Författare Ämne: Ostmen  (läst 66296 gånger)

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #180 skrivet: oktober 02, 2014, 19:28 »
Slaget ved Dumbarton, Strathclyde i Skotland bekræftes af kilderne -

Annales Cambriae,
Annals of Ulster U871.2.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #181 skrivet: oktober 03, 2014, 16:05 »
I Mälaren ligger et par interessante øer som Adelsö, Björkö og Helgö. [ . .] Jeg ser en mere sandsynlig sammenhæng mellem 800-tallets vikingetogter og røvergods og en deltagelse minimum fra øerne Björkö/Helgö.

Jeg har flere gange henvist til kortet over anglo-irske fund og fandt ikke et overbevisende fundmateriale i det danske område, der dokumenterede 800-tals vikingetogter herfra. Danske forskeres undersøgelser styrker denne holdning og de få og spredte genstande skønnes at være kommet til ad handelsvejene.

Efterfølgende har jeg forsøgt at påvise specifikke fund på Björkö/Birka og Helgö - og efterfølgende i Viken i landsdelen Vestfold. Begge steder er det svært at afvise en deltagelse i togterne grundet mange (særlige) fund - og forskerne er her generelt enige om, at genstandene er hjembragt fra vikingetogter.

Ser jeg igen på kortet over anglo-irske fund i Skandinavien springer det i øjnene, at ingen genstande fra 800- eller 900-tallet åbenbart er fundet i svearnes ur-område, de gamle Folklanden.

Hvad er årsagen?

Var sveastammen måske slet ikke så betydningsfuld som mange tillægger dette folk? Deltog svearne fra ur-området overhovedet i 800-tallets togter til de insulære øer, som her behandlet?

Bring mig gerne ud af min vildfarelse –
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Ostmen
« Svar #182 skrivet: oktober 03, 2014, 17:28 »
Bornholm; jeg har tidligere på tråden forfulgt dette spor - som du kan se. Hvis du kender til nordengelske eller - i disse tider - rettere skotske større handelspladser med inddeling i parceller er jeg interesseret. Donnchadh Ó Corráin er inde på, at den første bølge af vikinger mod Irland i 800-tallet sandsynligvis kom direkte fra Norge - men - at den senere bølge > år 900, skulle komme fra det Skotske område inklusiv øen Man.

Her er en, der er uenig med dig ;-)
http://controversialdocumentaries.blogspot.dk/2014/06/the-norseman-home-scotland-and-europe.html

Handelspladser hed jo emporia, så jeg ville se efter 'viking age emporia' – det gemmer der sig flere artikler om på nettet, men er ikke stødt på ordet parcels i nogen af dem – der er måske inspiration til den videre søgning her, selv om geografien ikke passer:

http://books.google.dk/books?id=xrUcIEi-gNYC&pg=PA37&dq=emporia+divided+in+parcels&hl=da&sa=X&ei=qcEuVLvFEsemygP_kILQBA&ved=0CDMQ6AEwAA#v=onepage&q=emporia%20divided%20in%20parcels&f=false

http://books.google.dk/books?id=mhqV-Of0DqgC&pg=PA94&dq=emporia+divided+in+parcels&hl=da&sa=X&ei=XMEuVNr8KYbcywPxl4KgCw&ved=0CEEQ6AEwAg#v=onepage&q=emporia%20divided%20in%20parcels&f=false

http://books.google.dk/books?id=6SrvncTWI5UC&pg=PA227&lpg=PA227&dq=viking+age+emporia+parcel&source=bl&ots=UVMG1SXMIW&sig=ksin3Gxe2HYLckg4cZpLb9bzcbs&hl=da&sa=X&ei=YMAuVNPwB8m0ygOmrICQAQ&ved=0CDIQ6AEwAg#v=onepage&q=viking%20age%20emporia%20parcel&f=false

http://en.wikipedia.org/wiki/Viking_Age

https://www.academia.edu/1244515/On_Wulfstans_right_hand_-_the_Viking_Age_emporia_in_West_Slav_Lands._2012

http://etheses.whiterose.ac.uk/1867/1/DX181290.pdf

Her har du nok været - skal nok lede videre
http://www.vikinganswerlady.com/scotland.shtml

