Författare Ämne: Geometrisk arkeologi  (läst 46215 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #240 skrivet: oktober 22, 2013, 11:32 »
Jeg har imidlertid set på afstandene i Trelleborg, som beskrevet i N. E. Nørlunds opmåling af Trelleborg i Poul Nørlund: "Trelleborg" Det kgl. nordiske Oldskriftselskab 1948, kapitel IX side 181-188. Der en fejl i angivelsen af afstanden fra centrum til hushjørner i Trelleborg forborg, som Nørlund antager er Trelleborgs diameter. Den er angivet til 137,27 + 0,037 m (tabel side 187), men en gennemgang af tabellen med et Excel regneark giver 137,306m + 0,172m, med en standardafvigelse, der ser rimelig ud.
Da jeg antager at højafstanden i Jelling skal være kantlængden i Jellingromben (sat til 360m) divideret med det gyldne snit i anden (begrundet i Acta artiklen). Det giver tæt på 137,5m, hvilket passer meget godt med målet fra Trelleborg. Jeg gætter på, at højafstanden kunne være diameteren i Trelleborg. Regner man baglæns fra Nørgaards Trelleborg-diameter på 137,306m får man at Jelling-romben skulle have en kantlængde på 359,48m. Det passer for øvrigt bedre med målinger af kantlængden, der undertiden angives som 358m - 360m

Jeg giver mig ikke så let. Dit problem er, at dine teorier generelt bygger på mål i det metriske system samt baseres på en del gætteri. Min dokumentation anvender kun konverterede mål i alen/fod/tommer, som udgangspunkt.

Trelleborgs diameter matcher 558’ trelleborg-fod, hvilket omregnet giver 137,547 m. Afvigelsen (tolerancen) på Nørlunds mål 137,27 bliver 0,277 m. En afvigelse på dit mål 137,306 m bliver 0,241 m. Anvendes borremose-alen (afv. 0,31 m) og eshøj-alen (afv. 0,623 m) bliver afvigelsen større.

Jelling-rombens kantlængde afviger i arkæologernes opmålinger i målrammen 358 – 360 m. Vi må gå ud fra at der i dag er anvendt meget præcise opmålinger med laserudstyr.

Rombens længde matcher 1458’ trelleborg-fod, hvilket omregnet giver 359,397 m. Afvigelsen (tolerancen) bliver 0,603 m. Tolerancer på så store mål angives i standarder gerne som middelværdien, f.eks. her ± 30,15 cm.

Findes der en arkæologisk opmåling på afstanden mellem de to jelling-høje? Jeg har ikke kunne finde en sådan.

For øvrigt er det ret oplagt at der er anvendt en trelleborg-alen.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #241 skrivet: oktober 22, 2013, 12:43 »
3) En fod på 12 tommer svarer til 10 x pi hvis den udtrykkes i cm.
2) pi = 31,42cm = 1 fod = 1'.
[. .]forholdet 24"/20cm bliver 62.84cm/20cm = 3.142 altså pi.

niban; jeg vender lige tilbage til et par af dine interessante påstande. Tidligere har jeg været lidt inde på forholdet mellem diameter og omkreds.

Lad os sige at Borum Eshøj har diameteren 60’ fod. Anvendes ligningen cirklens omkreds = π x D - giver det en omkreds i fod på 188,4956. Brøken 188,4956/60 = 3,142. Selvfølgelig - π er her faktor.

Egentligt er det meget simpelt at vise, hvis der ingen metriske mål anvendes.

Diameteren sættes til 1’ fod. Ligningen for cirklens omkreds er π x D - og giver dermed 3,142 fod.

Hvad så med ’niban’s pussige udtryk => 24"/20cm bliver 62,84cm/20cm = 3,142 altså pi.

0,636537 fod = 20 cm. Men her anvender vi ikke metriske tal. Så 0,636537 fod ganges med π hvilket giver 1,9991 - hvilket er en omkreds på 2 fod. 2 fod er som bekendt lig med 24” tommer. Det skal lige nævnes at ingen person i bronzealderen kunne finde på at udregne et mål i fod på 0,636537.

Det vil sige, at udtrykket 2’/0,636537’ = 3,142. En omkreds på 24” divideret med en diameter på 7,638444” tommer, dvs. brøken 24”/7,638444” = 3,142.

