Författare Ämne: Vilket rike var Björn och Olaf kungar över enligt Rimberts Vita Anskarii?  (läst 17968 gånger)

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Det svenska riksenandet kan belysas ur många olika aspekter. Det finns ett antal trådar aktiva på detta forum just nu, som behandlar det ämnet.
Det här är ett försök att ur perspektivet Rimberts Vita Anskarii och andra samtida källor (OBS: Inge spekulationer tillåtna, bara "fakta" enligt samtida eller nästintill samtida källor är godtagna.) belysa det svenska riksenandet. Hur långt hade det kommit ca år 829-850?

Jag gjorde ett oförsiktigt inlägg på en annan tråd ( Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert ) och när jag insåg konsekvenserna, så var det redan för sent att sudda i inlägget. Vetgirig och Emund hade redan galopperat iväg på den av mig nyöppnade prärien och sedan funnit flera nya prärier att galoppera på. >:D
De inlägg som sedan gjorts och som jag tycker är relevanta, kopierar jag in nedan.

OBS att i denna tråd, har vi för detta forum den helt unika idén att vi:
1) Skall hålla oss till ämnet, utan galoppfärder på nya prärier!
2) Skall vara faktabaserade, det vill säga: Inga påståenden utan hänvisande till källor! (Kan kännas ovanligt för en del, men smaka på den karamellen!)   :P





Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Ja, att Hergeirs ställning i förhållande till Kung Björn är mycket hög, råder det inget tvivel om.
Jag uppfattar båda titlarna Jarl och Hövitsman, som korrekta och i det här fallet som synomymer.

Hur det förhåller sig med kung Björns ställning är jag däremot mer osäker på.
Vilket land är han kung över?
Är han kung över ett enat Sverige eller ett eventuellt Svea eller Göta Rike, parallellkung med med någon blot-kung i Gamla Uppsala eller en landskapskung?

Enligt not127 på sid 87 i Boken om Ansgar: "Kung Björn finns i övrigt omnämnd bara i den norröna Hervararsagans svenska kungalängd....".

Här räcker inte mina kunskaper till, men jag noterar att den titel som Odelman anger för Hergeir, är Hövitsman och inte Rikshövitsman.
Det är dock inte säkert att detta är av betydelse.

Läs gärna också om skrivelsen till Kejsar Ludvig (sid 26 ibid), som var anledningen till Ansgars första resa.
Träffade de kung som de sökte, så framställdes han i skrivelsen, som en kung med högre ställning än den som en landskapskung har, åtminstone som jag tolkar texten.

Själv behärskar jag inte latin över huvud taget, men nu vet jag vem jag skall vända mig till när jag behöver översättningshjälp  :D

Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert
Fetstil och kursivt på: Vilket land är han kung över? tillagt av mig i efterhand.

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Möjligen var "Hvem var Hergejr Jarl ?" redan aningen off-topic.
Låt inte mina inlägg leda det ännu mer off-topic!

Tillbaka till trådens ämne!

Vill någon mot förmodan spinna vidare på mina inlägg, så finns flera aktiva trådar där det kan ske, eller starta en ny tråd!

Ursäkta!

Berätta helst inte för S:t Pär! >:D
Kopierat från: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Inte lyssnade dom! >:D

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
CarlH; efter et nødvendigt sidespring sammen med Vetgirig forsøgte jeg at indføre teorien om »The Northern Arc« - dvs. det Skandinaviske handelsnetværk med de økonomiske dynamoer Hedeby/Sliaswich, Ribe, Kaupang/Viken og Birka/Björkö (»den, der kontrollerer handelsruten (leden) er ligeledes den egentlige magthaver i området«).

Denne del som indledning til min gennemgang af tekster omhandlende kong Bjørn og mit bedste svar på dine spørgsmål. Jeg er ved at finde de latinske tekster frem.
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert
Var det "sidespringet" verkligen nödvändigt?

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Her er lidt latinske tekster fra Ansgars Levned.

Qualiter pervenientes and portum qui dicitur Byrca, benigne a rege sueonum Bern vocato suscepti sint. Et quod facultas eis data sit praedicandi. Quodque cum aliis pluribus etiam Herigarius vici ipsius, fidei credulitatem susceperit

Det fremgår af teksten, at de her kommer til en havn, der hedder Birka og blev godt modtaget af sveakongen (rege sueonum) Bjørn (Bern) [ . .] Selv i Hergeir’s (Herigarius) bygd (vici ipsius) blev troen godt modtaget.

