Författare Ämne: Sidste nyt fra Jelling  (läst 65632 gånger)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #260 skrivet: oktober 01, 2013, 15:39 »
Øhmm, Vetgirig - er du landet på en fejl tråd med dit indlæg  ;)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #261 skrivet: oktober 01, 2013, 16:52 »
Hvis stokken var et almindeligt arbejdsredskab - åbenbart fastslået - så må både gravhøj og egekister - med stor sandsynlighed - været udmålt med Eshøj målestokken. Måske er egestammerne endda tildannet på stedet - stenkisterne ganske afgjort. Jeg har fundet følgende mål du kan lege lidt med.

Borum Eshøj:
Opmålt i 1948: diameter: 19 m; højde: 6 m.
Opmålt i 1875: diameter: 37,66 m; højde: 7,21 m.
1850: Derved fremkom en øst-vest-orienteret stenkiste, 2,5 m lang, 1,9 m bred og 0,94 m høj.
1871: (Sten)kisten var orienteret Ø-V og målte 1,6 x 1,3 m. Den ca. 2,50 m lange og stærkt medtagne egekiste …
1875: Denne 2,4 m lange, N-S-orienterede (ege)kiste …

http://www.guderoggrave.dk/cgi-bin/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=48831

Citat: "I centrum af højen stod en VNV-ØSØ-orienteret egekiste. I nærheden af denne lå nogle egespåner og en hasselkæp (målepind?), der antyder, at den er fremstillet på stedet".

Hvis du finder opgaven interessant kan du udvide statistikken med målene på alle egekisterne, der er fremstillet ca. indenfor 50 år. Viser det sig, at der her er konsensus med målestokken, har du fået verificeret dit alenmål.

De mange begravelser i samme høj (6 grave) tyder mere og mere på, at Borum Eshøj har være familiegravsted for en sluttet kreds - og givetvis for samme stammefællesskab. Efter den megalitiske kultur med de store fællesgrave genopstod denne ide i bronzealderen i form af bl.a. stenbyggede fællesgrave - hellekister - i gravhøje efter samme ide som jættestuen. Flere varianter af fællesgrave opstod og Borum Eshøj ligner en sådan familie-fælles-grav. Den genetiske forskning har de senere år konkretiseret spredningen af den megalitiske kultur og gennem en række DNA test fået bekræftet, at kulturen kan knyttes til Y-kromosomets DNA type R1b - der fordeler sig i Danmark med ca. 44%.

Hvis de begravede i Borum Eshøj genetisk er YDNA-R1b, har vi derfor i dag en god fornemmelse af denne befolkningsgruppes spredning i Europa.

Haplogruppe R1b (M343):
Det vurderes, at Y-kromosomets DNA type R1b spredtes i minimum to bølger. Den første på et tidspunkt med tragtbærerkulturen (4000-2800 f.Kr.) - og en senere bølge med klokkebægerkulturen. R1b spredte sig langs den vestlige atlanterhavskyst fra Den Iberiske Halvø (ca. 2800 f.Kr.), frem til De Britiske Øer samt det sydlige Skandinavien (ca. 2350 f.Kr.). Her kan udviklingen aflæses i den megalitiske kultur med opbygningen af de kolossale fællesgrave bygget af kampesten.

Næste trin frem til bronzealderen er også afdækket.

Haplogruppen - R1b-M269 - deler sig gennem den ”Atlantiske Modal Haplotype” (AMH) - R1b-L11 - til de to markante undergrupper R1b-P312 (kelterlinje) og R1b-U106 (germanerlinje). M269-L11 er en relativ ung undergruppe, der må have spredt sig i Europa i bronzealderen.

I perioden 2000-1000 f.Kr. er de fleste forskere blandt genetikere enige om, at der er tale om et genetisk skift. Noget tyder på at en befolkningsmæssig kombination i tidsrummet 1500 f.Kr. ± 500, har medført en genetisk variation, der resulterede i starten på en proto-germansk etnicitet og kultur.   
     
niban; min hypotese bygger på verificeret forskning - og din målestoks historie har nok fulgt udviklingen af YDNA-R1b. Svagheden er dog, at jeg ikke ved præcis, hvilken Dna-profil skeletterne i Borum Eshøj har. På pladsen ved Borum Eshøj har arkæologerne fundet stolpehuller fra et treskibet langhus, en type der gerne fulgte med bønderne på rejsen op gennem Europa.   


