Övrigt > Runinskrifter och bildstenar
Björketorp-monumentet
Emund Slemme:
Tilbage til Björketorp-monumentet. Tilsyneladende findes to forskellige opdelinger af den ristede tekst samt hele tre forskellige oversættelser. Som jeg skrev i første indlæg viser det bare at indskriften er en af de vanskeligste tekster at tolke.
Side A:
1) hAidRruno ronu | fAlAh Ak hAiderA g | inArunAR ArAgeu | hAerAmAlAusR | utiAR welAdAude | sAR þAt bArutR
2) hAidz runo ronu | fAlAhAk hAiderA g | inArunAz ArAgeu | hAerAmAlAusz | utiAz welAdAude | sAz þAt bArutz
3) hAidR runo ronu | fAlAhAk hAiderA g | inArunAR ArAgeu | hAerAmAlAusR | utiAR welAdAude | sAR þAt bArutR
Side B:
1) uþArAbA sbA
2) uþArAbA sbA
3) uþArAbA sbA
Ad A: dansk oversættelse:
Himmelglansrunerækken (hAidRrunoronu) skjulte jeg her, kraftruner (ginArunAR). Med argskab (ArAgeu) uophørlig (hAerAmAlAusR),{utiAR} med trolddomsdød (welAdAude), (bliver) den der bryder det [mindesmærket]. Jeg spår fordærv.
Ad B: svensk oversættelse:
Mäktiga runors hemlighet dolde jag här, kraftfulla runor. Den som bryter detta minnesmärke ska ständigt plågas av arghet. Svekfull död ska träffa honom. Jag spår fördärv.
Ad C: svensk oversættelse:
Ärofulla runors rad dolde jag här, mäktiga runor. Rastlös av arghet, död genom list skall den bli som bryter detta. Jag spår fördärv.
anber:
Jag har svårt att ställa mig bakom uttydningen av runorna enligt följande:
http://home.swipnet.se/~w-93783/Bjorketorp/bjorketorp2.html
Men om inte alla runor finns uppmärkta och registrerade så är det nog ingen mening att ens försöka tyda texten...
Så min fråga är:
När gjorde man senast en vetenskaplig undersökning med vedertagna metoder av denna/dessa sten/ar?
//anders
Vetgirig:
Del1
Nu kommer det utanför ämnets kärna, men jag instämmer inte i den bild du refererar vad gäller förhållandena mellan keltiska kulturyttringar och germanska kulturyttringar.
--- Citera ---Keltisk/gallisk ifølge lingvistisk teoretisk kronologi – kan opdeles primært i transalpine gallisk, cisalpine gallisk, lepontisk og galatisk.
Lepontisk ca. 650-0 f.Kr., gallisk 350 f.Kr.-600 e.Kr., keltiberisk 250-0 f.Kr., proto- britannisk (rekonstrueret) 50 f.Kr.-400 e.Kr.
--- Slut citat ---
Först och främst är begreppet kelt resp german definierat som språkbegrepp. Hur kan det då komma sig att när kelter och/eller germaner diskuteras så hemfaller man nästan alltid i etnicitéter? Även DNA styrker skillnaderna mellan språk och etniciteter. Det är helt enkelt så att den indoeuropeiska språkteorin fallerar helt och leder historikerna till att dra helt felaktiga slutsatser.
Den minst komplicerade slutsatsen är att de keltiska kulturkretsarna omvandlas till germanska kulturkretsar beroende på effekter av Romerska Rikets aggressivitét. Befolkningar med keltisk kultur tvingades att omvandla sin samhällsstruktur för att överleva och detta blev till en germanisering. En noga undersökning av hur det keltiska formspråket etableras, visar att det finns 4 spridningscentran. S Tyskland/Österrike, Gallien, Brittiska Öarna och NV Spanien. Varje centra bidrar till helheten. Metallhanteringen kommer från NV Spanien och Österrike, men formspråket med utsmyckningar fulländas på Brittiska Öarna och repellerar tillbaks. I Gallien utvecklas ett handelsystem baserat på god (efter tiden) infrastruktur långt INNAN Romarna lärt sig detsamma av keltiska stammar i N Italien. Religionen sprids från S Tyskland/Österrike till Brittiska Öarna där det tillförs prästelementet med 10-15 års vetenskaplig utbildning vilket sedan återsprids till övriga kulturkretsar på fastlanden. Prästerskapet/druiderna hade sedan ett gemensamt språk, vilket var överbryggande mellan alla kulturkretsar, vilket var av nöden eftersom de keltiska stammarnas språk var lika skilda åt som idag mellan engelska ocn t ex svenska INOM resp kulturkrets. Man talade alltså germanska språk i S Tyskland och NV ut längs Rehn. Man talade Galliska språk i Gallien (som inte förstods särskilt väl i Tyskland, Brittiska Öarna eller N Spanien). Inom Brittiska Öarna talade man ett antal olika britonska dialekter. I Österrike och nord- resp nordostut talade man slaviska språk.