'vici ipsius' betyder bydel som jeg konverterer til bygd. Det konflikter lidt med den tidligere behandlede tekst ’praefectus vici’ - som betyder den øverste for en handelsplads (vici) - medmindre der er tale om to forskellige steder?

En anden tekst er -

Ubi benigne a rege eorum, qui Bern vocabatur, suscepti sunt

Heraf fremgår, at de blev godt modtaget af deres konge (rege eorum) som hed Bjørn (Bern).
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Ansgar og Autbert’s mission.

Harald Klak døbtes år 826 - Ansgar og Autbert instrueres om at tage med til danerne. Kilder: Vita Hludowici Imperatoris; Annales regni francorum s.a. 826.

Rimbert: de conversione Herioldi regis, qualiter ipse pariter et Autbertus per concessionem Walae abbatis atque iussionem imperatoris cum eo directi sint ad partes Danorum.

Efter at have missioneret i to år eller mere (biennio aut eo), bliver Autbert syg og sendt tilbage til Ny Corvey (Corbie).

Rimbert: ac peracto biennio aut eo amplius memoratus frater Autbertus, infirmitate gravescente, ad Novam Corbeiam deductus, ibi defunctus sit.

Adam af Bremen: Itaque biennium in regno Danorum commorati, multos ex gentibus ad fidem converterunt christianam.

Harald Klak og Ansgar forvistes år 827 af kong Erik 1. Kilder: Vita Hludowici Imperatoris; 42, MGH SS II, p. 631; Quellen zur Karolingischen Reichsgeschichte af  Reinhold Rau s. 148; Regesta Imperii af J. F. Böhmer år 827.
Kommentar:
Rimbert skriver, at efter Harald’s dåb skulle de rejse til dele af danernes område (partes Danorum) og Adam følger op med, ”at de brugte to år af deres liv i danernes rige (regno Danorum).
 
Så er der kronologien. Med stor sikkerhed bekræfter mange kilder at Harald Klak blev døbt år 826. Mange forskellige kilder dokumenterer ligeledes, at Harald Klak og Ansgar blev forvist år 827 af kong Erik 1. Man får formennelsen af, at der har været en form for kontakt til danerne, men at Harald og Ansgar blev afvist.

Rimbert forklarer desuden, at Autbert missionerede i to år - eller mere - efter deres ankomst, hvilket bringer os frem til årene 828-829 - indtil han blev syg. Det synes - mellem linjerne - som om Ansgar og Autbert drev denne mission sammen?

Men en del litteratur antyder, at missionen aldring nåede længere end til lenet Rüstringen, hvor de blev indlogeret hos Harald Klak? Der synes at være en del uklarhed.

Præfekt - eller hövitsman / platsens uppsyningsman - som forslået af CarlH.
[/quote]
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Her er lidt flere latinske tekster, der blot bekræfter hvad vi ved om Hergeir.

Rimbert: Tantum supradictus Herigarius praefectus ipsius loci

Her nævnes Hergeir som den øverste ’præfekt’ for området.

Adam af Bremen: Herigarius (vero) Bircae praefectus christianitatem ibi solus sustentavit

Adam kalder Hergeir for øverste ’præfekt’ for kristendommen

Præfekt - eller hövitsman / platsens uppsyningsman - som forslået af CarlH.
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad Marty

  • Gode
  • Antal inlägg: 1 469
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert
Fetstil och kursivt på: Vilket land är han kung över? tillagt av mig i efterhand.

Vill påpeka att det inte finns två oberoende källor styrker att det funnits "landskapskungar".  Kanske bättre att utgå från att kungar på denna tid fanns med olika stora riken, från motsvarande ett landskap till flera i samverkan. Inga oberoende källor kan styrka att västra Sverige var en del av Björns rike. Ta turerna kring Norges enade som finns bättre dokumenterade som utgångspunkt.

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Rimbert kalder ikke Bjørn for rex - men mange af de andre konger?