Så cirklens omkreds med en diameter på 1’ fod = 3,142 fod. Fod og ikke pi, men den numeriske værdi for pi. Uanset om du anvender en trelleborg-alen, en borremose-alen eller en eshøj-alen giver beregningen i fod eller tommer samme resultat, uanset den numeriske værdi i cm.

Så der er ikke gemt en hemmelig meter kun for indviede i din Eshøj tommestok. Sikke noget.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #242 skrivet: oktober 22, 2013, 13:02 »
Desværre er der meget få historikere og arkæologer der har de nødvendige matematiske forkundskaber, så det er ikke her man skal finde fagfolk der kan vurderer teoriernes geometriske validitet.
niban; du lyder lidt som den højt uddannede Erasmus Montanus (Rasmus Berg) i Ludvig Holbergs komedie. Ingen forstod ham.

Jeg har faktisk kendskab til flere læsere i dette forum, der har et akademisk niveau. Jeg er selv så heldig at have haft docenter med din baggrund som lærere på ingeniør-studiet. Derfor er jeg også godt funderet omkring alt hvad der vedrører standarder for tolerancer. Et langt arbejdsliv har desuden givet mig en analytisk erfaring og metodik; det får man ikke som skolelærer.
Vor løbende dialog har været interessant men ikke lærerig. Jeg vil ikke bruge mere tid på emnet.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #243 skrivet: oktober 22, 2013, 14:20 »
Findes der en arkæologisk opmåling på afstanden mellem de to jelling-høje? Jeg har ikke kunne finde en sådan.
Jeg har faktisk efterlyst en sådan, allerede for 2 år siden på et møde med arkæologen Mads Kähler Holst på Moesgaard Museeum. Han checkede det på deres computer hvor opmålingerne var, og sagde at "det passede meget godt" men at de skulle have kontrolleret flere mål. Jeg havde håbet at de var i artiklen i det tyske tidsskrift.

niban; du lyder lidt som den højt uddannede Erasmus Montanus (Rasmus Berg) i Ludvig Holbergs komedie. Ingen forstod ham.
Det kan jeg godt forstå. Du har også påpeget et par uklarheder som jeg vil korrigere senere.

Jeg er faktisk i fuld gang med praktisk arbejde nu da jeg selv bygger hus i Hjortshøj i disse dage så jeg har faktisk haft for meget at gøre på det sidste. Jeg har været meget glad for dit modspil. Din historiske viden er langt større end min, og din lille undersøgelse af Eshøj-målet på Bronzealder-inventar er ret overbevisende.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #244 skrivet: oktober 22, 2013, 21:44 »
.

Man ser ikke med øjnene - men med tanken.

Godt poeng, som forklarer hvordan ubevisste fordommer ofte kommer i veien for god vitenskap. Vi kan ikke se det vi ikke kan eller vil tro.

I min ungdom lærte vi at ikke tro på noget - før vi kunne se det og forstå det. Med tiden har man også oppfattet at tesen har en revers tvilling der sier: "Du kan ikke se det før du kan tro det."
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #245 skrivet: oktober 23, 2013, 00:16 »
Godt poeng, som forklarer hvordan ubevisste fordommer ofte kommer i veien for god vitenskap. Vi kan ikke se det vi ikke kan eller vil tro.

I min ungdom lærte vi at ikke tro på noget - før vi kunne se det og forstå det. Med tiden har man også oppfattet at tesen har en revers tvilling der sier: "Du kan ikke se det før du kan tro det."

Rigtigt Boreas.
Gad vide hvilke fordomme vi har i Arkæologien, der forhindrer os i at se.
Måske er den almindelige tro på at den historisk/kulturelle udvikling gennem perioder der bliver stadigt mere avanceret forkert. Vi kan identificere perioderne: Jæger og samler, bondestenalderen, Bronzealderen, jernalderen, middelalder og moderne tid. Og den almindelige ubevidste antagelse er at før dette var mennesket endnu mere primitivt.
Men det kan være at der før dette har været perioder med meget høj kultur. F.eks under istiden hvor havniveauet var et par hundrede meter lavere. Sådanne højt udviklede kulturer foreslås som svar på de mange gådefulde spørgsmål, der rejses i filmen: Revalation of the Pyramids. Se http://vimeo.com/32828241

