Författare Ämne: Autbert-Gautbert-Gauzbert  (läst 15735 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #60 skrivet: januari 21, 2014, 13:04 »
Så er der kronologien. Med stor sikkerhed bekræfter mange kilder at Harald Klak blev døbt år 826. Mange forskellige kilder dokumenterer ligeledes, at Harald Klak og Ansgar blev forvist år 827 af kong Erik 1. Man får formennelsen af, at der har været en form for kontakt til danerne, men at Harald og Ansgar blev afvist.

Der bestyrkes af at Erik 1. samme år udebliver fra en forhandling med Ludvig I den Fromme. Se Erik 1.'s biografi år 827.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #61 skrivet: januari 21, 2014, 21:41 »
Nu er det mig, der har startet denne tråd, og da Bjørn hænger sammen med de andre, skal ingen tyrannisere os og bestemme, hvad vi må skrive i tråden.
Lige nu har jeg stadig intet hørt fra mine egne kontakter, men er da for øjeblikket af den mening, at Gautbert og Gautbert var to personer.
Erik I er for mig Erik I Ejegod, men der hentydes vel til Horik.

;-)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #62 skrivet: januari 22, 2014, 10:08 »
Erik I er for mig Erik I Ejegod, men der hentydes vel til Horik.

Erik 1. benævnes i kilderne ofte som den latinske oversættelse Heric, Horich, Horicus, Orich, Oricus. Navnet Erik stammer fra de latinske navne Øricus, Orikus, der afleder de nordiske navne Øyríkr, Æiríkr, Au(ð)ríkr, Eiríkr.

Utloggad vemvet

  • Stammis
  • Antal inlägg: 472
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #63 skrivet: januari 22, 2014, 11:54 »
Stämmer detta tidsmässigt med Ansgar?

Citera
Erik l Ejegod, född ca 1056, död 10 juli 1103 på Cypern, var kung av Danmark 1095 - 1103. Han var Sven Estridssons fjärde son på tronen. Gift med drottning Bodil Thrugotsdatter.

http://sv.wikipedia.org/wiki/Erik_Ejegod

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #64 skrivet: januari 22, 2014, 16:44 »
Sendebud fra Sueonum

Rimbert fortæller, at ca. år 829 blev Ansgar hjemkaldt fra Rüstringen, da kejser Ludvig den Fromme havde modtaget sendebud fra ’Sueonum’ som efterspurgte missionærer.

De legatione Sueonum ad imperatorem Hludowicum, postulantium, ut sisi praedicatores verbi Dei mitteret.

Interim vero contigit, legatos Sueonum ad memoratum principem venisse Hludowicum.

Kommentar:
Denne information er omdiskuteret og kan ikke bekræftes af andre kilder. Hverken ’Annales Regni Francorum’, Ludvig-biografier eller Einhards årsbøger omtaler denne delegation (legatos) fra Sueonum. Nogle kilder refererer endda kilden som om det var kong Bjørn, der havde sendt gesandter til Ludvig den Fromme. Granskes dette tema er udgangspunktet, at kirkens mission nu to gange er mislykkedes og en mere farbar vej til normannerne måtte findes. Her skal nok ses to alternativer.

1)   Ludvig den Fromme og Ansgar fandt på en fiktiv historie om gesandterne for at få adgang til handelspladsen Birka/Björkö. Frankerne var bekendt med pladsen og kong Bjørn.
2)   Ludvig den Fromme har reelt modtaget kristne handelsfolk fra den kosmopolitiske handelsplads Birka/Björkö.

Rimbert år 829: Qui pro Christi nomine in illas partes ire vellet, aut certe qui cum Herioldo moraretur, et is qui cum eo erat servus Dei Anskarius illam susciperet legationem.
 
Rimbert år 830: Tunc Dei ordinate providentia socium illi ex vestra fraternitate venerabilis abbas invenit Witmarum, tanto opera satis et condignum et voluntarium. Porro cum Herioldo esse disposuit patrem devotissimum Gislemarum, fide et operibus bonis probatum atque in zelo Dei ferventissimum.

