Författare Ämne: Autbert-Gautbert-Gauzbert  (läst 12495 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #40 skrivet: januari 17, 2014, 12:44 »
Vetgirig; al materialet og substansen i mine indlæg er hentet fra anerkendt forskning.

Handelsnetværket der omfatter Hedeby/Sliaswich, Ribe, Kaupang/Viken og Birka/Björkö - er beskrevet i en del litteratur af den danske arkæolog Claus Feveile. Kilde: The Latest News from Viking Age Ribe: Archaeological Excavations 1993; Ribe in the 8th and 9 th century af C. Feveile & Jensen 2000.

Den økonomiske teori og handelsnetværket benævnt som »The Northern Arc«, er beskrevet af Michael McCormick, New York, Cambridge University Press, 2002. Kilde: Origins of the European Economy, Communications and Commerce, AD 300-900.

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #41 skrivet: januari 17, 2014, 14:41 »
 
Citera
Men jeg tror ikke det kan dokumenteres, at han hærgede hele sydkysten af Østersøen.
Jag kände bara till Einhards VITA KAROLI MAGNI. Jag kan inte ange kapitlet nu, men den texten vill jag minnas antyder något annat. Jag förmodar dock att det förutom Chronicon Moisiacense (hittade f n inte denna text - däremot var titeln väldigt ofta omnämnd) kan finnas ytterligare texter som kan leda till precisering till platsen du nämner.

Oavsett, så anfalls och bränns ett antal av handelsplatserrna runt S Östersjön vid denna tid. Frågan är vem som då utförde detta. Det finns ju bara 2 alternativ! En extern anfallare eller så är det lokalbefolkningarna som attackerar. Skyddsmakten bakom nätverket borde väl uteslutas.

Ibland hittar jag små detaljer här (t ex Einhards text), men här verkar inte
Chronicon Moisiacense vara listad. Finns den texten på nätet (länk?).

Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #42 skrivet: januari 17, 2014, 16:06 »
Det kanske inte var Einhard jag tänkte på. Måste fundera över källan?
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #43 skrivet: januari 17, 2014, 17:05 »
Det er korrekt, at kong Gudfred år 808 angriber abodritterne.
Årsberetningerne fortæller, at købmænd fra abodritternes handelsby Reric blev ført til Sliesthorp. Byen Reric havde tidligere været underlagt den nordiske "mark" og kilderne oplyser, at handelspladsen bragte Gudfred store fordele ved at indbringe skat.

Vetgirig; se her lidt om abodritterne.

Karl den Store gik på et tidspunkt i forbund med det krigeriske folk ’abodritterne’ i kampen mod sakserne. Indtil de kom i berøring med frankerne var de opsplittet i små, rivaliserende stammer, men Karl den Store organiserede dem, så de blev samlet i grevskaber under konger eller fyrster, der til gengæld var helt afhængige af ham. Religionen blandede Karl sig dog ikke i og slaverne blev først sent kristnet.

I årene 804-05 tvangsforflyttede Karl den Store mange tusinder saksere og de områder, der blev folketomme efter sakserne, overlod Karl den Store til det slaviske folkeslag abodritterne, som derved blev normannernes nærmeste naboer mod syd.

Så der var en årsag til at kong Sigfred og hans efterfølger Gudfred blev højst foruroliget over de voldsomme begivenheder syd for - og tæt på deres eget land, og det er nemmere at forstå Gudfreds aggressivitet.

Hovedkilden om abodritterne eller slaverne er den såkaldte »Slaverkrønike« skrevet af den holstenske præst Helmold. Denne kilde er ret sen fra ca. år 1170, men slavernes kulturelle og religiøse forhold har næppe ændret sig meget i den mellemliggende tid.

Helmold fortæller –

"Abodritternes vidt bekendte by Rethre er centrum for afgudsdyrkelsen og der findes et stort tempel for deres guder. Den øverste gud hedder Ratigast. Hans billede er af guld, og hans leje bredt med purpur. Byen selv har ni porte og er på alle sider omgivet af en dyb sø, hvorover der fører træbroer. Adgang til byen får kun de, som vil ofre til guden eller søger et svar hos den".

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #44 skrivet: januari 17, 2014, 18:23 »
Her er lidt flere latinske tekster, der blot bekræfter hvad vi ved om Hergeir.