Selv er jeg blevet overrasket over at mine studier af geometrien som kirkerne på Bornholm (ca.1200 e.kr) er udlagt efter, viser et system og tilsyneladende ikke er tilfældigt placeret, men afslører et kendskab til matematikken bag det antikke regneinstrument: Astrolabiet, som man mener er opfundet af Hipparchus for over 2000 år siden. Hertil kommer at præcissionen i udlægningen faktisk er så god at det kun kan gøres med kikkert. Godt nok en kikkert, der kun behøver at forstørre ca. 10x. Jeg har beskrevet systemet i min første videnskabelige artikel i Nexus Network Journal fra 2008. Men der er mere som jeg endnu ikke har publiceret. Derfor var jeg vældigt interesseret i at se Visbylinserne og læse Robert Temple's bog: The Crystal Sun. Der påviser eksistensen af linser tilbage til det gamle Ægypten og Sliemann fandt dem også ved udgravningen af Troja.

Min opdagelse af at meteren tilsyneladende ligger i den gamle dansk/norske tommestok, som jeg har beskrevet i Acta Archaeologica er en anden gåde. I forhold til den moderne meter er den meter man kan uddrage fra Eshøj alen på omkr. 1,0001m. Det svarer til den præcission  man opnåede ved den franske revolution.
Da meteren jo er defineret ud fra jordens størrelse skulle man muligvis have kendt Jordens størrelse.

Kunne forklaringen være at man allerede i Ægypten kendte meteren som både Berriman og Schwaller de Lubitz påstår?



Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #246 skrivet: oktober 23, 2013, 00:30 »


Det er vældigt spændende, hvis der i Norden skulle have været en keltisk kristen tradition for hellig geometri, så man ikke behøver at hente den fra Visdommens Hus i Baghdad. Leif Sahlqvist http://www.amazon.com/Cardinal-Alignments-Golden-Section-Cosmography/dp/1419621572/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1347218766&sr=8-1&keywords=sahlqvisthar jo også fundet noget i Sverige.

Nu har man efterhånden frått fram en hel række nye momenter der gjelder utvekslingen av handelsprodukter, såvel som kunskap og kompetanse mellom germaner og keltere vs. romere og grækere.  Høyere kunnskaper, som geometri, geografi, matematikk og asatronomi har tydelige aner fra bronsealderen - såvel nord som syd for Alpene:

Citera

Discovering the Lost Map of Celtic Europe

---
After examining satellite imaging (difficult for the private scholar even a decade ago) and making several more research trips, Robb bumped up against two extraordinary discoveries. First, the entire Via Heraklea runs as straight as an arrow along the angle of the rising and setting sun at the solstices. Second, plotting lines through the Celtic Mediolanum settlements results in lines that map on to sections of Roman road, which themselves point not to Roman towns but at Celtic oppida farther along.

Viewed in this light, the ancient texts of the Italian conquerors begin to reveal sidelong secrets about the people they supplanted. Piece by piece, there emerges a map of the ancient world constructed along precise celestial lines: a huge network of meridians and solar axes that served as the blueprint for the Celtic colonisation of Europe, dictated the placement of its settlements and places of worship, and was then almost wholly wiped from history. We are, to put it mildly, unused to thinking like this about the Celts, whose language is defunct and whose reputation was comprehensively rewritten by those who succeeded them.

---

As the Roman military machine rolled over Europe, depicting the Celt as a woods-dwelling wild man became not just a matter of Italian snobbery but one of propagandist utility. According to Robb, when the Romans arrived this side of the Alps, they found a country whose technical achievements were different from, but competitive with, their own.
Mapped and governed by a network of scholar-priests according to a template laid down in heaven, covered by a road network that afforded swift passage to fleets of uniquely advanced chariots (“nearly all the Latin words for wheeled vehicles”, Robb notes, “come from Gaulish”) and possessing astronomical and scientific knowledge that would take another millennium to surface again, Gaul remained a deeply enigmatic place to its military-minded conquerors. When Julius Caesar swept through, on a tide of warfare and genocide that would lead his countryman Pliny to accuse him of humani generis iniuria, “crimes against humanity”, much of its knowledge retreated to the greenwood, never to emerge.


http://www.telegraph.co.uk/culture/books/bookreviews/10372050/The-Ancient-Paths-Discovering-the-Lost-Map-of-Celtic-Europe-review.html

“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #247 skrivet: oktober 23, 2013, 11:40 »
Du har også påpeget et par uklarheder som jeg vil korrigere senere.

