Författare Ämne: Geometrisk arkeologi  (läst 59664 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #140 skrivet: september 27, 2012, 11:21 »
Muligvis skal man søge endnu længere tilbage - til Bronzealderen. Målestokken som P V Glob fandt i Borum Eshøj viser en tydelig reference til meteren og cirkelens kvadratur, som jeg senere vil skrive lidt om under Geometrisk Arkeologi.
Kunne man tænke sig at gammel geometrisk og astronomisk viden har overlevet i Norden i lukkede kredse siden Bronzealderen?

Slemme. Tak for dine referencer til kubiske mønter, Platon og arabisk matematik. Nu forstår du måske bedre hvorfor jeg mente matematikken kom fra den Islamiske kultur. Men hvilken vej den har taget er ikke klart. Måske den østlige vej via de russiske floder og rigerne der - eller via Córdoba og Spanien - eller måske direkte.

Boreas undrede sig over at kontakten mellem Norden og den klassiske græske kultur forsvandt: Jeg vil ikke udelukke at der har været lukkede kredse hvor viden fra den klassiske verden har været bevaret. Målestangen fra Borum Eshøj rummer overraskende henvisninger til cirkelens kvadratur og meteren - og kan benyttes til udlægning af romben i Jelling, men måske skulle jeg holde det for mig selv som Mio foreslår.

Niban,
Personligt er jeg her på linje med Mio. Visse refleksioner kommer nok først til sin ret, hvis de er renset for en vis subjektivitet. Men det er selvfølgelig den enkelte persons filtrering, der afgør niveauet.

Som eksempel har jeg sat fokus på to af dine nyeste indlæg, hvor du antyder at den samme folkestamme (lukkede kredse) har opretholdt sin eksistens i Norden siden bronzealderen. Her vil jeg ikke docere - men måske skulle du sparre denne hypotese med de relevante forskere, og lade dine tanker ligge gemt i skuffen (kontemplation) indtil de holder vand.

M.h.t. islamisk kultur, mønter etcetera - har jeg længe haft denne viden. Tilbage til emnet og den tidligere efterspurgte kontekst omkring Jelling. Gåden om Jelling løses nok ikke alene gennem matematiske krumspring, men i en kontekst sammen med historie og den tungtvejende arkæologi.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #141 skrivet: september 27, 2012, 12:51 »
Løse gåden omkring Jelling, Emund, ja det ville være dejligt. Konkludere, Bornholm,... lad den, der ved det hele, træde frem.

Jeg vil sige tak til Niban fordi han har formidlet til os den portugiske 3-4-5 trekant fra omkring år 0. Det er jo et vidnesbyrd om, at man i det før-katolske vesten kunne finde på at bruge denne formel i demonstrativ byplanlægning. Jeg vil minde om at denne formel ikke var noget finteoretisk snik-snak, men et uundværligt værktøj for landmålere. Det forhindrer ikke, at formelen også til tider kunne blive betragtet som hellig.

Så min hypotese (ikke konklusion) er, at Jellingbyggerne ved deres valg af palisadens ydre form, ville fremvise en kultur med tykke og lange rødder. En hellig figur, der stadig var i kurs i Byzans og Alexandria, men forladt og forbudt af den katolske kirke.

Apropos Byzans: I det sidste nummer af tidsskriftet Sfinx skriver professor Emeritus Lise Bek at pavesædet i Avignon var hele den kristne verdens centrum. ??? Rusland, Ægypten, Tyrkiet, Byzans ... skulle altså alle have underlagt sig paven. Jeg har netop fået oplyst af bladets redaktør, at jeg er den eneste læser, der har henvendt sig for at få at vide, hvordan påstanden skal forstås. 