Herioldus (Heroldus) quidam rex

Et quia interdum pacifice in regno suo Herioldus rex

Per idem fere temporis accidit, ut etiam quidam rex Sueonum nomine Anoundus, eiectus regno suo, apud Danos exul fuerit.

Praedictus Horicus rex

Quod audiens praedictus rex Olef (Oleph) populusque Sueonum

Memoratus Horicus iuniore rex
Kopierat från: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
CarlH; vi må en tur tilbage i tiden og kong Erik 1. for at forstå, hvorfor Ansgar lykkedes med at få kontakt til kong Bjørn i Birka/Björkö.
 
Erik 1. benævnes i kilderne ofte som den latinske oversættelse Heric, Horich, Horicus, Orich, Oricus. Navnet Erik stammer fra de latinske navne Øricus, Orikus, der afleder de nordiske navne Øyríkr, Æiríkr, Au(ð)ríkr, Eiríkr.

Jeg forudsætter, at kun de kosmopolitiske handelsbyer som Hedeby og Birka/Björkö var primære mål for den katolske kirke samt, at nævnte handelspladser allerede var kendt af frankerne.

Først oplister jeg en biografi for kong Erik 1. der bygger på kendsgerninger fortalt i de skriftlige kilder. Efterfølgende vil jeg konstruere et kort resume med udgangspunkt i annalerne.
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Biografi for Erik 1. († 854)

År 813; Erik 1. bliver konge og fordriver Harald Klak. Kilde: Annal Chronicon Moisiacense.

År 819; Erik 1. regerer (Regem pro domino) sammen med Harald Klak. Kilde: Quellen zur Karolingischen Reichsgeschichte af Reinhold Rau s. 120; Regesta Imperii af J. F. Böhmer år 819.

År 821; Erik 1. regerer sammen med Harald Klak.

År 822; Erik 1. og Harald Klak sender gesandter til Ludvig I i Aachen.

År 827; Erik 1. udviser Harald Klak og Ansgar. Kong Erik 1, Gudfreds søn, udebliver fra forhandling med Ludvig I den Fromme. Kilde: Quellen zur Karolingischen Reichsgeschichte af Reinhold Rau s. 148; Regesta Imperii af J. F. Böhmer år 827.

År 828; Erik 1. undskylder angreb på frankisk styrke ved Trenen. Kilde: Regesta Imperii af J. F. Böhmer år 828.

År 832; Erik 1. får besøg af Ansgar. Kilde: Ansgars Levned.
"Ansgar var bekymret på vegne af svearne fordi de på det tidspunkt var uden præst og han bad sin gode ven Erik 1. om at være behjælpelig med at skabe kontakt til dette rige".

År 834; En flåde af danere ankom til Frisland (Interim etiam classis de Danis veniens in Frisiam) til et sted kaldet handelspladsen (emporium) Dorestad, hvor de hærgede og ødelagde alting.

År 836; Erik 1. (iflg. S. Bertin: konge fra 813 til 854) sender gesandter til Aachen.
"På det tidpunkt hærgede Normannerne atter Dorestad og Frisland (Eodem tempore Nordmanni Dorestadum et Frisiam rursum depopulati sunt). Men Horich, danernes konge (Sed et Horich rex Danorum), sendte gesandter til rigsdagen hvor de tilbød venskab og samarbejde og forklarede at kongen på ingen måde stod inde for det skete".

År 838; Erik 1.’s uforskammede krav om formynderskab af bl.a. friserne.

År 839; Erik 1. sender gesandter til Aachen.

År 845; Erik 1. sender flåde ad Elben og ødelægger Hamburg, hvorfra Ansgar må flygte. Kilder: Xantenses, Gesta Abbatum Fontanellensis Fontenelle, S. Germaindes-Pres i Paris.
"Normannernes konge Erik sendte 600 skibe op ad Elben i Tyskland mod Ludvig (Nortmannorum rex Oricus sexcentas naves per Albim fluvium in Germanniam adversus Hludowicum dirigit). Sakserne gik imod dem og mens slaget stod på var herren Jesus Christ med dem og de sejrede".

