Författare Ämne: Ostmen  (läst 54706 gånger)

Utloggad Hans Menzing

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 369
SV: Ostmen
« Svar #300 skrivet: november 04, 2014, 08:57 »
Mitt skäl till att ta upp liljestenarna är att de, enligt  mig, visar på kontakter mot de brittiska öarna. Men du har rätt, de bör hanteras på annan plats.

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #301 skrivet: november 05, 2014, 16:28 »
Vikingeborgen Linn Duachaill

Annals of Ulster, AU 841.4
„Longport oc Linn Duachaill asar orta tuatha 7 cealla Tethbai. Longport oc Duiblinn as-rorta Laigin 7 Oi Neill etir tuatha 7 cealla co rice Sliabh Bledhma”.
En longphort (blev oprettet) i Linn Duachaill, hvorfra områder og kirker i Tethba blev hærget. En longphort (blev oprettet) i Dublin, hvorfra Laigin og Uí Néill blev hærget, både områder og kirker, så langt som (til) Sliab Bladma.
 
Resterne af den legendariske vikingeborg Linn Duachaill er blevet opdaget i det nordøstlige Irland, 45 miles nord for Dublin. Linn Duachaill blev grundlagt af vikingerne år 841 - og samme år som Dublin. Forsvarsværket blev anvendt både som handelscenter samt base for at organisere angreb mod fx indlandske irske klostre. En anden aktivitet var, at opsamle og sende tilfangetagne irske slaver til udlandet. I mere end 70 år konkurrerede Linn Duachaill med Dublin om at være den mest fremtrædende vikingebosættelse på østkysten.
Arkæologerne har allerede udgravet en defensiv jordvold på stedet og eksempler på vikingesølv og liturgiske metalarbejder plyndret fra irske bosættelser er fundet.

http://archive.archaeology.org/1101/trenches/viking.html
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #302 skrivet: november 05, 2014, 17:11 »
Dublin studier

Efter 15 års studier har arkæologerne nu samlet og udgivet en massiv 800-siders rapport, der samler og præsenterer bevismateriale et forbavsende antal vikingebegravelser under gaderne i Dublin. Begravelserne repræsenterer det største begravelseskompleks af sin art i Vesteuropa, med undtagelse af Skandinavien.

Uddrag af artiklen -
Annalerne beskriver et stort antal krigere, der ankom til Dublin og de seneste arkæologiske arbejder matcher nu beretningerne. Tidligere troede vi, at annalerne var tilbøjelige til at overdrive og at det med vikingerne måske ikke var helt så slemt. Men nu er vi kommet et skridt videre. Vikingerne var temmelig katastrofale. 
 
Udgravningen af store mænger artefakter fra aristokratiske grave, peger på betydningen af og rigdommen i Dublin. De fleste grave er fra perioden 841 til 902. Dog var det ikke enhver viking, der blev begravet med genstande. Vikingernes døde synes at være begravet på begge sider af River Liffey og langs River Poddle. Dublin har været omgivet af en palisade, der løber langs højderyggen fra Dublin Castle til Christ Church, der forbinder de to floder.

Der er blevet udgravet fire krigere i South Great Georges Street i 2003. C14 datering viste, at tre grave var fra perioden 670-882 og en enkelt lidt senere. Strontium isotop analyser af tænderne viste, at to kom fra Skandinavien mens to andre - muligvis - voksede op i Skotland.

http://www.irishtimes.com/news/science/the-vikings-beneath-modern-dublin-1.1867504?page=1
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #303 skrivet: november 06, 2014, 15:08 »
Vikingeskat fra Silverdale, Lancashire.