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #142 skrivet: september 27, 2012, 21:39 »
Kære venner
Det har for mig været meget nyttigt og berigede at få jeres respons på mine geometriske tanker omkring Jelling palisadens geometri og gamle mål. I have tak for den tid og research I har lagt i jeres indlæg. Hvis der på et tidspunkt bliver en artikel ud af mine undersøgelser vil jeg selvfølgelig referere, hvorfra jeg har de oplysninger, jeg måtte bruge fra jeres indlæg.
Som jeg skrev i min præsentation er jeg ikke arkæolog eller historiker generelt, men har dog nogen viden om videnskabshistorie. Her er det et anerkendt princip at man må sætte sig ind i den metodik og tankegang der blev anvendt på det tidspunkt, hvor værket blev til, så det kan rekonstrueres alene på dette grundlag.

Jeg er ikke i tvivl om at det kan lade sig gøre at udlægge romben, som den ligger og også løse cirklens kvadratur ved hjælp af gyldne snit med den matematik, der fandtes i Baghdad eller i Córdoba på Gorm den Gamle og Harald Blåtands tid. Ja faktisk også med den matematik, der fandtes i den klassiske græske kultur. Det er straks sværere at sige hvordan denne viden så er kommet til Danmark, men det kræver blot et kvikt matematisk hovede at bringe tankerne herop, og måske er Jelling anlægget, Ringborgene og Haralds andre geometriske byggerier, det eneste spor hovedet har efterladt.

En mulighed vi ikke har diskuteret er professionelle landmålere, der blev ansat af konger og kejsere til at anlægge veje, aquadukter, byer og lignende. Her er anmeldelse af en bog jeg købte for nogle år siden om dette http://www.profsurv.com/magazine/article.aspx?i=869
Men jeg tror at Jelling var et kultsted, som også Steen Hvass mener, og jeg har ikke fundet at landmålere er brugt til sådant arbejde.

Efter jeg har fundet at staven i Borum Eshøj ret nøje svarer til den gamle danske alen og også rummer den ægyptiske cubit vil jeg undersøge hvor langt jeg kan komme med den. Men det skal jeg ikke besvære jer med, da jeg vil følge Mio's råd og kontemplere (muse) over det jeg har fundet og Karstens råd og sparre mine tanker med de relevante forskere.

Jeg muser som min yndlingsfilosof Charles Sanders Pierce skrev i 1908:
"Enter your skiff of Musement, push off into the lake of thought, and leave the breath of heaven to swell your sail. With your eyes open, awake to what is about or within you, and open conversation with yourself; for such is all meditation."

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #143 skrivet: september 28, 2012, 11:34 »
Ja Niels, selvom vi kom vidt omkring i debatten kan Le Châteliers princip - med lidt god vilje - beskrive processen. Selv om vi kom langt til højre i den antikke verden og tilførte en del stof, søgte debatten hurtigt mod midten (ligevægt) og når den gik mod venstre skete det samme. Man kan således omsætte processen til, at debatten egentlig vendte tilbage til udgangspunktet.  ;)

Efterfølgende ved jeg da en del mere om antikke længdemål som 'en cubit' og dennes historiske gang i Europa over tid, fik opfrisket pythagoras og den matematiske baggrund for 3, 4, 5 - princippet - og et indblik i 'Matematikkens historie'.

Det var nok ikke sket uden denne tråd.  :)

mvh
Karsten


Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #144 skrivet: september 28, 2012, 16:03 »
Det er straks sværere at sige hvordan denne viden så er kommet til Danmark, men det kræver blot et kvikt matematisk hovede at bringe tankerne herop, og måske er Jelling anlægget, Ringborgene og Haralds andre geometriske byggerier, det eneste spor hovedet har efterladt.

Det er her det bliver rigtig svært; for så må det kvikke matematiske hoved ha' haft en tip-tip-tip-oldefar, der i de gammelfrisiske områder i Belgien og Holland har udmålt identiske cirkulære ringborge som vore egne Trelleborge.

Den cirkulære ringborg 'Te Burg' lå på øen Scaldis - nuværende Schouwen - i øriget omkring Walcheren og havde en diameter på 200 m. Opførelsen er statistisk ekstrapoleret ud fra C14 målinger - og første opførelse skønnes til år 882. Borgen kaldes i dag for Burg-Haamstede efter byen i området (se link).

