Författare Ämne: Harald blåtands gård hittat  (läst 71838 gånger)

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #260 skrivet: juni 01, 2012, 00:00 »
Jeg arbejder altid kun med verificerbart stof, hvilket dog ikke er det samme som, at resultatet bliver til historie. Lad os nu se - for uanset om påvirkningen kom fra øst eller vest er der allerede nu behov for at tilrette vor historie. Som jeg ser det.

Ja, det har der været længe. Som jeg ser det.  ;)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #261 skrivet: juni 01, 2012, 17:17 »
Friserne (og påvirkningen af Jylland) - del 2.

Læg her mærke til »Daniae Regi Heraldi« - der fortæller at nord for grænsen regerede en kong Harald.

Spørgsmålet er om den hollandske oplysning kan verificeres af andre kilder?

Min interesse for friserne versus Gorm den Gamle blev vakt af en note i de frankiske annaler, der ikke tidligere har haft megen opmærksom.

År 807 fortælles om »Alfdeni« (Halvdan), der med stort følge "underkaster" sig Karl den Store (Inter ea Northmannorum dux Alfdeni dictus). Her skal man lægge mærke til ordet »dux«. Alfdeni opfattes åbenbart som greve af et mindre afgræn-set område. Det nævnes i annalerne at Halvdan havde fire sønner Anulo, Hemming, Harald Klak og Reginfried, som mere eller mindre var synlige ved Karl den Stores hof. Slægten anses at være den tidligere småkonge-slægt i det sønderjyske område kaldet Sin-Lendi eller Sil-Lende dvs. syd-landene, da ’lendi’ er i pluralis.

En efterfølgende research af kongesønnen Harald Klak - hvis person er mest kendt - finder informationer i et register til Annales Regni Francorum. Her nævnes Harald Klak som Harioldus II og samme sted nævnes også en Harioldus I, der beskrives som bedstefar til Harald Klak.

En anden tekst i annalerne år 812 fortæller at sønnen Anulo er nevø til den tidligere konge Harald (»Anulo nepos Herioldi, quondam (et ipsius) regis«). Hvis oplysningerne sættes lidt i system, ser resultatet således ud (fødselsdata er anslået) - 

Harald, Harioldus I, født < 737 & død ca. 776

Harald, Herioldi, født ca. 757 & død < 798
Halvdan, Alfdeni, født ca. 758 & død < 810

Hemming, født ca. 778 & død 837
Anulo, født ca. 780 & død 812
Harald Klak, Harioldus II, født ca. 782 & død 846
Reginfried, født ca. 784 & død 814

Her ses slægtens tre generationer. Den hollandske krønikes Heraldi og de frankiske annalers Herioldi ser ud til at være samme person - i samme tid.

Oplysningerne peger på at der i den sidste halvdel af 700-tallet og frem til først i 800-tallet regerede en småkongeslægt i Sønderjylland, der åbenbart år 807 gik i eksil hos Karl den Store. Årsagen og modparten var den kong Gudfred, der år 804 havde en styrkeprøve med Karl den Stores hær ved Sliesthorp og år 808 angreb abodritterne, ødelagde deres handelsby Reric og efterfølgende flyttede aktiviteterne til Hedeby. Alfdeni-slægtens eksil førte til et resultatløst mæglingsmøde ved Bardenfliot, Beienfleth år 809, hvor den frisiske statholder Rorik mødte op - hvilket førte til, at Gudfred år 810 angreb alle øerne langs den frisiske kyst med 200 normannerskibe.

En fredsslutning og våbenhvile blev år 811 aftalt ved Ejderen, hvor stormændene fra kejserens side var greverne Walach, Bernhards søn, Burchard, Unroc, Uodo, Meginhard, Bernhard, Egbert, Theoteri, Abo, Osdag, Wigman.

Egbert fik år 809 til opgave at anlægge fæstningen Esesfeld (Itzehoe). Uodo havde år 810 befalingen over borgen Hobuoki (Höhbeck) ved Gartow. Theothar (Theoteri) blev år 823 sendt til Danerland for at undersøge klagerne fra Harald Klak.

Stormændene fra kong Gudfreds side var bl.a. Osfrid med tilnavnet Turdimulo, Warstein, Suomi, Urm, endnu en Osfrid (søn af Helge), Osfrid fra Skåne (de Sconaove), Hebbi og Aowin".