I 2012 blev undersøgelsen af en funden vikingeskat i Silverdale, Lancashire, nordvest England offentliggjort. Skatten bestod af 200 sølvgenstande, hvoraf en del mønter. En ganske særlig mønt vakte forskernes interesse. Møntens forside bar inskriptionen AIRDECONUT, som i en angelsaksisk oversættelse menes at betyde det nordiske navn Harthacnut (Harþa-Knutr). Bagsiden af mønten bærer bogstaverne DNS, som er den latinske forkortelse af ordet DOMINUS (hersker), og REX for konge.



http://archive.archaeology.org/1203/artifact/silver_viking_coin_king_airdeconut.html

Denne slægt har jeg tidligere behandlet på tråden, da de irske annaler år 893 nævner en konflikt mellem Sihtric I af Ivar-slægten og en ukendt person, der nævnes som ’Sigfred Jarl’ (Sichfrait in erll). Sigfred Jarl er af Harthacnut-slægten og hans far - Guthfrith Hardacnutsson - var konge af York og Northumbria perioden 883-895. Krønikeskriveren Simeon af Durham antyder desuden, at Gutfrith Hardacnutsson blev konge over hele Danelagen efter Guthrum’s død år 890 i Cambridges. Guthfrith Hardacnutsson var kristen og en god ven af St. Cuthberts klostersamfund og blev begravet i domkirken Old Minster i York. Den fundne mønt kan med stor sikkerhed relateres til den kristne konge Guthfrith af York.

Se de tidligere indlæg om emnet her -
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6319.msg70977.html#msg70977
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6319.msg71039.html#msg71039
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Ostmen
« Svar #304 skrivet: november 15, 2014, 07:16 »
Fund fra romersk jernalder og senere perioder tyder fortsatt på at regulær handel var den grunnlæggende årsak til utvæklsingen av gjenstande mellom Skandinavia og de brittiske øer.

Fund fra den yngre del av jernalderen viser at såvel slægts- som handelsforbindelser var vel etablerte da den s.k. 'vikingetid' indledes.  Fund av kufiske mynter og skandinaviske handelsvægter fra vikingtiden fortæller således at gamle og faste forbindelser - knyttet til normal handel og vandel - har vært den primære årsak til forbindelserne over Norskehavet og Nordsøen.  Den enkle og summariske "plyndringsteorien" må altså revideres.

Citera

The Irish Sea was a key route for Viking ships sailing between Scandinavia, continental Europe and Ireland.

What we do know is that the Viking age was a period of radical political, economic and cultural change in Britain and Ireland. The cluster of finds including hoards, burials and settlements in the lands surrounding the Irish Sea highlight its role as a “Viking lake”.

In those days the sea was a route for communication rather than a barrier. The new discoveries from Dumfriesshire show that immigration and international trade are not modern phenomena. As we continue to piece together our distant past, it is a reminder that some things have changed less than we might imagine.


http://theconversation.com/metal-detector-viking-find-a-reminder-of-how-migration-and-trade-shaped-british-isles-33158
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #305 skrivet: november 20, 2014, 10:51 »
Den enkle og summariske "plyndringsteorien" må altså revideres.

Det er vist din egen teori. Artiklen er nu udkommet på 'videnskab.dk' og her refereres følgende -

Citera
Stilen og formen på genstandene tyder på, at de sandsynligvis blev samlet sammen i slutningen af det 9. eller 10. århundrede. [ . .] Hvad lavede vikinger i Dumfriesshire på denne tid? I dag er området ikke en stor handelsvej, men hvis vi går 1.000 år tilbage i tiden, så tingene noget anderledes ud. Den irske søvej var en nøglerute for vikingeskibe, som sejlede mellem Skandinavien, Kontinentaleuropa og Irland. Vikinger plyndrede først de vestlige områder i Skotland i de sidste år af det 8. århundrede. Ved slutningen af det 9. århundrede havde de etableret bosætninger i Hebriderne og Firth of Clyde og etableret havne langs den irske østkyst, med Dublin som den mest kendte. Den nordlige del af Solwaykysten, som Dumfriesshire er en stor del af, blev trukket ind i dette vikingehandelsnetværk.

