Författare Ämne: Sidste nyt fra Jelling  (läst 77705 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #240 skrivet: september 28, 2013, 11:28 »
År 798 sendte Karl den Store gesandter til kong Sigfred. På tilbagerejsen fra forhandlingen myrdede nordalbingerne højtstående personer som grev Richoff (sakser), grev Rorieh, Had og Garieh ligesom grev Gottschalk.

Nordalbingerne? hvor kom de fra?

Citat fra Wikipedia:
Nordalbingien var (sammen med Engern, Østfalen und Westfalen) et af fire områder i hertugdømmet Sachsen. Det befandt sig i det nuværende Nordtyskland. I år 804 blev det - som resten af hertugdømmet - en del af karolingeren Karl den Stores tysk-romerske rige.

Nordalbingien bestod af fire dele: Ditmarsken, Holsten, Stormarn (nord for Elben) og landskabet Hadeln (syd for Elben). I følge nogle kilder havde Karl den Store planlagt at grundlægge et bispedømme i Nordalbingien, ledet af præsten Heridag, der desværre døde før planerne kunne igangsættes.

Det var tidspunktet hvor sakserne blev tvangsforflyttet og - måske - tiden hvor de første scenarier for kristning af Norden blev udtænkt. Det kan måske forklare de politiske spændinger, der opstod i grænsemarken året 804.

År 804; Gudfred samler flåde og rytteri ved Sliesthorp (Sliaswich). Karl den Store kræver flygtninge udleveret, men Gudfred nægter. Kilde: Einhard Vita Caroli Magni s. 191.



Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #241 skrivet: september 28, 2013, 11:38 »
Tvärtom enligt Tekniska Universitétet i Berlin. Den geografiska datan är förvånansvärt exakt. Nutiden vilseleds däremot in i att tro att Ptolemaios är osäker, men det är istället de kartografer i äldre tider, som försökte grafiskt återge Ptolemaios data i vad vi idag kallar karta som är problemet. De klarade inte sin uppgift.

Jeg har klippet et citat ud af fra sitet www.viden.jp.dk
Citera
Den græsk-egyptiske videnskabsmand og astronom Ptolemaios (ca. 90 – 168 e.Kr.) var den første, der vurderede de oplysninger, han havde fra handelsrejsende, ved at sammenholde dem med astronomiske observationer. Således blev han i stand til at si de mest usandsynlige historier fra og nedfælde sine data i Geographia, et værk om jorden. Som astronom byggede Ptolemaios sit arbejde på sine forgængere, der stammede fra det gamle Egypten.

http://viden.jp.dk/binaries/an/8162.pdf

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #242 skrivet: september 28, 2013, 13:33 »
Citera
http://viden.jp.dk/binaries/an/8162.pdf
Ptolemaios har altså ALDRIG ritat en grafisk karta. Det är alltså fel återgivet under bilden "av hans karta". Ptolemaios korresponderade med sjöfarare och ingenjörer inom den dåtida kända världen och bad dem beräkna positionen för vissa platser, samt skicka uppgiften. På så sätt kunde han samla en "världsomfattande lista över positionsuppgifter kopplade till namngivna platser, d v s i hans begreppsvärld en karta. Den karta, som visas i artikeln är troligen ritad runt 1500-talets början på grundval av Ptolemaios lista över positioner. De flesta primitiva grafiska återgivningar tillkommer 1300-1550, varav många i Turkiet (de är i varje fall ofta bevarade i Topkapi).

Likaså är de första "sjökorten" också listor av positionsuppgifter. Sjöfarare har alltid varit duktiga på att bestämma position och genom att man visste seglad sträcka och kunde mot samma objekt (ofta ett framträdande berg, udde etc) ta en vinkel i vardera ändan av seglade sträckan, så kunde man även bestämma exakt position för berget. Sjöfarare kunde genom många sådana positionsbestämningar och pejlingar kartera en kust med stor noggrannhet, troligen redan på feniciernas tid. Allt antecknades ständigt i loggböcker. En av vinsterna i ett handelsföretag (i varje fall efter 1100) var att sälja logganteckningar (avskrifter) till kartografer. Problemet för vår tid är att dessa fenisiska loggböcker och positionsuppgifter var hemliga för alla utomstående för att inte ge konkurrenter tillgång till lönande handel. De sjökort, som brukar dyka upp sensationellt är alltså grafiska återgivningar från 14-1500-talen av loggsamlad data.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #243 skrivet: september 28, 2013, 16:31 »
Interessant Vetgirig.
Jeg kan godt indse hvordan man kunne måle breddegraden fra solhøjde eller stjernehimlens polhøjde, med ca. 1/10 grads nøjagtighed. Med stationære målinger kunne man nok komme ned på ca 1 bueminut eller en sømil dvs ca. 1,85 km nøjagtig, men kun ved observationer af månens formørkelse fra to forskellige steder kunne man bestemme breddeforskellen, men slet ikke med samme nøjagtighed. Dettte kræver dog nogle stereografiske beregninger, der ikke er helt simple, men dog kunne udføres af de arabiske astronomer omkr. 800 tallet, men næppe med den nøjagtighed og matematik man havde på Ptolemaios tid. Derfor lyder det meget plausibelt at koordinaterne kom fra ægyptiske kilder.
Rawlins har analyseret Eratostenes' bestemmelse af jordens radius ved det klassiske eksperiment af observation af solhøjden i Syrene og Alexandria. Han mener at Eratostenes ikke har udført måling af afstanden mellem de to steder, men i stedet har benyttet gamle ægyptiske kort over Nilen. Han var jo bibliotekar på biblioteket i Alexandria.