En bedre verificering af dit grundlag væk fra spekulationer, vil helt klart løfte din hypotese. Jelling-hypotesen er stadigvæk kun en teori.

Din ivrige markedsføring af geometriske småopdagelser er heller ikke altid redelig. Prøv at holde dig til Good Scientific Practise i stedet for mystik. Det giver måske en større response.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #248 skrivet: oktober 23, 2013, 14:03 »
Undskyld Emund. Jeg er et utaknemmeligt asen, der ikke forstår at værdsætte den undersøgelse du har lavet. Den giver bedre resultater en jeg havde forventet. Jeg syntes du skal publicere den.

niban;
På et tidspunkt får jeg nedfældet mine iagttagelser og udsendt mit Case Study på nettet. Her vil jeg lige nævne, at Eshøj-målestokken og inventaret i højene med egetræskister, har et fint match i praktiske arbejdsmål og i fod.

Det samme kan siges om en trelleborg-alen og alle ringborgene, især på de mindre konstruktionsmål i fod. I Jelling er der samme fine match på en trelleborg-alen og mindre konstruktionsmål, isæt Gorms gravkammer, udført i en trækonstruktion, matcher med præcis omhu i fod.

Et tjek af de samme mål (ringborge & Jelling) med en borremose-alen giver færre og mindre præcise match i fod.

Sidst i rækken ligger Eshøj-målestokken, hvor et tjek (ringborge & Jelling) viser få match og større afvigelser i fod.

Afvigelserne måles i forhold til et praktisk (tilnærmet) konstruktionsmål omsat til fod, ud fra den arkæologiske opmåling i meter.

Stort set alle talværdier i omkreds/fod er komplekse størrelser, der ikke fungerer ved en praktisk opmåling på stedet. Samme gør sig gældende for talværdier omsat til diameter/m. Der findes ingen 'lige' tal i meter på ringborgenes diametre fra vikingetid. Meteren var endnu ikke opfundet.

Det er selvfølgelig lidt trist at disse fakta ikke umiddelbart understøtter din tese omkring Eshøjs-stokkens inddeling og virke, fra bronzealder til middelalder.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #249 skrivet: oktober 23, 2013, 23:41 »
1) phi = 2,618cm = 1 tomme = 1"
2) pi = 31,42cm = 1 fod = 1'
3) gylden pi formel pi= 1.2xphi^2 inddelingen er 12 (ellers 2, 4, 8 ...)
4) gylden snit deling af 100" giver 1 meter som den mindste del
5) Cirklens "rektangulatur": Areal af cirkel med diameter på 1m, svarer til areal af rektangel på 1m x 30"
6) Cirklens kvadratur: En cirkel med diameter på 1m+ 30". Oprejse højde hvor de mødes bliver kvadratsiden højden hvor cirklen skæres.
7) pythagoras 7-24-25 trekant med 11 fod som den lange kateder har hypotenuse på 3,6 m og kort ca 1m.
Dette var en kort huskeliste jeg lavede i al hast, for at opremse de mere eller mindre uafhængige fakta, der alle peger på at meteren sandsynligvis var kendt, og implicit ligger i tommestokken. Listen indeholder dog nogle småfejl som støder fysiklæreren i mig.
@Emund, 1) og 2) er tal (forhold) og ikke længder, men meningen var god nok:
1) En tomme på 2,618cm har en talværdi der svare til phi^2
2) En fod på 31,42cm har en talværdi der svarer til 10xpi

Det var faktisk det forhold jeg påpegede i din udregning af forholdet mellem diameter og omkreds hvor du svarede:
Vi gør det på min måde. Mit regneark, der tjekker alle de fra bronzealderen konverterede mål til alen/fod/tommer viser klart, at forholdet mellem omkreds/fod og diameter/m svarer til faktor 2'/20 cm => 2/20 = 0,1
For mig kan vi gerne beholde 24" tommer og 20 cm i forholdet 24"/20 cm - hvilket i mine beregninger bliver faktor 24"/20 cm => 24/20 = 1,2.
Jeg ved ikke om du er klar over at både 0,1 og 1,2 er værdien for pi hvis du medtager de enheder der er bortkastet, idet 2'/20 cm = (2/20) x ('/cm) = 0,1 x (31,42cm/cm) = 3,142 , hvor ('/cm) angiver hvor mange cm der er pr fod.
samt 24"/20 cm = (24/20) x ("/cm) = 1,2 x 2,618 = 3,142 hvor ("/cm) angiver hvor mange cm en tomme er.
Så her har du givet mig en ide til at udtrykke pi og phi^2