De hollandske arkæologer er stadig i tvivl om det var karolingerne eller vikingerne der byggede de cirkulære ringborge Oostburg, Domburg, Middelburg, Oost-Souburg. Alle borgene er beliggende i øhavet omkring øen Walcheren.

http://www.pzc.nl/regio/schouwen-duiveland/8019320/Vikingen-bouwden-ringwal-Burgh.ece

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #145 skrivet: september 28, 2012, 21:30 »
Slemme.
Du har ret i at der er andre Ringborge i det gammelfrisiske område, men jeg kender dem ikke så nøje. Er der bebyggelse som Trelleborg-husene? Ellers er der jo ikke megen geometri at komme efter.
Ja du er nok klar over, at jeg mener at der er mere end 3-4-5 trekanterne i Jellinganlægget, som jeg har beskrevet tidligere. Det var især denne matematik med det gyldne snit og cirkelens kvadratur jeg tænkte på, at det kvikke hovede kom med.

På konferencen i Milano var der mange matematikere og  arkitekter med interesse i den geometri der bruges i kirker,
templer og pyramider. De fleste kom fra universiteter i hele verden. Ingen havde indvendinger mod mine fund, men Elianas kollega, som jeg kender, gjorde mig opmærksom på hendes fund.
Tidsskriftet, Nexus Network Journal http://www.nexusjournal.com/ afholder en konference hvert andet år. Jeg publicerede noget om Bornholms kirker i 2008 men det er ret matematisk (Det er et mere avanceret system end Erling Haagensen's som er en delmængde heraf og som tirrede min nysgerrighed.) Jeg sender det gerne til dig, hvis du er interesseret.

Jeg syntes personligt at det er udbytterigt at studere problemer, der spænder over "kulturkløften" som C P Snow talte om i 1959. Se http://en.wikipedia.org/wiki/The_Two_Cultures som jeg til min beklagelse ser bliver dybere.
Jeg håber ikke jeg har virket alt for ubegavet blandt jer humanister.
Mvh Niels

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #146 skrivet: september 29, 2012, 12:24 »
Du har ret i at der er andre Ringborge i det gammelfrisiske område, men jeg kender dem ikke så nøje. Er der bebyggelse som Trelleborg-husene? Ellers er der jo ikke megen geometri at komme efter.

Ringborge ja, men af den specielle type der kaldes cirkulære ringborge. Borge omkrandset af en vold findes der mange af i den nordlige del af Tyskland og i grænselandet. Typen som de cirkulære ringborge findes ikke i andre områder end den gammelfrisiske del af Holland samt på Flanderns kyst ved Brygge, Veurne og Winökbergen. Og så selvfølgelig trelleborgene i Danmark.

I modsætning til de danske trelleborge, der ikke er nævnt i nogen form for litteratur, er de frisiske nævnt i en enkelt historisk kilde "Libellus Miraculorum Sancti Bertini Sithiensia" fra år 891, hvor borgene kaldes - »Castella ibi recens facta«. Året 891 - sammenholdt med informationen om borgene - sigter mod, at ringborgene på det tidspunkt har været i funktion. De frisiske ringborge anlagdes i tidsrammen 880-889.

Indtil nu er mindst tre af de frisiske borge grundigt arkæologisk undersøgt, hvor Domburg og Middelburg på øen Walcheren og Te Burg på øen Schouwen udviser en stringent diameter samt opdeling i fire lige store kvarterer med træbeklædte gader mellem de fire porte, der ledte ud gennem broer over en voldgrav. Tæt på at være identiske med de danske.

Trelleborghusenes oprindelse peger i samme retning; se tidligere indlæg på denne tråd.

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,5533.msg51251.html#msg51251

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #147 skrivet: september 29, 2012, 15:22 »
Ja du er nok klar over, at jeg mener at der er mere end 3-4-5 trekanterne i Jellinganlægget, som jeg har beskrevet tidligere. Det var især denne matematik med det gyldne snit og cirkelens kvadratur jeg tænkte på, at det kvikke hoved kom med.