Dine bemærkninger åbner til den forbløffende viden om jordens størrelse man tilsyneladende havde helt tilbage til de ældste tider. Jeg blev selv forbløffet da jeg fandt at den gamle dansk/norske tommestok implicit rummer meteren, idet tommen svarede til det gyldne snit i anden (2,618cm) og foden = 12 tommer (31,42cm) til 10 x pi. Det var bedst når man brugte den tommestok på 2,5 fod man fandt i Bronzealderhøjen Borum Eshøj fra 1350 f.Kr. Her vises kendskab til meteren, der jo er bestemt fra jordens størrelse. Da 20 tommer nøje svarer til en ægyptisk Royal Cubit ligger meteren også gemt her.
En cirkel med diameter 1meter har en omkreds på 5 alen a' 2 fod eller 6 Royal Cubit.

Man kan sige at dette er et tilfælde, men fysikere og matematikere jeg har vist det bliver forbløffet og siger at det nok ikke er et tilfælde.

Dette åbner for den forbløffende viden som Boreas antyder fandtes tilbage til for 7500 år siden


I fölge dagens europeiske arkeologi var samferdsel og samhandel etablert mellom Middelhavet og Østersjøen som senest for 7.500 år siden – for så å vokse gennom bondestenalder, metallalder, bronsealder og eldre jernalder – intil romerne ville erobre det hele.
...

Vi kan mao. ikke fastslå hvilke av disse grupperinger som bærer ansvar for utviklingen av den cirkulære, trigonske, kvadratiske, rektagulære og rombiske symbolikk – og ditto indslag i smykkekunst, dekor, arkitektur og byggeskikk.

Ser man til smykkekunsten opptræder disse og andre geometriske former like gjerne i keltisk-germanske og skyto-sarmatiske kunstverk, som i de græsk-romerske, egyptiske, sumeriske eller fønikiske. Ifölge Renfrew & Co. kan man nå finne Europas äldste civilisation – en ca. 7.500 år gammel megalit-kultur i den nordenfjeldske delen av kontinentet. I dag kan arkeologene se tydelige spor etter deres byggeskikk - fra Pyreneerne til Östersöen og derfra til Kaukasus.

http://en.wikipedia.org/wiki/Dolmens_of_North_Caucasus

Måske skulle der åbnes en tråd kaldet Dyb Arkæologi der beskæftiger sig med evidens for disse arkaiske højtudviklede kulturer, ATLANTIS mm.
Jeg kommer til at tænke på videoen Revalations of the Pyramids, som jeg før har givet et link til men nu er forsvundet.
Her er et nyt http://topdocumentaryfilms.com/the-revelation-of-the-pyramids/

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #244 skrivet: september 29, 2013, 10:10 »
Her er lidt mere til emnet om Danmarks tidligste kristning. Området er vikingehandelspladsen Sebbersund beliggende ved Limfjorden.

Citat:
I dele af Limfjordsegnen slog kristendommen igennem længe før det hidtil gældende tidspunkt for danskernes overgang til kristendommen. Det er en af konklusionerne efter udgravningen af den store vikingehandelsplads i Sebbersund i bunden af Nibe Bredning i den østlige ende af Limfjorden. Som tidligere omtalt har en kulstof 14-prøve af en grav på den kirkegård, der er fundet i forbindelse med handelspladsen, vist, at den kristne begravelsesskik har været benyttet på stedet fra omkring år 880. Altså cirka 70 år før Harald Blaatand ifølge Jellingestenen »gjorde danerne kristne«.

Meget tyder på, at kristendommen er kommet til Sebbersund ad samme rute som handelsvarerne, det vil sige over Nordsøen/Skagerrak fra den nordlige del af De Britiske Øer og eventuelt via Vestnorge, hvor kristendommen tidligt synes at have slået rødder.

Læs artiklen her -

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/232025:Kirke---tro--De-kristne-vikinger-ved-Limfjorden

Se også -

http://info.systime.dk/supplerende-materiale/vikinger-1/kapitel-14-tidlig-kristendom/peter-birkedal-tidlig-kristendom-i-nordjylland

Citat herfra:
En datering til slutningen af 800-årene for kristendommens komme til Nordjylland falder helt sammen med de nyeste forskningsresultater fra Sydvestnorge. Her er der konstateret kirkegårde fra ca. 900, samtidig med at engelske og irske importfund hører op i hedenske grave. I Sydvestnorge er der ikke nogen tvivl om, at kristendommen kommer fra De britiske Øer. Med De britiske Øer menes, England. Den irske kristendom skiller sig stadig ud, men den er ikke gået udenom England for at påvirke i Jylland.


Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #245 skrivet: september 29, 2013, 11:17 »
Mycket intressant om tidig kristendom i Danmark och Västnorge. Jag har tidigare ansett att Irisk mission ingått i den tidiga processen i kristendomens etablerande i norden, men får tydligen revidera.

För ett par år sedan noterade jag att man i SV Finland också har kristna gravar i gravfälten med dateringar från mitten av 900-talet, men att man misstänkte att nya ännu ej daterade fynd var från före 900 (har dock inte hört om resultaten). "Skelettåkern" i Björned, Ångermanland, har ett utrymme som är tomt på gravar inom ett område som skulle kunna rymma en mindre träkyrka, förutom den troligen äldsta graven (en kvinnograv på plats som skulle kunna vara koret i kyrkan), vilken dateras till 1000, medan doktoranden mot handledarens vilja i sitt utkast ville sätta dateringen till 950 (jag såg utkastet innan det hann raderas). Från Mälarområdet finns det liknande fynd från tiden 950-1000. Även på Gotland hävdar gotländska lokalhistoriker att fynd borde tydas som tidig kristendom (före 1000), men officiella uttalanden av riksarkeologer bestrider detta som "ovetenskapligt". På Gotland anser samma lokalhistoriker/arkeologer att den äldsta stenkyrkan är minst från år 1000 och att den föregåtts under lång tid av en träkyrka, vilket också anses "ovetenskapligt".

Kristendomen har uppenbarligen haft sina stödjepunkter över allt inom hela norden tidigare än vad som varit officiellt accepterat av historikerna. Boven i detta är troligen de nuvarande nationella kyrkoorganisationerna, som ju är arvtagare till Romersk Katolska kyrkans, i många stycken, rent lögnaktiga historia om kristnandet. Bara under de senaste 15 åren har de olika svenska stiftens okritiska "historia" av överbevisat tvång ändrats avsevärt. Undrar hur mycket mer som kommer att ändras nästa 15 års period?
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #246 skrivet: september 29, 2013, 19:23 »
Det var bedst når man brugte den tommestok på 2,5 fod man fandt i bronzealderhøjen Borum Eshøj fra 1350 f.Kr.

Bronzealderhøjen i Borum Eshøj indeholdt flere grave, som fordeler sig på i alt 3 egekistegrave, 1 brandgrav og i al fald 1 stenkiste.

Egekiste gravene og brandgraven blev udgravet i 1875 hvor P.V. Glob stod for opgaven. Den første egekiste indeholdt en 20 - 22 årig ung mand, 166 cm høj og med blond hår. Årringsdatering har siden hen dateret egekisten til 1.345 f.Kr. Den næste udgravning fandt en brandgrav i højens top lige under græstørven, hvor fundene daterer graven til begyndelsen af yngre bronzealder mellem 1.000 - 800 f.Kr. Den sidste egekiste fandt man centralt i højen, og det er sikkert denne grav som højen oprindeligt blev rejst over. Kisten indeholdt en 50 - 60 årig mand, ca. 170 cm høj og delvis skaldet med blond hår. En årringsdatering gav her resultatet 1.353 f.Kr.
 
Så kommer det sjove. Din nævnte målestok kan dateringsmæssigt enten have været en del af gravgodset hos den unge mand eller den ældre - med mindre P.V. Glob fandt den uden for selve kisterne. En træstok i resterne fra en brandgrav kan nok udelukkes. niban - ved du det?

I bronzealderen orienterede man kisterne i gravhøjene sådan, at man fortrinsvis lod de døde se mod solopgangen på den tid af året, hvor de blev begravet. Egtvedpigen blev f.eks. begravet sent på sommeren med hovedet lidt forskudt mod sydvest. Hun så altså i retning mod det punkt i horisonten, hvor den guddommelige sol stod op, og som måske var det sted, hvortil hendes sjæl formodedes at rejse efter døden. En så omhyggelig placering af kisterne i forhold til verdenshjørnerne foretog man kun i tiden omkring 1400 f.Kr.

Efterfølgende viser de dendrokronologiske undersøgelser af egetræskisterne lidt af en overraskelse.

Citat [Kjeld Christensen 1998, s. 186] 
Citera
„Som det fremgår af skemaet blev de ældste egekister begravet omkring 1400 f.Kr. eller kort derefter, medens de yngste – hvis fældningsår desværre er usikkert – stammer fra tiden omkring 1300-1250 f.Kr. Alle de undersøgte egekister blev altså tilsyneladende begravet inden for et tidsrum på kun ca. 150 år. Endnu mere overraskende er det, at fældningsåret for de fleste egestammer - 15 af de 18 undersøgte kister fra 10 ud af i alt 13 højgrave, ligger i tiden mellem 1390-1340, dvs. inden for et tidsrum på kun 50 år. Kun tre kister er med sikkerhed lavet senere. Tre kister fra gravhøjen Guldhøj kunne dateres til året 1389 f.Kr., alle tre kister kom altså i jorden i det samme år. Kisterne i gravene A og C blev endog skåret af den samme egestamme. I Borum Eshøj blev to kister dateret, som meget vel kan være fremstillet i det samme år, omkring 1351 f.Kr. Da splinten mangler på kisten fra grav B, kan det ikke udelukkes, at egene ikke blev fældet i det samme år. Fra Trindhøj er tre kister bevaret. Kisten fra grav C blev dateret til året 1347 f.Kr. De to andre kister kan stamme fra den samme tid, men sandsynligvis er kisten i grav A nogle år ældre og kiste B nogle år yngre end kiste C.“