En ekstra
http://books.google.dk/books?id=viU8FoYuEUQC&pg=PA6&lpg=PA6&dq=viking+emporia+in+scotland&source=bl&ots=5LOT3SHxau&sig=OnNlzVT7DtsQ96-KsJroRX0R6PI&hl=da&sa=X&ei=pMcuVLavMIiGywOj1IC4Aw&ved=0CFwQ6AEwCA#v=onepage&q=viking%20emporia%20in%20scotland&f=false

B
« Senast ändrad: oktober 03, 2014, 17:59 av Bornholm »

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Ostmen
« Svar #183 skrivet: oktober 03, 2014, 20:03 »
Citera
Hvad er årsagen?
Var sveastammen måske slet ikke så betydningsfuld som mange tillægger dette folk? Deltog svearne fra ur-området overhovedet i 800-tallets togter til de insulære øer, som her behandlet? 
Bring mig gerne ud af min vildfarelse –
Du har inga villfarelser. Mer än en amatör är skeptisk till historieskrivningen för tiden mellan 400-1100. Inte minst kan det avläsa i detta forum, andra trådar.

Vi har ju tydliga indikationer på den politiska situationen, och dess förändringar, inom Ö Norden, d v s Östersjöregionen, från ca 750 till 1100.

Inom den regionen riktar sig uppenbarligen merparten av offensiva aktioner i handel såväl som krig åt öster. I slutet av perioden agerar man ibland västerut, men då mot södra Danmark/Västvenden.

Östersjöregionen har sannolikt ett välde styrt av "svear", men inte just några specifika svear ur Mälardalen eller Folklanden. T ex indikerar Olaus Petri i sin Swenske Cröneka (förorden) att 1500-talets Sverige hade ett antal föregångare, som i hans tids Sverige på nytt var enat. Det är Wendland, Svealand resp Götaland. Till detta kommer Helsingarnas och skridfiinnarnas länder. Wendland omfattar enligt finska historiker SV Finnland (och troligen in runt sjösystemen i S Finland, Finska Vikens kustländer, Ösel/SV Estland (kärnområde), Rigabuktens kuster och Kurland, samt regionen runt Apulio (som nämns beskattat av svear ibland). Till finnarnas område vill jag lägga Gotland resp Öland, Stor-Möre, och kusterna t o m Tjust, Vikbolandet, Ett södra Roden inom Södermanland/Södertörn och (norra) Roden, Åland. Roden sträcker sig f ö ända fram till Björköstaden vilket är värt att notera i sammanhanget.
Svealand är då främst Mälarregionen med Folklanden, Västmanland/S Dalarna, Närke och N Södermanland. Man ser här att detta Svealand har ett annat ursprung, kanske i det berömda Svitjod, men att ett sönderfall har skett.

Östergötland V om Götavirke har en separat historia, men eftersom t ex den Öländskt baserade "aristokratin" i sönderfallsskedet väljer att flytta dit, så bör det vara svear, som bebor Östergötland.

Götaland bör vara detsamma som Skara medeltida stift. Götaland får enligt min mening en sen anknytning österut. Fram till dess att Västnorge börjar föra en aggressiv politik österut mot Vikenregionen och danerna samtidigt gör motsvarande NV-ut, så omfattar Götalandet hela Vikenområdet och kusterna till Hallandsås, samt då "Skara medeltida Stift". Ledarna finns då centralt längs Göta älvdalen, d v s Alfheimarna.

Tiohäradsbygderna i inre Småland, har sannolikt varit anknutet till Götalandet, där Finnveden inkluderat Halland (nuv S delen), Värend omfattat V Blekinge och Göinge etc, samt Njudung haft sin kust inom Tveta.