Ja, men faktorernes orden er ikke ligegyldig. Konceptet og konstruktionen af selve de cirkulære ringborge er identisk, med oprindelse i Frisland og en kopiering godt 100 år senere i Harald Blåtands Danmark.

Spørgsmålet er efterfølgende, hvilken målestok de frisiske borge er udmålt efter? Jeg gætter på en alen. Efter 100 år og ca. tre generationer genopstod konceptet i Danmark, hvor Harald Blåtands stab opmålte og byggede en række borge. Bygmesteren og/eller håndværkeren fastlagde opmålingen efter det personlige ejerskab af - og sandsynligvis nedarvede alenmål (stok), som Trelleborg Museum har udregnet til den specielle trelleborg-alen på 49,3 cm.

P.t. ved vi intet andet rent faktuelt. Jeg ville blive meget overrasket hvis det konkret fremadrettet viser sig, at samme alenmål er anvendt i både Frisland og Danmark.

Niels. At dine beregninger viser visse sammenfald er interessant, men kan være tilfældigt. Hvis du derimod kan påvise samme tendens på samtlige cirkulære ringborge (sammenholdt med Jelling) i Skandinavien, begynder det at ligne noget.

M.h.t. trelleborghuset har Harald Blåtands stab blot valgt det sidste ny typehus, der pt. var på markedet og placeret det meget rationelt indenfor et cirkelslag og inddeling i fire kvarteret, som var borgenes grundplan.

mvh
Karsten

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #148 skrivet: september 29, 2012, 20:15 »
Baghdads byplan var cirkulær. Sehttp://en.wikipedia.org/wiki/History_of_Baghdad og grundlagt 30 juli 762 efter tidligere persiske forbilleder.
Citera
Ja, men faktorernes orden er ikke ligegyldig. Konceptet og konstruktionen af selve de cirkulære ringborge er identisk, med oprindelse i Frisland og en kopiering godt 100 år senere i Harald Blåtands Danmark.
Kunne man tænke sig at inspirationen kom fra Baghdad som man iflg. arabiske kilder ved blev besøgt af vikingerne?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #149 skrivet: oktober 01, 2012, 11:25 »
Gor City i Iran

Citera
Gor City is located 50 kilometers east of Meymand and 6 kilometers north of Firouzabad in Fars province. As Iran’s first round city it’s considered an ancient wonder. Historically the City is traced back to the Achaemenid Dynasty. Gor has a diameter of 2 kilometers and is surrounded by brick wall and a moat 50 meters across. The City had 4 entrances named Hormoz Gate (north), Ardeshir Gate (south), Mehr or Mithra Gate (east) and Bahram Gate (west). The City conatins an inner circle with a diameter of 450 meters which was separated from the rest of the city by a wall. The inner circle was for government buildings and homes of the upper class.

http://historicaliran.blogspot.dk/2010/10/gor-city.html

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #150 skrivet: oktober 01, 2012, 18:02 »
Tak Slemme
Fint link. Her er et link fra en amerikansk journalist, der har lavet en god artikel om vikingernes forbindelse til arabiske lande http://www.nordicway.com/search/Vikings%20in%20the%20East.htm. Jeg ved ikke om kilderne er helt holdbare.
Desuden findes der en tråd på forummet under Vikingarnas kontakter med Persien,Kina och Indien hvor mit svar ved en fejl blev slået op

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #151 skrivet: oktober 02, 2012, 08:06 »
Enligt arkeologen Lars Bägerfeldt m. fl. tillhör¨några av dom 4.500 år gamla megalit-gravarna i södra Sverige bevis för att avancerat matematik och astronomi varit en del av tidens kunskapsbas.