Spridningsvägarna är handelslederna/vägstråken mellan städerna. Man hade ett rikt system av städer, som var centra för produktion och handel, samt säte för den härskande eliten. Romarna var AVUNDSJUKA på kelternas rikedom och välstånd och deras giriga attacker förstörde allt detta.
Att sedan de indoeuropeiska språkteorins företrädare hittar likheter i olika grannfolks språk är fullt naturligt. P g a långa perioders (100-tals år) normala interaktioner mellan stammarna (tekniköverföring, handelsbegrepp, giftermålsutbyten, krigföring, religion) innebär samtidigt att språkbegrepp för dessa ensas upp m h t befintlig dialekt/språk. Deras språk kommer alltså att likna varandra i vissa stycken trots helt olika grunder.
Vetgirig:
Del2
--- Citera ---Der er ingen tvivl om, at keltisk/gallisk og germansk udspringer af samme ursprog.
--- Slut citat ---
Den slutsatsen menar jag inte stämmer enligt ovan motivering.
Germanernas samhällsskick uppträder sedan med samma språk som under keltisk kulturtid inom nämnda keltiska områden norr limes. Övriga keltiska regioner har ju erövrats av Romerska Riket och utsatts för en våldsam utplundring, där systematiskt alla bärare av kultur, sociala samband, ekonomi, religion utplånas. I Gallien dödas ca 1/3 av befolkningen och 1/3 förslavas (för att ovanpå de gamla keltiska städerna och infrastrukturerna bygga om till romersk - med slavarbetare) och romarna använder 1/3 av befolkningen som ombudsmän för förtrycket. Men det leder förståss samtidigt att kvarvarande befolkningar romifieras.
Vidare menar jag att den keltiska kulturyttringen har en hel del influenser in i Norden, utan att för den delen befolkningarna blir annan etniskt. Typ att vi använder amerikanska prylar och själv tillverkar liknande prylar, men fortfarande är svenskar.
Emund Slemme:
--- Citat från: Vetgirig skrivet april 05, 2014, 19:27 ---Nu kommer det utanför ämnets kärna, men jag instämmer inte i den bild du refererar vad gäller förhållandena mellan keltiska kulturyttringar och germanska kulturyttringar.
--- Slut citat ---
Vetgirig; jeg holder mig stort set indenfor rammerne af den konventionelle forskning selvom visse elementer indenfor den germanske sprogudvikling stadig er omdiskuteret. Visse dele af sprogforskningen er dog sammenfaldende med det historiske forløb - som jeg ser det. Her lidt litteraturhenvisninger om kelterne -
Hvis den keltiske historie renses for fremmed påvirkning er der en række karakteristika, der beskriver dette folk. Se denne artikel fra det danske SPROGMUSEET - Kelterne – Europas indianere:
http://sprogmuseet.dk/enkeltsprog/kelterne-europas-indianere/
--- Citat från: Kelterne – Europas indianere ---De gamle keltere levede primitivt, så der fandtes ingen keltiske byer. Et keltisk »oppida« var befæstede bakketoppe, der kunne rumme både bygninger og jordlodder og var omringet af en mur, vold og/eller palisade.
Kelterne levede i små, klanbaserede kongedømmer, så samfundene var klasseinddelte. Kelterne var stærkt slægtsfokuserede og levede i kollektive familieklaner. Her levede man i slægtskabsklynger, men det forblev på gård- og landsbyniveau. Mange steder holdt kelterne slaver.
Kelterne havde ingen penge, så økonomien var baseret på byttehandel med kvæg.
Kelterne levede uden skriftsprog.
Der vides ikke så meget om de gamle kelteres religion. Af gudenavne findes Teutates, Cernunnos og Epona. Helligsteder f.eks. som hellige lunde med ofring til guderne sågar mennesker.
Mange våbenfund bekræfter at kelterne levede i et krigermiljø.
Det ville dog føre til en alvorlig misforståelse at kalde det keltiske område for et rige. Det bestod af stammer der var lige så forskellige fra hinanden som moderne hollændere og islændinge er det blandt de germansktalende folk. Der var nogle sproglige og kulturelle ligheder – bl.a. har guden Lugh været kendt i store dele af Vesteuropa - men ellers har der næppe været nogen enhedsfølelse der strakte sig ud over lokalsamfundet.
--- Slut citat ---
Keltisk -
http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/14725/=366721.601.png?size=webview
Keltiske sprog: indoeuropæisk sprogfamilie, der omfatter de nulevende sprog irsk, skotsk-gælisk, walisisk og bretonsk foruden kornisk.
Navigering
[0] Meddelandeindex
[#] Nästa sida
[*] Föregående sida
Gå till fullversion