Av olika komplicerade orsaker, så faller Götalandet samman. Likaså upplöses successivt Wendlandet i Svitjod och resten, för att i nästa skede duka under för den danska stormaktens miltära offensiv, varvid skeendet befästs när svearnas kungliga ätt dör ut på manssidan 1060-66. Området går då in i en serie inbördesstrider om kungamakten baserad på kvinnliga arvsrätter. En av de ätter, som leder sin rätt till kungamakt tillbaks till en kvinnolinje är t ex Bjällboätten. Stridigheterna kompliceras av "utländsk" inblandning av olika slag. Kejsarriket använder därvid Romersk Katolska kyrkan. Inbördeskrigen ges i slutet av perioden 11-1200 religiösa uttryck i korståg. Inbördesstriderna gällde inte bara kungamakten, utan var även en fråga om att återsamla det tidigare Wendland/Svealand. Det är därför Sverige envist strävar efter erövringar inom Ö Östersjöområdet och att erövra Finland och vidare fram mot Novgorod.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Ostmen
« Svar #184 skrivet: oktober 03, 2014, 20:04 »
Olaus Petri var nog den förste seriöse historiske forskaren i Sverige och han hade tillgång till både traderade uppgifter (men ej nedskrivna) och skriftligt material som för länge sedan är försvunna,. förutom material, som finns kvar än idag. Våra krönikor är alltså ganska korrekt återgivna, bortsett från skiljande detaljer, beroende på vem beställaren är. Petris krönika avviker endast i detaljer. Gustav Vasas släkt hade anor från SV Finland i det gamla Wendland och ville ha sina anor belysta i en historia. Han blev dock inte nöjd, eftersom Olaus inte "ljög" tillräckligt mycket.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Ostmen
« Svar #185 skrivet: oktober 04, 2014, 10:39 »
Historikus ...

1) Ved man helt sikkert, hvor manden i Sutto Hoo kom fra?

2) Hedder det du kalder parceller ikke parcels på engelsk? Eller hvad skal vi søge efter?

3) Kender du denne side
http://www.nottingham.ac.uk/archaeology/research/projects/current/stavnsager.aspx


B

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Ostmen
« Svar #186 skrivet: oktober 04, 2014, 11:32 »
Citera
1) Ved man helt sikkert, hvor manden i Sutto Hoo kom fra?
Ingen av de 18 större gravarna i Sutton Hoo kan uppvisa mänskliga lämningar från primärgravläggningen, som kan bli grund för DNA-analys. Vi får alltså aldrig reda på de gravlagdas ursprung.
Påminner om att "angel-saxiska" namn inte begöver betyda att det var invandrade individer, som gravlades, lika lite som att en gravlagd svensk med namnet "elvis" är amerikan. Då som nu gick moden i vissa företeelser.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #187 skrivet: oktober 04, 2014, 12:37 »
Handelspladser hed jo emporia, så jeg ville se efter 'viking age emporia' –

Tak for dine mange links. Her er lidt om emporier:

Citat:
Richard Hodges’ inndeling i A- og B-emporier. A-emporier er definert som sesongmessige handelsplasser med brygger og lagerbygninger. B-emporiene er helårsbosetninger hvor det foregår håndverksproduksjon ved siden av handel av prestisjeobjekter. Ifølge Hodges karakteriseres emporiene ved at de er kontrollert av aristokratiet. Et særpreget trekk ved B-emporiene er større gravfelt knyttet til bebyggelsen. Daginn Skre karakteriserer Ribe og Åhus i Skåne som A-emporier, mens Birka, Ribe, Hedeby og Kaupang er B-emporier. Ribe er altså den eneste som utvikler seg fra en A-emporie til en B-emporie fra begynnelsen av 700-tallet til omkring 790. Emporienes blomstringstid er fra slutten av 600-tallet til første del av 800-tallet. Muligens ble alle B-emporiene etablert av konger (Skre 2007a:336). Kilde: 'Graver i Veien' af redaktør Geir Grønnesby, NTNU Vitenskapsmuseet, Seksjon for arkeologi og kulturhistorie og Akademika forlag, Trondheim 2012.

Parcel-dannelse nævnes i engelsksprogede artikler tit som urbanization eller parcel = plot. Danske artikler taler af og til om tofter. Det er ikke helt enkelt.   ;)
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #188 skrivet: oktober 04, 2014, 12:50 »
Vetgirig; tak for din opbakning  :)

Både de kontinentale- og de insulære kilder taler generelt om 'daner' og 'nordmanner', der er 'dansk tunge' og området 'danelagen', hvor loven for det nordiske folk var gældende.

