Författare Ämne: Geometrisk arkeologi  (läst 60221 gånger)

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #160 skrivet: oktober 05, 2012, 11:20 »
Jeg fortsætter med at tænke over Claus Clausens jættestueteorier, Niban... og her er to kommentarer: I den artikel, du har givet et link til, omtaler han slet ikke det optiske problem man møder, når man vil konstatere en måneopgang, der indtræffer mens solen også er oppe. Det er jo her, vi har den rationnelle grund til at lave et mørkekammer. Det ved Clausen sikkert alt om... men han glemmer at skrive det !
En anden side af sagen, som Clausen måske ikke kender til, er de traditionnelle dyrkningssystemer der følger månefaserne.
Jeg bor i en egn af Frankrig, som er temmelig isoleret på grund af snævre dale. Her blev jeg for 40 år siden modtaget af en befolkning, der havde bevaret en uafbrudt tradition for havebrug der fulgte månen. Så snart vi begyndte at dyrke vores køkkenhave, kom naboerne med deres måne ! Der var også katolicisme på stedet, men jeg fik stærkt indtryk af at månereglerne var ti gange så gamle som kristendommen. Jeg tror nu nok, at Clausen gør klogt i at undgå dette emne. For kommer man ind på det, bliver man straks opfordret til at tage stilling: Tror du på det, Ja eller Nej! Den videnskabeligt korrekte holdning er naturligvis at undersøge kendsgerningerne - både de etnologiske, mytologiske og landbrugsmæssige.
 

 
 

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #161 skrivet: oktober 05, 2012, 17:39 »
Jeg ved ikke hvilket optisk fænomen du tænker på Mio. Det er sikkert ikke refraktionen, der gør at vi kan se både solen og månen lidt under horisonten. Den er ganske lille.
Mht have-dyrkning, der afhænger af månen, så kender jeg lidt til det da jeg bor i et økologisk fællesskab, hvor vi dyrker biodynamisk. Jeg ved at plantning og sprøjtningen skal ske på dage, der afhænger af månens placering i stjernetegnene. Jeg tror kalenderen er lavet af en person, der hedder Maria Thun. Om jeg tror på det, så ærlig talt nej, men jeg er ikke kategorisk, da grundige forsøg i Tyskland gennem 40 år viser at det er den eneste dyrkningsform af 4 fire forskellige, der opbygger muldlaget. Imidlertid tror jeg det kan skyldes de præparater man poder komposten med. Her kan det være at man opformerer nyttige jordbakterier.
En ven af mig, der var meget biodynamisk troende, lavede et forsøg for 25 år siden hvor han plantede en radise hver dag i en lang række. Man kunne faktisk se en bølgende vækst langs rækken, der iflg. ham svarede til plantning på "rod-dage". Men dette enkelte forsøg overbeviste ikke mig.


Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #162 skrivet: oktober 05, 2012, 18:13 »
Det fænomen jeg sigtede til, er simpelthen stjerners og andre svagtlysende legemers usynlighed ved daglys. Medmindre man befinder sig på bunden af en brønd eller inde i en hule med snæver indgang. Mon ikke det er med i Clausens hypoteser, men at han bare glemmer at nævne det?