Dine øvrige kommentarer
En bedre verificering af dit grundlag væk fra spekulationer, vil helt klart løfte din hypotese. Jelling-hypotesen er stadigvæk kun en teori.
Din ivrige markedsføring af geometriske småopdagelser er heller ikke altid redelig. Prøv at holde dig til Good Scientific Practise i stedet for mystik. Det giver måske en større response.
kan jeg ikke bruge til noget konstruktivt, men jeg sender dig gerne min artikel fra Acta Archaeologica (med smårettelser), hvis du sender mig en e-mail adresse, evt på den interne mail.
Så kan vi tage den derfra.
PS Jeg sender også gerne artiklen til andre, der måtte være interesseret.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #250 skrivet: oktober 23, 2013, 23:56 »
Nu har man efterhånden frått fram en hel række nye momenter der gjelder utvekslingen av handelsprodukter, såvel som kunskap og kompetanse mellom germaner og keltere vs. romere og grækere.  Høyere kunnskaper, som geometri, geografi, matematikk og asatronomi har tydelige aner fra bronsealderen - såvel nord som syd for Alpene:

http://www.telegraph.co.uk/culture/books/bookreviews/10372050/The-Ancient-Paths-Discovering-the-Lost-Map-of-Celtic-Europe-review.html

Den bog må jeg læse. Måske kan der her findes tilsvar til geometrien i udlægningen af kirkerne på Bornholm.
Da man nedrev ØsterMarie Kirke blev den reddet (og står nu som ruin), da den indeholdt mange keltiske (irske) træk

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #251 skrivet: oktober 24, 2013, 10:48 »
Du har ret Slemme, der er ikke noget hokuspokus, hvis man ser at forholdet mellem længderne er pi og ikke som du skriver 6/5. Nu kommer skolelærer op i mig. Det er vigtigt at benytte samme enheder i tæller og nævner, hvorfor forholdet 24"/20cm bliver 62,84cm/20cm = 3,142 altså pi.
Det var faktisk det forhold jeg påpegede i din udregning af forholdet mellem diameter og omkreds hvor du svarede: Jeg ved ikke om du er klar over at både 0,1 og 1,2 er værdien for pi hvis du medtager de enheder der er bortkastet, idet 2'/20 cm = (2/20) x ('/cm) = 0,1 x (31,42cm/cm) = 3,142, hvor ('/cm) angiver hvor mange cm der er pr fod samt 24"/20 cm = (24/20) x ("/cm) = 1,2 x 2,618 = 3,142, hvor ("/cm) angiver hvor mange cm en tomme er.  Så her har du givet mig en ide til at udtrykke pi og phi^2.

Tja, brøken 6/5 = 1,2 - men blev forkastet og mine forholdstal har du nu forstået at tolke. Og du plæderede for at anvende samme enheder i tæller og nævner, mens du selv sammenligner æbler og pærer, som enheder ('/cm; "/cm) og kalder det konstruktivt.

Du er fysiklærer og derfor godkender jeg ikke ”at meningen var god nok”, når du fejlagtigt markedsfører dine geometriske småopdagelser. Det er letkøbt argumentation. Din argumentation var blevet stående, hvis jeg ikke havde forholdt mig kritisk. Nok om det. Hokus pokus.