År 847; Lothar I, Ludvig II og Karl II truer Erik 1. med krig.
"Danerne (dani) trængte ind i den del af Nedregallien, som bretonerne bebor, og vandt tre gange sejr over dem i kamp. - Lothar, Ludvig og Karl skikkede sendemænd til den danske konge (Danorum regem) Erik 1. og lod ham vide, at hvis han ikke holdt sine folk (suos) fra indfald i kristne lande, kunne han være sikker på, at man ville påføre ham krig". Kilde: Annales Bertiniani.

År 848; Erik 1. nævnes som enekonge. Kilde: Ansgars Levned.

År 849; Erik 1. tillader Ansgar at rejse en kirke i Slesvig, men døbes ikke selv. Kilde: Ansgars Levned.
"Det indrømmede han med største velvilje og i Slesvig, en søstad i hans rige, som var meget skikket dertil og ligger nær vor egn, et sted, hvor købmænd kom sammen fra alle kanter, tillod han ham at bygge en kirke". Kilde: Ansgars Levned.

År 850; Erik 1. må antage Rørek og Harald som medregenter (indtil 852). Ansgar modtages af Erik 1. Kilde: Ansgar ved Langebek "Scriptores Rerum Danicarum" og Annales Bertiniani, s. 35.

År 853-54; Erik 1. falder i kamp mod brodersønnen Gudurm. Kilde: Ansgars Levned.

År 853; Ansgar tager til Birka.
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Årsagen til Erik’s uvenskab og konflikt med Harald Klak slægten skyldes, at denne slægt år 807 blev fortrængt fra sit rige i Sønderjylland. Harald Klak's far »Alfdeni« (Halvdan) "underkaster" sig med et stort følge Karl den Store (Inter ea Northmannorum dux Alfdeni dictus).

Denne del kan læses i følgende to tidligere indlæg –

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg47921.html#msg47921

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg47932.html#msg47932
________________________________________

Harald Klak slægten tilhørte friser-ætterne og vi ser i biografien for kong Erik 1., at friserslægten dukker op med navnene Harald Klak, Rørik og en senere Harald - og med kejserens hjælp forlanger deres land tilbage.

År 827 nævnes Erik 1. som søn af Gudfred. Årsberetningerne fortæller at kong Gudfred havde fem sønner, hvoraf vi kun har navnet på Erik 1. De fire andre sønners navne fremgår ikke af de frankiske kilder. I Ansgars Levned nævnes Erik 1. som enekonge fra år 848 og kan godt have været det et par år forinden. Det må derfor tolkes som, at ingen andre af Eriks brødre var i live.

Erik 1. fik besøg af Ansgar år 828 - og fik tilladelse til et ophold hos kong Bjørn i Birka åren 828-31. Som nævnt tidligere er jeg ret sikker på, at der er tale om den kosmopolitiske handelsby Birka/Björkö (Birca, Byrca).

Hvorfor bestemte og besluttede Erik 1. enerådigt, at kong Bjørn i Birka skulle modtage missionærerne?

"Med stor besværlighed rejse de den meget lange vej til fods og hvor det traf sig så, satte de på båd over de mellemliggende vande og nåede endelig til dette riges havn, som kaldes Birka. Her blev de godt modtagne af kongen, som hed Bjørn".

Ansgar rejste hjem år 831 og medbragte vidnesbyrd på sine gerninger underskrevet af kong Bjørn med egen hånd og med bogstaver, der var formet efter deres skik (runer). Det tyder på han ikke var latinkyndig.

Igen år 832 opnåede Ansgar tilladelse af kong Erik 1. til Gautberts ophold i Birka hos kong Bjørn (og Anund) år 832-45.

Ifølge Rimbert afløste Anund (Anoundus) i perioden 845-851 på et tidspunkt Bjørn som konge i Birka. På et tidspunkt sendte Ansgar eneboeren Ardgar til Birka og Rimbert skriver -

"På et forslag fra præfekten Hergeir og efter ordre og med tilladelse af den regerende konge (Anund), begyndte han (Ardgar), at udbrede den kristne tro offentligt".

Erik 1. døde perioden 853-54. Kilde: Annal Fuldenses, Ansgars Levned.
________________________________________

I denne periode regerede Erik 1. fra den sydlige del af Jylland med nærmeste øer og ifølge Rimbert optrådte kong Bjørn som ’rege sueonum’ og kong Anund som ’rex sueonum’. Åbenbart var de samkonger, da den ene dublerede den andens fravær. En del litteratur konkluderer på det grundlag at de var brødre - og at begge var sønner af Erik 1.