Jeg har været inde på det før. Det bør forstås i bredere - geografisk - forstand, da det fundne genstandsmateriale fortæller en anden historie. Bare vent og se til jeg når til den norske kyststrækning mod sydvest op til Trøndelag.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Ostmen
« Svar #189 skrivet: oktober 04, 2014, 14:42 »
Tak for dine mange links. Her er lidt om emporier:

Citat:
Richard Hodges’ inndeling i A- og B-emporier. A-emporier er definert som sesongmessige handelsplasser med brygger og lagerbygninger. B-emporiene er helårsbosetninger hvor det foregår håndverksproduksjon ved siden av handel av prestisjeobjekter. Ifølge Hodges karakteriseres emporiene ved at de er kontrollert av aristokratiet. Et særpreget trekk ved B-emporiene er større gravfelt knyttet til bebyggelsen. Daginn Skre karakteriserer Ribe og Åhus i Skåne som A-emporier, mens Birka, Ribe, Hedeby og Kaupang er B-emporier. Ribe er altså den eneste som utvikler seg fra en A-emporie til en B-emporie fra begynnelsen av 700-tallet til omkring 790. Emporienes blomstringstid er fra slutten av 600-tallet til første del av 800-tallet. Muligens ble alle B-emporiene etablert av konger (Skre 2007a:336). Kilde: 'Graver i Veien' af redaktør Geir Grønnesby, NTNU Vitenskapsmuseet, Seksjon for arkeologi og kulturhistorie og Akademika forlag, Trondheim 2012.

Parcel-dannelse nævnes i engelsksprogede artikler tit som urbanization eller parcel = plot. Danske artikler taler af og til om tofter. Det er ikke helt enkelt.   ;)

Nej, bestemt ikke :
"No problems in the whole of Anglo-Saxon history are more difficult than those which relate to the origins of the English Town". Fundet her
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php?action=post;quote=72502;topic=6319.180

 8)

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Ostmen
« Svar #190 skrivet: oktober 07, 2014, 22:23 »

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #191 skrivet: oktober 08, 2014, 16:02 »
Norge & insulære genstande

”I Norge er der fundet over 500 genstande fra de britiske øer, men kun ca. 400 af disse stammer fra gravene. Resten er skattefund, fra fund af bosættelser etcetera. Materialet består af en række genstandskategorier som fx. dekorerede bronzebeslag, ringspænder, skålvægte, drikkehorn, sværd, øser og relikvieskrin”. Kilde: Røvergods, SPOR nr. 1 2013, af arkæolog Aina Margrethe Heen Pettersen, NTNU Vitenskapsmuseet, Seksjon for arkeologhi og kulturhistorie.

Norge har dermed klart den største andel af det insulære fundmateriale i Skandinavien.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #192 skrivet: oktober 09, 2014, 18:13 »
Norge & insulære genstande, Rogaland

Vestlandet - Rogaland - er det fylke i Norge, der har det højeste antal fund af insulære genstande fra vikingetid. Ifølge Helge Sørheim (2010) og dennes udarbejdede katalog kan optælles i alt 54 fund af insulære genstande fra Rogaland.

Hele 48 fund er registreret som løsfund eller mulige skattefund og de resterende genstande er fra forskellige grave, deriblandt gravhøje, -røyser og fladmarksgrave. Største tæthed geografisk af fund stammer fra området Jæren. Kilde: Insulær import i vikingtid 2013, af Hilde Marie Sømme Melgaard, Masteravhandling i arkeologi, Det humanistiske fakultet, Oslo.

Totalt er der fundet 76 insulære genstande i 31 af gravene i Rogaland – heraf 7 i mandsgrave, 61 i kvindegrave, 2 i dobbeltgrave og 6 i grave med ukendt køn. De insulære genstande befinder sig dermed typisk i kvindegravene repræsenteret med ca. 61%.  I 27 af gravene er der undersøgt i alt 33 individer, hvoraf 21 er kvinder og 8 er mænd - kønsbestemt på grundlag af enten bevaret knoglemateriale eller genstandsinventaret i gravene.