Handel beskrives her som refereret tidligere - og bosættelserne skete først efter 850'erne og med sikkerhed omkring år 900 - ligeledes som tidligere refereret.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/stor-vikingeskat-fundet-i-skotland
 
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Harald

  • Novis
  • Antal inlägg: 3
SV: Ostmen
« Svar #306 skrivet: december 05, 2014, 16:53 »
Hei,
Jeg heter Harald Boehlke og er forfatteren av boken Det Norske Pentagram.
Den er nå trykt opp på nytt og kan bestilles hos forfatteren på e-mail: harald.boehlke@gmail.com
Jeg vet mange har ventet på den.
Boken har webside: detnorskepentagram.com

Jeg har ikke blitt oppmerksom på denne forumsiden før nå, og gleder meg til å lese alle innlegg. Det er gledelig å ha steder der man kan følge utviklingens gang. Takk for det.

Med vennlig hilsen
Harald S. Boehlke


Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Ostmen
« Svar #307 skrivet: december 19, 2014, 23:55 »



http://www.theguardian.com/culture/2014/jan/05/vikings-treasure-excavation-british-museum

Spennet fra Lilleberre  - oppgravet av den engelske officer Cox - har tydelige markeringer etter trekant/trisul/trespann-motivet. Motivet er vel kjent fra såvel irske som skandinaviske, finske, baltiske og russiske fund.

Hvorvidt denne medaljongen er smidd i Trøndelag eller noe annet sted gjenstår så å bevise. Vi kjenner til at man i funn-området (Namdalen) hadde et aktivt miljø av smeder, der allerede under bronsealderen støpte kniver og imponerende prydvåpen, smykker, våpen og praktiske verktøy i bronsje og gull:

http://www.ntnu.no/vitenskapsmuseet/bronsealderen-i-midt-norge

Ser man nøyere etter på Melhus-skrinet finner man igjen de to orme-ringer, samt ett topp-motiv med den velkjente 'vifte' bestående av de tre buktende finner/fener eller orme - omkransende ett centrralpunkt ala Asgård/Midgård.



http://intarch.ac.uk/journal/issue38/heenpettersen_index.html

Denne dekors opprinnelse kan mao. ikke bindes till Irland - eller de andre øyene i Nord-Atlanteren - per se. I stedet må vi sannsynligvis till Østersøen och Baltikum - midt mellom likartede funn fra Bactria og Kaspihavet. Så langt jeg husker er det også i Baltikum vi - foreløpig - finner de eldste treuddgravene.

Apropos:

Citera



Nye funn, forskning og moderne analysemetoder velter kontinuerlig teorier omkull og gir plass for nye.

Flere av artiklene tvinger oss til å la gamle forestillinger fare både når det gjelder hva som rent faktisk skjedde og tolkning av selve gjenstandsmaterialet.

Dette gjør arkeologien til et fagfelt som er mer spennende enn noensinne. Faget bidrar til å lage et sannere og stadig mer helhetlig bilde av fortiden.



http://www.ntnu.no/vitenskapsmuseet/spor-2-2012
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #308 skrivet: december 26, 2014, 18:29 »
Ser man nøyere etter på Melhus-skrinet finner man igjen de to orme-ringer, samt ett topp-motiv med den velkjente 'vifte' bestående av de tre buktende finner/fener eller orme - omkransende ett centrralpunkt ala Asgård/Midgård.
Denne dekors opprinnelse kan mao. ikke bindes till Irland - eller de andre øyene i Nord-Atlanteren - per se. I stedet må vi sannsynligvis till Østersøen och Baltikum - midt mellom likartede funn fra Bactria og Kaspihavet. Så langt jeg husker er det også i Baltikum vi - foreløpig - finner de eldste treuddgravene.