Citera

Gångens orientering 

Likaså bland gångriktningarna utmärker sig Falbygdens gånggrifter från det övriga landet. Riktningarna är mer samlade och återfinns i ett visst antal grupper mellan rakt öster ut och med dragning mot söder, men aldrig västerut.  I Skåne verkar månens ändlägen vid horisontpassagerna ha varit de viktigaste, men på Falbygden dominerar istället solens viktigaste horisontpassager. Här är vår- & höstdagjämning, vintersolstånd och kyndelsmässodagen (mellan de båda föregående dagarna) representerade.

Vinklar och mått 

Många av gånggrifterna har gången placerad exakt mitt på kammaren. Detta skulle vara en omöjlighet om inte gångens placering mätts upp på något sätt. Än mer avancerat blir det när vinkeln mellan kammare och gång granskas, eftersom den vanligen är exakt 90 grader. För att kunna åstadkomma detta räcker det inte med en enkel uppmätning utan man måste också ha en uppfattning om grunderna i geometri. Dessutom måste man ha upphöjt innebörden i de geometriska principerna så pass mycket att det i princip blev en oskriven regel att vissa vinklar alltid skulle ingå.  Vissa försök till rekonstruktioner av deras beräkningar och måttenheter antyder att de använt ett längdmått på knappt 4 dm.

Gigantisk geometri 

Den i särklass mest oväntade upptäckten runt gånggrifterna på Falbygden är att många av dem tycks ligga utplacerade i enlighet med gigantiska geometriska system. De kan vara mer än en kilometer långa och i varje system utgör gånggrifterna viktiga punkter i dessa system. Ingen annanstans i Norden tycks detta finnas. Andra typer av landskapsgeometriska konstruktioner av enorm storlek och från denna tid finns dock i Frankrike och på de Brittiska öarna. 

De två system som hittills blivit bäst undersökta berör de 10 centralt belägna gånggrifterna i Falköping och de 11 gånggrifterna runt Karleby kyrka. I det första fallet kan alla säregna vinklar och trianglar etc få en naturlig förklaring genom den främsta av alla geometriska proportioner

- Gyllene snittet (1 : 1,618...). Vissa egenskaper antyder att man använt ett längdmått om c:a 17,8 meter, eller ett mått som utgjorde ett bråktal av detta. 
 
Karlebys gånggrifter är istället uppbyggt kring den främsta av de pythagoreiska trianglarna, den egyptiska triangeln (med en rät vinkel och med sidolängderna 3, 4 och 5). Mycket pekar på att man här har använt ett längdmått om c:a 18,0 meter, eller ett mått som utgjort ett bråktal av detta. Fler system väntar på att bli mer grundligt utforskade...


fnf.nu/_filer/bagerfeldt/40%20Falbygdens%20gånggrifter%20-%20En%20orientering.pdf

Mer av samma författare:
http://www.fnf.nu/_filer/bagerfeldt/11%20Falbygden%20-%20Ett%20forntida%20centrum.pdf
http://www.fnf.nu/bagerfeldt/
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #152 skrivet: oktober 02, 2012, 08:42 »
Tak Boreas
En af mine venner har netop publiceret denne artikel om danske storstensgrave og astronomi http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/an4-2012kalender.pdf
Her er der også referencer til hans mere videnskabelige artikler, der er blevet godt modtaget på internationale konferencer.
Jeg kommer også til at tænke på den skandinaviske meridian fundet af Leif Sahlqvist og beskrevet her http://www.amazon.com/Cardinal-Alignments-Golden-Section-Cosmography/dp/1419621572/ref=sr_1_2?ie=UTF8&qid=1349160065&sr=8-2&keywords=Sahlqvist

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #153 skrivet: oktober 02, 2012, 14:58 »
Der er fremkommet endnu en interessant spiller på banen, udover Kalifatet og Byzans, nemlig Sassanideriget, der bestod perioden 224 e. Kr. til 651. Sassanideriget omfattede dele af nutidens Iran, Irak, Armenien, Afghanistan og den østlige del af Tyrkiet. I Khosrau 2.s regeringstid (590-628) ligeledes dele af det nuværende Egypten, Jordanien, Israel, Libanon, de østlige dele af Syrien, det nordvestlige Pakistan, Kaukasusområdet, Centralasien og Arabien. Sassaniderne kaldte deres rige for Iran eller Iranshahr.

