Författare Ämne: Ostmen  (läst 42989 gånger)

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
Ostmen
« skrivet: juni 30, 2014, 17:52 »
I John Haywood's "Encyclopaedia of the Viking Age" står der følgende -

Citera
“Ostmen: A name used from the 11th century to describe the long-established Christianized Norse settlers in Ireland, especially of Dublin. The name, meaning ‘men of the east’ (of Ireland) served to distinguish them from both the Irish and the native Scandinavians. The Ostmen became increasingly assimilated to Irish culture, some becoming Gaelic-speaking, others speaking a Norse dialect heavily influenced by Gaelic syntax and vocabulary. Following Henry II’s conquest of Ireland in 1171, the Ostmen were promised equal rights with the incoming English settlers, but they did not always receive them because of the difficulty of distinguishing them from the native Irish. The Ostmen sought the aid of Håkon IV of Norway against the English in 1263, but the collapse of Norse power in the Scottish isles following his death in the same year ended any possibility of their recovering their independence. By c. 1300 the Ostmen had become completely assimilated into either the native or the English communities in Ireland”.

Dansk:

"Ostmen: Et navn der anvendes fra det 11. årh. til at beskrive de ’nordiske’ etablerede kristne kolonister i Irland, især i Dublin. Navnet »mænd i øst« (i Irland) hjalp til med at adskille dem fra både de (lokale) irske samt de ”oprindelige” skandinaver. ’Ostmen’ blev gradvist integreret i irsk kultur, nogle blev gælisk-talende, andre talte en nordisk dialekt, dog tydeligt påvirket af gælisk syntaks og sprogbrug. Efter Henry IIs erobring af Irland i 1171, blev ’Ostmen’ lovet samme rettigheder som de ankomne engelske bosættere, men de opnåede dem ikke altid, på grund af problemet med at skelne dem fra de ”lokale” irske. ’Ostmen’ ansøgte om assistance af norske Håkon IV mod englænderne i 1263, men sammenbruddet af nordboernes magt på de skotske øer efter hans død samme år, indstillede enhver mulighed for at forbedre deres uafhængighed. I 1300-tallet var ’Ostmen’ blevet fuldstændig integreret i enten de ”lokale” (irere) eller det engelske samfund i Irland".

Det ser ud til at skadinaviske bosættere blev kristnet i Irland i 1000-tallet.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Ostmen
« Svar #1 skrivet: juli 01, 2014, 11:59 »
Citera
Det ser ud til at skadinaviske bosættere blev kristnet i Irland i 1000-tallet.
Om Romersk Katolska källor anger att någon "kristnas", så innebär detta sällan att denna övergår från "icke kristendom" till "kristendom", utan vanligen att (oliktänkande) redan kristna KONVERTERAR till Romersk Katolicism. Den första företeelsen anser Romersk Katolicismen betydelselös, då de inte var något hot, medan en konvertering, d v s en seger, var värd att basuneras ut för att andra oliktänkande kristna skulle följa efter.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Kylarvende

  • Stammis
  • Antal inlägg: 367
SV: Ostmen
« Svar #2 skrivet: juli 02, 2014, 10:19 »
Historikus!
Se att du är på hugget igen. Mkt intressant ang Irland. Jag läste ngt om en "Ostman" som kallade Järnknä. Han skulle ha härjat på irland, men blivit dödad av sin träl. Känner du till ngt om bakgrunden till hans epitet "Järnknä"?

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #3 skrivet: juli 04, 2014, 11:13 »
Mkt intressant ang Irland. Jag läste ngt om en "Ostman" som kallade Järnknä. Han skulle ha härjat på irland, men blivit dödad av sin träl. Känner du till ngt om bakgrunden till hans epitet "Järnknä"?

Næ, järnknä, knæ af jern, iron-knee? Det er ikke til at vide hvad der ligger bag.