Adam af Bremen: Inde reversi, cum denuo ab imperatore postulati essent, ultimos Sueonum populos euangelii gratia temptare, intrepidus atleta Christi Ansgarius, assumptis secum fratribus Gislemaro et Witmaro doctoribus, gaudens pervenit in Daniam. Ubi relinquens Gislemarum cum Haraldo, ipse in Sueoniam transfretavit cum Witmaro.

Kommentar:
Der må have været en del forberedelser til rejsen, hvilket fremgår af teksterne. Det var Ansgar, der påtog sig ansvaret for missionen (illam susciperet legationem). Som det ses tog munkene Gislemar og Witmar med til missionsstationen i Rüstringen (Herioldo, Haraldo), som lærere (doctoribus), der begge lykkelige og glade (gaudens) ankom til Daniam. Gislemar blev efterladt i missionen for at drive den videre sammen med Harald Klak. Samtidig anvendtes basen som springbræt for forberedelserne til rejsen af Ansgar og munken Witmar.

Hvis kronologien skal efterprøves blev Autbert syg og hans sygdom forværredes (gravescente<=>gravēscō) så han blev bragt hjem til klostret år 829 og døde muligvis ca. år 830. Ny Corvey (Corbie) klostret lå i byen Höxter i Nordrhein-Westfalen og ca. 20 km øst for Paderborn - et pænt stykke vej på mere end 100 km. Mon ikke Ansgar fulgte sin syge broder hjem? Samme år blev Ansgar kaldt til kejser Ludvig i byen Worms sommeren år 829. Worms ligger en smule sydvest for Frankfurt am Main, henved 150 km fra Ny Corvey. Derefter rejste Ansgar hjem igen til Ny Corvey for at få råderet over munkene Gislemar og Witmar, hvorefter de alle tre rejste til Rüstringen. Hvis sandt er, er det en estimeret rejse år 829 på ca. 500 km efter datidens forhold.

Det tyder samtidig på at sørejsen fra Rüstringen over Hedeby/Sliaswich og frem til Birka/Björkö, muligvis tidligst blev igangsat foråret 830. Det hedder sig yderligere at Birka-rejsen varede 1½ år, hvilket konflikter med, at Ansgar var tilbage hos kejseren sommeren år 831. Spørgsmålet er om Ansgar besøgte kejseren i Worms?

Der nævnes intet om et besøg hos kong Erik 1. - men havde de turde tage ind i landet uden en tilladelse?

Utloggad Karlfredrik

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 346
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #65 skrivet: januari 22, 2014, 19:56 »
Langebek skrev på 1700-talet att det fanns en dagbok skriven av Anskar som hade gått förlorat (skrivet kring 1770) Möjligen kan innehållet vara av intresse, om det finns citerat någonstans.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #66 skrivet: januari 23, 2014, 12:56 »
Langebek skrev på 1700-talet att det fanns en dagbok skriven av Anskar som hade gått förlorat (skrivet kring 1770) Möjligen kan innehållet vara av intresse, om det finns citerat någonstans.

Ja, en del oplysninger fremgår af "Scriptores Rerum Danicarum" - Ansgar ved Langebek. Om Ansgars dagbog er historien lidt mere dunkel.
Citera
Paven takker for det ham tilsendte femte bind af ’Scriptores Rerum Danicarum’, hvilket har glædet ham både for det meget, det indeholder til de nordiske landes kirkelige og borgerlige historie, og for de indledninger og anmærkninger, hvormed de forskellige stykker er ledsaget. Til tak sender Paven Suhm et eksemplar af den nye udgave han har foranstaltet af biskop Maximus Taurinensis værker. Paven havde gerne ville sende Suhm Ansgars dagbog, men denne er forgæves bleven eftersøgt i det Vaticanske og i det Barberinske bibliotek, og der udtales frygt for, at en eftersøgning i andre romerske biblioteker vil føre til det samme negative resultat.

Og dette så meget desto mere, som det kan være tvivlsomt, om dagbogen nogensinde er blevet bragt til Rom, thi den eneste forfatter fra middelalderen, der har efterretningen om, at den er bragt til Rom, nemlig forfatteren til annalerne fra Corvey, meddeler ikke dette som en kendsgerning.