PS. Jeg kan se at du nu trækker i land og ikke mere mener at 1' fod = pi. Mange tak.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #252 skrivet: oktober 24, 2013, 17:17 »
Den bog må jeg læse. Måske kan der her findes tilsvar til geometrien i udlægningen af kirkerne på Bornholm.
Da man nedrev ØsterMarie Kirke blev den reddet (og står nu som ruin), da den indeholdt mange keltiske (irske) træk

Her kom fornylig en anden bok der kan være like intressant - ikke minst på bakgrunn av at man har funnet den nord-europeiske haplogruppen Rb1 i Tutankamons gener. Denne er p.t. tilgjengelig som pdf:
http://www.alnilam-verlag.de/images/Downloads/Clues-Encoded-in-Stone.pdf

Ref.: http://www.spuren-aus-stein.de/index.php/de/english

“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #253 skrivet: oktober 24, 2013, 23:40 »
Her kom fornylig en anden bok der kan være like intressant - ikke minst på bakgrunn av at man har funnet den nord-europeiske haplogruppen Rb1 i Tutankamons gener. Denne er p.t. tilgjengelig som pdf:
http://www.alnilam-verlag.de/images/Downloads/Clues-Encoded-in-Stone.pdf

Ref.: http://www.spuren-aus-stein.de/index.php/de/english

Jeg har hastigt gennemset udregningerne i bogen. De ser interessante ud og viser mange slående sammenhænge til pi phi og astronomiske forhold. Pi angives med utroligt mange decimaler og de astronomiske afstande, og konstellationer angives med en sådan nøjagtighed at det langt overgår den accepterede viden som ægypterne havde.

Det får mig til at tænke på Samuel La Boys opdagelser hvoraf jeg har gennemregnet flere. Se http://www.samuellaboy.com/espanol/Novedades_News.htm Han har lavet Dvd og bøger derom.
Han mener at grundprincippet i pyramidekonstruktionen giver den samme pi-værdi som 4/Vphi = 3,1446, som Niels Ishøj Christensen har beskrevet i bogen "Den store konges borg" om Trelleborg.
Disse udregninger (konstruktioner) tror jeg mere på kunne udføres i den historiske kontekst, men ikke uden en længere forudgående tradition for geometrisk viden, der ikke er skriftlig dokumenteret.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #254 skrivet: oktober 25, 2013, 12:23 »
Jeg har tidligere informeret om de frisiske cirkulære ringborge, der anlagdes i tidsrammen 880-889 og som er konstrueret på samme måde som de danske trelleborge.

En stor del af disse ringborge er anlagt i området og det tidligere ørige mellem floderne Schelde og Rhinen.
 
Øriget - Frisiae et Seelandiae - kaldes af annal Bertiniani år 837 for »Frisia Maritimaeque« og omfattede i nord: Holtland - Overlandi - Scaldis [Schouwen](Te Burg) - Annelandi - Bevelandi (Beveland) og Walcheren (Domburg, Middelburg, Oost-Souburg). Oostburg (Castrum Osburch) lå på en lille ø syd for Walcheren. Borgene (Burg) i parentes ud for navnet på øen.

Der har de senere år været stor arkæologisk aktivitet på flere af disse ringborge med efterfølgende rekonstruktioner. Se en rapport med en rekonstruktion af Middelburg på denne link side 17. Alle ringborge i det frisiske søområde er opbygget med tværgående vinkelrette gader med porte, samt beskyttende palisadehegn på volden. Ganske lig de danske trelleborge.

http://www.archeologiewalcheren.nl/projecten/projecten/gemeente:gemeente-middelburg/plaats:/project:bachtensteene.htm

Gå ned på siden til Adobe dokument med teksten Bekijk het rapport van dit project og åben dette.

Hvis man googler ordet ”ringwalburchten” og slår om på billeder, kan man scrolle ned og finde en del fotos af de cirkulære ringborge fra området.

Et interessant tjek af de frisiske borges mål sammenholdt med de tre aktuelle alenmål er igangværende. mere om dette senere.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #255 skrivet: oktober 25, 2013, 13:02 »
Trelleborghuse

De frisiske cirkulære ringborge har ikke samme symmetri og inddeling med de såkaldte trelleborghuse. Denne art af et "typehus" blev først udviklet i 700-tallet og 800-tallet. H.T. Waterbolks type Odoorn C, synes at være nært beslægtede med trelleborghusene.