Jeg ser ikke en forbindelse til Baltikum  :( m.h.t nævnte Melhus-skrin. Under alle omstændigheder er du ikke samstemmende med ordlyden i denne artikel (og din egen link) fra juni 2014, der mener skrinet er irsk. Hvor dekorationen oprindeligt stammer fra er ukendt, ligeledes ophavsstedet for designet af de ældste triangulære grave.

http://www.adressa.no/meninger/kronikker/article9765489.ece
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #309 skrivet: december 28, 2014, 18:01 »
Missionering
En ukendt missionsvirksomhed før Ansgar?
Flere af de kosmopolitiske handelspladser som Hedeby, Birka og Kaupang i Vestfold har antagelig - ad hoc - haft besøg at kristne købmænd og med tiden har disse muligvis også (periodisk?) bosat sig. Frisiske gildebrødre optræder på svenske runesten og i Hedebys nabolag er der fundet tidlige frisiske grave.

Jeg har tjekket en tekst refereret af både Alexander Bugge og Langebek - om sendebud, der kom til kejser Ludvig fra Sueonum. Teksten lyder således -

"Interim vero contigit legatos Sveonum ad memoratum principem venisse Ludovicum, qui inter alia legationis suæ mandata Cæsari innotuerunt, esse multos in gente sua, qui christianæ religionis cultum suscipere desiderarent, regis quoque sui animum ad hoc satis benevolum, ut ibi sacerdotes Dei esse permitteret, tantum ejus munificentia mererentur, ut eis prædicatores destinaret idoneos".

Bugge mener, at man kun kan forstå Birka’s mærkelige forhold til kristendommen, hvis man ikke samtidig accepterer et mindretal af kristne, der opholdt sig dér.

Bugge refererer desuden ’Stjerna’ der mener, at dette mindretal bestod af frisiske handelsfolk, hvis sendebud kom til Ludvig den Fromme og bad ham sende en præst.

Bugge fortsætter, at teksten ikke tydeliggør at sendebuddet kom fra kongen, da der ellers ville ha’ stået ’legati regis Sveonum’.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Ostmen
« Svar #310 skrivet: januari 21, 2015, 21:55 »
På Frans-Arne Stylegars blogg foreligger endel forklarende opplysninger:

Citera

Fra og med 600-årene blir det anlagt et betydelig antall større og mindre bysamfunn og markedsplasser – emporier – ved Nordsjøens og Østersjøens kyster. For en stor del er disse plassene virksomme gjennom det meste av vikingtiden. Et fåtall emporier er urbane samfunn med en tydelig handels- og håndverkskomponent – Ribe, Birka, Hedeby og Kaupang er av denne typen. Langt større utbredelse har de emporiene som er sesongvise markedsplasser. Det er i løpet av de siste 20-25 år påvist en hel rekke av disse mindre emporiene, først og fremst i Storbritannia og i den vestlige delen av Østersjøen.

I de sørlige deler av Nordsjøområdet fantes en egentlig pengeøkonomi gjennom hele vikingtiden. I Østersjøområdet var vareutvekslingen basert på sølv som verdimetall, og man hadde en vektbasert økonomi med normerte vektsatser. Nord-England, Skottland, Vest-Norge og Jylland [og Irland, Boreas] utgjorde i denne forstand en egen økonomisk region, der veid sølv var betalingsmiddel, men der vektsatsene ikke ser ut til å ha vært normerte i samme omfang som lenger øst.

I dette mellomområdet blir et myntvesen forsøkt innført flere ganger, i Hedeby alt i 820-årene og midt på 900-tallet også i York, men i Norge og Danmark er det først fra og med årtusenskiftet at mynt blir betalingsmiddel. Det østlige vektpengeområdet vises i det arkeologiske materialet gjennom edelmetalldepoter bestående av arabisk mynt som sølvråstoff, mens det mellomområdet som det meste av det norske kystområdet inngår i, kjennetegnes av tallrike gravfunn med insulære metallsmykker.

Bare et fåtall emporier eksisterte etter vikingtidens slutt...