Turdimulo, Suomi og Urm er gode øst-skandinaviske navne. Warstein er en omskrivning af den Øystein der på det tidspunkt regerede i Viken ved Oslofjorden - og sidst er nævnt en Osfrid fra Skåne. Det ser ud til at der 800-tallets Sverige allerede var indgået bæredygtige alliancer mellem stammegrupperingerne overfor en fælles fjende.

Fortsættes

Kilde:
Karsten Krambs: Vikingetidens konger, 2009.

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #262 skrivet: juni 01, 2012, 21:41 »
Emund Slemme!
Detta gör du bra. Emotser del 2 med spänning.
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #263 skrivet: juni 02, 2012, 10:42 »
Friserne (og påvirkningen af Jylland) - del 3.

En fredsslutning og våbenhvile blev år 811 aftalt ved Ejderen [ . . . ]

Turdimulo, Suomi og Urm er gode øst-skandinaviske navne. Warstein er en omskrivning af den Øystein der på det tidspunkt regerede i Viken ved Oslofjorden - og sidst er nævnt en Osfrid fra Skåne. Det ser ud til at der i 800-tallets Sverige allerede var indgået bæredygtige alliancer mellem stammegrupperingerne overfor en fælles fjende.

Året 812 havde Alfdeni-slægten held til - i kort tid - at tilbageerobre det tabte land i et slag, hvor kongesønnen Anulo blev dræbt. Uden tvivl med hjælp fra Karl den Stores hærstyrker da det fortælles, at kejseren tilbageholdt deres bror Hemming, som gidsel. Nævnte hærstyrke (cum exercitu), tager efterfølgende kurs mod nord til en egn kaldet Westarfoldam (Vestfold) for at undertvinge høvdingen og folket der. Dette overraskelsesangreb lykkedes og hæren tog tilbage. For at slutte fred blev frankiske og saksiske stormænd sendt til grænsen ved Elben, hvor de mødte et lignende antal (16) stormænd (de primatibus Danorum), freden blev bekræftet og kongens bror - Hemming - blev udleveret.

Alfdeni-slægtens glæde over at få deres fædreland tilbage blev kort, for nævnte lynangreb mod Vestfold fik åbenbart sveonerne til at reagere. Annales Regni Francorum fortæller år 813 - at et stort antal - primoribus (stormænd) - for en tid havde forladt landet (Sønderjylland) og levede i landflygtighed hos sveonerne (qui iamdudum relicta patria apud Sueones exulabant). Yderligere forklares, at man her samlede tropper fra alle sider, at landsmænd fra alle egne strømmede til i skarer og at man uden stort besvær - i et slag - drev dem (Hemming, Harald Klak, Reginfried) fra kongemagten (i Sønderjylland). Selv i Ansgars Levned står denne tekst om situationen –

"Derefter hændte det sig, at en kong Harald, som herskede over en del af danerland, af andre konger i samme land blev forfulgt med had og fjendskab og uddrevet af sit rige. Han søgte den berømmelige kejser Ludvig på hånd og bad ham hjælpe sig, at han kunde få sit rige igen".

Harald Klak, Reginfried og Hemming samler igen år 814 en styrke men tabte slaget, hvori Reginfried blev dræbt. Harald Klak tager tilbage til kejser Ludvig den Fromme, der bad han ham tage til Sachsen og vente på et gunstigt tidspunkt, hvor han ville byde ham den hjælp, han bad om. Herefter bliver en af Gudfreds sønner - Erik den Ældre - konge.

Først år 815 sendte kejser Ludvig en styrke sammensat af alle Sachsens grever og den abodrittiske hær op i den normanniske landsdel »Sinlendi« som støtte for Harald Klak. Styrken slog lejr ved kysten hvor den blev mødt af sveonernes forsvar, som var en hærstyrke og en flåde på 200 skibe (»copiis et ducentarum navium classe«). Gudfreds sønner - for dem var det - trak sig tilbage til en ø 3 mil fra fastlandet (Fyn), hvor frankerne ikke turde følge efter og derfor måtte erobringstogtet opgives.

Urolighederne fortsatte med pres fra kejserens side og Harald Klak blev medregent i Sønderjylland sammen med Erik den Ældre i perioderne 819-22 og 825-26, for år 827 at blive endelig udvist af kong Erik - og det sammen med en vis missionær ved navn Ansgar.

