Just vendeltida hallar verkar ganska ofta vara relativt fyndtomma. Att städa ut hallen innan den övergavs verkar ha blivit ganska vanligt. Hallar från romersk järnålder och folkvandringstid uppvisar oftare rika metallfynd.
Hvis man ser på de sjællandske storhaller i Lejre og Tissø fra 800-tallet, var det område, som ligger inden for indhegningen om hallen skuffende fundtomt (bortset fra bl.a. Odin-statuetten), selv om de danske detektoramatører var meget aktive under udgravningen. En af de hypoteser, der arbejdes med, er derfor, at det var en omrejsende konges kulthaller (eller mjødhaller), som kun blev brugt ved særlige lejligheder, når kongen var der. Ved de tidligere haller ved siden af synes der at have været mere aktivitet - og her er der også de stenbunker, hvis religiøse betydning man endnu ikke har afklaret.
Jeg tror, at man skal passe meget på de generaliserende sammenligninger, som I forsøger at foretage over store afstande og tidsrum. Kulten ændrede sig både geografisk og tidsmæssigt.
Det samme gælder storhøjene, hvor det i alt fald i Danmark - og sikkert også i Sydsverige - gælder, at stort set alle udgravede storhøje har været bronzealderhøje. I Lejre har kun Grydehøj (samtidig med den ældste hal, som lå direkte op ad en bronzealderhøj) været samtidig med Uppsala-højene. De andre udgravede høje har været fra stenalder og bronzealder. Derfor kan Marty ikke bruge sit argument om Västergötlands høje til ret meget. Også i Grydehøj var brændtemperaturen som i Uppsalahøjene så høj, at stort set alt var ødelagt.
I øvrigt er jeg enig i AndreasE's beskrivelse af Uppsala - med den tilføjelse, at når vi ser på det internationale præg, som AndreasE nævnte i sit svar til Marty, er vi nødt til at tage indholdet af Valsgärde og Vendel med.