(...)

Insulære importfunn og karolingiske metallarbeider med planteornamentikk er i høy grad konsentrert til Birka i det østskandinaviske området, og det samme gjelder Tatinger- og Badorfkeramikk. Det har vært foreslått at gjenstandstyper som visse varianter av skålformede spenner viser Birkas kontaktnett (”down-the-line trade”).


Fortetningene i vestre Aust-Agder, Nord-Rogaland, indre Sogn, Nordfjord/Sunnmøre, Trondheimsfjorden og Lofoten/Vesterålen kan oppvise et funnbilde som ligner det man finner i Kaupangs umiddelbare omland, dvs. søndre Vestfold. Det klyngevise spredningsbildet gjør, sammen med parallellen til søndre Vestfold med Kaupang, en sammenheng med lokalisert utveksling og produksjon rimelig. Disse fortetningene viser oss trolig miljøer der vektbasert utveksling og spesielt håndverksproduksjon foregikk i vikingtiden. Dette er ingen ny tanke, men den har sjeldent vært fremført i et overregionalt perspektiv.

(Kort)

http://arkeologi.blogspot.no/2010/05/kaupangs-omland.html
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Ostmen
« Svar #311 skrivet: januari 21, 2015, 22:36 »

Importen fra Arabia var tydeligvis av klart kommersiell karakter, medens metallfunnene med insulær tilknytning har en klart social - evt. socialpolitisk - karakter. Vad gjelder insulære av samme, familiære karakter fra Østersjøen står Mälarn fortsatt fram som ett åpenbart sentrum for gravfunn av høyere dignitet. Regionens status synes å være en konsekvens av foregående periode, da praktfunn fra Vendel/Valsgjerde og det øvrige Svealand viser at området har stått sentralt i handel og administrasjon - mellom Nordsjøen og den østre Østersjø - allerede ved begynnelsen av Merovingertid/Vendeltid.

Citera
Insulære importfunn og karolingiske metallarbeider med planteornamentikk er i høy grad konsentrert til Birka i det østskandinaviske området, og det samme gjelder Tatinger- og Badorfkeramikk. Det har vært foreslått at gjenstandstyper som visse varianter av skålformede spenner viser Birkas kontaktnett (”down-the-line trade”).

http://arkeologi.blogspot.no/2010/05/kaupangs-omland.html

Det tør bety att datidens danske og svenske enheter har hatt en reell kontroll med sine respektive fastland - omkring disse farvann - under hele den post-romerske jernalder. Envidere fosterkes dermed det inntrykket av nære og faste forbindelser mellom Skandinavia og øyene i vest/syd-vest, med røtter fra tidlig romertid. Årsaken till Skottlands och Irlands overlevelse som frie og selvstendige småriker har lenge krevd sin forklaring. Den gamle, sjøværts forbindelse till Skandinavia - som romerne selv aldri fant ut av - er en logisk lenke i dette perspektiv. Som utveksling av gjenstander og gener allerede viser var de fredlige forbindelser over Nordsjøen og Norskehavet gamle og vel etablerte længe før vikingtidens begynnelse.

Så langt funnene kan fortelle fantes det allerede under romersk jernalder en mengde likartede, regionale strukturer etter kysten av Norge. Funnne fra yngre jernalder kan så konfirmere at det er just disse sentra som drar lasset - sammen - når Vikingtiden tar till og man må mobilisere "alle-mann-på-årene" under Halvdan Svartes mobilisering til "Det Store Hærtog" till Skottland - for deretter å bistå de gamle danske og norske adelslinjer som under og etter romertid hadde befolket og styrt vesentlige deler av de brittiske øyer.
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Ostmen
« Svar #312 skrivet: januari 21, 2015, 23:02 »
Spennet fra Lilleberre  - oppgravet av den engelske officer Cox - har tydelige markeringer etter trekant/trisul/trespann-motivet. Motivet er vel kjent fra såvel irske som skandinaviske, finske, baltiske og russiske fund.