Rimbert: Tantum supradictus Herigarius praefectus ipsius loci

Her nævnes Hergeir som den øverste ’præfekt’ for området.

Adam af Bremen: Herigarius (vero) Bircae praefectus christianitatem ibi solus sustentavit

Adam kalder Hergeir for øverste ’præfekt’ for kristendommen

Præfekt - eller hövitsman / platsens uppsyningsman - som forslået af CarlH.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #45 skrivet: januari 17, 2014, 18:30 »
Qualiter pervenientes and portum qui dicitur Byrca, benigne a rege sueonum Bern vocato suscepti sint. Et quod facultas eis data sit praedicandi. Quodque cum aliis pluribus etiam Herigarius vici ipsius, fidei credulitatem susceperit

Det fremgår af teksten, at de her kommer til en havn, der hedder Birka og blev godt modtaget af sveakongen (rege sueonum) Bjørn (Bern) [ . .] Selv i Hergeir’s (Herigarius) bygd (vici ipsius) blev troen godt modtaget.
Heraf fremgår, at de blev godt modtaget af deres konge (rege eorum) som hed Bjørn (Bern).

Rimbert kalder ikke Bjørn for rex - men mange af de andre konger?

Herioldus (Heroldus) quidam rex

Et quia interdum pacifice in regno suo Herioldus rex

Per idem fere temporis accidit, ut etiam quidam rex Sueonum nomine Anoundus, eiectus regno suo, apud Danos exul fuerit.

Praedictus Horicus rex

Quod audiens praedictus rex Olef (Oleph) populusque Sueonum

Memoratus Horicus iuniore rex

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #46 skrivet: januari 17, 2014, 18:40 »
Reric har vad jag minns nämnts som en stad som var granne med Hedeby.
I min bild av S Danmark (Jylland) finns det ursprungligen 2 st städer intill varandra som kallades Hedeby. Bland arkeologer nämnda Hedeby I resp II. En hypotes är att det ena Hedeby anlades av daner i samband med upprättandet av Dannevirke (eller snarare i samband med förstärkningsarbeten) och att svear sedan anlade det andra (eller möjligen i omvänd ordning). Det finns nämnt i källor att svear anlade Hedeby och det blev för mig lättare att förstå när jag stötte på 2 Hedeby. Så småningom övertog danske kungen svearnas Hedeby och innebyggarna inkorporerades i det Hedeby vi menar idag. Med det andra Hedeby avser jag inte den relativt nyligen hittade "kungastaden" en bit väster om Hedeby.
Men min bild kanske är uppåt väggarna?

Ibland förväxlas den närliggande slaviska staden med det övergivna av de bägge Hedeby.

Dessutom fanns det alltså en slavisk stad 10-15 km från de bägge Hedeby. Och det är denna stad jag antagit vara Reric. Läste om detta för bara någon månad sedan, men minns inte var längre. Det har antagits att det är detta Rerics handelsmän som förflyttas till Hedeby.

Nu nämner du ytterligare ett Reric. I o f s inte otroligt. Reric kan ju ha varit ett funktionsnamn, liksom "birca" och att varje "reric" även innehar ett egennamn för att skilja dem åt. T ex är Hedeby ett birca med egennamnet Hedeby (eller ett reric?).

Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #47 skrivet: januari 18, 2014, 11:18 »
vetgirig; du trækker nogle lange teorier efter dig!

Jeg har ikke før hørt om din teori med 2 x Hedeby (æt Hæþum, Heidaba). Omkring 725-750 blev - ifølge arkæologien - den første midlertidige og sæsonprægede handelsplads anlagt ved Slien Fjord - men først år 804 er den nævnt i kilderne sammen med kong Gudfred.

Dog er der i 2012 fundet en forløber for Hedeby fra ca. år 700, som man mener, er det historiske Sliaswich / Sliesthorp som nævnt i kilderne. Se tidligere indlæg -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg48779.html#msg48779

Der er nok de to ting du blander sammen.

Sliaswich og endelsen -wich er en typebetegnelse for en ’frisisk’ anlagt handelsplads som Quentowic, Ipswich og Sliaswich. I sydlige England findes en del andre wich’er. I Sliaswich er der på en tilhørende gravplads udgravet frisiske gravtyper.