Navnet Járnkné (Iarn-kné) nævnes i irske kilder i det 9. årh. i afvigelser som ’Iercne’, ’Ergne’ (Marstrander 1915, 45-46), men på irsk var navnet Glún iairn. Igen i det 10. årh. nævnes en Glún iairn i kilderne og en tredje Glún iairn nævnes i det 11. årh. Alle tilhørte dynastiet Uí Ím(h)air (Ivar-dynastiet).

I midten af det 10. årh. begyndte der at ske en sammenblanding af nordiske og irske navne. De nordiske vikingekongers navne som Amlaíb (Olaf) og Ímar (Ivar) er gode eksempler.

År 893 nævner annalerne at Glún iairn og ’danerne’ fra Lough Foyle plyndrede. Igen år 895 plyndrede ’danerne’ Armagh under ledelse af samme Glún iairn og tog 710 personer til fange. Tilhørsforholdet til Ivar-ætten er ukendt.

Glún iairn mac Amlaíb optræder år 983 i et slag om magten i Dublin og år 989 nævnes han død. Legenden fortæller at han blev dræbt af sin slave ved navn Colban mens han var fuld – men mere rigtigt er nok, at hans død var resultatet af de indbyrdes stridigheder om magten. Glún iairn mac Amlaíb (Járnkné Olafson) - søn af Olaf - er af John Haywood indsat som konge af Dublin perioden årene 980-89.

Glún iairn mac Sitricc optræder i kilderne år 1031 og nævnes dette år dræbt af folk fra South Breaga. Glún iairn - som søn af Sitricc - er nok Sihtric Silkbeard, der regerede Dublin perioden 989-1036.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #4 skrivet: juli 04, 2014, 19:30 »
Næ, järnknä, knæ af jern, iron-knee? Det er ikke til at vide hvad der ligger bag.

Følgende citat er fra artiklen 'CELTIC AND SCANDINAVIAN LANGUAGE AND CULTURAL CONTACTS DURING THE VIKING AGE' fra VILNIUS UNIVERSITY 2012 side 30.

"Sobriquets (bynames) were popular among people of mixed race. In some cases names of Scandinavian origin are followed by Irish bynames, and in other cases it is the other way around. For example the Scandinavian name of the king of Dublin Amlaíb, (ON Óláfr Sigtriggson Kváran) has a sobriquet Cuarán which corresponds to the Old Irish cúarán ‘shoe, slipper’. In the Icelandic source Landnámabók the Irish byname is preserved as Óláfr kvarán í Dyflinni. The grandson of Amlaíb Cuarán, Glún Iairn (ON Járnkné Óláfsson), king of Dublin, who ruled from 980 to 989, has a Scandinavian name, but the first part of it is translated into Irish as glún ‘knee’ and the second part is kept in Scandinavian and added as a sobriquet corresponding to the Old Norse járn ‘iron’. However, The Index of names in Irish Annals (INIA) indicates that in the earliest entries of Annála Uladh the name appears in its Old Norse form Iercne or Ergne. Tracing the dynasty of Glún Iairn his son Gilla Ciaráin has a purely Irish (and furthermore, Christian) name meaning ‘the servant of Saint Ciarán’."

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0CB0QFjAA&url=http%3A%2F%2Fvddb.library.lt%2Ffedora%2Fget%2FLT-eLABa-0001%3AE.02~2012~D_20121130_091443-25659%2FDS.005.1.01.ETD&ei=FtC2U_eQJuW9ygPj_IDgBw&usg=AFQjCNHcLUubyB2ErWBtQ1Tir3b_Ao_PjQ&sig2=irCF-r_S2seK5kCbsHTLnw&bvm=bv.70138588,d.bGQ





Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Kylarvende

  • Stammis
  • Antal inlägg: 367
SV: Ostmen
« Svar #5 skrivet: juli 07, 2014, 09:56 »
Historikus!
Stort tack för all information.