Kilde: Danmarks Oldtid

Rul lidt ned på siden og se kortet (klik for forstør) over fundne egekister i Jylland -

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_Oldtid/Bronzealder/Landskabets_erindring_1500-1100_f.Kr/De_forunderlige_egekister?highlight=egekister

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #247 skrivet: september 29, 2013, 22:40 »
Egekiste gravene og brandgraven blev udgravet i 1875 hvor P.V. Glob stod for opgaven.
Det er forkert at P V Glob udgravede højen. Det er måske min fejl at det bliver nævnt. Jeg har det fra Wikipedia. Se her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Measuring_rod
Gravhøjen blev udgravet ca. 20 år før P V Glob var født. Abrahamsen fra Skalk har gjort mig opmærksom på fejlen. Jeg havde meget travlt da jeg skrev artiklen til Acta Archaeologica.
Jeg har siden checket rapporten over udgravningen, der blev forestået af C Engelhardt assisteret af I. Magnus Petersen som sagkyndig tegner. Det er ham der har tegnet kæppen. Den blev fundet 0,63 m nord for kisten og målte 78,55 cm (=2,5 fod) da den blev målt umiddelbart efter fundet. Kæppen findes endnu, men er tørret meget ind oplyser afdelingsleder arkæolog Mads Kähler Holst.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #248 skrivet: september 29, 2013, 22:52 »
Det var ved siden af den gamle mands kiste at kæppen blev fundet.
Det er iøvrigt interessant at næsten alle egetræskisterne er produceret indenfor så snævert et tidsinterval som 1390 til 1340 f. kr.
Man kunne se at kisten var blevet tilhugget på stedet, da man fandt spånerne fra tilhugningen.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #249 skrivet: september 30, 2013, 10:22 »
Det er forkert at P V Glob udgravede højen. Det er måske min fejl at det bliver nævnt. Jeg har det fra Wikipedia.

Hmm, ærgerligt jeg ikke dobbelttjekkede oplysningen. Jeg vidste jo godt at Glob fungerede i efterkrigstiden. Nok om det - Wikipedia er ikke altid pålidelig  ;)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #250 skrivet: september 30, 2013, 14:30 »
Jeg har siden checket rapporten over udgravningen, der blev forestået af C Engelhardt assisteret af I. Magnus Petersen som sagkyndig tegner. Det er ham der har tegnet kæppen. Den blev fundet 0,63 m nord for kisten og målte 78,55 cm (=2,5 fod) da den blev målt umiddelbart efter fundet. Kæppen findes endnu, men er tørret meget ind oplyser afdelingsleder arkæolog Mads Kähler Holst.

I det 2. årtusinde f.Kr. skete et omfattende byggeri af gravhøje så der tales om en ’højgravskultur’ (1600-1300 f.Kr.), hvor de døde blev gravlagt i træ- og stenkister. Kulturen blomstrede op i en bred centraleuropæisk zone og syd for Østersøen i de nordtyske og polske lavlandsområder er højene talrige og samtidige med det store højbyggeri i Sydskandinavien.

De ældste optegnelser om Borup Eshøj fortæller om to yderligere fund (1850, 1871) af stenkister i højen. Stenkisterne vurderes til at være fra yngre bronzealder periode II.

Den omtalte brandgrav er fra periode IV og resterne af det brændte skelet var samlet i en - af træ - fremstillet urne. Urnebegravelser dukkede op omkring år 1000 f.Kr. Der er her tale om en genbegravelse i en tidligere opført høj.

For øvrigt fortsætter de jyske egekistefund i et bredt bælte syd for grænsen gennem Slesvig-Holsten.

Periode II    1500-1300 f.Kr.
I denne periode blev storhøjene - kaldet højgravskulturen (Tumulus culture) - bygget, hvori de fleste døde blev gravlagt i egekister vedlagt et rigt udstyr af våben og smykker. Dog praktiseredes stadig genbegravelser i eksisterende gravhøje.

Periode IV    1100-900 f.Kr.
I yngre bronzealder blev de tidligere opførte høje genbrugt til indsættelse af urnegrave. Der er flere tilfælde på en ældre høj, hvis sydlige eller østlige del er fyldt op med yngre urnebegravelser.