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg48847.html#msg48847

Så det var nok friserne der grundlagde det første Sliaswich. Om svearne eller andre var med i anden fase af Hedeby, kommer vi tilbage til senere, når jeg har samlet lidt stof sammen om kong Bjørn.

For øvrigt har jeg aldrig hørt om flere Reric - kun forskellige og tidlige teser om denne bys beliggenhed. Den sag skulle nu være afklaret.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #48 skrivet: januari 18, 2014, 14:19 »
Hur det förhåller sig med kung Björns ställning är jag däremot mer osäker på.
•   Vilket land är han kung över?
•   Är han kung över ett enat Sverige
•   eller ett eventuellt Svea-
•   eller Göta Rike,
•   parallellkung med någon blot-kung i Gamla Uppsala
•   eller en landskapskung?

CarlH; vi må en tur tilbage i tiden og kong Erik 1. for at forstå, hvorfor Ansgar lykkedes med at få kontakt til kong Bjørn i Birka/Björkö.
 
Erik 1. benævnes i kilderne ofte som den latinske oversættelse Heric, Horich, Horicus, Orich, Oricus. Navnet Erik stammer fra de latinske navne Øricus, Orikus, der afleder de nordiske navne Øyríkr, Æiríkr, Au(ð)ríkr, Eiríkr.

Jeg forudsætter, at kun de kosmopolitiske handelsbyer som Hedeby og Birka/Björkö var primære mål for den katolske kirke samt, at nævnte handelspladser allerede var kendt af frankerne.

Først oplister jeg en biografi for kong Erik 1. der bygger på kendsgerninger fortalt i de skriftlige kilder. Efterfølgende vil jeg konstruere et kort resume med udgangspunkt i annalerne.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #49 skrivet: januari 18, 2014, 14:57 »
Biografi for Erik 1. († 854)

År 813; Erik 1. bliver konge og fordriver Harald Klak. Kilde: Annal Chronicon Moisiacense.

År 819; Erik 1. regerer (Regem pro domino) sammen med Harald Klak. Kilde: Quellen zur Karolingischen Reichsgeschichte af Reinhold Rau s. 120; Regesta Imperii af J. F. Böhmer år 819.

År 821; Erik 1. regerer sammen med Harald Klak.

År 822; Erik 1. og Harald Klak sender gesandter til Ludvig I i Aachen.

År 827; Erik 1. udviser Harald Klak og Ansgar. Kong Erik 1, Gudfreds søn, udebliver fra forhandling med Ludvig I den Fromme. Kilde: Quellen zur Karolingischen Reichsgeschichte af Reinhold Rau s. 148; Regesta Imperii af J. F. Böhmer år 827.

År 828; Erik 1. undskylder angreb på frankisk styrke ved Trenen. Kilde: Regesta Imperii af J. F. Böhmer år 828.

År 832; Erik 1. får besøg af Ansgar. Kilde: Ansgars Levned.
"Ansgar var bekymret på vegne af svearne fordi de på det tidspunkt var uden præst og han bad sin gode ven Erik 1. om at være behjælpelig med at skabe kontakt til dette rige".

År 834; En flåde af danere ankom til Frisland (Interim etiam classis de Danis veniens in Frisiam) til et sted kaldet handelspladsen (emporium) Dorestad, hvor de hærgede og ødelagde alting.

År 836; Erik 1. (iflg. S. Bertin: konge fra 813 til 854) sender gesandter til Aachen.
"På det tidpunkt hærgede Normannerne atter Dorestad og Frisland (Eodem tempore Nordmanni Dorestadum et Frisiam rursum depopulati sunt). Men Horich, danernes konge (Sed et Horich rex Danorum), sendte gesandter til rigsdagen hvor de tilbød venskab og samarbejde og forklarede at kongen på ingen måde stod inde for det skete".

År 838; Erik 1.’s uforskammede krav om formynderskab af bl.a. friserne.

År 839; Erik 1. sender gesandter til Aachen.

År 845; Erik 1. sender flåde ad Elben og ødelægger Hamburg, hvorfra Ansgar må flygte. Kilder: Xantenses, Gesta Abbatum Fontanellensis Fontenelle, S. Germaindes-Pres i Paris.
"Normannernes konge Erik sendte 600 skibe op ad Elben i Tyskland mod Ludvig (Nortmannorum rex Oricus sexcentas naves per Albim fluvium in Germanniam adversus Hludowicum dirigit). Sakserne gik imod dem og mens slaget stod på var herren Jesus Christ med dem og de sejrede".