Kilde: Peter Frederik Suhm, af Chr. Bruun, 1898 side 339.

Utloggad Karlfredrik

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 346
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #67 skrivet: januari 23, 2014, 18:36 »
Vad står det exakt i Conveyannalerna om Anskar?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #68 skrivet: januari 23, 2014, 23:01 »
Vad står det exakt i Conveyannalerna om Anskar?

Ja, det vil jeg også gerne vide  ;)

Jeg har fundet teksten om 'legatos sveonum' fra Langebek -

Langebek om sendebud fra Sueonum

Interim vero contigit, legatos sveonum, ad memoratum principem venisse Ludovicum, qvi inter alia legationis suæ mandata clementissimo Cæsari innotuerunt, esse multos in gente sua, qvi christianæ religiones cultum susci pere desiderarent, regis qvoqve sui animum ad hoc satis benivolum, ut ibi sacerdotes Dei esse permitteret, tantum ejus munificentia mererentur, ut eis prædicatores destinaret idoneos.

"Scriptores Rerum Danicarum" - Ansgar ved Langebek, 1772, side 442, har en del oplysninger om munkene Autbert og Gautbet samt Ansgars Mission. Umiddelbart ser det ikke ud til, at Langebek har mere at sige om beretningen end selve Rimbert - heller ikke i noterne.

Rimbert’s Ansgar, der er oversat af P. A. Fenger med oplysende noter af H. Olrik, København 1910, oplyser, at kong Erik 1. fik besøg af Ansgar på et (eller andet) tidspunkt mellem år 828-832, hvor han planlagde Gautberts senere besøg i Birka perioden 832-845.

Det kan således ikke helt afvises, at Ansgar har besøgt Hedeby/Sliaswich i den hidtil behandlede periode - vi får se af teksterne og det videre tidsforløb.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #69 skrivet: januari 24, 2014, 13:29 »
Alexander Bugge om sendebud fra Sueonum

Bugge refererer helt den samme tekst som Langebek.

Interim vero contigit legatos Sveonum ad memoratum principem venisse Ludovicum, qui inter alia legationis suæ mandata Cæsari innotuerunt, esse multos in gente sua, qui christianæ religionis cultum suscipere desiderarent, regis quoque sui animum ad hoc satis benevolum, ut ibi sacerdotes Dei esse permitteret, tantum ejus munificentia mererentur, ut eis prædicatores destinaret idoneos.

Bugge mener, at man kun kan forstå Birka’s mærkelige forhold til kristendommen, hvis man ikke samtidig accepterer et mindretal af kristne, der opholdt sig dér.

Bugge refererer ’Stjerna’, der mener at dette mindretal bestod af frisiske handelsfolk, hvis sendebud kom til Ludvig den Fromme og bad ham sende en præst.

Bugge forstsætter, at teksten ikke tydeliggør at sendebuddet kom fra kongen, da der ellers ville ha’ stået ’legati regis Sveonum’.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #70 skrivet: januari 24, 2014, 16:03 »
Bugge mener, at man kun kan forstå Birka’s mærkelige forhold til kristendommen, hvis man ikke samtidig accepterer et mindretal af kristne, der opholdt sig dér.

Bugge refererer ’Stjerna’, der mener at dette mindretal bestod af frisiske handelsfolk, hvis sendebud kom til Ludvig den Fromme og bad ham sende en præst.

Frisernes tilstedeværelse kan dokumenteres af et par runesten - og at de har haft etableret et 'gillebröder' system.

Se den link til et tidligere indlæg -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg48211.html#msg48211

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #71 skrivet: januari 24, 2014, 16:41 »
Ansgar og Witmars rejse til Birka

Perioden for rejsen er estimeret til 828/29-831. Sammenholdt med mit indlæg om ’sendebud fra sueonum’ og de kronologiske overvejelser, kan det ikke helt verificeres at Birka-rejsen varede 1½ år, medmindre rejseprogrammet for år 829 kan forklares.