Se tidligere indlæg -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,5533.msg51251.html#msg51251

Det seneste årti har arkæologien fundet mange - tidligere - ukendte huse af trelleborgtypen, rundt om i Danmark.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #256 skrivet: oktober 25, 2013, 17:52 »
Øriget - Frisiae et Seelandiae - kaldes af annal Bertiniani år 837 for »Frisia Maritimaeque« og omfattede i nord: Holtland - Overlandi - Scaldis [Schouwen] - Annelandi - Bevelandi (Beveland) og Walcheren. Oostburg (Castrum Osburch) lå på en lille ø syd for Walcheren.
http://www.archeologiewalcheren.nl/projecten/projecten/gemeente:gemeente-middelburg/plaats:/project:bachtensteene.htm

På link’en til det arkæologisk site kan man gå ind i menu’en under 1) Archeologie  2) Historie - og her findes den tekst på hollansk - 

De invallen van de Vikingen zorgen ervoor dat de tot dan onzichtbare plattelandsnederzettingen de handen in elkaar slaan en aan het einde van de 9de eeuw drie ringwalburgen opwerpen: de zuidelijke burg te Souburg, de duinburg te Domburg en de middelste burg te Middelburg. De leiding van de aanleg van de burgen was in handen van de graaf van Walcheren, als bewaarder (vicilius) van het koningsgoed. Maar ook de vicilii van de abdijen van Echternach en van Sint Baaf zullen hiermee gemoeid zijn.

Oversat til -
Vikingetogterne medførte, at de - indtil nu - isolerede bosættelser i landdistrikterne, sluttede sig sammen i slutningen af det 9. årh. og byggede tre cirkulære ringborge: den sydlige borg Souburg (Zuidburg), klit-borgen (Duinburg) Domburg og den mellemste borg Middelburg. Borgenes opførelse og ejerskab tilhørte greven af Walcheren som administrator (vicilius) og den gode konge. Men vicilii sammen med ham var også klostret i Echternach og St. Bavo.

Interessant i den forbindelse er oplysninger i de frankiske rigsårbøger år 837.
Citera
"I det 24. år forkyndte kejseren, at han med sin hær ville gå til Rom med sine sønner Pippin og Ludvig og oprettede på nogle steder borge mod danerne (contra Danaos). Men danerne (Danai) kom med skib til en borg, dræbte der en stor mængde kristne, og der faldt også Hemming, der var af dansk æt (qui erat ex stirpe Danorum), en såre kristelig hertug, samt endnu en hertug, Ekkehard, og mange af kejserens stormænd (Eggihardum eiusdem loci comitem et Hemmingum Halbdani filium)".

Hemming og Ekkehard (Eggehard) synes i forening at have administreret grevskabet Walcheren som grever, hertuger (comitem). Hemming og søn af Halvdan (Halbdani filium) var bror til Harald Klak og begge nævnes som synlige ved Karl den Stores hof.

Frisland var, efter Karolingisk skik, opdelt i en række grevskaber regeret af kejserens vasaller. Enkelte områder - som Walcheren - var helt eller delvis administreret af det frisiske selvstyre.

Efterfølgende fik Harald - en brodersøn til Harald Klak - "Walcheren og de nærmeste regioner" som len ifølge en annal år 841. Harald afløste således sin onkel som lensgreve og givetvis til sin død år 852. Herefter tog hans bror - Rørik - over som lensgreve indtil sin død år 873. Annalerne fortæller år 874 og igen år 884 om den kristne daner Sigfred, der var barnebarn af Rørik.

Som det ses er vi nu tæt på tidsrammen 880-889, hvor de frisiske cirkulære ringborge blev bygget på øen Walcheren. Interessant forbindelse.

Og nu til alen-mål versus de frisiske cirkulære ringborge.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #257 skrivet: oktober 26, 2013, 19:22 »
Mere om friserborgen Domburg.

På stranden ved Domburg er fundet en halsring med en udsmykning, som kun yderligere er fundet i en grav fra Birka. Selv halsringens lukke betegnes som særlig østskandinavisk - så vikingerne efterlod sig et "brand" der fortæller, at hjemlandet sandsynligvis var Uppland ved Mälaren.