To større gravfund påvirker tallene i Rogaland ved, at gravene i Nord-Jæren som Soma (C1947-1951) og Gausel (B4233) tilfører totalen af insulære genstande med henholdsvis 20 og 22 styk. Begge steder havde den gravlagte kvinde med sig et sæt hesteseletøj (og bissel) prydet med insulære bronzebeslag.
 
Genstandene er - ifølge Melgaard - opdelt i følgende kategorier (M = mand, K=kvinde, D=dobbelt, U=ukendt):
4 Ringspænder (1M, 3K, 1U)
1 Ligearmet spænde (1K)
1 Bæltespænde (1M)
1 Skålvægt (1K)
9 Spand/kar (3M, 4K, 1D, 1U)
3 Drikkehornsbeslag (3K)
2 Bissel (2K)
34 Seletøjsbeslag (34K)
19 Beslag (2M, 13K, 1D, 3U)

Af sidstnævnte beslag er 15 stk. - ifølge Wamers - samme omgjorte irsk-skandinaviske beslagstykker, fibler, som tidligere nævnt i forbindelse med Kaupang. Sammenholdes materialet i Kaupang med Rogaland, har alle kvindegrave med omgjorte beslag ligeledes et par skålformede spænder.

De 2 kvindegrave i Soma og Gausel havde begge irske seletøjsbeslag sæt af en type, der kun yderligere er fundet i Navan, Co. Meath, Irland. Dyreornamentikken på beslagene dateres til perioden 800-850 e.Kr. Drikkehornsbeslagene kan dateres til 850-875 e.Kr. og samlet vurderes gravgodset til at være lagt i jorden i perioden 850-860 e.Kr. De mange eksklusive importgenstande af irsk oprindelse tyder på, at folket på Gausel og i Soma havde gode forbindelser til prestigegenstande og må have haft tæt kontakt til vikingetogterne og dermed til Irland og Dublin, der blev grundlagt omkring 830-860. I Nord-Jæren er der fundet flere og mere varierede, irske metalarbejder end i noget andet sammenligneligt område i Europa. Kilde: Gausel, 2001, af arkæolog Ragnar L. Børsheim, Arkeologisk museum i Stavanger.

Kommentar:
Da Dublin først blev endelig grundlagt af Olaf i alliance med Ivar år 855 - må genstandene i de nævnte to kvindegrave være hentet hjem til Norge i første halvdel af 800-tallet og dermed som plyndringsgods. En indikation er det irske fund af seletøj fra Navan, Co. Meath, et sted der ligger ca. 50 km i lige linje nordvest for Dublin og ca. 20 km i lige linje sydøst for klostret i Kells. Vikingeskibene kunne sejle ad River Boyne til Navan og herfra videre til Kells.

Det første togt der er beskrevet i annalerne gik til det sydlige ’Uí Néill’ i Meath, i året 836. Året efter rapporteres om flere togter med 60 skibe på River Liffey, der munder ud i Dublin - samt River Boyne. Nord-Jæren har ganske givet leveret en stor del af vikingerne til 800-tallets togter til Irland.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #193 skrivet: oktober 09, 2014, 18:30 »
Helge Sørheim's kort over insulære fund 2010:Figur 35. Bilag til forrige indlæg om Norge & insulære genstande, Rogaland. Find Soma (C1947-1951) og Gausel (B4233) på kortet. Kan kun ses ved at logge ind. Klik på kortet for at forstørre.



Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #194 skrivet: oktober 12, 2014, 17:43 »
Dyreornamentikken på beslagene dateres til perioden 800-850 e.Kr. Drikkehornsbeslagene kan dateres til 850-875 e.Kr. og samlet vurderes gravgodset til at være lagt i jorden i perioden 850-860 e.Kr. De mange eksklusive importgenstande af irsk oprindelse tyder på, at folket på Gausel og i Soma havde gode forbindelser til prestigegenstande og må have haft tæt kontakt til vikingetogterne og dermed til Irland og Dublin, der blev grundlagt omkring 830-860. I Nord-Jæren er der fundet flere og mere varierede, irske metalarbejder end i noget andet sammenligneligt område i Europa. Kilde: Gausel, 2001, af arkæolog Ragnar L. Børsheim, Arkeologisk museum i Stavanger.