År 826 lod Harald Klak sig døbe under stor opmærksomhed. Begivenheden nævnes detaljeret i flere annaler, hvor Harald Klak med hustru, søn Gudfred  og brodersøn Rørek (nepote), samt flere danere blev døbt i Ingelhaim ved "Moguntia" (Mainz). Harald Klak fik ved denne lejlighed tildelt det frisiske landskab og grevskabet »Hriustri« (Rüstringen) som len. Rüstringen afgrænses i nord af Elben og mod syd af floden Weser.

Fortsættes

Kilde:
Karsten Krambs: Vikingetidens konger, 2009.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #264 skrivet: juni 02, 2012, 11:54 »
År 826 lod Harald Klak sig døbe under stor opmærksomhed. Begivenheden nævnes detaljeret i flere annaler, hvor Harald Klak med hustru, søn Gudfred  og brodersøn Rørek (nepote), samt flere danere blev døbt i Ingelhaim ved "Moguntia" (Mainz). Harald Klak fik ved denne lejlighed tildelt det frisiske landskab og grevskabet »Hriustri« (Rüstringen) som len. Rüstringen afgrænses i nord af Elben og mod syd af floden Weser.
Kilde:
Karsten Krambs: Vikingetidens konger, 2009.

Præcisering:
Harald Klak blev døbt i kirken i benediktinerklostret St. Albans i Mainz efter besøg på Ludvig den Fromms slot Ingelheim. Kilde: De franske annaler, se her :
http://home.tiscali.nl/gjallar/Bronnen_ARF.htm
– søg f.eks. på "St. Alban's in Mainz".

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #265 skrivet: juni 03, 2012, 13:08 »

Appropå tapeten i Skog, så slår det mig att denna inte nödvändigtvis behöver visa på en kamp mellan icke kristna och kristna. Det kan handla om en kamp mellan missionerande Romersk Katoliker och inhemska t ex Grekisk Ortodoxer (Arianer? Armenisk kristna? Annat?).


Billedet viser kirken med skib og kor samt dens klokketårn / klokkehus / klokkestabel.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #266 skrivet: juni 03, 2012, 14:38 »
Friserne (og påvirkningen af Jylland) - del 4.

Harald Klak fik ved denne lejlighed tildelt det frisiske landskab og grevskabet »Hriustri« (Rüstringen) som len. Rüstringen afgrænses i nord af Elben og mod syd af floden Weser.

Det videre forløb viser, at Alfdeni-slægten får andel i magten i hele det gammelfrisiske område.

Hemming, der tidligere var gidsel hos Karl den Store, blev i perioden 807-837 forlenet (af Ludvig den Fromme) med øriget - Frisiae et Seelandiae - (Frisia Maritimaeque), hvor øen Walcheren er den største i gruppen. Annalerne nævner, at Hemming blev dræbt den 17. juni 837 (qui erat ex stirpe Danorum). Efter Hemmings død overtager Harald, en brorsøn til Harald Klak, det samme len frem til sin død år 852.

Lenet nævnes som "Walcheren og de nærmeste regioner" og omfattede i nord: Holtland - Overlandi - Scaldis (Schouwen) - Annelandi - Bevelandi (Beveland) og Walcheren.

Lenet fortsætter indenfor slægten hvor en frisergreve Radbod III (Radbodus Frisiae regionis princips) er synlig i området perioden 852-873. Et dokument af Karl den Skaldede af 21. marts 858 nævner en "Ratbodus". I en aftale af juni 860 mellem Karl den Skaldede og Ludvig den Tyske, nævnes en række stormænd "nobilis ac fidelibus laicis", heriblandt "Ratbodus". Senere bliver et barnebarn til Rørik - Sigfred - lensherre perioden 873-889, hvor han i kilderne flere gange optræder som mægler mellem vikingerne og kejseren.

Harald Klaks søn Gudfred samt nevøerne Rørik og Harald, nævnes samtidig og fremadrettet som lensgrever af Dorestad området, kaldet Testrabenti (senere Teisterbant), fra år 839 og frem til år 873. Kilderne meddeler år 860, at "Rørek bestyrede Dorestad og andre grevskaber" - som Teisterbant, Batua og Hamaland.

Kilderne fortæller visere at de Nordfrisiske Øer, øriget ved Jyllands vestkyst kaldet Frisia Minor, var en del af Røriks rige perioden 850-873.

Ludvig den Tyske og Karl den Skaldede indgik forliget om det frisiske område i januar 870 i Nijmegen. Friserriget adskiltes med Maas-floden som en naturlig grænse, hvorved Karl fik den sydlige del og Ludvig den nordlige. Røreks rige deltes og han blev såvel vasal for Karl som for Ludvig.