År 847; Lothar I, Ludvig II og Karl II truer Erik 1. med krig.
"Danerne (dani) trængte ind i den del af Nedregallien, som bretonerne bebor, og vandt tre gange sejr over dem i kamp. - Lothar, Ludvig og Karl skikkede sendemænd til den danske konge (Danorum regem) Erik 1. og lod ham vide, at hvis han ikke holdt sine folk (suos) fra indfald i kristne lande, kunne han være sikker på, at man ville påføre ham krig". Kilde: Annales Bertiniani.

År 848; Erik 1. nævnes som enekonge. Kilde: Ansgars Levned.

År 849; Erik 1. tillader Ansgar at rejse en kirke i Slesvig, men døbes ikke selv. Kilde: Ansgars Levned.
"Det indrømmede han med største velvilje og i Slesvig, en søstad i hans rige, som var meget skikket dertil og ligger nær vor egn, et sted, hvor købmænd kom sammen fra alle kanter, tillod han ham at bygge en kirke". Kilde: Ansgars Levned.

År 850; Erik 1. må antage Rørek og Harald som medregenter (indtil 852). Ansgar modtages af Erik 1. Kilde: Ansgar ved Langebek "Scriptores Rerum Danicarum" og Annales Bertiniani, s. 35.

År 853-54; Erik 1. falder i kamp mod brodersønnen Gudurm. Kilde: Ansgars Levned.

År 853; Ansgar tager til Birka.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #50 skrivet: januari 18, 2014, 17:22 »
Årsagen til Erik’s uvenskab og konflikt med Harald Klak slægten skyldes, at denne slægt år 807 blev fortrængt fra sit rige i Sønderjylland. Harald Klak's far »Alfdeni« (Halvdan) "underkaster" sig med et stort følge Karl den Store (Inter ea Northmannorum dux Alfdeni dictus).

Denne del kan læses i følgende to tidligere indlæg –

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg47921.html#msg47921

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg47932.html#msg47932
________________________________________

Harald Klak slægten tilhørte friser-ætterne og vi ser i biografien for kong Erik 1., at friserslægten dukker op med navnene Harald Klak, Rørik og en senere Harald - og med kejserens hjælp forlanger deres land tilbage.

År 827 nævnes Erik 1. som søn af Gudfred. Årsberetningerne fortæller at kong Gudfred havde fem sønner, hvoraf vi kun har navnet på Erik 1. De fire andre sønners navne fremgår ikke af de frankiske kilder. I Ansgars Levned nævnes Erik 1. som enekonge fra år 848 og kan godt have været det et par år forinden. Det må derfor tolkes som, at ingen andre af Eriks brødre var i live.

Erik 1. fik besøg af Ansgar år 828 - og fik tilladelse til et ophold hos kong Bjørn i Birka åren 828-31. Som nævnt tidligere er jeg ret sikker på, at der er tale om den kosmopolitiske handelsby Birka/Björkö (Birca, Byrca).

Hvorfor bestemte og besluttede Erik 1. enerådigt, at kong Bjørn i Birka skulle modtage missionærerne?

"Med stor besværlighed rejse de den meget lange vej til fods og hvor det traf sig så, satte de på båd over de mellemliggende vande og nåede endelig til dette riges havn, som kaldes Birka. Her blev de godt modtagne af kongen, som hed Bjørn".

Ansgar rejste hjem år 831 og medbragte vidnesbyrd på sine gerninger underskrevet af kong Bjørn med egen hånd og med bogstaver, der var formet efter deres skik (runer). Det tyder på han ikke var latinkyndig.

Igen år 832 opnåede Ansgar tilladelse af kong Erik 1. til Gautberts ophold i Birka hos kong Bjørn (og Anund) år 832-45.

Ifølge Rimbert afløste Anund (Anoundus) i perioden 845-851 på et tidspunkt Bjørn som konge i Birka. På et tidspunkt sendte Ansgar eneboeren Ardgar til Birka og Rimbert skriver -

"På et forslag fra præfekten Hergeir og efter ordre og med tilladelse af den regerende konge (Anund), begyndte han (Ardgar), at udbrede den kristne tro offentligt".