 

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #262 skrivet: oktober 01, 2013, 20:54 »
 
Citera
Øhmm, Vetgirig - er du landet på en fejl tråd med dit indlæg  ;)
I inläggen refererades till talsystem med 10-bas, men även till 12-bas. Sista skulle då vara något speciellt nordeuropeiskt. Jag ville bara visa att man tänkte i 12-bas långt fram i tiden. In i 1800-talet levde 12-basens volym- resp viktbegrepp kvar.
   
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #263 skrivet: oktober 02, 2013, 00:04 »
Edmund. Tak for din henvisning til guderoggrave.dk. Selv om beretningen om udgravningen ikke er så udførlig som udgravningsrapporten så har den alt det væsentlige med. Så måske kunne jeg have sparet den eftermiddag hvor jeg var på Moesgaard biblioteket og læste den.
Det væsentlige er for mig ikke den aktuelle pind, men det mål den refererer til. Dit forslag med at undersøge om den passer på kister og højes mål kunne måske være interessant, men svarer ikke til den metode jeg anvender generelt. En diskussion af den videnskabelige metode hører nok ikke hjemme i denne tråd, men kort sagt så opfatter jeg arkæologien som en semiotisk disciplin, der fortolker tegn fra fortiden. I denne fortolkningsproces benytter jeg meget filosoffen Charles Sander Peirce's semiotik og skelner mellem de forskellige slutningsformer: deduktion, induktion og abduktion. Her hjælper det ikke blot at samle en mængde statistisk materiale. Han har forøvrigt en meget frugtbar beskrivelse af tænkning (semiosis) som en successivt kæde af mere omfattende tegn (interpretanter).

Det væsentlige ved målet som pinden referer til er en række bemærkelsesværdige tegn, der får den til at skille sig ud fra andre mål og alenstokke:
1) Den forbløffende overensstemmelse med den gamle danske alen (A), selv med de små ændreiner, der er indført bl.a. af Ole Rømer.
2) Overensstemmelsen med den ægyptiske Royal Cubit (RC) således at 20 tommer svarer til 1 RC ~ 0,5263 m
3) Både Cubiten og tommestokken refererer til både pi, det Gyldne snit i anden (phi2) samt til meteren, idet
pi/6 = (phi2)/5 = 1RC = 6A/5, hvor pi og phi2 begge er udtrykt i meter.
4) Meteren er altså implicit i begge mål, og begge referer derfor til kendskab til jordens størrelse.

Du kan ikke lave statistik på disse tegn, men de forklares alle, med den hypotese (abduktion), at engang har der været en kultur med en forbløffende kendskab til jordens størrelse samt et præcist øje for matematiske sammentræf.

Det strider mod den gængse historieopfattelse, så holder man fast i den, så ligner det hokuspokus, og folk vil måske sige: "Med matematik kan alt lade sig gøre" "Det er talmanipulation". Men det er noget vrøvl og skyldes blot at man ikke tør vove springet til en mere vidtgående historieopfattelse - ligesom der var modstand mod at forlade det geocentriske verdensbillede og acceptere et heliocentrisk og senere et univers uden centrum.


Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #264 skrivet: oktober 02, 2013, 00:16 »
Den genetiske forskning har de senere år konkretiseret spredningen af den megalitiske kultur ...

Meget interessant hvad den metode kan føre med sig.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #265 skrivet: oktober 02, 2013, 10:50 »
[ . .]Det væsentlige er for mig ikke den aktuelle pind, men det mål den refererer til. Dit forslag med at undersøge om den passer på kister og højes mål kunne måske være interessant, men svarer ikke til den metode jeg anvender generelt. En diskussion af den videnskabelige metode hører nok ikke hjemme i denne tråd, men kort sagt så opfatter jeg arkæologien som en semiotisk disciplin, der fortolker tegn fra fortiden.[ . .]Det strider mod den gængse historieopfattelse, så holder man fast i den, så ligner det hokuspokus[ . .]

Du responderer her helt som forventet. En klassisk og nem lille analyse af mål på høje samt deres egekister (som sandsynligvis er protokol-ført og præsent) sammenholdt med målestokken (dermed måleenheden), kunne resulterer i en modsat rettet verificering, end det du ønsker - samt skabe et forklaringsproblem.

Du er åbenbart tilfreds med en hypotese og ønsker ikke en syntese.