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #6 skrivet: juli 08, 2014, 10:46 »
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Kylarvende

  • Stammis
  • Antal inlägg: 367
SV: Ostmen
« Svar #7 skrivet: juli 08, 2014, 15:52 »
Historikus!
Intressant lista. Kan man se var Ivarsätten slutar och t ex norska vikingar tar vid? Har även funderat på om Jernknä kan betyda strakbent? Undrar även om epitetet "Coach" kan vara enögd, och om bakgrunden till detta epitet (skada i strid el vad? Vidare undrar man vad Blacari kan betyda, kanske smed?
 

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #8 skrivet: juli 08, 2014, 19:10 »
Intressant lista. Kan man se var Ivarsätten slutar och t ex norska vikingar tar vid? Har även funderat på om Jernknä kan betyda strakbent? Undrar även om epitetet "Coach" kan vara enögd, och om bakgrunden till detta epitet (skada i strid el vad? Vidare undrar man vad Blacari kan betyda, kanske smed?

Der er en god information her, over The Uí Ím(h)air , or Dynasty of Ivar, på dette site.

http://www.fakten-uber.de/u%c3%ad_%c3%8dmair

og her findes en del navneforklaringer -

http://medievalscotland.org/kmo/AnnalsIndex/DescriptiveBynames/Alpha.shtml

Oversigt over mandlige navne i irske annaler perioden 801-900, her finder du 'Glún Iairn'  -

http://medievalscotland.org/kmo/AnnalsIndex/Masculine/801-900.shtml

Se oversigt af Járnkné i kilderne her -

http://medievalscotland.org/kmo/AnnalsIndex/Masculine/GlunIairn.shtml

Her har du startsiden for mandlige navne versus perioder -

http://medievalscotland.org/kmo/AnnalsIndex/Masculine/index.shtml
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Kylarvende

  • Stammis
  • Antal inlägg: 367
SV: Ostmen
« Svar #9 skrivet: juli 08, 2014, 20:22 »
Historikus!

Utmärkta sökvägar, tack. Trodde först att "rigdomna" kunde vara strakbent, men det visade sig vara kungsämne alt son till en kung:

http://books.google.se/books?id=4KMK3fuY7BIC&pg=PA194&lpg=PA194&dq=rigdomna&source=bl&ots=pjgrZ22IkK&sig=9x1TUkq8LjTGAOYaGLf4M7wQJdA&hl=sv&sa=X&ei=ojW8U53BOai7ygPnwIDgBQ&ved=0CE4Q6AEwBw#v=onepage&q=rigdomna&f=false

rigdomna = "materials of a king." Rigdomna was the institutional equivalent of tanaiste in Irish society.

http://medievalscotland.org/kmo/AnnalsIndex/Masculine/GlunIairn.shtml

"Gluin Iairnn rigdomna Gall"

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #10 skrivet: juli 09, 2014, 11:24 »
Trodde först att "rigdomna" kunde vara strakbent, men det visade sig vara kungsämne alt son till en kung:
rigdomna = "materials of a king." Rigdomna was the institutional equivalent of tanaiste in Irish society.

"Gluin Iairnn rigdomna Gall"

'Rigdomna Gall' ser ud til at indplacere den nævnte person i det sociale hieraki. Oversættes flere steder som 'prins', 'kongelig arving' eller på engelsk som 'royal heir of the foreigners', da Gall betyder fremmed eller udlænding - og Rigdomna sigter mod det højere aristokrati, f.x. kongsemne.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #11 skrivet: juli 11, 2014, 14:45 »
Amlaíb mac Sitric var konge af York og Dublin. Hans navn og tilnavn var Óláfr kváran, hvor cuarán betyder ’sandal’. Britiske udgaver af navnet er Olaf Cuaran og Olaf Sihtricson. I Landnámabók er kongens irske tilnavn blevet til Óláfr kvarán í Dyflinni. Det oldnordiske Dyflinn er afledt af det irske navn for Dublin som er dubh linn, oversat som dubh -> sort - og linn -> bassin, i betydningen ’sort bredding’. ’dubh linn’ er ikke af nordisk oprindelse, da det allerede eksisterede da vikingerne ankom.