At alle egekisterne er fremstillet indenfor to generationer, kan nemt omsættes til tanker om en række storfamilier af samme stamme - der - af en eller anden grund søgte nordpå.

niban; hvis din målestok tilhørte den ældre mand i en egekiste, var han nok den først begravede i højen grundet placeringen i midten. Målestokken var nok ikke kommet med som gravgave, hvis den ikke samtidig gav den gravlagte en vis prestige. Man kan forestille sig at denne kuriositet var nært knyttet til den status personen må ha’ haft. Måske en uddannet mand - for den tid. Historisk og arkæologisk ser det pt. ikke ud til, at meget tyder på en påvirkning fra Byzans.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #251 skrivet: september 30, 2013, 17:48 »
[...]assisteret af I. Magnus Petersen som sagkyndig tegner. Det er ham der har tegnet kæppen. Den blev fundet 0,63 m nord for kisten [...]

Jeg har funderet lidt over, hvorfor målestokken ikke var i kisten sammen med den gravlagtes personlige ejendele. Måske har det været et arbejdsredskab i forbindelse med opførelsen af det første gravmæle - og mistet ved et tilfælde tæt på egekisten. Jeg tror mere på denne forklaring.

Ellers er vi kommet lidt væk fra emnet. Mine indlæg om tidlig kristendom var egentligt svar på Iversens keltiske påstande og de sidste om den danske målestok er en reflektering på din sammenkædning af alen, tommer og ægyptiske Royal Cubit - som jeg stadig har svært ved at forholde mig til. Forbindelsen mangler.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #252 skrivet: september 30, 2013, 19:56 »

Citat:
En datering til slutningen af 800-årene for kristendommens komme til Nordjylland falder helt sammen med de nyeste forskningsresultater fra Sydvestnorge. Her er der konstateret kirkegårde fra ca. 900, samtidig med at engelske og irske importfund hører op i hedenske grave. I Sydvestnorge er der ikke nogen tvivl om, at kristendommen kommer fra De britiske Øer. Med De britiske Øer menes, England. Den irske kristendom skiller sig stadig ud, men den er ikke gået udenom England for at påvirke i Jylland.

I Norge er det gammelt nytt at irske munker besökte Norge i siste halvdel av 800-tallet. Sannsynlkigvis hadde de släktninger her. "Irske" munkeordner fantes også på Island og Färöyene för Harald Hårfagre mobiliserte vestkysten av Skandinavia til krigsindsats mot "frankernes åk".

Eller kan man jo lese om "munkebrödre" i irske manuskript fra merovingertiden. I munken Diu'kins annaler (600-tallet) kan man sogar lese om "öyene ute i havet", nord for Irland/Skottland - der "ved gunstig vind kan nås på 2 dögns (kontinuerlig) seilads".

--

De lärde miljöer som overlevde romerveldet ble undertiden knyttet till det romerske embedsverk - vilket på 300-tallet betyr det gresk-romerske kirkevesen. I fölge de katolske efterretninger praktiserte disse en "keltisk" form for  kristendom - i tråd med den central-europeiske 'arianisme'.

Den keltiske kirkes hovedsymbol - solhjulet/solkorset - var tydligvis ett gammelt tegn for "kunskap", såvel som for "navigasjon".

Når det gamle, keltiske solkorset anvendes i jernalderens 'arianske' lärdroms-centra symbolspråk betyr det vel at man fortsatt anvender (og minnes/hedrer) de gamle (antikke og 'hedenske'  ) kunnskapstradisjoner. En lignende "tranformation" av symbolers innhold og mening kan man jo se på den utvikling andre typer kors og buer har gjennomgått, sogar i vår moderne tid.

Den arianske kristendom er altså ett uttrykk som beskriver den nord-europeiske kunnskapstradisjon - etter druidernes död og igjenoppstandelse - som tilbaketrukne munkordener og håntverkslaug. Underveis inkorporerte de historien om Moses og Jesus som historiske gestalter - men forklart i lys av den gamle kunnskapskultur.

Etter vest-Roms sammenfall ble disse lärdomssentra selvstendige fra Roms velde - og kirke. Dermed ble deres  genuine kildeskrifter og kunnskapstraditioner uavhengig av middelalderens jödiske og romerske kunskapsskoler. Omsider ble alle arianere en 'belastende' konkurrent til Roms nye klerikat, der efter Gregoruis den Stores skulle vinne tilbake de romerske besittelser i nord og öst - og re-etablere det imperiale Rom som verdens navle.   
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #253 skrivet: september 30, 2013, 19:57 »
I de kommende fire hundreår kom altså den arianske versjon av Jesu liv og läre - i likhet med Albigenser og Katharer - til å forsvinne fra jordens overflate. Derfor mangler vi de forbndelseslinjer som kan forklare grundlaget for den antikke såvel som den moderne vitenskap...

For Rom var poenget å erobre den kulturelle, såvel som den ökonomiske og politiske makt - i störst mulig grad. Derfor måtte alle klart divergerende miljöer elimineres, slev om det betydde at serier og bibloteker med gamle kunnskaper måtte offres. Fra det kirkelige propaganda-vesen hörer vi sogar at alle gamle kunnskaper er "av Djevelen".

Nå kjenner man fortsatt andre på seg selv. For Roms del var makten viktigere enn retten. Årsaken var naturlig; enhver erobrer må forklare sin rett til makt over de erobrede kulturers gamle rettighetshavere. Ergo fikk antikkens hedninger, romertidens druider, middelalderens 'keltiske munker' og pogromtidens jöder sine pass påskrevne. Da hjelper det lite at begrunnelsen er basert på et obskönt sirkelargument, hvor ansvaret for elendigheten kan plasseres hos en fiktiv störrelse plassert i himlernes Himmel.

