Der findes en del oprindelses- samt ud- og indvandringssagaer i Skandinavien.
'Lombardervisen' redegør udførligt for den danske udvandring til Lombardiet.
I løbet af 600-tallet lærte de barbariske lombarder at skrive latin, og efter at have nedskrevet deres love, følte de ligesom ’goterne’ trang til at vide, hvor de kom fra. Deres identitetskrise førte en af deres skriftlærde til - efter Jordanes’ forbillede - at digte en genial lille fabel. Han havde bemærket, at flere af oldtidens historikere omtalte lombarderne, men først omkring år 455 nævnte Prosper af Aquitanien to af dem ved navn: hærførerne
Iborea og
Aio, der omkring år 380 skulle have besejret ’vandalerne’. Denne korte oplysning udgjorde sammen med Jordanes’ historieværk skelettet til det lombardiske oprindelsessagn, der bærer titlen
’Origo gentis Langobardorum’. Den anonyme tekst opstod sandsynligvis i tidsrummet 672-688. Fablen beretter om en mor - Gambara - der med sine to børn
Ybor og
Agio boede på øen Scadanan. Denne lille familie herskede over folket Winnilis.
Et par årtier efter lombarderrigets undergang i år 774 danner den anonyme fabel udgangspunktet i Paulus Diakonus’ historieværk om lombarderne.
I slutningen af 1100-tallet befandt Saxo sig i samme situation som Jordanes og den anonyme lombardiske digter, hvor han havde til opgave at nedfælde en nationalhistorie for et folk. Derfor blev Saxo tvunget til at opdigte det meste af Danmarkshistorien
ex nihilo. Omkring 99% af den ældre del af
’Gesta Danorum’ er ren fiktion, og der er vel heller ikke meget pålidelig historieskrivning i det sidste par bøger.
Kun sjældent er der hos Saxo tale om egentlig kildebenyttelse. Et af de få tilfælde er den korte passage om lombardernes oprindelse, hvor han undtagelsesvis refererer til en navngiven hjemmelsmand. Han påberåber sig Diakonus, men gengiver i virkeligheden det gamle (lombardiske) sagn på en helt ny måde. Han begynder med at omdøbe de to helte til
Ebbo og
Aggo. Hos Diakonus hed de
Ibor og
Agio.
Saxo er helt enig med Diakonus i, at lombarderne er udvandret fra Skandinavien, men han er mere præcis. Den patriotiske digter (Saxo) kan nemlig fortælle, at
Ebbo (Ebbe?) og
Aggo (Aage?) er udvandret fra Danmark og at det skete i kong Snios tid. At de undervejs skifter navn og efter hårde kampe ender med at bosætte sig i Italien, er til gengæld en trofast gengivelse af den norditalienske kildetekst (fabel).
Saxo undlader at angive, hvilken landsdel hans landsmænd udvandrede fra, men forklarer derimod med stor nøjagtighed, hvilken rute de fulgte. De sejlede først til Blekinge og derefter til Gotland, hvor de skiftede navn. Hvad det nye navn betyder og hvad de tidligere hed, hører vi intet om hos Saxo. Diakonus’ folkestamme ’viniler’ bliver altså yderst diskret gjort til ’danere’.
Uddrag fra kilde: ”Fra Viniler til Vedels Gullandske Krønike” - En tusindårig vandring - af Peter Andersen Vinilandicus 2008.