Vikingernes longphort »Dublin« lå på et næs mellem River Liffey og River Poddle og var under nordisk kontrol fra år 917. På den anden side af River Liffey findes i dag navnet Oxman-town, en indikation på at Ostmen, dvs. ’hiberno’ nordiske ’dyflinni’ boede her efter invasionen af Anglo-Normans år 1169 (hibernia er klassisk latin for Irland). Perioden fra det 9. til det 12. årh. omtales i Irland som Hiberno-Norse eller Hiberno-Viking.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #12 skrivet: juli 13, 2014, 11:55 »
Amlaíb mac Sitric var konge af York og Dublin. Hans navn og tilnavn var Óláfr kváran, hvor cuarán betyder ’sandal’. Britiske udgaver af navnet er Olaf Cuaran og Olaf Sihtricson.

Fra tråden om Ragnar Lodbrog slog Olaf Cuaran mønt, der viser ravnebanneret - hvilket knytter ham til Uí Ímair dynastiet.

Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Ostmen
« Svar #13 skrivet: juli 13, 2014, 12:46 »
Vil det sige, at "vi" danere fik ravnebanneret fra Irland?


Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #14 skrivet: juli 14, 2014, 15:06 »
Kan man se var Ivarsätten slutar och t ex norska vikingar tar vid?
Vil det sige, at "vi" danere fik ravnebanneret fra Irland?

Re: Ivarsätten, norska vikingar, danere?

Hvem tilhørte den ene eller den anden ættelinje? Jeg kan ikke svare entydigt på det andet end, at Uí Ímair dvs. Ivar-dynastiet sandsynligvis udsprang af Ragnar Lodbrog ætten. Hvor denne æt geografisk og oprindeligt var bosat i det nørrøne landskab, tror jeg ikke kan dokumenteres.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #15 skrivet: juli 16, 2014, 10:31 »
Fra tråden om Ragnar Lodbrog slog Olaf Cuaran mønt, der viser ravnebanneret - hvilket knytter ham til Uí Ímair dynastiet.



Hvad var årsagen til, at ravnebanneret blev vist på netop Olaf Cuarans mønt?

Jeg kunne forestille mig, at det her drejer sig om at publicere både sit tilhørsforhold til religionen, men også til ætten og sin herkomst (Uí Ímair dynastiet). Muligvis også for at stadfæste sin magtposition (møntprægning).

Mønterne er fra omkring midten af 900-tallet, hvor der i Irland og Dublin stadig eksisterede tre religioner som asatroen, keltisk kristendom samt romersk katolicisme. Mønten med ravnebanner har på bagsiden en hedensk valknude.

Olaf Cuaran (ravnebannar) og fætteren Olaf Guthfrithsson (ravn) er begge 4. slægtsled efter sagnfiguren 'Ragnar Lodbrog' og levede i første halvdel af 900-tallet.

Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Ostmen
« Svar #16 skrivet: juli 16, 2014, 12:30 »
Citera
Mønterne er fra omkring midten af 900-tallet, hvor der i Irland og Dublin stadig eksisterede tre religioner som asatroen, keltisk kristendom samt romersk katolicisme. Mønten med ravnebanner har på bagsiden en hedensk valknude.
Jag skulle nog hävda att på 900-talet hade inte Romersk Katolicismen ännu så stor betydelse på Irland. Det är bara senare Romersk Katolska texter som hävdar sådant.