Hvis det var tilfældet er der tale om samme ætte-linje, der delte magten. Det mest sandsynlige er, at Erik 1. var enehersker og hans to sønner administrerede i Mälardalen. Det forklarer beslutningsprocessen.
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
vemvet: godt set; som Bornholm har vist, er der visse uoverensstemmelser i Rimbert’s kronologi. Jeg er ved at gennemgå de latinske tekster for at se på afvigelserne. Det tar' lidt tid  ;)

Teksten under år 832 er forkert placeret og hører hjemme under et senere tidspunkt efter at Gautbert er taget hjem år 845. Gautbert ville ikke tilbage til Birka, hvilket var årsagen til, at Ansgar på et tidspunkt sendte eneboeren Ardgar til Birka.

Det fremgår af Vita Ansgarii kapitel XXV - her gengivet på engelsk:

"Meanwhile our lord and master Anskar being greatly distressed on behalf of the Swedish race because it was at that time without a priest, begged King Horic, who was his intimate friend, that he might with his help make an effort to reach this kingdom. The king received this request with the utmost goodwill and promised that he would do everything to help. Accordingly the bishop began to negotiate with Bishop Gautbert,"
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Bemærk venligst at Vita Ansgarii er en delvis konstruktion, hvilket flere forfattere har beskæftiget sig med.
Dertil kommer, at Adam af Bremen fordrejede dele af sin historie, der blev skrevet til/for hans arbejdsgiver.
Faktisk har jeg startet en anden tråd om dette, som ingen har svaret på, hvilket kan skyldes at det virker for "nørdet".
Man kan læse en introduktion til noget af det her:

http://www.ashgate.com/isbn/9781409428824

og

http://muse.jhu.edu/journals/german_studies_review/v036/36.1.eldevik.html

og her er link til den nørdede diskussion:

http://pseudoisidore.blogspot.dk/search/label/Ansgar

 :-\

 8)
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
vemvet: godt set; som Bornholm har vist, er der visse uoverensstemmelser i Rimbert’s kronologi. Jeg er ved at gennemgå de latinske tekster for at se på afvigelserne. Det tar' lidt tid  ;)

Teksten under år 832 er forkert placeret og hører hjemme under et senere tidspunkt efter at Gautbert er taget hjem år 845. Gautbert ville ikke tilbage til Birka, hvilket var årsagen til, at Ansgar på et tidspunkt sendte eneboeren Ardgar til Birka.

Det fremgår af Vita Ansgarii kapitel XXV - her gengivet på engelsk:

"Meanwhile our lord and master Anskar being greatly distressed on behalf of the Swedish race because it was at that time without a priest, begged King Horic, who was his intimate friend, that he might with his help make an effort to reach this kingdom. The king received this request with the utmost goodwill and promised that he would do everything to help. Accordingly the bishop began to negotiate with Bishop Gautbert,"
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad vemvet

  • Stammis
  • Antal inlägg: 472
Citera
Enligt Wulfstan tillhörde Gotland, Kalmarsund med Möre samt Blekinge sveonerna. Ottar
bekräftar detta genom att konstatera att norr om ön Bornholm fanns sveonerna.

Citera
Ottar bodde själv i Halgoland, dvs. någonstans norr om nuvarande Trondheim. Mot öst låg vilda
fjäll bebodda av ”finnas”, dvs. lapparna. Dessa kallades också för ”skridfinnar”. På andra sidan fjällen
gränsade ”Sweoland” till Norges södra del och i norr gränsade landet till ”Cwena land”, kvenernas
land.

http://www.fotevikensmuseum.se/art_50_99/photo/art99/del1

Vi befinner oss nu i slutet av 800-talet. Det är alltså någorlunda samtida. Se också

The Accounts of Othere and Wulfstan
https://classesv2.yale.edu/access/content/user/haw6/Vikings/voyagers.html

---

Linköpings stift bildades som en delning av Skara stift och senare sammanslagning med Birka stift. Birka stift borde ha varit en del av Kung Björns rike. Linköpings stift omfattade ursprungligen Östergötland, Småland, Öland och Gotland.
http://sv.wikipedia.org/wiki/Linköpings_stift