Underveis bekjemepet den nye tid antikkens lover og kunnskapstraditioner og akademier. Så langt vi kjenner dette system virker det som retten i prinsipp fungerte over makten. Dengang var visst arv og 'dyrebare gaver' de to former for "eierskifte" der foregikk...

Blev alt 'innen familien' var det således intet behov for drap, vold, trussler, lögn og bedrag. Så langt vi vet har antikkens hellenere og nordboere hatt likartede syn på sine familje-trä og slektslinjer - som grundleggende og "hellige" principper for deres samfunnsstruktur og konstitutioner.

I ett slikt system anvendes det naturgitte grunnlag - fra generation til generation - som basis for all makt og de fleste posisjoner.  I en sådan kultur kan ingen erobring rettferdiggjöres, rent logisk. Derfor må den seirende overtreder anvende cirkelargumenter - gjerne i kvadratiske former, som: "Makten over retten gir retten til makten". Infinitio, ergo summa summarum... 

Den norske forfatteren Harald Böhlke har fått blandene reaksjoner på sin siste bok, men han er tydeligvis inne på samme område:       

Citera

Det norske Pentagram
Harald S. Boelhke

I boken Det norske Pentagram avslører forfatteren Harald S. Boehlke en uanet og okkult side ved vikingtiden, de norske ”kristningskongene” og den tidlige middelalder i Norge. Og han beskriver hvordan keltiske munker bygget opp en hellige geometri, lagt ut over Sør-Norge som et gigantisk pentagram.

I sin bok dokumenterer han en side ved vikingtiden, de norske ”kristningskongene”' og den tidlige middelalder i Norge som nok vil forbause mange. Boken vil trolig også overaske både historikere og troende kristne, og føre til at sider ved vår tidlige historie nå må revurderes. Boken sannsynliggjør at det trolig var ”kjettere”, prester fra den Keltiske kirke i Irland, den Romersk-katolske kirkens irske konkurrent, som sto for kristningen av Norge. Og at disse keltiske kristne brukte en særskilt form for magi for å nå sine mål: En magi i form av ”hellig geometri”, brukt i en skala og på en måte som overstiger vår fantasi.

http://www.alternativ.no/bok/forsidebok.html


Forövrig kan man bemerke at man på senere år har kommet underfund med det märkelige forhold at man i Finnlands gamle landsbykirker/sognekirker ligger i en bestemt avstand - ca. 33,3 km - til hverandre. I lys av Finlands korte og hektiske kristningsperiode forklares dette med at kristningstidens kirker er ombyggde hov fra den för-kristne Finlands regionale samfunnsmönster.

Her foreligger mao. en ikke uvesentlig fare for at den kultur som etablerte stabile, sociale nettvärk og utviklet höyere kunnskapstraditioner, som matematikk, astrnomi og navigasjon - ankom Norden alleredew under bronsealderen. Det ligger noen tusenår för romerkirkens "Kristus"...  :-X
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #254 skrivet: september 30, 2013, 20:43 »

Dette åbner for den forbløffende viden som Boreas antyder fandtes tilbage til for 7500 år siden

Om man ser sammenhengen mellom Östersjö-kulturen og Midddelhavskulturen så sammenfalder historiens ulike faser på ca. samme tid i de to områder - fra stenalder og bondstenalder, til dekor i bronse og redskap av jern...

Hvorfor skulle de akademiske traditioner ha forholdt seg vesentlig annerledes?!

Verdens äldste flintverktöy, kunsthåntverk og musikkinstrumenter vittner om en bevisst kunnskaps- og ferdighets kultur i Nord-Europa allerede under paleolitisk tid. Tyder ikke det på at her fantes en fortsettelse på disse tradisjoner - også i nord?

Jeg har allerede påpekt de geometriske former gjenskapt i dekor- og smykkekunst:
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,5031.msg54406.html#msg54406

Nå har man i tillägg fundet ett nytt eksempel på gamle, svenske hånverkstraditioner, der man har anvendt granat (almadine) som smykkesten:
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6101.msg63307/topicseen.html#msg63307

Strukturen i metamorfe amfiboliter kan väre bemärkelsesverdig:
http://en.wikipedia.org/wiki/Almandine

Därmed er vi - igjen - inne i de matematiske variationer av romben. Denne gang i diverse potenser:
http://en.wikipedia.org/wiki/Dodecahedra

Rene tilfældigheter?