At Rørik på det tidspunkt var blevet meget magtfuld viser en beretning år 872 i annal Bertiniani, hvor Rørek og broren Rudolf mødtes med kejser Karl i oktober måned ved Rhinen nær Treiectum (Et in Octobrio mense navigio per Mosam usque Treiectum veniens, cum Rorico et Rodulfo Nortmannis). Senere på året mødtes han med Ludvig den Tyske.

Både Rørek og Rudolf dør året efter - på et tidspunkt - hvor rigets udstrækning var maksimalt - et hertugdømme med Rørek som kronvasal under kongerne Karl den Skaldede og Ludvig den Tyske. Et friserrige fra øen Texla og Westergo i nord, over Hamaland, Batua, Kinhem og Teisterbant - grænsende til Stria (Strijen) i syd, samt hele Haralds ørige - Frisia Maritimaeque - med Walcheren, samt Frisia Minor i Vestjylland.

Herefter må tidligere nævnte lensgreve Radbod III (Radbodus) have regeret området Frisia Provincia & Frisia Minor i perioden 873-882. Flere kilder nævner, at normanneren Rollo opererede i det frisiske område år 876 og at denne havde en træfning med en frisisk greve Radbodus ved indsøen Almere. Almere er fjorden eller indsøen mellem Vest- og Midtfrisland.

Fortsættes

Kilde:
Karsten Krambs: Vikingetidens konger, 2009.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #267 skrivet: juni 05, 2012, 11:46 »
Friserne (og påvirkningen af Jylland) - del 5.

Herefter må tidligere nævnte lensgreve Radbod III (Radbodus) have regeret området Frisia Provincia & Frisia Minor i perioden 873-882.

Samtidig bliver et barnebarn til Rørik - Sigfred - lensherre perioden 873-889 i Frisia Maritimaeque, hvor han i kilderne flere gange optræder som mægler mellem vikingerne og kejseren.

Ifølge Annales Vedastini forhandler Sigfred (Sigefridum) - den kristne daner - år 874 på vegne af frankerne (Sigefridum Danum Christianum). Senere år 884 nævnes Sigfred igen som ’den kristne daner’, der var kongen tro og barnebarn af daneren Rørik ((qui nepos fuerat Heorici Dani).

Vi er nu inde i en periode årene 881-900, der for os ’danere’ er historisk interessant og måske kan forklare et videre forløb ca. 100 år senere i Jylland og resten af Danmark.

I hele friserrigets udstrækning blev der i denne periode bygget et antal cirkulære ringborge. På en lille ø syd for Walcheren blev bygget ’Castrum Osburch’, der har en diameter på 260 m og af arkæologerne dateret til 9. årh. På øen Walcheren bygges tre ringborge, ’Domburg’ opført i perioden ca. 881-887 med en diameter på 265 m, ’Middelburg’ opført ca. 884-892 med en diameter på 220 m og ’Oost-Souburg’ fra før år 900 og med en diameter på 144 m. På øen Scaldis (Schouwen) blev år 882 opført ringborgen ’Te Burg’ med en diameter på 200 m og sidst og mod nord på øen Texla (Texel) blev der i Naaldwijk bygget ’Den Burg’ ligeledes med en diameter på 200 m.

Alle ringborgene er placeret indenfor det frisiske område vi kender til, fra kronvasal Røriks grevskaber og af kilderne nu benævnt som Frisia Provincia. Og overraskende nok – placeret i de nordfrisiske øer og på øen Föhr blev bygget ringborgen ’Lembecksburg’ dateret til det 9. årh og med en diameter på 100 m.

Ringborgene er af en enkelt kilde fra år 891 benævnt som »Castella ibi recens facta« og man må gå ud fra, at borgene på det tidspunkt var i funktion.

Den sidste kejser af Karolingerne - Karl den Tykke - blev afsat år 887 og døde år 888. Dermed var Alfdeni-slægtens sidste beskytter og velgører væk - og det blev afslutningen på friserslægtens storhedstid.

En del af regionerne i Frisia Provincia blev nu administreret af grev Eberhard af Hamaland, grev Ricfried af Batua (Betuwe) og grev Gerulf af Texla (Texel). Allerede år 885 fik grev Eberhard titlen "dux Frisia" og år 889 modtog grev Gerulf lengods i Teisterbant (Dorestad). Nævnte grever startede en udrensningsproces mod samtlige frisiske stormænd, der gjorde bittert modstand - og friserriget blev efterfølgende endeligt underlagt det tyske rige.