Indenfor de sidste par år er der yderligere - på standen ved Domburg - fundet et spænde fra det 9. årh. Spændet er lavet af bronze og er ifølge en talsmand for Cultural Heritage Foundation Zealand (SZEC) i en meget god stand. Spændet er udført i den såkaldte Borre-stil. Kendskabet til smykket er fremkommet på en workshop indenfor de sidste par uger organiseret af det Frie Universitet i Bruxelles i samarbejde med Cultural Heritage Foundation Zealand (SZEC) og Sea Museum.

http://historiek.net/viking-gesp-gevonden-zeeland/37771/

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #258 skrivet: oktober 27, 2013, 20:25 »
Citat från: niban

Selv er jeg blevet overrasket over at mine studier af geometrien som kirkerne på Bornholm (ca.1200 e.kr) er udlagt efter, viser et system og tilsyneladende ikke er tilfældigt placeret, men afslører et kendskab til matematikken bag det antikke regneinstrument: Astrolabiet, som man mener er opfundet af Hipparchus for over 2000 år siden.



"Planetariet" fra Antikythera stammer jo fra denne tid. Man kan vel ikke utgå fra att dette høyt avanserte kalendarium ble bygget på en dag.

http://www.antikythera-mechanism.gr/
http://www.youtube.com/watch?v=DiQSHiAYt98
 
Citat från: niban
Hertil kommer at præcissionen i udlægningen faktisk er så god at det kun kan gøres med kikkert. Godt nok en kikkert, der kun behøver at forstørre ca. 10x. Jeg har beskrevet systemet i min første videnskabelige artikel i Nexus Network Journal fra 2008. Men der er mere som jeg endnu ikke har publiceret. Derfor var jeg vældigt interesseret i at se Visbylinserne og læse Robert Temple's bog: The Crystal Sun. Der påviser eksistensen af linser tilbage til det gamle Ægypten og Sliemann fandt dem også ved udgravningen af Troja.


De skarpslipede krystallinser, bl.a. de udaterede fra Gotland, viser at man hadde håndverkstradisjoner som ligger langt over det antatte nivå fra jernalderen. Tar man å oi betraktning at disse kunne brukes som mikroskop har vi plutselig mulighet til å forklare hvordan jernaldernes gullsmeder kunne skape dekorasjoner i filigransarbeider som knapt er synlige for det blotte øye. Kan man så vende fokus mot den klare vinternatt har vi også en presumtiv forklaring på de observasjoner som antikkens astronomer har gjort av fjerne himmellegemer.   

Citat från: niban
Min opdagelse af at meteren tilsyneladende ligger i den gamle dansk/norske tommestok, som jeg har beskrevet i Acta Archaeologica er en anden gåde. I forhold til den moderne meter er den meter man kan uddrage fra Eshøj alen på omkr. 1,0001m. Det svarer til den præcission  man opnåede ved den franske revolution.
Da meteren jo er defineret ud fra jordens størrelse skulle man muligvis have kendt Jordens størrelse.

Kunne forklaringen være at man allerede i Ægypten kendte meteren som både Berriman og Schwaller de Lubitz påstår?

Kunne ikke steinalderens mennesker måle vinkelen av solskyggen av en 20-24 meter høy stolpe - med daglig nøyaktighet - gjennom flere år og generasjoner?

Kunne de samme plassere tre slike solur på samme nivå over havet - men på tre vidt forskjellige steder?
Kunne de plassere tre slikem solur på en rett linje, fra nord til syd - med f.eks. 120 km eller 360 km mellom hver?

Kan man ikke gjennom å observere solens vinkel mot de tre ulike steder - på nøyaktig samme tid - få tre forskjellige vinkler?

Kan man ikke - i så fall - beregne den krumning dette skifte i vinkel beskriver?

Kan så ikke den der har funnet jordens krumning - mellom tre definerte avstander - også kunne beregne dens samlede periferi?

Avslutningsvis får man vel repetere hovedpoenget; Kunne ikke disse oppmålinger og beregninger likegodt gjøres i Nord-Europa som i Egypten, Somalien eller Mesopotamien? Burde ikke aktørene der skapte den nord-europeiske megalit-kulturen ("Europas eldste civilisation" - 7.500 f.n.) også ha hatt både forutsetninger og motivasjon nok til å bedrive de samme målinger, beregninger og kunskapstradisjoner? Er ikke livet i de lange, møre og kolde vintre en motiverende faktor for diverse spill og sysler der krever tankearbeid?!
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #259 skrivet: oktober 27, 2013, 20:34 »
niban,

Kom nettopp over hjemmesiden til en svensk matematiker som har interessert seg for de geometriske forhold og avstander inden og mellom gamle nordiske monumenter. Hører gjerne hva du monne mene om følgende:

http://www.forgottentruth.net/#
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”