Redundant, redundans er måske dækkende begreber for din publicering, som du helt har ret i kan opfattes lidt som en trylleformular. Men det har da været interessant at følge med i udviklingen, hvor jeg har lært lidt om danske måleenheders (alen) historie.

Jeg har pt. ikke mere at bidrage med.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #266 skrivet: oktober 02, 2013, 17:42 »
Kære Emund
Du må ikke tage min afvisning af at "lege lidt med målene" på kisterne mm. i Borum Eshøj, ilde op.
Jeg har fundet følgende mål du kan lege lidt med.

Borum Eshøj:
Opmålt i 1948: diameter: 19 m; højde: 6 m.
Opmålt i 1875: diameter: 37,66 m; højde: 7,21 m.
1850: Derved fremkom en øst-vest-orienteret stenkiste, 2,5 m lang, 1,9 m bred og 0,94 m høj.
1871: (Sten)kisten var orienteret Ø-V og målte 1,6 x 1,3 m. Den ca. 2,50 m lange og stærkt medtagne egekiste …
1875: Denne 2,4 m lange, N-S-orienterede (ege)kiste …

Dels er datamaterialet for lille til en ordentlig statistisk analyse, dels stoler jeg ikke rigtig på nøjagtigheden af målene.
Endelig vil umuligheden af at få alenstokken til at passe jo ikke være en falsifikation af min hypotese, som du sikker kan indse.
 
Jeg har imidlertid set på afstandene i Trelleborg, som beskrevet i N. E. Nørlunds opmåling af Trelleborg i Poul Nørlund: "Trelleborg" Det kgl. nordiske Oldskriftselskab 1948, kapitel IX side 181-188.
Der en fejl i angivelsen af afstanden fra centrum til hushjørner i Trelleborg forborg, som Nørlund antager er Trelleborgs diameter. Den er angivet til 137,27 + 0,037 m (tabel side 187), men en gennemgang af tabellen med et Excel regneark giver 137,306m + 0,172m, med en standardafvigelse, der ser rimelig ud.
Da jeg antager at højafstanden i Jelling skal være kantlængden i Jellingromben (sat til 360m) divideret med det gyldne snit i anden (begrundet i Acta artiklen). Det giver tæt på 137,5m, hvilket passer meget godt med målet fra Trelleborg.

Jeg gætter på, at højafstanden kunne være diameteren i Trelleborg. Regner man baglæns fra Nørgaards Trelleborg-diameter på 137,306m får man at Jelling-romben skulle have en kantlængde på 359,48m. Det passer forøvrigt bedre med målinger af kantlængden, der undertiden angives som 358m - 360m

Der er selvfølgelig gæt fra både Nørlund's og min side. Men uden dristige hypoteser kommer man jo ikke videre.

Jeg bemærkede forøvrigt, at husene i forbogen havde en længde på 26,33m (skal også checkes). Det er tæt på en længde på 26,18m, der svarer til 1000 Eshøj tommer eller 50 Royal Cubit på 20", så her ser det ud til at tommen fra Eshøj kæppen kunne være brugt.

Endelig har jeg set på det mål i Trelleborg som Christian Adamsen (Redaktør på Skalk) har gjort mig opmærksom på
Citera
Fra vikingetiden har vi vel ikke nogen målestokke, men vi har måske noget, som er bedre: målene selv. Arkæologen Helge Nielsen og hans bror, matematikeren Kjeld Nielsen har ved et modulsøgnings-program undersøgt Trelleborg og ved en temmelig systematisk metode fundet frem til en måleenhed. Den borg er jo så samtidig med Jelling, som man kan ønske sig. (publiceret i New Directions in Scandinavian Archaeology I, 1975. Skalk 1974. Og en monografi der udkom for 1-2 år siden.) Derfor synes jeg, at denne på matematisk grundlag fremfundne Trelleborg-fod på 24,65 cm burde inddrages (Poul Nørlund - som havde en klassisk baggrund - regnede jo med en romersk fod, 29,33 cm).

Jeg har fundet en meget interessant matematisk sammenhæng mellem Eshøj foden på 31,42 cm (fra Eshøj kæppen) og den af Helge og Kjeld Nilsen fundne Trelleborg-fod på 24,65 cm.

Men nu vil jeg spille bolden tilbage og se om du kan finde denne sammenhæng!