Erik 1. døde perioden 853-54. Kilde: Annal Fuldenses, Ansgars Levned.
________________________________________

I denne periode regerede Erik 1. fra den sydlige del af Jylland med nærmeste øer og ifølge Rimbert optrådte kong Bjørn som ’rege sueonum’ og kong Anund som ’rex sueonum’. Åbenbart var de samkonger, da den ene dublerede den andens fravær. En del litteratur konkluderer på det grundlag at de var brødre - og at begge var sønner af Erik 1.

Hvis det var tilfældet er der tale om samme ætte-linje, der delte magten. Det mest sandsynlige er, at Erik 1. var enehersker og hans to sønner administrerede i Mälardalen. Det forklarer beslutningsprocessen.

Utloggad vemvet

  • Stammis
  • Antal inlägg: 472
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #51 skrivet: januari 19, 2014, 08:39 »
Emund Slemme:

Citera
År 832; Erik 1. får besøg af Ansgar. Kilde: Ansgars Levned.
"Ansgar var bekymret på vegne af svearne fordi de på det tidspunkt var uden præst og han bad sin gode ven Erik 1. om at være behjælpelig med at skabe kontakt til dette rige".

Citera
Erik 1. fik besøg af Ansgar år 828 - og fik tilladelse til et ophold hos kong Bjørn i Birka åren 828-31.

Årtalen i dina två inlägg verkar inte stämma överens. Jag kan inte heller hitta något om detta i Vita Ansgarii. Snarare verkar Ansgar (i kapitel IX) få sitt uppdrag av kejsaren Ludvig.

Citera
As God's servant thought upon this vision he rejoiced in the Lord greatly, for he perceived that what had been commanded him was in part accomplished, and desired to add to his labours by preaching the word of God to the Swedes. When, then, he was brought into the presence of the emperor and was asked by him whether he was willing to undertake this mission, he replied readily that he was prepared to undertake any task which the emperor might decide to place upon him for the name of Christ.

http://www.fordham.edu/halsall/basis/anskar.asp

Det verkar vara Gautbert som reste till Sverige 932 och även han verkar ha fått kejsarens godkännande.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #52 skrivet: januari 19, 2014, 19:28 »
Årtalen i dina två inlägg verkar inte stämma överens. Jag kan inte heller hitta något om detta i Vita Ansgarii. Snarare verkar Ansgar (i kapitel IX) få sitt uppdrag av kejsaren Ludvig. Det verkar vara Gautbert som reste till Sverige 932 och även han verkar ha fått kejsarens godkännande.
Citera
År 832; Erik 1. får besøg af Ansgar. Kilde: Ansgars Levned.
"Ansgar var bekymret på vegne af svearne fordi de på det tidspunkt var uden præst og han bad sin gode ven Erik 1. om at være behjælpelig med at skabe kontakt til dette rige".

vemvet: godt set; som Bornholm har vist, er der visse uoverensstemmelser i Rimbert’s kronologi. Jeg er ved at gennemgå de latinske tekster for at se på afvigelserne. Det tar' lidt tid  ;)

Teksten under år 832 er forkert placeret og hører hjemme under et senere tidspunkt efter at Gautbert er taget hjem år 845. Gautbert ville ikke tilbage til Birka, hvilket var årsagen til, at Ansgar på et tidspunkt sendte eneboeren Ardgar til Birka.

Det fremgår af Vita Ansgarii kapitel XXV - her gengivet på engelsk:

"Meanwhile our lord and master Anskar being greatly distressed on behalf of the Swedish race because it was at that time without a priest, begged King Horic, who was his intimate friend, that he might with his help make an effort to reach this kingdom. The king received this request with the utmost goodwill and promised that he would do everything to help. Accordingly the bishop began to negotiate with Bishop Gautbert,"