Tidligere indlæg om kong Bjørn og præfekt Hergejr –

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6172.msg66849.html#msg66849

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6172.msg66863.html#msg66863

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6172.msg66865.html#msg66865

Citera
År 829 blev Ansgar kaldt tilbage til kejseren. Anledningen var at sendebud fra den svenske konge havde meddelt at han var rede til at modtage kristne missionærer da der blandt hans folk var nogle der ønskede at gå over til den kristne tro. Efter at have rådført sig med abbed Wala i Corbie pålagde kejser Ludvig Ansgar at han skulle påtage sig sendelsen, og munken Witmar, ligeledes fra Corbie, blev anvist ham som medarbejder. Undervejs blev de udsat for mange farer og genvordigheder. Deres skib blev opbragt af sørøvere, og de mistede alt, også deres kostbare bøger og kejser Ludvigs gave til kong Bjørn. Siden rejste de over land og måtte passere vildsomme skove og søer før de nåede bestemmelsesstedet, den blomstrende handelsby Birka på Björkö i Mälaren. Her vedstod kong Bjørn med folkets billigelse de givne løfter om beskyttelse og frihed til at forkynde kristendommen. Ansgars første menighed bestod af kristne trælle og nogle indfødte der havde ladet sig døbe under besøg i Dorestad. Deres glæde over præstelig betjening lokkede vel flere til omvendelse; i hvert fald berettes det at kongens repræsentant i Birka, præfekten Hergejr, ikke blot lod sig døbe, men tilmed af sin arv skænkede en grund til opførelse af en kirke. Om kontakt til områder uden for Birka, centrum for den store øst-vestlige handelsforbindelse, oplyses intet. Kilde: Dansk Biografisk Leksikon.

Ansgar rejste hjem igen til kejseren sommeren år 831 og medbragte vidnesbyrd på sine gerninger underskrevet af kong Bjørn med egen hånd og med bogstaver, der var formet efter deres skik (runer). Det tyder på han ikke var latinkyndig.

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #72 skrivet: januari 24, 2014, 19:50 »
[/size]
Citera
Alexander Bugge om sendebud fra Sueonum

Bugge refererer helt den samme tekst som Langebek.

Interim vero contigit legatos Sveonum ad memoratum principem venisse Ludovicum, qui inter alia legationis suæ mandata Cæsari innotuerunt, esse multos in gente sua, qui christianæ religionis cultum suscipere desiderarent, regis quoque sui animum ad hoc satis benevolum, ut ibi sacerdotes Dei esse permitteret, tantum ejus munificentia mererentur, ut eis prædicatores destinaret idoneos.

Bugge mener, at man kun kan forstå Birka’s mærkelige forhold til kristendommen, hvis man ikke samtidig accepterer et mindretal af kristne, der opholdt sig dér.

Bugge refererer ’Stjerna’, der mener at dette mindretal bestod af frisiske handelsfolk, hvis sendebud kom til Ludvig den Fromme og bad ham sende en præst.

Bugge forstsætter, at teksten ikke tydeliggør at sendebuddet kom fra kongen, da der ellers ville ha’ stået ’legati regis Sveonum’.
Jag kan acceptera att en del (underförstått? Romersk Katolskt) kristna fanns i det tilltänkta missionsmålet.
Men är det så självklart att dessa (enbart) är Romerskt Katolska kristna? Möjligheten finns att missionärer nått sydostifrån ända till Norden/Östersjöområdet. Den armeniska kristendomen var synnerligen aktivt missionerande och arbetade med att övertyga (vilket tar längst tid). Östmissionärer fanns t ex i Moravia bara något tiotal år senare.
Tillståndsgivarna kan vara medvetna om att det finns religiösa stridigheter mellan olika kristna och kanske ville undvika onödiga konflikter vid sina handelsplatser.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #73 skrivet: januari 24, 2014, 23:34 »
Bugge mener, at man kun kan forstå Birka’s mærkelige forhold til kristendommen, hvis man ikke samtidig accepterer et mindretal af kristne, der opholdt sig dér.
Bugge refererer ’Stjerna’, der mener at dette mindretal bestod af frisiske handelsfolk, hvis sendebud kom til Ludvig den Fromme og bad ham sende en præst.
Men är det så självklart att dessa (enbart) är Romerskt Katolska kristna? Möjligheten finns att missionärer nått sydostifrån ända till Norden/Östersjöområdet. Den armeniska kristendomen var synnerligen aktivt missionerande och arbetade med att övertyga (vilket tar längst tid). Östmissionärer fanns t ex i Moravia bara något tiotal år senare.