Citera

In Bertrand Russell's 1954 short story "THE MATHEMATICIAN'S NIGHTMARE" - in the "Vision of Professor Squarepunt," the number 5 said: "I am the number of fingers on a hand. I make pentagons and pentagrams. And but for me dodecahedra could not exist; and, as everyone knows, the universe is a dodecahedron. So, but for me, there could be no universe."

http://en.wikipedia.org/wiki/Dodecahedra

I ett gammelt, norsk folkerim heter det fortsatt: "Det skal du ha dit stygge trold, fordi du ikke kunde tælle till tolv."  ;)





 
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #255 skrivet: september 30, 2013, 22:57 »
Jeg har funderet lidt over, hvorfor målestokken ikke var i kisten sammen med den gravlagtes personlige ejendele. Måske har det været et arbejdsredskab i forbindelse med opførelsen af det første gravmæle - og mistet ved et tilfælde tæt på egekisten. Jeg tror mere på denne forklaring.
Det svarer til de overvejelser man har gjort sig i udgravningsrapporten

Ellers er vi kommet lidt væk fra emnet. Mine indlæg om tidlig kristendom var egentligt svar på Iversens keltiske påstande og de sidste om den danske målestok er en reflektering på din sammenkædning af alen, tommer og ægyptiske Royal Cubit - som jeg stadig har svært ved at forholde mig til. Forbindelsen mangler.
Du har ret i at det kan være svært at se forbindelsen, men den hænger sammen med Jelling-rombens dimensioner, der tilsyneladende er lavet så arealet svarer til arealet af 11 ringborge med en diameter på 120 meter.
Ganske kort:
Højden i romben kan vises at være 24/25-dele af kanten på 360m = 345,6m hvilket svarer til 1100 fod á 0,31418..m.
Hvis man bestemmer arealet af en cirkel med diameter 1 meter fås pi x r^2 = pi x (0,5m)^2 = 0,7854 m2 hvilket svarer til et rektangel med siderne 1m og 0,7854m. Sidstnævnte side er praktisk talt det samme som Eshøj-kæppen på 0,7855m eller 2,5fod.
Ejendommeligt! Det er måske kæppens hemmelighed kendt af de der var indviet deri. Cirklens rektangulatur.
Arealet af en ringborg med diameter på 120m må altså svare til arealet af et rektangel hvor siderne er 120 gange større, altså 120m og 120 x 2,5fod = 300fod. Dette rektangel har samme areal som et der er 3 gange længere og 3 gange smallere dvs. 360m og 100fod.
Da arealet af en rombe er siden gange højden bliver arealet af Jelling-romben eller 360m gange 1100fod. Da arealet af ringborgen var 360m gange 100fod indser man at ringborgens areal går 11 gange op i rombens areal.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #256 skrivet: september 30, 2013, 23:09 »
niban,

Ulikheter i de språklige traditioner vittner førøvrig om att 12-tallsystemet kan knyttes til de germanske språk-grupper. I alle andre, større språkgrupper jeg har checket - indo-europeiske såvel som uraliske, asiatiske og afrikanske - anvender man 10 som circelens start og slutt-punkt. Av den grund mangler de navn for elleve og tolv, idet man anvender et-ten og to-ten - som i tre-ten og fjor-ten, fem-ten, osv.

På finsk heter 1 "yksi" og 10 "kymmenen" eller "toista". En direkte og ordrett oversættelse av elleve går imidlertid ikke, i det ordet ikke finnes som egennavn. Det finske tallord for elleve er "yksi-toista" - direkte oversat "ett-ten". Lenger øst finner en mer av samme elendigheten, fra de slaviske og grækiske til de sumeriske, indiske og kinesiske høykulturer. 

De flæste folk på jorden anvænder altså 10-tallet som utgangspunkt for all sin matematiske tænkning, meens nogle anvender 12 - også - når man angir basis for størrelser/tellerækker/tankeganger/sekvenseringer/perioditeter.

Principet for de fleste er natuligvis at man legger de 9 første tall till det 10 og siste tallord - for derigjennom å lave ett titallssystem av en serie 0-er - som hundreder, tusener, millione og milliarder.  Med 12-tallssystemet som basis blir det hele ganske annerledes.

Problemstillingen er tidligere luftet - uten at klare svar har framkommet:

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4226.msg34367.html#msg34367
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #257 skrivet: oktober 01, 2013, 00:22 »
Her foreligger mao. en ikke uvesentlig fare for at den kultur som etablerte stabile, sociale nettvärk og utviklet höyere kunnskapstraditioner, som matematikk, astrnomi og navigasjon - ankom Norden alleredew under bronsealderen. Det ligger noen tusenår för romerkirkens "Kristus"...  :-X
@Boreas
Dine betragtninger over en selvstændig kundskabskultur i Norden tilbage til Bronzealderen og måske bondestenalderen er tankevækkende og svarer til mine intuitioner om tommestokkens hemmeligheder, der i meget kompakt form viser nogle højst bemærkelsværdige forhold:
1) Stokken fundet i Borum Eshøj svarer nøje til den dansk/norske tommestok der var i brug til 1907, og havde kun ændret sig en promille på 3300 år. (Jeg ved godt der findes andre alenstokke)
2) En tomme svare til det gyldne snit i anden, hvis den udtrykkes i cm
3) En fod på 12 tommer svarer til 10 x pi hvis den udtrykkes i cm.
4) Begge disse forhold er et højst mærkværdigt sammenfald og viser et implicit kendskab til meteren og dermed Jordens størrelse.
5) Det gyldne snit og pi vises herved at kunne kobles sammen i den gyldne pi-formel: pi = 1,2 x phi^2 der er forbløffende nøjagtig, og er metaforisk et udtryk for en matematisk poesi Det cirkulære (himlen=ånd) er koblet til det liniære (materien) via livets tal phi