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #267 skrivet: oktober 02, 2013, 22:32 »
Den genetiske forskning har de senere år konkretiseret spredningen af den megalitiske kultur og gennem en række DNA test fået bekræftet, at kulturen kan knyttes til Y-kromosomets DNA type R1b - der fordeler sig i Danmark med ca. 44%.

Hvis de begravede i Borum Eshøj genetisk er YDNA-R1b, har vi derfor i dag en god fornemmelse af denne befolkningsgruppes spredning i Europa.

Haplogruppe R1b (M343):
Det vurderes, at Y-kromosomets DNA type R1b spredtes i minimum to bølger. Den første på et tidspunkt med tragtbærerkulturen (4000-2800 f.Kr.) - og en senere bølge med klokkebægerkulturen. R1b spredte sig langs den vestlige atlanterhavskyst fra Den Iberiske Halvø (ca. 2800 f.Kr.), frem til De Britiske Øer samt det sydlige Skandinavien (ca. 2350 f.Kr.). Her kan udviklingen aflæses i den megalitiske kultur med opbygningen af de kolossale fællesgrave bygget af kampesten.

Næste trin frem til bronzealderen er også afdækket.

Haplogruppen - R1b-M269 - deler sig gennem den ”Atlantiske Modal Haplotype” (AMH) - R1b-L11 - til de to markante undergrupper R1b-P312 (kelterlinje) og R1b-U106 (germanerlinje). M269-L11 er en relativ ung undergruppe, der må have spredt sig i Europa i bronzealderen.

I perioden 2000-1000 f.Kr. er de fleste forskere blandt genetikere enige om, at der er tale om et genetisk skift. Noget tyder på at en befolkningsmæssig kombination i tidsrummet 1500 f.Kr. ± 500, har medført en genetisk variation, der resulterede i starten på en proto-germansk etnicitet og kultur.   
     
niban; min hypotese bygger på verificeret forskning - og din målestoks historie har nok fulgt udviklingen af YDNA-R1b. Svagheden er dog, at jeg ikke ved præcis, hvilken Dna-profil skeletterne i Borum Eshøj har. På pladsen ved Borum Eshøj har arkæologerne fundet stolpehuller fra et treskibet langhus, en type der gerne fulgte med bønderne på rejsen op gennem Europa.   

Vi ha tidligere diskutert de genetiske trekk der kan knyttes til landbrukets spredning.Saken er ikke fullt så enkel som du her framstiller det:
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4916.msg44793.html#msg44793

Samme sak med spredningen av tre-skipede hus. Den tidlige jordbrukskultur bruker 2-skipede. Når kulturen efterhånden etablerer seg og ressursene öker kommer de tre-skipede konstruktioner - både her og der.

Vi trenger ingen migrationer for å forklare denne utvikling i byggeskikk. Handel, vandel och kunskapsutveksling holder lenge.
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #268 skrivet: oktober 03, 2013, 12:01 »
Samme sak med spredningen av tre-skipede hus. Den tidlige jordbrukskultur bruker 2-skipede. Når kulturen efterhånden etablerer seg og ressursene öker kommer de tre-skipede konstruktioner - både her og der.

Ja, LBK-kulturens oprindelse er stadig til diskussion. Se svar på anden tråd.

Med hensyn til de treskibede langhuse ligger ankomsten til Skandinavien vel ret fast - bronzealderens periode 1500-1300 f.Kr.
Citera
Bebyggelser udgravet i Sydjylland viser, at hustomter og gravpladser fra ældre bronzealder er fundet på bopladser med huse fra senneolitisk tid. Man foretrak åbenbart at bo de samme steder som tidligere. Gårdene - enkeltgårdsbebyggelse - blev gerne placeret på et højtliggende bakkedrag og bygningen bestod typisk af et treskibet langhus, der typemæssigt opstod i 1400-tallet f.Kr. Denne udvikling var ens i Nordjylland, Sydnorge og Sydsverige,

Kilde: Danmark Oldtid

En anden kilde - på nettet - jeg har stor tillid til er denne - læs her om langhuse -

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Ark%C3%A6ologi/Ark%C3%A6ologi_og_forhistorie/langhus

citat herfra: I ældre bronzealder, ca. 1500 f.Kr., dukkede den hustype op, som blev den dominerende gennem bronze- og jernalder indtil vikingetidens slutning

boreas; et treskibet langhus på en bronzealderplads som Borum Eshøj passer vel - tidsmæssigt - som fod i en hose? Hvad er problemet? Desuden ligger gravhøj og hus på områdets højeste punkt.
« Senast ändrad: oktober 03, 2013, 12:31 av Emund Slemme »