Det är först efter att de engelska inbördeskrigen m anl av den normandiska erövringen är avslutad, som Irland blir Romersk katolsk. De engelske efternormandiska inbördeskrigen är även att se som Romersk Katolska "korståg". Romersk katolska kyrkan passade då på att via normadiska "ombud" kasta ut alla kvarvarande Britonsk Kristna ledare (präster/biskopar/abottar). På varje för Britonsk kristendom helig plats man kom i besittning av antingen revs anläggningen (för gott) eller revs och en ny romersk katolsk byggdes upp ovanpå den gamla. Metodiken är ett arv från de romerska erövringarna av Podalen, Gallien, Spanien, Dacien m fl.

Från ca 1150, när inbördeskrigen i England i stort är avslutade, så överförs korstågen till Irland, som alltså anfalls av Normanderna, först som småföretag, men sedan övergår till operationer under kunglig ledning. Det är nu den Iriska Kristendomen tvingas abdikera från alla ledande roller i den kyrkliga organisationen av ön och Romersk Katolicismen tar över.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #17 skrivet: juli 16, 2014, 16:40 »
Jag skulle nog hävda att på 900-talet hade inte Romersk Katolicismen ännu så stor betydelse på Irland. Det är bara senare Romersk Katolska texter som hävdar sådant.

Flere kristne klostre blev anlagt i Irland allerede i det 7. årh. I Cork stiftede munken FinBarre et kristent kloster på et areal i Cork med navnet ’Mór na Mumhan’ - bedre kendt som ’St. FinBarre’ kloster. Allerede år 820 blev Cork og ’St. FinBarre’ klostret plyndret af vikinger og året 914 blev klostret igen angrebet. Mellem det 7. og 9. årh. havde ’St. FinBarre’ klosteret sin storhedstid ligesom mange andre klostre i Irland og Britannien. St. FinBarre i Cork blev røvet fire til fem gange af vikinger i løbet af hundrede år.

http://corkheritage.ie/?page_id=825

http://corkheritage.ie/?page_id=829

I 1000-tallet og i Cork blev bygget flere kirker som St. Sepulchre, St. Mary del Nard, St. Michael’s, St. Brigid’s, St. Grav og St. John the Evangelist.
   
http://corkheritage.ie/?page_id=313

Kommentar: Anden halvdel af 900-tallet, og første halvdel af 1000-tallet ser ud til at være en periode, hvor kristendommen bredte sig i Irland. En to-sproget runesten fra Killaloe, lidt nord for Limerick er fra 1000-tallet og har Ogam-teksten »(en) velsignelse (for) Torgrim« - hvilket tyder på, at kirkens budskab her allerede var indarbejdet.

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6324.msg69698.html#msg69698
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #18 skrivet: juli 16, 2014, 16:48 »
Vikingernes longphort »Dublin« lå på et næs mellem River Liffey og River Poddle [ . .]

’Longphort’ er det Irsk-Gæliske ord for en befæstet viking landingsplads. Den første longphort opstod i Dublin år 841 og blev kernen, som byen udviklede sig omkring. Dublin blev Uí Ímair (Ivar-dynastiet) slægtens militærbase og fungerede desuden som handelsplads med slavemarked og lokal produktion, frem til det 10. årh. De oprindelige grundlæggere af Dublin menes at være nordmænd, da Olaf, dvs. Amlaíb, mac righ Laithlind’ (Olaf den Hvide/Kvite) år 851 erobrede byen. År 855 opererer Olaf den Hvide første gang sammen med Ivar Benløs.

Efter Dublin var den vigtigste longphort Limerick (oldnordisk Hlymrekr), der blev anlagt ca. 845 ved mundingen af River Shannon. Permanente bosættelser begyndte først omkring år 922, da Thormódr (Thórir) Helgason (Tomar eller Tomrair mac Ailche) overtager og befæster stedet. Thormod ankom med en stor flåde fra et ukendt sted og gjorde sig selv til konge af Limerick. Hans æt og afstamning er ukendt, dog tilhørte han ikke Uí Ímair dynastiet, da han blev den ledende rival samt var fjendtlig indstillet overfor kongeriet i Dublin. Netop i 920’erne ønskede vikingekongerne i Dublin at udvide deres magtsfære til større områder af Irland, hvorfor der blev bygget forposter i Carlingford Lough, Strangford Lough og East Ulster. Derfor mødte Dublin stor modstand fra Thormod Helgason og vikingerne i Limerick. Året 937 blev Limericks flåde ødelagt ved Lough Ree af Dublin-kongen Olaf Guthfrithsson.