Kunne man tænke sig at tommestokken ikke blot var et tilfældigt længdemål, men i kompakt form var udtryk for og var fostret af en sådan kundskabstradition? - og yderligere - en geometrisk konstruktion af denne formel vil give pallisades form i Jelling.
Kunne man tænke sig at Harald spillede et dobbeltspil idet han formelt lod sig døbe af den romersk katolske kirke, men samtidig skabte et geometrisk dokument, der kunne tolkes matematisk som udtryk for en sådan højere hedensk kundskabstradition, der havde kendskab til Jorden størrelse og ejendommelige matematiske sammenfald med metaforiske overtoner. Cirklens Kvadratur.
Disse matematiske forhold har jeg fundet i andre bygninger f.eks Pantheon - mere om dette senere.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #258 skrivet: oktober 01, 2013, 11:11 »
[ . .]Måske har det været et arbejdsredskab i forbindelse med opførelsen af det første gravmæle - og mistet ved et tilfælde tæt på egekisten. [ . .] Det svarer til de overvejelser man har gjort sig i udgravningsrapporten [ . .] Stokken fundet i Borum Eshøj svarer nøje til den dansk/norske tommestok der var i brug til 1907, og havde kun ændret sig en promille på 3300 år. [ . .]Kunne man tænke sig at tommestokken ikke blot var et tilfældigt længdemål [ . .]

Hvis stokken var et almindeligt arbejdsredskab - åbenbart fastslået - så må både gravhøj og egekister - med stor sandsynlighed - været udmålt med Eshøj målestokken. Måske er egestammerne endda tildannet på stedet - stenkisterne ganske afgjort. Jeg har fundet følgende mål du kan lege lidt med.

Borum Eshøj:
Opmålt i 1948: diameter: 19 m; højde: 6 m.
Opmålt i 1875: diameter: 37,66 m; højde: 7,21 m.
1850: Derved fremkom en øst-vest-orienteret stenkiste, 2,5 m lang, 1,9 m bred og 0,94 m høj.
1871: (Sten)kisten var orienteret Ø-V og målte 1,6 x 1,3 m. Den ca. 2,50 m lange og stærkt medtagne egekiste …
1875: Denne 2,4 m lange, N-S-orienterede (ege)kiste …

http://www.guderoggrave.dk/cgi-bin/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=48831

Citat: "I centrum af højen stod en VNV-ØSØ-orienteret egekiste. I nærheden af denne lå nogle egespåner og en hasselkæp (målepind?), der antyder, at den er fremstillet på stedet".

Hvis du finder opgaven interessant kan du udvide statistikken med målene på alle egekisterne, der er fremstillet ca. indenfor 50 år. Viser det sig, at der her er konsensus med målestokken, har du fået verificeret dit alenmål.

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #259 skrivet: oktober 01, 2013, 12:54 »
SV Skånes ledungsväsende byggde på 12-talet. Jag har tappat källan, en avhandling. varje skeppslag, sedemera socken, ställde upp med 24 (2x12) krigare och en hövitsman. truppen skulle även inneha ett skepp av standardmått. Kungen hade rätt att placera upp till 8 egna krigare i skeppet, troligen ur hans hird. Det nämnda är en utveckling från en tid när man skulle sätta upp 12 krigare och en hövitsman. Vidare utveckling skedde genom att hövitsmannen i sin storgård skulle ha minst 24 specialister typ repslagare, timmermän, smeder, mjölnare etc, vilka även kunde fungera som "hemvärn". Skeppslagens marker var uppdelade så att 1/3 delades av de 24 krigarna, 1/3 var kungens gård (förvaltades av hövitsmannen), 1/3 var allmänning.

Denna tredelning finns även som grundstruktur i det Gotländska administrativa systemet, som även är grunden i det militära försvaret för ön. Även här är 12-talet grunden och utvecklad till skeppslag (2x12) 24 gårdar. Etc!

I folklanden N Mälaren finns också skeppslag på 24 (2x12) krigare i ledungen när den kan skönjas. Här finns även hundare, som består av 5 skeppslag, d v s 120 krigare. Man kan alltså skönja arvet efter ett 12-baserat sätt att räkna, troligen för Romersk Katolicismen tog över.

Inom Mälarområdet, så kan man notera att i likhet med Gotland hade man en en tredelad grundstruktur i sin administrativa (=militära) grundorganisation är indelad i tredingar.Ex Västmanland är 2 tredingar och Dalarna tredje tredingen i ett visst skede. Även här finns skeppslag om (2x12) 24 krigare.

Allt ovanstående står förståss i ständig förändring, bl a på grund av befolkningsökningar.

Vad gäller smålanden, Linköpings resp Skara stift, så har deras administrativa indelningar andra grunder. Det har spånats i att de kan ha grundats i ätt/släkt, men tillräcklig data för rimliga slutsatser har inte hittats.
Amatör! Skåning i Norrland!