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #269 skrivet: oktober 03, 2013, 16:06 »
Du må ikke tage min afvisning af at "lege lidt med målene" på kisterne mm. i Borum Eshøj, ilde op. Dels er datamaterialet for lille til en ordentlig statistisk analyse, dels stoler jeg ikke rigtig på nøjagtigheden af målene

Det var dog trist! Jeg har studeret sitet Guder og Grave lidt mere. Her findes en fortræffelig søgeside som giver rigtig mange svar. Gå ind under søgning og klik på geografisk. De nævnte høje her er alle dateret og indeholder egekister: Trindhøj, Borum Eshøj, Egtved, Lille Dragshøj, Storehøj i Barde, Guldhøj og Mølhøj i Uge. Prøv selv at udfordre siden lidt -

http://www.guderoggrave.dk/

Ellers er der lidt foreløbig hjælp i de data jeg allerede har fundet til dig gennem min test. Her kommer de -

Trindhøj: grav A 1376 (1356) f.Kr., grav B 1359 (1333) f.Kr., grav C 1356 (1330) f.Kr. Fældningsår i parentes.
Højens diameter: 31,39 m; højde: 3,77 m (opmålt i 1861)
1861: De to kister stod ved siden af hinanden i retningen NØ-SV, den største var 4 3/4 alen (ca. 3 m) lang og mellem 28 og 35 tommer (ca.73-91 cm) bred, den mindste, der må have været en barnegrav, målte 2 3/4 alen (ca. 1,70 m) i længden og 19-20 tommer (ca. 50 cm) i bredden.
1861: denne 3 m lange kiste

Egtved: juli/august, 1370 f. Kr.
Højens diameter: 26 m; højde: 3,5 m (opmålt i 1907)
Diameter: 30 m (opmålt i 1921)
Diameter: 22 m (opmålt i 1980)
Egekistens længde: 2,18 m; bredde: 0,68 m; højde: 0,53 m (opmålt i 1921)

Lille Dragshøj: ca. 1370 f. Kr.
Højens diameter: 20,8 m (opmålt i 1896)
Egekisten: Længde: 3,14 m (opmålt i 1860)
Længde: 2,6 m; bredde: 0,62 m (opmålt i 1896)

Storehøj i Barde: 1380 (1373) f.Kr.
Højens diameter: 30 m; højde: 3,7 m (opmålt i 1882)
Egekistens længde: 2,7 m (opmålt i 1882)

Guldhøj: 1401 f.Kr. (fældningsåret ca. 1381 f.Kr.).
Højens diameter: 31,4 m; højde: 4,26 m (opmålt i 1891)
1891: Den ene af gravene, grav A, var en dobbeltkiste, bestående af en 3,5 m lang yderkiste og en 2,7 m lang inderkiste. Den anden grav, grav B, var en barnekiste, som var 1,3 m lang og med et firkantet udhugget hul i begge ender, hvorigennem der var nedrammet en hasselstok. Den tredje grav, grav C, var en 2,7 m lang egekiste lukket i enderne af nedrammede egestokke.

Nu er det da ikke data, der mangler; data på Borum Eshøj fik du tidligere   ;)



Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #270 skrivet: oktober 03, 2013, 17:57 »
1) Stokken fundet i Borum Eshøj svarer nøje til den dansk/norske tommestok der var i brug til 1907, og havde kun ændret sig en promille på 3300 år. (Jeg ved godt der findes andre alenstokke).
2) En tomme svare til det gyldne snit i anden, hvis den udtrykkes i cm
3) En fod på 12 tommer svarer til 10 x pi hvis den udtrykkes i cm.

Jeg har lige tjekket efter - de fleste data i mit sidste indlæg er opmålt før 1907. Så du behøver ikke korrigere for en eventuel ændring af alen-målet. Håber du kan bruge mine fremfundne data.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #271 skrivet: oktober 03, 2013, 23:20 »
@Emund
Jeg ved ikke hvad du har forestillet dig jeg skal gøre med de tal. Det er jo lidt hist og her. Måske kan jeg se at den danske fod på 0,314 m dukker op nogle steder.
100 fod er tilsyneladende diameteren på Guldhøj og Trindhøj og i mindre grad Storehøj. Men hvordan måler man diameteren på en høj med skrå og måske udskrevne sider? Ved Egtved er der sågar 3 forskellige mål for diameteren.