Ellers kan man minne om den omtale jeg allerede har gitt dette spennet - og just dette motiv, der Midgård - midt i Asgård - er møtested for de tre ulike relationskeder der knyttet jernalderns menn og kvinner sammen, på kryss og tvers av regioner såvel som regionene i mellom - ikke minst det legendariske Asgård/Midgård - som felles opprinnelse og permanent bindeledd mellom Østersjøens og Nord-Europas østlige respektive vestlige befolkninger.

Etter at denne ko-ordinasjon og forbindelse brytes - anno 1050 - er det altså over og ut for de gamle hov og hovgoder, sæder og sedmenn, sejder og sejdkoner, fortællinger og fortællere, visdom og vismenn der utgikk fra det historiske Midgård - slik det framstilles på de gotlandske og brittiske billedsteiner - og smykket fra Lillebærre. (Etter dette sammenbrudd blir det ikke riktig skikk på handelen over Østersjøen før de nordiske kongedømmers innenlandske motstandsbevegelser  er over - og man kan for Kølns kommers med England og Syd-Europa med Østersjøhandelen - gjennom handelsadeln i Lybeck og det hanseatiske forbund som dannes efter att Finland og Baltikum endelig faller ind i den katolske maktssfære og ditto handelsfellesskap.)

Inntil den tid sto trefoldigheten - slik den uttrykkes i såvel gravskikk som i dekorationer, ornamenter og symbolder - for en gammel kulturform, knyttet till de gamle, eurasiatiske ætter (stammer) og deres gamle, inter-regionale fellesskap - kulturellt såvel som genetisk, økonomisk og militært.

   
Nu finns här en finsk mytologi som också beskriver Gotland som ett gemensamt centralområde för handeln i Östersjön under YJ - vilken lär ha varit styrd av 'götar'. När vikingtiden ebbar ut och kristnandet av Sverige, Finland och norra Baltikum blir effektivt får Gotlands handelsadel ("gotländska handelsmänn", "götiska handelsmän") gå in i den omförenade, kristnade handelsväsenet - "Hansan" - som satelit för Lubeck. I den anledning anlades ett nytt handelssäte i Reval, dit den gotländska handelsadeln fick fortsätta direktkontakten med venderna i österväg. Av samma orsak byggdes ett "Götarnas Hus" i storhertigens Novgorod.

Gotlands roll som handels-centrum i Östersjön är gammal. Så också med dom familjer som fick ta hand om denna organisation och se till att den fungarede - på alla sidor av Östersjön - under hela järnåldern.

Vendeltidens impulser österifrån stämmer väl med den fusion som Gutasagan beskriver mellan svear och gutar/götar. Dom 'vendiska impulser' man nu upplevde i Svealands konstuttryck och gravar kan mycket väl vara ett resultat av gutarnas/götarnas gamla vänner och kolleger bland venderna i Österlandet.

Den analys som Emund Slemme gjorde av trekant-gravar pekar samma väg, från SV Skandinavien mot öster - eftersom man går bakåt i treuddgravarnas ålder. Av samma orsak är treudd/treflik-motivet i figur- och bild-konsten ansett som ett 'vendisk' ('östlig') inslag i Sveriges, Norges, Danmarks och Englands vikingatid.



