I Wisla-mynningen finns också spåren av etruskerna. En förort - Biskupia Gorka (Biskopskulle) har många gravar på sydliga sluttningar som innehåller etruskiska urnor. Några har stiliserade grekiska motiv på ytorna.
Et emne der interesserer mig meget. Har vi en eller flere undersøgelser der kan give mere viden om sagen?
Jeg har samlet lidt tekst der belyser det, der muligvis henvises til af 123hopp, nemlig ansigtsurner.
Fra den sidste del af bronzealderen er der i Skandinavien fundet en speciel urne - ’ansigtsurnen’ - formet som et stiliseret ansigt. Oprindelsen af denne urnetype skal nok søges hos etruskerne og i området omkring Chiusi, der i 600-tallet f.Kr. udviklede både mandlige og kvindelige eksemplarer. I Polen og især i området omkring Danzig, er der fundet mere end 2000 eksemplarer.
Ligeledes er fundene talrige i Nordtyskland, ved den sydlige Østersøkyst, Pommern og Østpreussen, samt i Danmark findes de i et større antal i Jylland, hvor de navnlig er fundet i området fra Randers-Løgstør-Salling-Viborg. I nuværende Viborg Kommune er der fundet mere end 50 ansigtsurner, hvilket er 20% set i forhold til de godt 250 ansigtsurner, der er fundet på landsbasis. Ansigtsurner blev især indsat som genbegravelser i allerede eksisterende høje. I Sydnorge er kun 7 ansigtsurner fundet i Rogaland primært Jæren - og Aust-Agder primært Fjære, og et studiemateriale viser, at de norske urner har stærke ligheder med urner fundet langs floden Oder, i Legnica området i det sydlige Polen. I Syd- og Østsverige er der kun fundet et par ansigtsurner.
På baggrund af typologiske undersøgelser er ansigtsurner fra Danmark, Polen og Etrurien blevet dateret til perioden mellem den nordiske yngre bronzealder og jernalder - eller fra periode IV indtil La Tène fase A. Generelt estimeres de danske fund til tidsrummet 1000-500 f.Kr.
Det er foreslået at formen på denne type urne kan være indført sydøst ad floden Donau og får via den moraviske port kontakt til floden Oder og dennes løb nordpå. Her bærer Lausitzer-kulturen (Lusatian culture 1300-500 f.Kr.) - der er baseret på både italiensk og alpin import - den stiliserede ansigtsurne videre ad Elben til Jylland og det sydlige Sverige.
Ansigtsurnene var ikke i brug samtidig i hele udbredelsesområdet. De tidligste synes at forekomme i Nordjylland mens de blev almindelige i Nordtyskland gennem den seneste periode VI af nordisk bronzealder. I Polen findes de yngste ansigtsurner, men samtidig forekommer områder med den hyppigste anvendelse.
http://www.glyptoteket.dk/udforsk/kunstsamlingen/kunstvaerk/de-etruskiske-urner-saetter-ansigt-paa-doeden Det er muligt at se flere foto's i det højre billede.