De sassanidiske herskere, som styrede dette rige, tog titlen Shāhanshāh (kongernes konge), som tegn på at de var småregenternes (shahrdars) herre. Styret var kendetegnet ved en betydelig grad af centralisering, ambitiøs byplanlægning, udvikling af landbruget og af teknologiske fremskridt. Et magtfuldt bureaukrati udførte på kongens vegne mange af regeringens opgaver, og indenfor dette havde det zoroastriske præsteskab umådelig indflydelse. Andre religioner blev i store træk tolereret.

Sassanideherskerne havde aktive forbindelser med Kina og kulturelle udvekslinger med Indien og Persien på et lavere niveau. Zoroastrisk gudstjeneste var tæt forbundet med ildtempler og ildaltre. Hver eneste større by i riget havde et ildtempel, og i disse templer blev en hellig flamme, som var tændt fra himlen, konstant holdt ved lige af præsterne. Den var "uudslukkelig."

Sassanidekongerne var oplyste beskyttere af litteratur og filosofi. Khosrau 1. fik oversat Platons og Aristoteles' værker til pahlavi, så der kunne undervises i dem på universitetet i Gundishapur. Under Khosrau 1. blev universitetet, som var grundlagt i det 4. årh., "samtidens største intellektuelle centrum", og det tiltrak studerende og lærere fra alle egne af verden. Nestorianske kristne fik adgang, og de medbragte syriske oversættelser af græske værker om medicin og filosofi.

http://da.wikipedia.org/wiki/Sassaniderne

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #154 skrivet: oktober 02, 2012, 23:27 »
Citera
Sassanidekongerne var oplyste beskyttere af litteratur og filosofi. Khosrau 1. fik oversat Platons og Aristoteles' værker til pahlavi, så der kunne undervises i dem på universitetet i Gundishapur. Under Khosrau 1. blev universitetet, som var grundlagt i det 4. årh., "samtidens største intellektuelle centrum", og det tiltrak studerende og lærere fra alle egne af verden. Nestorianske kristne fik adgang, og de medbragte syriske oversættelser af græske værker om medicin og filosofi.
Interessant hvor megen viden og kultur der er forsvundet i tidens løb i krige og forfald. Gad vide hvad der venter os når strømmen og internettet slukkes om måske 10 år ved et sol udbrud >:D. Så er det slut med at skrive på denne blok >:D. Undskyld, det er en dårlig spøg :(

Tror du Slemme, at man fra Norden havde kontakt med datidens Persien? Vikingeskibene var vel ikke så avanceret på den tid. Men måske rejste man som i Bronzealderen, til fods og langs floderne, hvor der beviseligt var kontakt mellem Østersøkulturen og Middelhavskulturen.

Men der er altid nogle, der har været nysgerrig til at rejse langt.
Har man møntfund fra den tid?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #155 skrivet: oktober 03, 2012, 10:52 »
Tror du, at man fra Norden havde kontakt med datidens Persien? Vikingeskibene var vel ikke så avanceret på den tid. Men måske rejste man som i Bronzealderen, til fods og langs floderne, hvor der beviseligt var kontakt mellem Østersøkulturen og Middelhavskulturen. Men der er altid nogle, der har været nysgerrig til at rejse langt.
Har man møntfund fra den tid?

Selvom om Sassanide-riget efter år 651 e.kr. blev en del af Kalifatet, var landskaberne stadig beboet af det samme folk. Sassanide-byen Kufa blev senere det sted, hvor de kufiske mønter opstod jvf. min beskrivelse af mønter. Der er fundet Sassanide-mønter fra vikingetid i Danmark - se nedenfor.

Nej, ingen avancerede vikingeskibe - men ro-skibe som Nydam-båden, der dendrokronologisk er dateret til år 315-320 e.kr.