http://www.theguardian.com/culture/2014/jan/05/vikings-treasure-excavation-british-museum
http://www.thehistoryblog.com/archives/28602
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Ostmen
« Svar #313 skrivet: januari 21, 2015, 23:15 »
Citera
Bugge refererer desuden ’Stjerna’ der mener, at dette mindretal bestod af frisiske handelsfolk, hvis sendebud kom til Ludvig den Fromme og bad ham sende en præst.
I den version jag läst om detta så kommer sveoner, som uppger sig vara köpmän, från Konstantinopel och är på väg norrut. Detta var innan de ryska flodlederna mot Östersjön var återöppnade, medan möjligen Volgaleden mot ishavet var nyligen återöppnad. De kvarhålls dock en tid hos kejsaren, då det undersöks om de kan vara utsända spioner. Inget nämns vidare om besökarna.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #314 skrivet: januari 22, 2015, 11:53 »
Jeg har tjekket en tekst refereret af både Alexander Bugge og Langebek - om sendebud, der kom til kejser Ludvig fra Sueonum. Teksten lyder således -
"Interim vero contigit legatos Sveonum ad memoratum principem venisse Ludovicum, qui inter alia legationis suæ mandata Cæsari innotuerunt, esse multos in gente sua, qui christianæ religionis cultum suscipere desiderarent, regis quoque sui animum ad hoc satis benevolum, ut ibi sacerdotes Dei esse permitteret, tantum ejus munificentia mererentur, ut eis prædicatores destinaret idoneos".
Bugge mener, at man kun kan forstå Birka’s mærkelige forhold til kristendommen, hvis man ikke samtidig accepterer et mindretal af kristne, der opholdt sig dér.
Bugge refererer desuden ’Stjerna’ der mener, at dette mindretal bestod af frisiske handelsfolk, hvis sendebud kom til Ludvig den Fromme og bad ham sende en præst.
Bugge fortsætter, at teksten ikke tydeliggør at sendebuddet kom fra kongen, da der ellers ville ha’ stået ’legati regis Sveonum’.
I den version jag läst om detta så kommer sveoner, som uppger sig vara köpmän, från Konstantinopel och är på väg norrut. Detta var innan de ryska flodlederna mot Östersjön var återöppnade, medan möjligen Volgaleden mot ishavet var nyligen återöppnad. De kvarhålls dock en tid hos kejsaren, då det undersöks om de kan vara utsända spioner. Inget nämns vidare om besökarna.

Vetgirig;
Du har læst en af de utallige fortolkninger, der findes. Sendebud fra Sueonum år 829 bliver kun fortalt af Rimbert, der meddeler, at Ansgar blev hjemkaldt fra Rüstringen, da kejser Ludvig den Fromme havde modtaget sendebud fra ’Sueonum’ som efterspurgte missionærer.

Informationen om sendebud fra svearne er omdiskuteret og kan ikke bekræftes af andre kilder. Hverken Annales Regni Francorum, Ludvig-biografier eller Einhards årsbøger omtaler denne delegation (legatos) fra Sueonum. Nogle kilder refererer endda kilden som om det var sveakongen Bjørn, der havde sendt gesandter til Ludvig den Fromme.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #315 skrivet: januari 22, 2015, 11:56 »
Her er Rimberts tekster (+1 Adam) fra perioden 829-830.

Rimbert: De legatione Sueonum ad imperatorem Hludowicum, postulantium, ut sisi praedicatores verbi Dei mitteret.
 
Rimbert: Interim vero contigit, legatos Sueonum ad memoratum principem venisse Hludowicum.

Rimbert år 829: Qui pro Christi nomine in illas partes ire vellet, aut certe qui cum Herioldo moraretur, et is qui cum eo erat servus Dei Anskarius illam susciperet legationem.
 
Rimbert år 830: Tunc Dei ordinate providentia socium illi ex vestra fraternitate venerabilis abbas invenit Witmarum, tanto opera satis et condignum et voluntarium. Porro cum Herioldo esse disposuit patrem devotissimum Gislemarum, fide et operibus bonis probatum atque in zelo Dei ferventissimum.