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Bemærk venligst at Vita Ansgarii er en delvis konstruktion, hvilket flere forfattere har beskæftiget sig med.
Dertil kommer, at Adam af Bremen fordrejede dele af sin historie, der blev skrevet til/for hans arbejdsgiver.
Faktisk har jeg startet en anden tråd om dette, som ingen har svaret på, hvilket kan skyldes at det virker for "nørdet".
Man kan læse en introduktion til noget af det her:

http://www.ashgate.com/isbn/9781409428824

og

http://muse.jhu.edu/journals/german_studies_review/v036/36.1.eldevik.html


og her er link til den nørdede diskussion:

http://pseudoisidore.blogspot.dk/search/label/Ansgar

 :-\

 8)
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Ebo’s mission til Danmark

Kilder: Annales regni francorum s.a. 823, Annales xantenses et Annales vedastini s.a. 823,

Allerede i sommeren 823 kunne Ebo med bisper, grever og stort følge drage nordpå for at få det danske rige åbnet for kristendommen; men med slutordene "han omvendte mange" tilkendegiver beretningen at Ebo’s legation blev en fiasko. Kejser Ludvig måtte nøjes med at skænke missionen et holstensk gods ’Welenao’ til en skole (senere klostret Münsterdorf) til oplæring af danske drenge i kristendom. Münsterdorf ligger ved byen Itzehoe ved bifloden Stör, der løber ud i Elben. Kilde: Dansk Biografisk Leksikon.

Kommentar: Denne mission nåede aldrig ind over normannernes grænsemark
Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Ansgar og Autbert’s mission.

Harald Klak døbtes år 826 - Ansgar og Autbert instrueres om at tage med til danerne. Kilder: Vita Hludowici Imperatoris; Annales regni francorum s.a. 826.

Rimbert: de conversione Herioldi regis, qualiter ipse pariter et Autbertus per concessionem Walae abbatis atque iussionem imperatoris cum eo directi sint ad partes Danorum.

Efter at have missioneret i to år eller mere (biennio aut eo), bliver Autbert syg og sendt tilbage til Ny Corvey (Corbie).

Rimbert: ac peracto biennio aut eo amplius memoratus frater Autbertus, infirmitate gravescente, ad Novam Corbeiam deductus, ibi defunctus sit.

Adam af Bremen: Itaque biennium in regno Danorum commorati, multos ex gentibus ad fidem converterunt christianam.

Harald Klak og Ansgar forvistes år 827 af kong Erik 1. Kilder: Vita Hludowici Imperatoris; 42, MGH SS II, p. 631; Quellen zur Karolingischen Reichsgeschichte af  Reinhold Rau s. 148; Regesta Imperii af J. F. Böhmer år 827.
Kommentar:
Rimbert skriver, at efter Harald’s dåb skulle de rejse til dele af danernes område (partes Danorum) og Adam følger op med, ”at de brugte to år af deres liv i danernes rige (regno Danorum).
 
Så er der kronologien. Med stor sikkerhed bekræfter mange kilder at Harald Klak blev døbt år 826. Mange forskellige kilder dokumenterer ligeledes, at Harald Klak og Ansgar blev forvist år 827 af kong Erik 1. Man får formennelsen af, at der har været en form for kontakt til danerne, men at Harald og Ansgar blev afvist.

Rimbert forklarer desuden, at Autbert missionerede i to år - eller mere - efter deres ankomst, hvilket bringer os frem til årene 828-829 - indtil han blev syg. Det synes - mellem linjerne - som om Ansgar og Autbert drev denne mission sammen?

Men en del litteratur antyder, at missionen aldring nåede længere end til lenet Rüstringen, hvor de blev indlogeret hos Harald Klak? Der synes at være en del uklarhed.

Kopierat från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert

Utloggad CarlH

  • Medlem
  • Antal inlägg: 91
Jag har nu kopierat över färdigt från tråden: Arkeologiforum »    Övrigt »    Religionshistoria >>Autbert-Gautbert-Gauzbert
Hoppas att denna städaktion inte ådrar mig administratörens vrede med för många inlägg " på raken". Jag ville bara få ordning på prärien i vilda västern!  :D
Det är sannolikt ett helt hopplöst företag!