Hvor blev resterne af Alfdeni-slægten af? - vi ved de var der (Sigefridum, Horich, Gotafrid, Ingvar). Hvorhen gik de i eksil? Vendte de tilbage til deres fædreland ca. 80 år efter, at de blev drevet ud af Sønderjylland år 807?

Resterne af friserriget var Nordfrisland med de nordfrisiske øer og Vestjylland. Arkæologien afslører at f.eks. Tinnumburg på øen Sild (Sylt) stadig var i brug i 900-tallet.

Fortsættes

Kilde:
Karsten Krambs: Vikingetidens konger, 2009.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #268 skrivet: juni 05, 2012, 16:15 »
Og overraskende nok – placeret i de nordfrisiske øer og på øen Föhr blev bygget ringborgen ’Lembecksburg’ dateret til det 9. årh og med en diameter på 100 m.

Her er et billede og information om ringborgen Lembecksburg på øen Föhr.

http://www.borgsum-auf-foehr.de/lembecksburg-a/

http://de.wikipedia.org/wiki/Lembecksburg

Utloggad Vinstorparn

  • Stammis
  • Antal inlägg: 187
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #269 skrivet: juni 05, 2012, 16:19 »
Du gör ett gott arbete Emund Slemme. Tack för det :)

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #270 skrivet: juni 06, 2012, 10:26 »
Friserne (og påvirkningen af Jylland) - del 6.1

Hvor blev resterne af Alfdeni-slægten af? - vi ved de var der (Sigefridum, Horich, Gotafrid, Ingvar). Hvorhen gik de i eksil? Vendte de tilbage til deres fædreland ca. 80 år efter, at de blev drevet ud af Sønderjylland år 807?

Resterne af friserriget var Nordfrisland med de nordfrisiske øer og Vestjylland. Arkæologien afslører at f.eks. Tinnumburg på øen Sild (Sylt) stadig var i brug i 900-tallet..

På et tidspunkt - og før år 807 - blev frisere og sveoner (af mangel på bedre navn) uvenner. En mulig årsag var måske den givtige handel. Det dokumenteres af, at friserne i perioden 834-37 hvert år fik regelmæssigt besøg af vikinger nordfra, der plyndrede Dorestad. Det ligner mere en planlagt kampagne end tilfældige togter. Togtet år 838 led skibbrud, da man løb ind i en storm - i hvilken de fleste druknede. Dorestad hærges igen år 846, 847, 857 og 863.

Togtet år 837 plyndrede ligeledes øen Walcheren, hvor lensgreve Hemming - og bror til Harald Klak - blev dræbt. På stranden ud for ringborgen Domburg har arkæologerne fundet en halsring med en udsmykning, som kun yderligere er fundet i en grav fra Birka. Selv halsringens lukketøj betegnes som særlig østskandinavisk. Yderligere blev der her fundet mere en tusind mønter, hvoraf størsteparten er fra Merovingertiden bestående af angelsaksiske og frisiske sølvmønter - denarer og sceattas - dog flest fra anden halvdel af 700-tallet. Sceattas fundet i Ribe sammenholdt med andre frisiske fund tyder på, at der var en direkte forbindelse mellem Domburg og Ribe i perioden 720-750. På Ribes markedsplads er fundet mere end 160 mønter af en særlig art, der menes slået i Ribe omkring år 720.

Friserne kom fra en ukendt kilde i besiddelse af meget store sølvressourcer, hvoraf de i perioden 720-750, fremstillede tusindvis af egne mønter (sceattas) slået flere steder på den frisiske kyststrækning. Mønterne blev spredt til alle handelsstederne.


Friserne anlagde sidst i 600-tallet en del handels- og håndværksbyer, såsom Quentowic nær Boulogne og Dorestad ved Rhinen. Man anlagde efter en bestemt struktur, en langsgående gade parallelt med en svag højderyg ca. 10-20 m fra et vandløb. På hver side af gaden blev området opdelt i rimelig ens parceller adskilt af gærder og grøfter. Handels- eller produktionsenheden vendte mod gaden, mens den bagerste del af parcellen blev brugt til affaldsdynger. Den væsentligste håndværksproduktion bestod af metalsmykker, glasperler, kamme, tekstiler og jernvarer.