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #163 skrivet: oktober 05, 2012, 18:25 »
God pointe. Du tænker at indgangen til jættestuen skærmede for himmellyset, så man bedre kunne se opgangen ved horisonten. Jeg har selv tænkt, at forfædrene, der levede i stenhuler, kunne observerer solens gang i årets løb på klippevæggen. Faktisk er denne effekt indbygget i nogle kirker og templer, hvor statuer oplyses på bestemte dage.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #164 skrivet: oktober 05, 2012, 18:50 »
Ja, undskyld Niban, det her er ikke noget jeg tænker. Det er da vist kendsgerninger. Og jeg tror at mange forskere er enige i at hulerne i Dordogne først var observationsposter for stjerner. At se himmellegemerne ved dagslys, det var jo ligesom at se månens skjulte bagside. Men jeg har ikke personligt eksperimenteret med det.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #165 skrivet: oktober 06, 2012, 12:06 »
Det drejer sig nok snarere om et fysiologisk problem end et optisk: Vanskeligheden består i at se på den lyse himmel, med øjne hvis pupiller er åbnet maksimalt.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #166 skrivet: oktober 07, 2012, 08:54 »
Det fænomen jeg sigtede til, er simpelthen stjerners og andre svagtlysende legemers usynlighed ved daglys. Medmindre man befinder sig på bunden af en brønd eller inde i en hule med snæver indgang. Mon ikke det er med i Clausens hypoteser, men at han bare glemmer at nævne det?
Jeg har checket på nettet. Det er en skrøne, at man kan se stjernerne om dagen fra en dyb brønd. Det spredte lys på himlen er for stærkt. Ærgerligt.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #167 skrivet: oktober 07, 2012, 13:18 »
Ja, det vil jeg gerne tro på. Og jeg har så en illusion mindre. En brønd forvandler naturligvis ikke dagshimlen til nat. Men den gør en forskel og det drejede sig jo her især om månen, som man, ligesom Jupiter og Venus, hyppigt kan se i dagslys, men ikke når sollyset er for stærkt. Det drejer sig om nuancer i lysstyrken og nuancer i luftforureningen, hvor en hule eller en brønd kunne gøre forskellen.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #168 skrivet: oktober 09, 2012, 16:27 »
Hej Niels & Mio

På den viste link findes en artikel med tema "Sonny  Berntssons studier om ikonografi, symboler och gravformer" - som jeg selv finder rigtig interessant (mht. gravformer).

http://www.historieforum.se/Artiklar/Tegnstenar%20ikonografi%20mm/Tengstenar%20Och%20kungamakt.htm#ikonografi symboler mm Sonny berntsson

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #169 skrivet: oktober 09, 2012, 22:30 »
Tak Slemme
Interessant link. Jeg kommer til ar tænke på de smukke orientalske dekorerede vikingetidsgrave ved Lillevang ved Gudhjem. De er beskrevet i en rapport for ca 100 år siden og genoptrykt i et skrift af Bornholmsk Museer så vidt jeg husker. Jeg er ikke hjemme nu hvor skriftet står på hylden, med et tegnet billede af gravene på forsiden. Desværre blev de ryddet under krigen som et beskæftigelsesprojekt da de skulle anlægges en sportsplads. Ak ja.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #170 skrivet: oktober 11, 2012, 09:34 »
Her er et link der viser et notat, jeg gjorde da jeg først så "Forhistorisk arkæologi" hvor vikinge-gravene var afbildet på forsiden.
https://skydrive.live.com/redir?resid=950D7D4E11F24EB4!557&authkey=!AF7N6Ziqi60IOek

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #171 skrivet: december 26, 2012, 21:32 »
Disse overvejelser er nu blevet uddybet i en artikel i Acta Arcaeologica 2012 (20.dec.) pp.275-286
Her har jeg også vist en geometrisk illustration af formlen pi=6/5xphi^2 der som resultat giver formen for Jelling palisaden og forklarer at omkredsen af en cirkel med diameter som afstanden mellem højene (postuleret til 137,5m) svarer til den korte diagonal i Jelling romben.
Dette ser jeg som et af de mest overbevisende eksempler på at den geometriske arkeologi kan "forklare" både formen af Jellingpalisaden og den tilhørende gyldne pi formel

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #172 skrivet: december 28, 2012, 17:02 »
Wikipedia's norske side om ALEN har en meget udførlig beskrivelse, samt en del informationer omkring det historiske forløb. Der er ligeledes en interessant tabel over gamle norske enheder for længde, herunder alen. Læg mærke til den korte og lange alen år 1274 samt divergens på alen gennem tiden.
http://no.wikipedia.org/wiki/Alen

niban;
En norsk analyse omkring rekonstruktion af vikingetidsbåde (fra ca. år 900) nåede frem til, at der blev anvendt et alenmål på 55 cm. Læs artiklen side 33 om 'Målestokk' -

http://www.niku.no/filestore/Publikasjoner/NIKUTemahefte31.pdf

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #173 skrivet: december 28, 2012, 17:27 »
Vesthimmerlands Museum skriver om fund af en målestok i Borremosen (300-250 f.kr.) ved Års:

Målestok
Træstaven af hassel er inddelt i otte dele af 16,5 cm og svarer til flere nordtyske målestave af samme udformning. Enheden på staven svarer til en halv fod (en græsk fod var 33 cm). Der kan være tale om alenmål. En gammel dansk alen målte to fod. I så fald repræsenterer jernaldermålestokken to alen - inden den blev tilspidset til andet formål.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #174 skrivet: december 30, 2012, 12:55 »
Efter at have gravet en del i metrologien på denne tråd er det min opfattelse, at oprindelse og udvikling af måleenheden ’alen’ i Skandinavien er temmelig uafklaret grundet en manglende entydighed samt kaotisk forskellighed. Er vi i virkelig-heden ikke kommet meget længere end til denne udtalelse af Poul Nørlund årene 1937-38?

”Ældre dansk Metrologi synes saaledes foreløbig at have vanskelig ved at komme udover Stadiet: ordnet Kaos. I Virkeligheden lader det sig ikke godtgøre, hvor gamle de danske Provins-Alener er, og i Særdeleshed maa det være tilladt at betvivle, at den jydske Alen overhovedet kan føres tilbage i Middelalderen, endsige til Oldtiden”.

Kilde: Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 4 (1937 - 1938) 1
Nordisk Kultur. Bd. XVI, XXIX og XXX. 1934—36.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #175 skrivet: december 30, 2012, 13:42 »
@Slemme Tak for dine undersøgelser.
 Jeg har også takket dig i min artikel: "The Arcane Eshøj Ell" som nu er kommet i Acta Archaeologica vol. 83 (2012) pp. 275-86. Jeg sender dig gerne et preprint af artiklen, hvis du sender mig din e-mail adresse via forummets interne mail. (Det gælder også andre som måtte vise interesse herfor).

Jeg uddyber senere her på forummet hvordan jeg mener at meteren er "skjult" i den urgamle tommestok.

Mht. det kaos af gamle alenmål, der viser sig, må man have en arbejdshypotese for at finde orden i kaoset;  også selvom løsningen er provokerende og umiddelbart strider mod ens verdensbillede - eller den alment anerkendte historieopfattelse. Det er på den måde, at videnskaben udvikler sig, både den humanistiske og den naturvidenskabelige, herunder matematikken.
Jeg har tidligere givet et bud på en sådan arbejdshypotese Jomard’s Hypotese.
Ja der viser sig en babylonisk forvirring af forskellige mål. Det minder om det øverste kulturlag i en udgravning. Man må grave dybere for at finde mere orden.
På samme måde tror jeg man skal gå tilbage til de ældste mål, for at finde ud af hvordan senere mål er afledt herfra.

Desuden tror jeg man må have en arbejdshypotese til at vejlede sig.
I artiklen af Nicholas Kollerstrom jeg gav et link til http://www.dioi.org/kn/stade.pdf nævnte han Jomard’s HypoteseEn sømil er defineret på denne måde, idet længden skal svare til et gradminut på en meridian. Imidlertid vil et gradminut være lidt forskellig på forskellige breddegrader pg af jordens fladtrykning og man må derfor vælge en middel standard, der er uafhængig af breddegrader.
Nicholas Kollerstrom gav overbevisende argumenter for hvorledes den antikke græske fod hang sammen med jordens mål således at 100 antikke græske fod skulle svare til et gradsekund målt langs meridianen og vel at mærke på breddegraden 50. Det betyder at 60x100gl græske fod skulle svare til en sømil. Han finder også forholdet 24/25 mellem den romerske den lidt større græske fod.