Stjerna (og Bugge) mener her, at der kan være tale om frisiske handelsfolk. Friserne blev kristnet i det 8. årh. af bl.a. St. Wilfrid, St. Willibrord, St. Bonifacius og Luidger.

År 690-95;
Missionæren Bischof Willibrord foretager en missionsrejse til Frisland.
Pippinus dux Ratbodum ducem Fresonum bellando vicit Fresiamque sibi subiugavit et sanctum Willibrordum. Kilde: Annales Egmundenses.

År 714-19;
Friserkongen Radbod fordriver Willibrord fra kongesædet i Utrecht.
Radbodus dux Fresonum predicante sancto Wilframno episcopo ad hoc. Kilde: Annales Egmundenses.

År 725;
Missionæren St. Willibrord besøgte dette år danerkongen Angantyr (Ongendus).

År 754; Den 5. juni falder den oprindelige angelsakser og ærkebiskop Bonifacius ved byen Dokkum. Kilde: Annales Fuldenses.

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #74 skrivet: januari 25, 2014, 23:47 »
Citera
Stjerna (og Bugge) mener her, at der kan være tale om frisiske handelsfolk. Friserne blev kristnet i det 8. årh. af bl.a. St. Wilfrid, St. Willibrord, St. Bonifacius og Luidger.
Arkeologin visar väl på kontakter med östliga regioner också. De mest uppmärksammade kontakterna påvisas av att en del av legosoldaterna i garnisonen verkar ha ett östligt ursprung.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #75 skrivet: januari 26, 2014, 13:18 »
Ansgar bliver ærkebiskop.

Rimbert: Qando gloriosae memoriae pater suus Karolus augustus omnem Saxoniam ferro perdomitam et iugo Christi subditam per episcopatus divisit, ultimam partem ipsius provintiae, quae erat in aquilone ultra Albiam,

Her mindes den gloværdige fader Karl (den Store), der med Kristi sværd (ferro) i hånd undertrykte (perdomitam) Sachsen og opdelte (divisit) denne provins i bispedømmer (episcopatus), med undtagelse af de dele (partem), der var nord (aquiline) for Elben.

De bispedømmer, der her er tale om er –

1.   Osnabrück, hvis første biskop var Wiho († 804), elev af St. Bonifacius.
2.   Paderborn, hvis første biskop var Hathumar († 815).
3.   Münster, hvis første biskop var Liudger, elev af den hellige Gregor af Utrecht, der var ven af den hellige St. Bonifacius. Studerede 767 i England under den berømte Alkuin i York († 809).
4.   Minden,
5.   Bremen, hvis første biskop var St. Willehad († 789).
6.   Verden,
7.   Halberstadt,

Efter halvandet år i Birka vendte Ansgar og Witmar hjem for at aflægge beretning til kejser Ludvig sommeren 831. Til støtte for de nordiske missioner oprettedes nu et ærkebispesæde i Hamburg, hvortil Ansgar kaldtes - - Anscharius ordinatus Archiepiscopus. Danicum Ludovico fædus firmant - kilde: Annales Bartholiniani.
 