Ribe blev grundlagt årene 704-10 og efterfølgende i perioden 721-22 blev handelspladsen omlagt efter frisernes parcelstruktur.

Fortsættes 6.2

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #271 skrivet: juni 06, 2012, 10:35 »
Friserne (og påvirkningen af Jylland) - del 6.2 (se forudgående afsnit 6.1)

At friserne var til stede i området langs den jyske vadehavskyst, viser 800-tallets frisiske urnegrave og huskonstruktioner af tørvebyggede vægge samt keramik og andre brugsgenstande fra Rhin egnene. Udviklingen af huse med skrå støttestolper indikerer ligeledes den frisiske påvirkning.

Hedeby-området viser tidligt tegn på frisisk tilstedeværelse, hvor Sliaswich eller Sliesthorp - en forløber for Hedeby - viser spor efter handel med produkter fra de vulkanske Eifelbjerge ved Rhinen - og på en tilhørende gravplads er der udgravet frisiske gravtyper.

Men på et tidspunkt sker der ligesom et skift i kulturel påvirkning. På halvøen Schwansen og i Hedebys nabolag findes en hel del krigergrave oftest af typen kammergrave, der tages i brug i 800-tallet. Krigergravene tolkes som en fast udstationeret hærgarnison til beskyttelse af Hedeby. Samtidig rejses en række runesten fra 700-800-tallet i landsdelene fra Skåne, tværs over Sjælland og Fyn til den øverste del af Sønderjylland. Se kortet over runesten.

http://www.vikingetidenskonger.dk/trekanter/trekant-9/

Konkret og ved en fredsslutning og våbenhvile år 811 ved Ejderen møder vi stormændene fra kong Gudfreds side med bl.a. Osfrid med tilnavnet Turdimulo, Warstein, Suomi, Urm, endnu en Osfrid (søn af Helge), Osfrid fra Skåne (de Sconaove), Hebbi og Aowin". Senere hører vi år 813, at sveonerne samlede tropper og drev friserslægten ud af Sønderjylland.

Kan vi tillade os at sætte lighedstegn mellem det kulturelle skift - og et skift fra frisere til sveoner?

Dokumenteret er det, at den svenske Olaf-æt med sønnerne Gurd og Gnupa og sønnesøn Sigtryk regerede i Hedeby-området og nærmeste landskaber, fra lidt før år 900 og indtil ca. 950. Var det blot en fortsættelse af et langt forløb helt tilbage til Erik den Ældres tid og overtagelse af magten år 814? Meget tyder på det.


Det frisiske riges sammenbrud år 888 er kronologisk ikke langt fra Gorm den Gamles levetid, der af forskerne er anslået til perioden 908-958. Gorms far må ud fra dette skøn ha’ levet i tiden ca. 882-940. Jeg stiller spørgsmålet igen -

Vendte Alfdeni-slægten tilbage til deres fædreland ca. 80 år efter, at de blev drevet ud af Sønderjylland år 807? Det er jeg ret sikker på.

Det skal lige nævnes, at Harald Blåtand ca. år 981 byggede en række cirkulære ringborge - Trelleborge - der indeholdt huse bygget med konstruktionsprincippet skrå støttestolper.

Hermed slut på min beretning om Gorm den Gamles Saga.

Kilde:
Karsten Krambs: Vikingetidens konger, 2009.

Utloggad Vetgirig

  • Gode
  • Antal inlägg: 2 470
  • Skåning, naturaliserad Norrlänning, orienterare
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #272 skrivet: juni 06, 2012, 11:26 »
Emund Slemme!
 :D ;D :D ;D :D ;D :D ;D
Amatör! Skåning i Norrland!