Adam af Bremen: Inde reversi, cum denuo ab imperatore postulati essent, ultimos Sueonum populos euangelii gratia temptare, intrepidus atleta Christi Ansgarius, assumptis secum fratribus Gislemaro et Witmaro doctoribus, gaudens pervenit in Daniam. Ubi relinquens Gislemarum cum Haraldo, ipse in Sueoniam transfretavit cum Witmaro.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Ostmen
« Svar #316 skrivet: januari 22, 2015, 11:58 »
Så som jag minns framställningen, så sägs svearna anlända tillsammans med andra resenärer, och de i sin tur kom från Konstantinopel.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #317 skrivet: januari 22, 2015, 12:08 »
Bugge refererer desuden ’Stjerna’ der mener, at dette mindretal bestod af frisiske handelsfolk, hvis sendebud kom til Ludvig den Fromme og bad ham sende en præst.

Rimbert skriver i samme periode om Ansgar og Witmars rejse til Birka 828/29-831, at missionen stod under kong Bjørns beskyttelse og deres første menighed bestod af kristne trælle og nogle indfødte, der havde ladet sig døbe under besøg i Dorestad (frisere?).

Nu bliver det ligesom svært at bortforklare  ;)

At der er tale om kristne handelsfolk i den kosmopolitiske handelsby Birka/Björkö ligger lige for.

Vetgirig; hvis vi skal fortsætte denne dialog bør du komme med henvisninger til litteratur eller arkæologi - og ikke bare spekulationer, der ikke er bæredygtige.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Ostmen
« Svar #318 skrivet: januari 22, 2015, 12:13 »
Dyker resp text upp helt utan "preparering"? Vad sägs i stycket/meningen dessförinnan?

En annan fundering är att svear inte figurerar vid den tiden i något annat sammanhang än just denna episod. Delegation antyder diplomati och sådan mellan östnorden resp Kejsaren är närmast i tid efter denna episod endast förekommande mellan Gutar och Kejsaren (före ca 1000 ev mitten av 900-talet). Å andra sidan finns uppgiften om handelsavtalet mellan Gutar och svear, där det dock är svårt att få håll på tidpunkt ens på ett 100-tal år.

Ser man storpolitiskt så bör Kejsaren ha anledning att samordna handelsavtal med Gutarna (indirekt svearna) 950-968) med att man var på offensiven för att underlägga sig Danmark. Söndra och härska.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Ostmen
« Svar #319 skrivet: januari 22, 2015, 14:46 »
Dyker resp text upp helt utan "preparering"? Vad sägs i stycket/meningen dessförinnan?

Her har du så hele det relevante afsnit - kapitel 24 - fra Vita Anskarii -

Quod ille benignissimo concessit affectu et in portu quodam regni sui ad hoc apitssimo et huic regioni proximo Sliaswich vocato, ubi ex omni parte conventus fiebat negotiatorum, ecclesiam illi fabricare permisit, tribuens locum in quo presbiter maneret; data pariter licentia, ut quicumque vellet in regno suo fieret christianus. Hac ergo domnus episcopus noster accepta licentia, statim quod diu desideraverat perfecit. Et constituto ibi presbitero, gratia Dei in eodem loco fructuosius crescere coepit. Multi namque ibi antea erant christiani, qui vel in Dorstado vel in Hammaburg baptizati fuerant, quorum quidam primores / ipsius vici habebantur, et gaudebant facultatem sibi datam christianitatem suam observandi. Quorum exemplo mulit quoque alii et viri et feminae, relicta superstitiosa idolorum cultura, ad fidem Domini conversi baptizabantur. Factumque est gaudium magnum in ipso loco, ita ut etiam gentis huius homines absque ullo pavore, quod antea non licebat, et negatiatores tam hinc quam ex Dorstado locum ipsum libere expeterent, et hac occasione facultas totius boni inibi exuberaret.

'etiam gentis huius homines... quod antea non licebat, et negotiatores tam hinc quam ex Dorstado locum ipsum libere expeterent...'
 
»Også mænd af vore folk og købmænd herfra (Bremen) samt fra Dorestad, kunne frit besøge de steder, som ikke tidligere havde været muligt«
Man kan ikke se træerne for bar skov!