Han blev bispeviet i 831 og rejste vinteren 831–32 til Rom for at blive indsat som ærkebiskop i Hamburg af paven. Gregor IV overrakte ham palliet, tegnet på den ærkebiskoppelige værdighed, med mission blandt svenskerne, danskerne og slaverne som hans særlige opgave. Derefter delte Ansgar og ærkebiskop Ebo områderne mellem sig, således at Ansgar fik tildelt Danmark, mens ærkebiskop Ebo udnævnte sin søstersøn Gautbert til missionsbiskop for Sverige. Kilde: Helgenleksikon, den katolske Kirke i Danmark.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #76 skrivet: januari 26, 2014, 16:21 »
Rimbert: Ad hanc ergo sedem dominom et patrem nostrum sanctissimum Anskarium praedictus imperator sollemniter consecrari fecit archiepiscopum per manus Drogonis Mettensis praesulis et summae sanctaeque palatinae dignitatis tunc archicappellani, astantibus archiepiscopis Ebone Remensi, Hetti Treverensi et Otgario Magonciacensi, una cum pluribus aliis in conventu imperii praesulibus congregatis, assistentibus quoque et consentientibus ac pariter consecrantibus Helmgaudo et Willerico  episcopis, a quibus iam dictas parroechiae illius partes commendatas receperat.

Ansgars bispevielse var en usædvanlig højtidelighed, foretaget af kejserens bror Diogo (Drago, Drogo), nu biskop af Metz samt ærke-kapellan hos Ludvig den Fromme. Tilstede var tre ærkebiskopper Ebo af Reims (Ebone Remensi), Hetti af Trier (Hetti Treverensi ) og Otgar af Mainz (Otgario Magonciacensi). Herunder andre biskopper som Helmgaud (Helmgaudo ) af Verden og Willerik (Willerico - elev af Willehad) af Bremen. Bispevielsen blev afholdt i oktober eller november år 831.

Ansgar blev tildelt klostret Turholt (Gallia Turholt) i Thorout i Vestflandern som den nye bispestol, tæt på danernes land.

Efterfølgende var det Ebo af Reims, der blev ansvarlig for den næste rejse til Birka, da Ansgar skulle tage sig af danerne. Derfor blev Ebo’s frænde og nevø - Gautbert - udvalgt og bispeviet for sammen med sin nevø Nithard, at tage til Birka. Gautbert fik ligeledes overdraget det holstenske gods’ Welenao’ (Welanao, senere klostret Münsterdorf) ved byen Itzehoe og bifloden Stör, så han havde et sikkert tilholdssted.

Antageligt rejste Gautbert afsted år 832 eller 833.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #77 skrivet: januari 28, 2014, 15:37 »
Gautbert’s mission i Birka

Rimbert/Langebek: Gautbertus primo autumno, ut puto, Ebbonis vice legatus, in Sveciam mittitur. Honorifice ibi rege & populo susceptus, cæpit publice evangelium fidei prædicare.

Rimbert: Ut etiam quidam rex Sueonum nomine Anoundus . . .

I begyndelsen af efteråret (autumno), tror jeg, blev det tid til at Ebo’s legat (Gautbert) blev sendt til Sveciam. Dér blev han ærefuldt modtaget af kongen (rege) og folket (populo) og begyndte offentligt at prædike evangelie og tro.

Kommentar:
Der er tvivl om hvor lang tid Gautbert reelt opholdt sig i Birka. De fleste kilder nævner ca. 10 år og da vi med sikkerhed ved, at Gaubert tog hjem år 845 - må han være taget afsted i perioden 832-835. Ærkebiskop Ebo af Reims mistede på et tidspunkt indflydelse på missionen, da han brød med kejser Ludvig. Da denne atter kom til magten, blev Ebo afsat år 835. Noget tyder på at biskop Gautbert da allerede var i Birka. Udover kong Bjørn nævnes nu også en kong Anoundus (Anund).

Citera
Gauzbert synes at have været den eneste aktive den følgende halve snes år. Han udbyggede det påbegyndte arbejde i Sverige, tilsyneladende i bedste forståelse med Ansgar, der i disse år selv synes helt optaget af sit eget ærkesæde.

I Birka kom det imidlertid til en voldsom hedensk reaktion - en optakt til vikingetidens store periode, der rystede den nyetablerede skrøbelige kristendom i dens grundvold. Gautbert’s hus blev udplyndret og kirken revet ned og hans fælle og nevø Nithard blev med sværd hugget ihjel for øjnene af biskoppen, som selv blev lagt i lænker sammen med sine folk, fordrevet og ført til grænsen.

