Jeg er ved at finde materiale frem om det historiske forløb af stil-påvirkning i Irland gennem tiden.
Citat i uddrag -
Metalarbejder i Irlands første halvdel af den kristne periode viser, at en lang række fx hængekar eller lamper af bronze, kendes fra England. Deres ’escutcheons’ - dekorative plader - hvorfra ophængningskrogene udgår, fremviser ofte kunstfærdige mønstre i den sene
La Téne-stil med emaljearbejde i rødt - og senere rødt, blåt og gult. Fra år 635 og under ledelse af St. Aidan’s missionsfremstød, blev der udviklet karakteristiske træk af dekorativ kunst i den sene La Téne-stil, der allerede da forekom i Irland,
med angelsaksiske juvelkunsttraditioner og germansk dyreornamentik.
Efter et historisk forløb over ca. 1100 år, ser man i Irland og det 9. årh. La Téne-stilen med de buelinjede motiver forfalde og forsvinde og afløses af
en irsk stilistisk genspejling af dyreornamentik, der var almindeligt udbredt i det 9. årh. England og dele af det karolingiske kejserrige. Udviklingen af stenskulpturen har mange parallelle forløb med metal-kunsten. De traditionelle inspirationskilder blev ved med at påvirke metalkunsten og skulpturkunsten i det 9. og 10. årh., den lange og fremragende irske tradition, de beslægtede traditioner fra England og også – måske - stilpåvirkningen fra den karolingiske og ottoniske del af verden, hvori utallige irske gejstlige gjorde karriere.
Kilde: Michael Ryan, museumsinspektør Nationalmuseum of Ireland i Dublin