Typiska Anglo-Saxiska kungafamiljer bär alltså faktiskt övervägande britonskt DNA. Notera att befolkningarna på "andra sidan" har liknande grad av "britonsk" inblandning, utan att forskare talar om inflyttningar.
Viden(ær)gærlig ,
Det mener jeg nu ikke er sandt.
Det er kendetegnende fra overleveringerne om de første udvandrere fra de gamle kongeriger i Skandinavien til Britannien, at de ankommer fåtalligt til hver deres landområder i tidsrummet år 449-497 e.Kr.
Det kan vi forklare ved at det er hele ætter der udvandrer, og ved at se på hvor få mennesker vi var i samtiden.
Hvad vi ikke umiddelbart kan forklare er hvorfor vi efter den 1. udvandring til Britannien, fra år 449 e.Kr. og 50 år frem, kun udgør maksimalt 10% af den samlede befolkning i Britannien, og 5 slægtsled senere i 600 tallet e.Kr. udgør over 50 % af Y-kromosomet.
Mellem 10.000-200.000 udvandrer fra Sønderjylland og omegn til de nye kongeriger i tidsrummet fra år 449 e.Kr. til 600 tallet e.Kr., mod ca. 2 millioner Keltere og andre stammer allerede i Britannien. En tilbagediskontering af den nuværende befolkning i England antyder at der skal være ankommet ca. 500.000, alt andet lige – et tal der langt overstiger stammens samlede befolkning i samtiden, og derfor en umulighed.
Svaret findes i Rígsþula’s stænderopdeling og er vigtig at forstå fordi samme forståelse ganske sikkert er gældende nord for Ejder-strømmen.
Under ledelse af Dr. Mark G. Thomas, PhD, Senior Lecturer, The Center for Genetic Anthropology, Departments of Anthropology and Biology, University College London fortsætter han Professor David B. Goldstein’s arbejde om DNA fra 2001, og viser svaret i artiklen ”Evidence for an apartheid-like social structure in early Anglo-Saxon England” (The Proceedings of the Royal Society, 19 July 2006).
Konklusionen af hvorledes vi kunne tage kontrol med Britannien, ikke blot militært og økonomisk, men i æt og siðr, herunder ikke mindst sprog, kan sammenfattes som så :
Ingen indgåelse af giftermål mellem os og de indfødte briter (keltere).
Ingen fysisk adskillelse mellem os og briterne i dagligdagen.
Med andre ord; Jarl og Karl æt opretholdte en biologisk adskillelse med de indfødte. Det mener jeg sker, som i dag, under filosofien:
"Lige Børn Lege Bedst"
Jeg har nok kendskab til svensk samfundsbygning i virkeligheden, forskelligt fra hvad der skrives og siges, til at vide at dette er helt identisk til det danske, og der helt og fuldt gælder samme urnordiske opbygning. I England har man taget det så vidt at man om velbyrdede engelske unge kvinder siger at for dem er "marrying well an art form".
Ellers er det da positivt at broderfolket i et konstruktivt samarbejde er enige om at viking nedstammer fra det latinske vicus,
Emund Slemme,
Denne slutning er jeg, som tidligere omtalt, ikke enig i. Derimod mener jeg vi kan sige at der er et fælles indoeuropæisk ophav af "vík, wic, wich" (oldnordisk, oldengelsk) og det latinske "vicus, vici" – fællesordet er det indoeuropæiske "*weik" (samling af ætter).
Som jeg også skrev, kan vi indirekte se at WagagastiR havde ordet i sit urnordiske modersmål fordi han på sit økseskaft fundet i Nydam Engmose, Sønderborg og dateret til år 300-350 e.Kr. lod rejse i Ældre Futhark: "WagagastiR alu wihgu..."(WagagastiR Gro![,] jeg kæmper...).
Det urnordiske ”wihgu” (Viggo) er samme ord givet en anden betydning, der igen viser vejen til hvorfor ”viking” senere opfattes som det gør.
mvh
Flemming