Skal man bruge statistik skal man have et stort antal data for det samme mål i en konstruktion der udviser en geometrisk regelmæssighed. Det gjorde husene i forborgen ved Trelleborg. De 15 huse gav 30 mål for afstanden mellem hushjørnerne (mod ringborgen) og borgens midte. Den afstand mente Nørlund var lig diameteren på Trelleborg som var vanskeligere at måle direkte. Her er der så mange datasæt at det gav mening at udregne middelværdi og spredning. Det samme store datasæt gjorde det muligt at måle længden af husene. Begge målinger var i overensstemmelse med andre målinger, iflg min hypotese - dels høj-afstanden i Jelling eller kantlængden på 360m delt med 2,618 = det gyldne snit i anden - dels passer for-husenes længde meget godt med 1000 tommer fra den gamle tommestok. Deler man 1000 tommer i det gyldne snit får man en længde på 10m (præcist) og en på 16,2m.
Gad vide om man finder disse mål i husene i forborgen?

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #272 skrivet: oktober 04, 2013, 22:49 »


boreas; et treskibet langhus på en bronzealderplads som Borum Eshøj passer vel - tidsmæssigt - som fod i en hose? Hvad er problemet? Desuden ligger gravhøj og hus på områdets højeste punkt.

Takk or flere intressante linker. Her ligger bakgrunnen til min resevasjon:


niban; min hypotese bygger på verificeret forskning - og din målestoks historie har nok fulgt udviklingen af YDNA-R1b. Svagheden er dog, at jeg ikke ved præcis, hvilken Dna-profil skeletterne i Borum Eshøj har. På pladsen ved Borum Eshøj har arkæologerne fundet stolpehuller fra et treskibet langhus, en type der gerne fulgte med bønderne på rejsen op gennem Europa.   

De tre-skipede langhus hörer fremst den milde og ressursrike bronsealderen til.

De 9000 år gamle to-skipede langhus - derimot - kan muligens knyttes til jordbrukes framvekst i Europa.

Ellers kan den kvadratiske og rektanguläre byggestil knyttes til den occidentale hemisfäre, medens den orientale gjerne preges av cirkuläre former. Et paralellt sammenfall mellom 12- respektive 10-tallssystemet er kanskje ikke rent tilfeldig? 
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #273 skrivet: oktober 04, 2013, 23:14 »

Endelig har jeg set på det mål i Trelleborg som Christian Adamsen (Redaktør på Skalk) har gjort mig opmærksom på
Jeg har fundet en meget interessant matematisk sammenhæng mellem Eshøj foden på 31,42 cm (fra Eshøj kæppen) og den af Helge og Kjeld Nilsen fundne Trelleborg-fod på 24,65 cm.

Men nu vil jeg spille bolden tilbage og se om du kan finde denne sammenhæng!

Det gylde snitt i anden er altså 2,465, mens Eshøjfoten erepresenterer sirklens kvadratur (r2) - som 3,142 dm.
Det kan jo virke hinsides den gode forstand å påstå at vikingernes primitive forfedre hadde slike kunnskaper - med mindre man aksepterer at vi derom intet vet, intill vi har fundet ut av det...  ;)

“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #274 skrivet: oktober 04, 2013, 23:35 »
Det gylde snitt i anden er altså 2,465, ..
Nej det gyldne snit i anden er 2,618 - men det svarer nøje til Eshøj tommen i cm - og som du skriver svarer Eshøj foden til 3,142 dm. Jeg tror ikke det er et tilfælde og er nok ikke den første der har set det.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #275 skrivet: oktober 05, 2013, 00:13 »
Da meg ikke forstå. Et matematisk forhold mellom fot-enhetene fra Eshøj respektive Trelleborg - henholdsvis 24,65 og 13,42? Eh...  :-[
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #276 skrivet: oktober 05, 2013, 08:21 »
Eshøj foden er 31,42 cm, Trelleborg foden er 24,65 cm. Forholdet mellem de to er 1,2746. Kvadratroden af phi er 1,2720 og 4/pi giver 1,2732..