Spekulation
Arkæolog Ragnar L. Børsheim, der har behandlet udgravningerne af bl.a. Gausel i Nord-Jæren, har funderet lidt over, om sagaernes Olaf den Hvide (Óláfr inn hvíti) skulle være netop fra Gausel? Her tænkes nok på Landnámabók, der forbinder samme Olaf med Dublin. Det bryder lidt med Ynglingatal og skjalden þjóðólf ór Hvini’s digt, der generelt sættes i forbindelse med Olaf den Hvide, der i den forbindelse relateres til Vestfold.

Interessant er det, at gravgodset af Børsheim vurderes til at være gravlagt i tiden 850-860 e.Kr. Hvis Børsheim har ret og de insulære genstande kun har været i én og samme aristokratiske kvindes eje, kan tiden for togterne til Irland estimeres til perioden 830-850, på baggrund af genstandenes datering. Olaf nævnes i de irske annaler første gang år 853 som både ’Amlaíb, mac righ Laithlind’ (Annals of Ulster) og Amlaíb Conung (Fragmentary annals), hvilket synes svært at indpasse i den afgrænsede tidshorisont.

En lidt mere snæver analyse af hændelserne i Irland og perioden 830-850 er nok nødvendig.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #195 skrivet: oktober 14, 2014, 16:10 »
[ . .] genstandene i de nævnte to kvindegrave være hentet hjem til Norge i første halvdel af 800-tallet og dermed som plyndringsgods. En indikation er det irske fund af seletøj fra Navan, Co. Meath, et sted der ligger ca. 50 km i lige linje nordvest for Dublin og ca. 20 km i lige linje sydøst for klostret i Kells. Vikingeskibene kunne sejle ad River Boyne til Navan og herfra videre til Kells.
Det første togt der er beskrevet i annalerne gik til det sydlige ’Uí Néill’ i Meath, i året 836. Året efter rapporteres om flere togter med 60 skibe på River Liffey, der munder ud i Dublin - samt River Boyne.

Et interessant spørgsmål at få afklaret er, om seletøjet fra gravene i Gausel og Soma kan spores til Irland og området Navan, Co. Meath. En søgning i annalerne på ’Navan’ er resultatløst, på floden ’Boyne’ er der resultater år 837 og 842, og en søgning på byen ’Slane’ giver år 834 og 856.

Kun år 837 har mere detaljerede oplysninger -

Annals of Ulster 837.3:
"Longas tre-fhichet long di Norddmannaibh for Bóinn; longas . ii . tre-fhichet long for abaind Liphi. Ro slatsat iarum in di longais-sin Magh Liphi et Magh m-Bregh eter cealla & dune & treba. Roiniudh re feraib Bregh for Gallaibh ec Deoninni I Mughdornaibh Bregh conid-torchradar se fichit diibh".

Oversættelse:
En flåde af nordmannere på 60 skibe blev set på (River) Boyne (Bóinn); en flåde (. ii . = for anden gang) på 60 skibe på River Liffey (abaind Liphi). Denne flådestyrke plyndrede Magh Liphi og Magh m-Bregh samt kirker, forsvarsværker og bosættelser. Mændene i Brega fulgte de fremmede (Gallaibh) til Deoninni i Mughdornaibh Bregh, og 120 af dem (vikinger) faldt.

Kilder: Annals of Ulster 837.3, Annals of the Four Masters 836.10 [=837], Chronicum Scotorum: A Chronicle of Irish Affairs 837.2.

Nogenlunde enslydende beretninger findes i flere annaler, hvor ‘Annals of the Four Masters’ nævner flere ulykker som kirker og bosættelser, folk og inventar, besætninger og flokke.