Longphort’en i Cork (Corcach) eksisterede år 848 og frem til år 867. Den nordiske leder af stedet ’Gnimhbeolu’ blev dræbt allerede år 865. År 913 blev stedet plyndret men fortsatte som en vikingeaktivitet i år 914 og frem til det 10. årh. Flere kirker er fra 1000-tallet og den sidste del af vikingetiden i Cork, f.eks. St. Grav, St Mary del Nard, St. Michaels og St. John the Evangelist - og det selvom der på det tidspunkt stadig eksisterede tre religioner som asatroen, keltisk kristendom samt romersk katolicisme.

Longphort’en i Waterford (oldnordisk Vethrafjörthr) opstod i midten af det 9. årh. som vikingeaktivitet og nævnes i litteraturen som base for kong Sihtric Cáech år 917.
   
Longphort’en i Wexford ((oldnordisk Veigsfjöthr) opstod ligeledes i midten af det 9. årh. men omkring år 1000 var byen kontrolleret af lokale irske aristokrater.

Andre periodisk eksisterende longphorts blev - af vikingerne - bygget i midten af det 9. årh. bl.a. ved Arklow, Annagassan, Lough Ree, Dunrally, Youghal (ødelagt 866) and Clondalkin.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Ostmen
« Svar #19 skrivet: juli 16, 2014, 19:05 »
Citera
Jag skulle nog hävda att på 900-talet hade inte Romersk Katolicismen ännu så stor betydelse på Irland. Det är bara senare Romersk Katolska texter som hävdar sådant.
Om det blev otydligt, så var de kristna på Irland samtida med den Britonska kristendom (ursprunglig), som utvecklades under romersk tid i England. Obs! De kristna var förståss inte i närheten av majoritét, men något slags samexistens mellan kristendom och gamla keltiska religioner bör ha förelegat.
När romarna lämnar England, så återtar gamla iriska religioner sin förutvarande ställning, bortsett från ett antal isolerade små regioner av kristna, med främst ett munkväsen. Dessa små kristna enklaver producerade sedan en enorm mängd övertygat kristna missionärer, vilka sänds till precis alla Europeiska regioner. Faktum är att denna kristna väckelse sedan blir förutsättningen för den ny-väckelse och ny-mission som Romersk Katolska kyrkan organiserar. En mission, som på sikt via Hamburg-Bremen leder till att Norra Europa blir Romersk Katolskt och inte organiseras som någon av ett antal andra kristna alternativ.

Sedan kommer en väckelse via en irisk aristokratson, som blivit övertygad Britonsk kristen i biskopsdömet som innefattade SÖ Wales/Cardiftrakten under 500-talet. Det innebär att icke Romersk Katolsk kristendom på nytt utbreder sig inom Irland. Så den kristendom som nämns i Romersk Katolska källor, "som att kristendomen då utbreder sig på Irland", innebär inget annat än att Romersk Katolikerna enligt sin strategi söker kontakt med eliterna/hövdingar/kungar, för att få fotfäste för att ta kontroll över en befintlig kristendom. Detta gick dock inte lika lätt, som i England. Orsaken till svårigheterna har jag inte sett nämnas. Möjligen blir det ett problem när den Iriska kristendomen omfattar den iriska befolkningen, medan Romersk Katolikerna närmar sig via en "utländsk" nordisk samhällsklass.
Amatör! Skåning i Norrland!