Fra numismatikeren Nadia Haupt's blog -
Citera
From the Viking period have we found about 30 Sassanids- and Arab-Sassanids coins in Denmark, where there always can see a fire-temple on each coin. Sassanid rule and the system of social stratification were reinforced by Zoroastrianism, which became the state religion. The Zoroastrian priesthood became immensely powerful. From that period the Nowruz was partly rooted, and the festival are still been celebrated in this part of the world. Nowruz (which means new day) is a secular holiday that is enjoyed by people of several different faiths and as such can take on additional interpretations through the lens of religion.

http://salamviking.wordpress.com/2011/04/05/nowruz-mubarak-happy-new-year/

Se også Nationalmuseets information om Sassanide-mønter -

http://runer-moenter.natmus.dk/sassanidiske-drachmer/


Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #156 skrivet: oktober 03, 2012, 13:10 »
Niban, tak for dit link til Claus Clausens artikel om stenalderkalendere. Emnet interesserer mig meget og jeg har et positivt indtryk af forfatteren. Jeg vil sikkert vende tilbage til det. Apropos forudsigelse af måneformørkelser, så har en af mine venner lavet en matematisk analyse af Rømers eklipsarium, som findes på Rosenborg og jeg har læst hans analyse - men ikke forstået det hele. Det kræver jo meget tid, og tiden vil man kun bruge, hvis man har sympati... Nuvel, jeg har mere sympati med Clausen end med Rømer.
I første tilfælde har vi mennesker, der er oppe ved daggry for at se hvor præcis solen står op. Og som bygger monumenter i landskabet for at kunne se om sol og-eller måne står op præcis modsat dens nedgangspunkt eller om sol og måne skulle stå op på samme punkt i horisonten. Det var en tid, hvor religion og videnskab ikke var adskilt.
I det andet tilfælde har vi Rømers anstrengelser for at lave en matematisk model af formørkelsesmekanikken - for derpå at oversætte modellen til tandhjul og asymmetriske baneskiver. Jeg kan udmærket se Rømers betydning for det teknologiske fremskridt, men det tiltrækker mig mindre og mindre for hvert år jeg bliver ældre.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #157 skrivet: oktober 03, 2012, 20:23 »
Især er det interessant at Månen tilsyneladende har betydning for stenalderfolket, men månens bevægelse over himlen er mere "lunefuld" end den forudsigelige sol. Det er derfor sværere at lave forudsigelser for månen, feks. af formørkelser. Det gør det også sværere at forstå princippet bag Claus Clausens opdagelse.

Claus Clausen havde en lille artikel i Videnskab.dk for er år siden. Se
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/stenaldermennesker-var-maske-forud-deres-tid
Her lavede jeg følgende reflektioner:
Citera
Menneskets tro på en månegud går måske tilbage til forrige istid for over 130.000 år siden, hvor kun nogle få hundrede mennesker overlevede på sydspidsen af Afrika som beskrevet i Scientific American august 2010. Se dette link til en multimedieudgave. (Den er i mellemtiden forsvundet)
http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=interactive-seas-saved-...
Her overlevede menneskeheden på rodfrugter og muslinger. Indsamlingen af muslinger var især gunstig ved springflod, der forekommer ved fuld- og nymåne. Når man fik mad koblet til månens faser er der jo indbygget en betinget belønning ved at holde øje med "gudens" ansigt.
Da man i stenalderen i Danmark levede af muslinger, som det ses af køkkenmøddingerne, kunne man tænke sig en tilsvarende kobling.
Bare en tanke…
Astroarkeologien bliver med Claus Clausens opdagelser også en geometrisk videnskab, der viser forbindelser mellem jættestuer eller dysser.


Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #158 skrivet: oktober 03, 2012, 20:31 »
Her er et kort resume af den meget interessante artikel i i Scientific American august 2010
http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=when-the-sea-saved-humanity

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #159 skrivet: oktober 04, 2012, 03:20 »
Her er hele august-nummeret 2010 med artiklen
http://elibrary.bsu.az/jurnallar/Scientific%20American_201008.pdf