Nu handler tråden om Kapeludden pludselig om rundkirker, men OK. Der er i tidens løb sagt og skrevet uendeligt meget sludder om disse, især på Bornholm.
Jeg er enig med Yngwe i, at de ikke har været støttepunkter i et samlet forsvar. Den hovedsagelige opgave for nogen af dem har været som sikker opbevaring af tiende.
Når Sven lagman skriver, "Det finns endast två rundkyrkor utmed Kalmarsund, båda långt söder om Kalmar." er det en påstand, som kan diskuteres. Hagby og Voxtorp ligger i område nær Kalmarnæs, som Blomkvist gør en del ud af i sin omtalte af Kalmar-ledingen.
"Dylika rundkyrkor byggdes under andra hälften av 1100-talet och har troligtvis med korstågen och pilgrimsfärderna till det heliga landet att göra." Også den påstand er diskutabel. Der er ikke foretaget nogen arkæologisk undersøgelse af kirkerne, som kan sandsynliggøre dette. Remmen på Voxtop kirker er dendrodateret til ca. 1240, men det kan ikke datere stenbygningen, og hvor længe har bygningen haft tag? Østerlars kirke har i begyndelsen stået med fladt tag, men hvor længe vides ikke.
Hvad angår kirkernes formål, kan de være skiftet. De kan være bygget som kirker og som magtsymboler og senere kan de have fået tag, nogle af dem kan have fået krenelering senere.
Om dette skrev Jes Wienberg følgende i 2003:
"På Bornholn står et rundt stenhus, som besøges flittigt af turister. Er det en kirke, for
bygningen er omgivet af begravelser det et pakhus med brandsikre hvælv for handelsvarer?
Eller er det måske en borg, som er havnet på den forkert side af Østersøen? Både jå
og nej. for det er Nylars kirke, hvor det mægtige stenhus tidligere var kirke, magasin
og fæstning på én og samme gang. En romansk rundkirke blev fra begyndelse opført som et hus med flere funktioner under samme tag: Nederst et kirkerum, derover et magasin og øverst en skyttegang med udsigt over land og hav."
(Jeg henviser til hans artikel i Bornholmske Samlinger 2003).
Betegnelsen forsvarskirker er blevet overeksponeret. En fæstnign eller en befæstet bygnigner et sted, man går ind for at beskytte sig, det er ikke en stillestående kampvogn eller tank, og når man skriver om at skyde ud af kirkens glughuller, ved man ikke, hvad man har med at gøre. Murene i Østerlars er f.eks. så tykke, at når man kigger ud af de små huller, kan man kun se folk flere hundrede meter væk, og der er ikke plads til at sigte ordentligt, bortset fra at pilen ikke nåede ud gennem muren, hvis man ramte lidt skævt. "Forsvarstårne" kan sammenlignes med tiendelader, som vi stadig har flere steder i Danmark, og i flere kirker ses til murede døråbninger i andet stokværk, hvorigennem man har taget dyr og korn ind, så det skunen ligge til det kunne indsamles.
I 2002 skrev Jes Wienberg:
”Vi ved ikke med rimelig sikkerhed, hvornår de bornholmske kirker blev opført, hvem som opførte dem, hvorfor de ligger, hvor de gør, hvorfor flere har overhvælvede stokværk, og hvorfor nogle blev befæstet. Vi ved ikke, hvem eller hvad som blev beskyttet i kirkerne, eller mod hvem det skete”. (Bornholmske Samlinger 2002).