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #277 skrivet: oktober 05, 2013, 11:43 »
Det kan jo virke hinsides den gode forstand å påstå at vikingernes primitive forfedre hadde slike kunnskaper - med mindre man aksepterer at vi derom intet vet, intill vi har fundet ut av det...  ;)

re: vikingernes primitive forfedre (i bronzealderen) - helt enig i ovenstående  :o

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #278 skrivet: oktober 05, 2013, 12:57 »
Eshøj foden er 31,42 cm, Trelleborg foden er 24,65 cm. Forholdet mellem de to er 1,2746. Kvadratroden af phi er 1,2720 og 4/pi giver 1,2732..
Mine kryptiske tal er en henvisning (tegn) for indviede til en metode til løsningen af Cirklens Kvadratur der tilsyneladende er ideen bag arkitekturen i Hagia Sophia i Byzans konstrueret af Kejser Justinian i 532 med   
Fysikeren Isidore of Miletus og mathematician Anthemius of Tralles som arkitekter http://en.wikipedia.org/wiki/Hagia_Sophia
Den første konstruktion styrtede sammen, da man tilsyneladende havde fulgt den matematiske konstruktion alt for bogstavelig så den første dome-konstruktion blev for flad. Et jordskælv i 553 fik den til at falde samme og den senere dome-konstruktion blev højere og er den der stadig står. Den bevarede dog ideen bag den første konstruktion.
Jeg planlægger en artikel derom med bla andre hellige bygninger hvor man kan finde Cirklens Kvadratur.
Men nu kommer vi nok for langt væk fra Jelling, så jeg vil fortsætte mine geometriske betragtninger under tråden Geometrisk Arkæologi.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Sidste nyt fra Jelling
« Svar #279 skrivet: oktober 05, 2013, 15:49 »
Eshøj foden er 31,42 cm, Trelleborg foden er 24,65 cm. Forholdet mellem de to er 1,2746. Kvadratroden af phi er 1,2720 og 4/pi giver 1,2732..

Endelig har jeg set på det mål i Trelleborg som Christian Adamsen (Redaktør på Skalk) har gjort mig opmærksom på -

Citera
Fra vikingetiden har vi vel ikke nogen målestokke, men vi har måske noget, som er bedre: målene selv. Arkæologen Helge Nielsen og hans bror, matematikeren Kjeld Nielsen har ved et modulsøgnings-program undersøgt Trelleborg og ved en temmelig systematisk metode fundet frem til en måleenhed. Den borg er jo så samtidig med Jelling, som man kan ønske sig. (publiceret i New Directions in Scandinavian Archaeology I, 1975. Skalk 1974. Og en monografi der udkom for 1-2 år siden.) Derfor synes jeg, at denne på matematisk grundlag fremfundne Trelleborg-fod på 24,65 cm burde inddrages (Poul Nørlund - som havde en klassisk baggrund - regnede jo med en romersk fod, 29,33 cm).

Jeg har fundet en meget interessant matematisk sammenhæng mellem Eshøj foden på 31,42 cm (fra Eshøj kæppen) og den af Helge og Kjeld Nilsen fundne Trelleborg-fod på 24,65 cm.
Men nu vil jeg spille bolden tilbage og se om du kan finde denne sammenhæng!

Ja, så er jeg med på banen igen. Din Trelleborg-fod på 24,65 cm er jo blot det alen-mål som Trelleborg Museum har udregnet som den specielle trelleborg-alen på 49,3 cm - som jeg forholdt dig (18. august, 2012) som afvigelse i forhold til din dengang anvendte Royal Cubit på 52,4 cm?

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,5533.msg51044.html#msg51044

citat: "Anlæggets præcision viser, at der er anvendt en fast målestok i byggeriet. Den såkaldte ’Trelleborg alen’, der er 49,3 cm, er fremkommet gennem en analyse og edb-behandling af tegningerne fra udgravningerne af Trelleborg. Tidligere antog udgraverne, at der var anvendt en ’Romersk alen’  i en forkortet udgave. Forholdet mellem de to måle-enheder er 12 til 10 således at 12 ’Trelleborg alen’ svarer til 10 ’Romerske alen’".

Så nu har du løst problemet med de to forskellige alen-mål henholdsvis 62,8 cm og 49,3 cm ad ren matematisk vej? Tillykke med det. Hvad blev der egentlig af din Royal Cubit på 52,4 cm?