Magh Bregh er provinsen Bregia, Brega - et område i Meath og det sydlige Uí Néill - og kan afgrænses mellem floden River Boyne i nord og River Liffey i syd, eller mellem byerne Drogheda og Dublin. Mughdornaibh Bregh (Mugdorna) ligger i nærheden af søen Moynagh Lough (i dag Whitewood Lough) med River Dee.
 
Magh Lífe var et område, hvor floden River Liffey løb igennem, og som indbefattede et større område omkring Dublin. Kilderne beskriver, at Cill-na-ningean ligger i den vestlige del af Magh Lífe og grænser til højene i Liamhain (Lyons). Et andet sted nævnes at Magh Lífe grænser op til Tamhlacht, der er det nuværende Tallaght. Magh Lífe må være indeholdt i nuværende County Kildare.
 
Kommentar:
Umiddelbart synes år 837 og de mange oplysninger at kunne matche et par seletøj fra dette togt, der efterfølgende bringes med hjem til Nord-Jæren. Ifølge Børsheim er seletøjet gravlagt i tiden 850-860 e.Kr. og en kvinde af det øverste aristokrati burde – men rigelig og sund kost – kunne leve til hun var mindst 50 år gammel. Året 837 havde hun da en alder på mellem 27 eller 37 år.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Ostmen
« Svar #196 skrivet: oktober 14, 2014, 19:50 »


Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #198 skrivet: oktober 15, 2014, 11:51 »
Analyse

Perioden 795-813
Det først kendte vikingeraid til Irland var i 795 på øen Rathlin Island beliggende ud for Irlands nordøstlige kyst og året 798 blev øen St Patrick et stykke nord for Dublin, plyndret. År 807 blev klostret på øen Inishmurray  i bugten ved Sligo hærget og senere Roscam i Galwaybugten, begge beliggende på Irlands vestkyst. I årene fremover forekom raids kun sporadisk år 811 i Ulaid, 812 i Éoganacht af Locha Léin i Vest-Munster og 813 i Fir Umaill i Mayo ved Clew-bugten. Alle de ramte mål for vikingernes hærgen var tæt på kystlinjen.

I perioden fra 813-21 nævner annalerne slet ingen vikingetogter.

Perioden 821-ca. 830
Angrebene foresatte igen år 821, hvor bl.a. klostret på øen Skellig, 14 km fra Kerrys kystlinje og den sydvestlige spids af Irland, blev hærget samt øen Howth tæt på Dublin - og 823-24 blev kystnære klostre i Bangor i Belfast Lough, plyndret for St Comgall’s relikvier. Plyndringen fortsatte i 825 i Down og Moville i Strangford Lough, hvor klostre og kirker blev nedbrændt - og kilderne beretter om flere angreb på østkysten mod både klostre og kirker. Året 827 gik det ud over klostret i Lusk beliggende på Dublins nordlige kystlinje.

Kommentar:
Ó Corráin (2004) og nyere forskning antyder, at de togter der blev gennemført før det andet årti af 800-tallet - dvs. 820’erne - blev igangsat direkte fra det sydvestlige Norge. Her mener Marstrander (1911) fra Rogaland.

En hypotese er, at de voldsomme vikingeangreb fra år 821 og fremadrettet bedst kan forklares ved, at spekulere i tilstedeværelsen af vikinge baser beliggende tæt på hændelserne. Sådanne ’baser’ kunne være etableret i de skotske kystarealer og/eller øen Man i første halvdel af det 9. årh. - og muligvis i den periode (813-21) uden registrerede vikingetogter.

Kilder: Ó Corráin 2004, Richard Hall 2007, Gwendolyn Sheldon 2011.

Fortsættes . . .
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Ostmen
« Svar #199 skrivet: oktober 15, 2014, 12:05 »
Finnes det noen politisk og/eller økonomisk årsaksforklaring yil disse bevægelser og incidenter - andet enn det uopslitelige pseudo-argument der handler om "plyndring"?

Hvordan var de økonomiske bånd mellom Irland og Skandinavien under romertid, folkevandrings- og merovingertid?

Hvordan var den politiske utvikling i Irland og Irskesjøen under 700-tallet, altså like forut for vikingenes intervensjoner?
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”