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #273 skrivet: juni 06, 2012, 14:20 »
Mine tanker om Jellinganlæggets mening og betydning har ikke udviklet sig siden mine sidste bidrag, men et væsentligt spørgsmål står tilbage, nemlig : Ou est la femme, altså min kone – i denne historie ?
Jeg er ked af at måtte sige det, men min kone er temmelig ligeglad med denne sag, som ellers har optaget mig meget.
I andre spørgsmål har hun været entusiastisk ved min side – eller foran mig. Sammen stod vi, da det drejede sig om Giscard d’Estaings køb af slottet her i nabokommunen. Sammen stod vi også, da jeg og andre på Wikipedia kvalte løgnehistorien om Christian 10’s jødestjerne under besættelsen.
Men i spørgsmålet om Danmarks eventuelle kristning ad østlige kanaler, ryster min kone koldt på hovedet : “ Kan det ikke være hip som hap, siger hun, om det var idioter fra øst eller fra vest som kristnede Danmark ? “ 
Efter min mening, mangler hun sans for nuancer i teologiske spørgsmål ! Ganske vist bliver hun positivt interesseret, når jeg doktoralt forklarer, at katolikkerne har forvansket historien og destrueret kildemateriale. Men når hun erindrer sig, at modparten ikke var oplyste humanister, men andre “reaktionære“ kristne, så mister hun interessen.
Men min kones anarkistiske antiklerikalisme, kaster lys over en side af sagen, som jeg måske ikke ville have opdaget uden hende : Nemlig at de moderne humanister kan være ligeså villige, og ligeså effektive, til at forvanske historien, som alle de religiøst troende, der forhen sad på medieapparatet.
Jeg havde allerede bemærket, at når jeg talte med matematikere om Jellingpalisaden, så opfordrede de mig til at begrænse mine hypoteser – til det matematiske. Vi skulle altså foregive, at Jellingpalisadens designer var “rent“ matematisk interesseret !
Det hænger sammen med moderne ateisters tro på, at hele religionshistorien er en stor fejltagelse – for ikke at sige : en stor vildledning af befolkningen. Hvilket jo igen hænger sammen med deres tro på, at moderne humanisme og videnskab, er en slags endegyldig opklaring på historiens fejltagelser.
Enhver må naturligvis blive salig i sin tro… men – ikke min kone ! Hende vil jeg have omvendt – og derfor skriver jeg dette indlæg !

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #274 skrivet: juni 06, 2012, 17:14 »
Jeg havde allerede bemærket, at når jeg talte med matematikere om Jellingpalisaden, så opfordrede de mig til at begrænse mine hypoteser – til det matematiske.

Enhver må naturligvis blive salig i sin tro… men – ikke min kone ! Hende vil jeg have omvendt – og derfor skriver jeg dette indlæg !

Jamen Mio; Så omvend du blot konen - hvis du kan  :)  Sværere bliver det nok med mig - jeg er evig fortabt.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #275 skrivet: juni 06, 2012, 23:54 »
Citat: Sven lagman – Svar #25 skrivet: mars 22, 2011, 21:20 »Pallisaden har man nu säkerställt på en mängd platser varav tre hörn. Den bildar en romb med fyra lika långa sidor, vardera på 360 meters längd. Plankorna är ordentligt tjocka, kanske 15-20 cm. Området som inhägnats har helt enkelt varit enormt stort.

## # Svar: Midt i noget helt andet kom jeg i tanker om Jelling-palisadens længde på 360 meter pr side. På museet i Jelling ses flere trelleborge optegnet op, og deres diameter kan divideres med 60/120 meter. Aggersborg 240 meter, Hobro og Fyrkat 120 meter.
Men vi har vel ikke belæg for "meter" længere end fra 1700-tallet.

Citat: Sven lagman –  Svar #39 skrivet: mars 25, 2011, 12:30 »
Genom giftermål med Tova, dotter till obodriternas kung den mäktige och kristne Mistivoj, lade Harald grunden för sin maktposition. Till skillnad från andra menar jag att han har döpt sig nere hos Mistivoj före bröllopet, inte i Danmark. Detta kan förklara varför vi i Danmark inte känner den tyske biskop som döpte honom, Poppo.
### Svar: Michael Gelting har identificeret ham som Folkmar, der var højre hånd for ærkebiskoppen i Køln.

 8)


Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #276 skrivet: juni 07, 2012, 09:32 »
Bornholm, datidens måleenheder var vel knyttede til de naturlige menneskelige mål: favn, fod og tomme. Desuden har man vel altid haft en forestilling om et imponerende idealmenneske som havde garderhøjde. Sådan et menneske, med en højde på to meter, har en favnelængde på 2 meter, tager skridt på 1 meter, har en fod på omtrent 30 cm og en tommelfingertykkelse på omtrent  28 mm. Derfor falder måleenheder fra oldtid og nutid sammen - nogle gange.
Husene her på egnen er hyppigt 3-400 år gamle, men når man måler murtykkelser finder man 50, 60, 70 cm og for de allerældste 100 cm. Spærene er sat med 1 m. mellemrum - også de, der er tømrede før den franske revolution.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #277 skrivet: juni 07, 2012, 11:24 »
Men vi har vel ikke belæg for "meter" længere end fra 1700-tallet.