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #53 skrivet: januari 19, 2014, 20:29 »
Bemærk venligst at Vita Ansgarii er en delvis konstruktion, hvilket flere forfattere har beskæftiget sig med.
Dertil kommer, at Adam af Bremen fordrejede dele af sin historie, der blev skrevet til/for hans arbejdsgiver.
Faktisk har jeg startet en anden tråd om dette, som ingen har svaret på, hvilket kan skyldes at det virker for "nørdet".
Man kan læse en introduktion til noget af det her:

http://www.ashgate.com/isbn/9781409428824

og

http://muse.jhu.edu/journals/german_studies_review/v036/36.1.eldevik.html

og her er link til den nørdede diskussion:

http://pseudoisidore.blogspot.dk/search/label/Ansgar

 :-\

 8)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #54 skrivet: januari 20, 2014, 14:54 »
Bemærk venligst at Vita Ansgarii er en delvis konstruktion, hvilket flere forfattere har beskæftiget sig med.
Dertil kommer, at Adam af Bremen fordrejede dele af sin historie, der blev skrevet til/for hans arbejdsgiver.

Bornholm; jeg har nu gennemlæst dine link's - interessant og lærerigt stof. Forskernes behandling og analyse af både Rimbert og Adam ser ud til at stille en del tvivl til visse dele af historiens sandhedsværdi.

Selv er jeg kommet til det resultat, at Rimbert's historie ikke hænger helt sammen. Vi får se -

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #55 skrivet: januari 20, 2014, 15:04 »
Ebo’s mission til Danmark

Kilder: Annales regni francorum s.a. 823, Annales xantenses et Annales vedastini s.a. 823,

Allerede i sommeren 823 kunne Ebo med bisper, grever og stort følge drage nordpå for at få det danske rige åbnet for kristendommen; men med slutordene "han omvendte mange" tilkendegiver beretningen at Ebo’s legation blev en fiasko. Kejser Ludvig måtte nøjes med at skænke missionen et holstensk gods ’Welenao’ til en skole (senere klostret Münsterdorf) til oplæring af danske drenge i kristendom. Münsterdorf ligger ved byen Itzehoe ved bifloden Stör, der løber ud i Elben. Kilde: Dansk Biografisk Leksikon.

Kommentar: Denne mission nåede aldrig ind over normannernes grænsemark

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #56 skrivet: januari 20, 2014, 16:23 »
Ansgar og Autbert’s mission.

Harald Klak døbtes år 826 - Ansgar og Autbert instrueres om at tage med til danerne. Kilder: Vita Hludowici Imperatoris; Annales regni francorum s.a. 826.

Rimbert: de conversione Herioldi regis, qualiter ipse pariter et Autbertus per concessionem Walae abbatis atque iussionem imperatoris cum eo directi sint ad partes Danorum.

Efter at have missioneret i to år eller mere (biennio aut eo), bliver Autbert syg og sendt tilbage til Ny Corvey (Corbie).

Rimbert: ac peracto biennio aut eo amplius memoratus frater Autbertus, infirmitate gravescente, ad Novam Corbeiam deductus, ibi defunctus sit.

Adam af Bremen: Itaque biennium in regno Danorum commorati, multos ex gentibus ad fidem converterunt christianam.

Harald Klak og Ansgar forvistes år 827 af kong Erik 1. Kilder: Vita Hludowici Imperatoris; 42, MGH SS II, p. 631; Quellen zur Karolingischen Reichsgeschichte af  Reinhold Rau s. 148; Regesta Imperii af J. F. Böhmer år 827.
Citera
Det var således som delegeret under Ebo’s myndighed og som redskab for kejserlig politik at Ansgar og Autbert sammen med kong Harald sejlede ned ad Rhinen på det fornemme flodskib som ærkebiskoppen af Köln havde stillet til deres rådighed. Da de nåede den frisiske handelsby Dorestad gik de fra borde for at drage til Danmark. Harald Klak måtte standse op i det frankiske len Rüstringen (Hriustri) ved Wesers munding som kejseren havde tilstået ham, og her måtte de to missionspræster blive for at betjene de nydøbte.

De har dog næppe overskredet den danske grænse; udtrykkene i Ansgar’s vita er så søgte og vage at det klart fremgår at heller ikke dette fremstød kom til at svare til forventningerne.

Når "mange blev omvendt" og "tallet dag for dag voksede for dem der lod sig frelse i Herren", som det er formuleret i vita, er det faktisk utvetydige udtryk for at planen mislykkedes. Som eneste konkrete resultat fremholdes at Ansgar - som tidligere Ebo - fik oprettet en skole "for 12 eller flere drenge" hvoraf nogle var Haralds egne, mens andre af Ansgar var opsøgt og løskøbt fra trældom; alle skulle uddannes i den kristne mission. Kilde: Dansk Biografisk Leksikon.