Som nævnt synes Ansgar i disse år helt optaget af sit eget ærkesæde. Hans vita er i hvert tilfælde tavs om missionsarbejde; det meddeler kun at han købte danske og vendiske drenge og løskøbte kristne fanger, som han alle inddrog til oplæring ved missionsskolen. Den lange tavshed omkring Ansgar blev først afbrudt i 840'erne; da ramtes missionen af hård modgang. Ved Frankerrigets deling i Verdun 843 mistede Hamburg det rige Turholt kloster, der tilfaldt det vestfrankiske rige - og 845 blev Hamburg erobret og plyndret af danske vikinger; kirke, kloster og bibliotek brændte, mens Ansgar og hans folk måtte flygte, tomhændede bortset fra relikvierne. Her trådte en kristen kvinde - Ikia - til, og tilbød Ansgar ophold på sin gård Ramsola (Ramesloh), der lå i bispedømmet Verden, ca. 22 km fra Hamburg. Dansk Biografisk Leksikon.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #78 skrivet: januari 28, 2014, 16:29 »
Perioden 832 til 845.

I tiden efter at Harald Klak fik lenet Rüstringen, plyndredes frisernes handelsby Dorestad regelmæssigt hvert år af vikinger i perioden 834-37 - og det ligner mere en planlagt kampagne end tilfældige togter.

Togtet år 838 led skibbrud, da man løb ind i en storm - i hvilken de fleste druknede. Dorestad hærges igen år 846, 847, 857 og 863.

Således tyder intet på et fredeligt forhold mellem kong Erik’s styre, frankerriget og den katolske kirkes mission i områderne nord for Elben. Egentlig ganske underligt, at der i denne urolige periode kunne gennemføres endnu en missionsrejse til Birka. Som beskrevet i det sidste indlæg, blev Gautbert’s hus udplyndret, kirken revet ned og hans fælle og nevø Nithard blev hugget ihjel. Samtlige folk knyttet til missionen blev fordrevet.

Sammenholdt med at Hamburg ødelægges samme år, ligner de fleste ulykker en koordineret politisk indsat af normannerne.

Uddrag fra Langebeks kronologiske gennemgang af Ansgar (Chronologia Anschariana):

Citera
832; Gautbertus apud Sveones in prædicatione evangelii pergit, & ecclesiam five templum, forte in vico Birca, fabricare cæpit.
Langebek mener den fortsatte mission til Birka begyndte år 832.

834; Ebbo e rhemensi civitate ad normannos fugit, qvibus.
Classis de danis veniens in Frisiam, aliqvam partem ex illa devastavit, & inde per vetus Trajectum ad Emporium, qvod vocatur Dorestadus.

Ebo flygter til Reims og en flåde af vikinger hærger Dorestad.

835; Nordmannorum in Frisiam impedivit.
Normannere hærger i Frisland.

836; in septembri; Eodem  tempore Nordmanni Dorestadum et Frisiam rursum depopulati sunt.
Sed et Horich rex Danorum, per legatos suos in placito Wormatiensi.

Normannere hærger igen Dorestad og kong Erik 1. sender gesandter til Worms.
På det tidpunkt hærgede Normannerne atter Dorestad og Frisland. Men Horich, danernes konge (Sed et Horich rex Danorum), sendte gesandter til rigsdagen hvor de tilbød venskab og samarbejde og forklarede at kongen på ingen måde stod inde for det skete.

837; ea tempestate normanni irruptione folita Frisiam irruentes, in insula, qvæ Walachria dicitur.
Normannere hærger Frisland og øen Walcheren.

838; missi Horico, in novembri, attinia cum venientes, piratarum in Francorum.
På et tidspunkt i november kommer piraterne til frankerriget.
Samme år stillede Erik 1. sit uforskammede krav, om formynderskab af bl.a. friserne.

839; legati imperatoris ad Horic pacis gratia directi.
Erik 1. sender gesandter til Aachen - og Kejseren sender udsendinge til kong Erik angående fred.