Meteren er bestemt som en 10.000.000 del af afstanden mellem pol og ækvator og omkredsen på en cirkel med en diameter på en meter kunne da være 6 Royal Cubit - eller 5 gamle danske alen, der derved bliver 6/5 gange en Royal Cubit.

Det dristige ved Jomard’s Hypotese er at konsekvensen bliver, at man i de ældste tider kendte jordens størrelse med næsten samme nøjagtighed som nu.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #176 skrivet: februari 05, 2013, 09:40 »
En tommestok på 2,5 fod fundet i 1875 af P.V.Glob i bronzealderhøjen Borum-Eshøj fra 1350 f.Kr. Kæppen var 78,55 cm. Det giver en fod på 31,42 cm. Den danske fod på 31,38535 cm (blev i 1907 erstattet af meteren) men havde kun ændret sig 1 promille på 3400 år!! En fod er 12 tommer, så en tomme på Eshøj-kæppen bliver 2,6183 cm.
Bemærk at 31,42 er tæt på 10 x pi og 2,618 er det gyldne snit i anden (phi^2) så da 12 x 2,6183 = 31,42 er formlen for pi = 1,2 x phi^2 gemt i den gamle tommestok. Formlen giver en pi-værdi på 3,14164.. Hvor den korrekte pi-værdi er 3,14159..
Jeg har vist at en geometrisk konstruktion af denne formel giver Jelling-palisadens form og forudsiger at høj-afstand i Jelling er på 137,5 meter. Det er beskrevet i en artikel: "The Arcane Eshøj Ell" i Acta Archaeologica vol 83 (20dec 2012) pp 275-286.

Men der er flere mysterier. Dette indebærer at man sandsynligvis kendte meteren i Bronzealderen. Desuden svarer 20 Eshøj-tommer meget nøje til en Royal Cubit, der blev benyttet bl.a.ved byggeriet af Keops pyramiden. 10 Eshøj-fod eller 5 cubit svarer præcist til omkredsen af en cirkel med diameter på 1 meter.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #177 skrivet: februari 05, 2013, 09:52 »
En tommestok på 2,5 fod fundet i 1875 af P.V.Glob i bronzealderhøjen Borum-Eshøj fra 1350 f.Kr. Kæppen var 78,55 cm. Det giver en fod på 31,42 cm. Den danske fod på 31,38535 cm (blev i 1907 erstattet af meteren) men havde kun ændret sig 1 promille på 3400 år!! En fod er 12 tommer, så en tomme på Eshøj-kæppen bliver 2,6183 cm.
Bemærk at 31,42 er tæt på 10 x pi og 2,618 er det gyldne snit i anden (phi^2) så da 12 x 2,6183 = 31,42 er formlen for pi = 1,2 x phi^2 gemt i den gamle tommestok. Formlen giver en pi-værdi på 3,14164.. Hvor den korrekte pi-værdi er 3,14159..
Jeg har vist at en geometrisk konstruktion af denne formel giver Jelling-palisadens form og forudsiger at høj-afstand i Jelling er på 137,5 meter. Det er beskrevet i en artikel: "The Arcane Eshøj Ell" i Acta Archaeologica vol 83 (20dec 2012) pp 275-286.

Gratulerer - vel blåst og godt gået! 8)
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #178 skrivet: februari 05, 2013, 10:24 »
Tak Boreas,
- men tror du man kendte Jordens størrelse med den nøjagtighed som meteren angiver i Oldtiden? Det er jo i strid med traditionel historieopfattelse.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #179 skrivet: februari 05, 2013, 10:40 »
Jeg har latt meg fortelle at egypterne målte jordens krumning og omkrets v.hj.a. samtidige målinger av solskyggen på ulike steder av jorden. Det går jo an - så hvorfor ikke?  Forøvrig vet jeg vet ikke noget om emnet, men jeg vet at det fortsatt er mye vår 'tradisonelle historieskrivning' ennå ikke har funnet ut av. Utviklingen innen faget siden Grimbergs første versjon er jo iofs. et enkelt bevis på det...  ;) 
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”