Alt hvad jeg har læst i de kontinentale kilder angiver gerne måleenheder i mil, baseret på den romerske mil.

1 millia passuum = 1 milliarium = 8 stadia = 1000 passus = c.1475 m. (Et skridt var 5 fod, og længden af 1 milliarium bliver da 5000 fod = 1,48 km). En romersk mil bestod af 1000 dobbeltskridt.

Jeg mener at ringborgene er bygget efter denne måleenhed. Diameteren på ringborgene, både i Holland som i Danmark er i nogle kilder angivet ved middeldiameter, andre ved enten yder- eller inderdiameter. Derfor en vis variation i informationerne. Kan være at pallisadeværket i Jelling er bygget efter samme måleenhed?


Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #278 skrivet: juni 07, 2012, 13:46 »
Plankorna är ordentligt tjocka, kanske 15-20 cm. Området som inhägnats har helt enkelt varit enormt stort

Beretningen om Alfdeni-slægten og friserne bygger helt og holdent på verificerbart kildemateriale.

Men efterfølgende er der frihed til at reflektere lidt over tilstanden fra friserrigets kollaps år 888 og indtil Jelling monumentet blev opført.

Der er ingen tvivl om at Alfdeni-slægten - som frisiske lensgrever bl.a. i Dorestad - var ekstremt velhavende. Vi hører gennem årene, at forskellige slægtsmedlemmer tog rundt i regionerne på skatteopkrævning. Ligeledes måtte handelsfolket betale gebyr pr standplads - og der blev indført toldbestemmelser, hvor enhver købmand fra nord skulle betale en afgift på 10 % for deres last ved anløb af Dorestad.

Alfdeni-slægtens flåde nævnes flere stedet i størrelser som 200 og 300 skibe (her bør tages et vist generelt forbehold for annalernes antal af skibe) og selv Karolingerne havde stor respekt for slægtens magtapparat.

Hvis vi forestilles os denne slægt i opbrud grundet nye tider, hvor man er tvunget til at søge mod mere sikre regioner, medbringes i skibene - udover personer - også fysiske mængder af værdier, herunder sølv.

Det kan undre at Harald Blåtands Jelling ikke har eksisteret gennem længere tid, men blev opført ret pludseligt og var i brug relativt kort tid.

Det kan samtidig vække forundring at samme Harald slår mønter af korstypen længe før møntreformer og landskabslove indføres. Hvor fik han den ide fra?

Det er gennem analyser fastslået at korsmønterne er slået af sølv, der er rent genbrug. Jens Christian Moesgaard refererer, ”at noget mindede om sølvet fra det islamiske Centralasien, andet var temmelig blandet, noget kunne være europæisk. Alt i alt tyder det på, at man blot har brugt det forhåndenværende sølv ved at nedsmelte gamle mønter og smykker”. Til info for ’Bornholm’ er der fundet mange korsmønter i de slaviske områder.

Hvordan fik Harald råd til at bygge alle Trelleborgene, samt i øvrigt resten af de mange kendte bygningsværker?

Både ’Odinkarr’ og ’Bornholm’ nævner, at der tidligt har været - måske flere - trækirker i Jelling. Ja da, ikke overraskende, da friserslægten var kristnet.

Palisadeværket. Hvis en slægt fortrænges fra Sønderjylland, og 80 år senere igen må flygte fra friserriget for igen at slå sig ned i Midtjylland - ville den nok beskytte sig af en kraftig palisade?

Kunne slægten overhovedet bare slå sig ned i Midtjylland? Nok ikke uden en form for indgået alliance med områdets magthavere. Alliancer byggede på giftermål. Var Gorms hustru Thyra en sådan alliance?

Er de store gravhøje og skibssætningen til ære for Thyra – måske kongedatter af sveaslægten?


Mange reflekterende spørgsmål jeg ikke selv kender svarene på.

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #279 skrivet: juni 07, 2012, 21:49 »
Hvis en slægt fortrænges fra Sønderjylland, og 80 år senere igen må flygte fra friserriget for igen at slå sig ned i Midtjylland - ville den nok beskytte sig af en kraftig palisade?

Under et borgseminar fik jeg i går at vide, at man ikke regner anlægget for at have været befæstet. Palisaden var ikke styrket med hverken vold, jord eller træstammer til at holde dem på plads. Der var altså nærmere tale om et hegn, som folk ikke ville gennembryde, evt fordi de vidste at det var et vigtigt minde.