845; Erik 1. sender flåde ad Elben og ødelægger Hamburg, hvorfra Ansgar må flygte. Kilder: Xantenses, Gesta Abbatum Fontanellensis Fontenelle, S. Germaindes-Pres i Paris.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #79 skrivet: januari 29, 2014, 16:49 »
Tiden efter Gautberts mission

846; Anscharius prædicatores mittit in Daniam. Kilde: Annales Bartholiniani.
Ansgar sender prædikanter til Daniam.

847; Hlotarius, Hlodowicus, & Carolus, legatos ad Oric danorum regem destinant, mandantes, ut suos christianorum infestationibus cohiberet, sin alias, bello se impetendum nullatenus dubitaret. Kilde: Annal. Bertin.
Lothar I, Ludvig II og Karl II sender gesandter til kong Erik 1. - og beordrer (mandantes) ham, at dæmme op (cohiberet) for hans angreb (infestationibus) mod de kristne - og hvis ikke - vil der uden tvivl (dubitaret) blive krig (bello).

848; Anscharius Horicum regem ad christum inflectit. Kilde: Annales Bartholiniani.
Ansgar får Erik 1. venligt stemt overfor kristendommen.

849; Ecclesiam in Slesvic, permissu Horici, extruit Anscharius. Kilde: Annales Bartholiniani.
Kong Erik 1. giver Ansgar tilladelse til at bygge en kirke I Slesvic.

850; Anscharius, cum misso Horici regis, ad Olaum regem Sveciæ venit. Kilde: Annales Bartholiniani.
Ansgar på besøg hos kong Erik 1. - for at (aftale) besøg kong Olef/Oleph i Sveciæ.

850; Langebek: Post quorum necem, Oricus five Ericus monarciam regni Danorum assecutus eft.
Potius partis regni Danorum five Jutiæ.

Efter deres død ((necem) -> gudfredsønnerne) er Oricus eller Ericus nu enehersker (monarciam) i Danorum – eller i en del af riget eller Jylland.

851; Rimbert: Pro qua re dominus et pater noster Anskarius nimio merore anxius, christianae religionis fidem ibi  coeptam perire non sufferens, et maxime filiolo suo, quem supra memoravimus, Herigario condolens, quendam anachoretam Ardgarium nomine illas in partes direxit et ut specialius eidem adhaereret praecepit.
Langebek: Ardgarius eremita im Sveciam, fere septem annis Pastore destitutam, ab Anschrario mittitur.

Efter næsten syv (septem) år uden præst på stedet (Birka), var vor herre og far Ansgar plaget af sorg og angst (merore anxius), da han ikke kunne bære, at den spirende (coeptam) kristne tro (fidem) på stedet skulle tabes, og fordi han i høj grad sørgede over sin ’kære’ søn (filiolo suo) - Hergejr - med familie, sender Ansgar eneboeren (anachoretam) Ardgar.

852; Langebek: Herigarius Bircæ præfectus & christianismi in Svecia protector, moritur. Anscharius cum Erico rege Danorum.
Hergejr Birka’s præfekt og forsvarer af kristendommen, dør (moritur). Ansgar besøger Erik 1.

853-54; Erik 1. falder i kamp mod brodersønnen Gudurm. Erik 2. efterfølger kong Erik 1. som jysk konge (Orieus jr. Puer). Kilde: Ansgars Levned.

Citera
Gudfreds søn, Erik 1. havde konstant stået fjendtligt over for Frankerriget og trods forsikring om det modsatte, havde han tolereret og støttet vikingeangreb. Selv havde kongen et par gange deltaget i angreb på Frisland samt 845 plyndret Hamburg.

Hvad der kort før 850 fik fjendskabet afløst med fred og venskab vides ikke, men nu fik missionen bedre vilkår. Ansgar virkede formentlig som en slags mellemmand mellem den tyske konge og kong Erik’s styre. I den grad vandt Ansgar kong Erik’s gunst, at han i Hedeby/Sliaswich skænkede jord til en kirke og tillod, at en præst måtte døbe og lede den kristne kult. Samtidig genåbnedes kirken i Birka/Björkö, hvortil Ansgar sendte den ikke-præsteviede eneboer Ardgar, nærmest som kapellan for præfekt Hergejr. Kilde: Dansk Biografisk Leksikon.