Kommentar:
Rimbert skriver, at efter Harald’s dåb skulle de rejse til dele af danernes område (partes Danorum) og Adam følger op med, ”at de brugte to år af deres liv i danernes rige (regno Danorum).
 
Så er der kronologien. Med stor sikkerhed bekræfter mange kilder at Harald Klak blev døbt år 826. Mange forskellige kilder dokumenterer ligeledes, at Harald Klak og Ansgar blev forvist år 827 af kong Erik 1. Man får formennelsen af, at der har været en form for kontakt til danerne, men at Harald og Ansgar blev afvist.

Rimbert forklarer desuden, at Autbert missionerede i to år - eller mere - efter deres ankomst, hvilket bringer os frem til årene 828-829 - indtil han blev syg. Det synes - mellem linjerne - som om Ansgar og Autbert drev denne mission sammen?

Men en del litteratur antyder, at missionen aldring nåede længere end til lenet Rüstringen, hvor de blev indlogeret hos Harald Klak? Der synes at være en del uklarhed.

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #57 skrivet: januari 20, 2014, 23:16 »
Emund Slemme och Vetgirig brydde sig inte om min uppmaning att starta ny tråd om de ville galoppera vidare på min fråga: Vilket rike var Björn kung över? (Inlägg # 25 ovan)
Nu har jag startat tråden:
    Arkeologiforum »    Arkeologi »    Järnålder/vikingatid »    Vilket rike var Björn och Olaf kungar över enligt Rimberts Vita Anskarii?
och så har jag försökt kopiera över relevanta inlägg i denna tråd till den nya.

Pleseee inga fler inlägg här på vilket rike Björn var kung över.
Det är den nya tråden som gäller"
Basta Cosi!

Inläggen om Östersjöhandel tycker jag också var intressanta, men borde vara en egen tråd i så fall. Uppmaning till Emund & Vetgirig: Fixa!

Bornholm,
Jag ber tusen gånger om ursäkt för att jag har saboterat din tråd! Jag borde har förutsatt brist på "Diciplin, Prügel und Ferboten"!
CarlH



Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #58 skrivet: januari 21, 2014, 01:17 »
Ursäkta felstavningen "Ferboten". Menar givetvis Verboten".
 >:D

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Autbert-Gautbert-Gauzbert
« Svar #59 skrivet: januari 21, 2014, 11:58 »
Emund Slemme och Vetgirig brydde sig inte om min uppmaning att starta ny tråd [ . . ]Inläggen om Östersjöhandel tycker jag också var intressanta, men borde vara en egen tråd i så fall. [ . .]

Ja, måske skulle du selv for længst ha’ oprettet en ny tråd på det emne du gerne vil debattere.

Med hensyn til Østersøhandelen har du ret. Spørgsmålet ligger i den yderste grænse for trådens emne og blev igangsat af Vetgirig. Men det er også sådan, at når et indlæg indeholder misinformationer bør det rettes. Men skaden var sket.

Derfor udsøgte den katolske kirke sig de største handelspladser som indfaldsvinkel til deres mission. Pladserne var kosmopolitiske og beboet af mange forskellige handelsfolk, ligeledes allerede kristne som f.eks. handelsfolket friserne. Kirken mente, at de kristne handelsfolk på pladserne havde krav på en kirke for deres gud. [ . .]Forskningen i dag har afdækket, at de største pladser, der var aktive i denne periode var Hedeby, Ribe, Kaupang og Birka.

Flere af Vetgirig’s indlæg blev igangsat af min påstand om tidens tre største handelspladser sammenholdt med kirkens mission. I forbindelse med Autbert/Gautbert er jeg i debatten nødt til at fastholde, at der her er tale om Hedeby/Sliaswich og Birka/Björkö.

"Det indrømmede han med største velvilje og i Slesvig, en søstad i hans rige, som var meget skikket dertil og ligger nær vor egn, et sted, hvor købmænd kom sammen fra alle kanter, tillod han ham at bygge en kirke". Kilde: Ansgars Levned.

At handelspladserne var målet for missionen bekræftes af Rimbert selv. Se min biografi over kong Erik 1. år 849.