Författare Ämne: Harald blåtands gård hittat  (läst 92799 gånger)

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #80 skrivet: december 11, 2011, 17:53 »
Hvor leste du dette utsagn?

Jeg ser at han har studert runer og runologi i 40 år. Jeg forstår at hans analyse av Vissinge-stenen er relevant. Derfor er hans spørsmål åpenbart berettiget, uansett.

Jeg har mødt hans personlige tolkninger og kommentarer på websider en del år, og du vil også se på hans egne sider om enkelt-sten i det fremsendte link, at der ofte er en respektløs kommentar til den forsker, som udtrykker konsensus.

Hvorfor forstår du, at hans analyse er relevant?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #81 skrivet: december 11, 2011, 17:55 »
Jeg har set lidt på selve indholdet af sitet.

Her behandles bl.a. Glavendrup runestenen sprogligt / analytisk.

Eksempelvis mener sitet at þægn & drængR begge bør oversættes med ’ung mand’ eller ’dreng’ og giver en række eksempler med henvisning til forskellige tekster på danske runesten. Her vises et par eksempler -

Citat från:  "sitet"
Dr 115 ’harða góðan þegn’ oversættes til => har det godt dreng
Dr 127 ’harða góðan dræng’ oversættes til => har det godt dreng

Argumentationen er en deling af harða til => ’har ða’, der så skulle give meningen ’har det’.

Nyere nordisk forskning peger ellers på, at appellativet harþa er et symbol uden reel sproglig betydning som knytter sig til en (eller flere) dansk vikingekonge og er benævnelsen for et broderskab "felag" (Carl Löfving).

Þægn => thegn, thane, þiagnaR (flertal) er normalt i betydningen fribåren eller kongelig "herre" i forskellige sammenhæng.

drængR => drængiaR (flertal), ung mand, væbner, normalt i betydningen både fribåren eller kongelig i forskellige sammenhæng.

goðan => epitetet goþan, goðr, goþa, goþi, indikerer en form for klasse-relation. Knytter sig til et navneord.



Sitet mener at begrebet 'har det godt dreng' skal sammenlignes med - dansk: hvil i fred, engelsk: rest in peace; tysk: Ruhe in Frieden.


Karl Martin Nielsen (1945) behandler þægn & drængR i artiklen "Var thegnerne og drengene kongelige hirdmænd?" Forfatteren argumenterer for at drængiaR var betegnelsen for medlemmer af en organisation, et broderskab af hirdmænd eller vikinger. K. M. Nielsen mener det er sandsynligt at adjektivet goþr har samme betydning hvad enten der står faþur sin, þægn goþan eller faþur sin goþan.

Svend Aakjær (1927-28) opfatter þægn & drængR som betegnelser for rangklasser.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #82 skrivet: december 11, 2011, 18:58 »

Degn/thegn och djäknar är två lite olika titlar på unga män. I gamla dagar hade man s.k. jul-djäknar och jul-degnar - typ 'stärngossar' eller 'julbockar' - som åkte ikring i bygderna under förjulen.
 
Den ena kategorin räknades som strået högre än den andra. Man kan alltså uppfatta en ålders-skillnad dom emellan, vilket ger ett motiv för 'rang'.

I ett feodal-system ville t.ex. lensherrens/lensmannens drengar (tjänstemän) indelas i thegn och djäkn. I England-Danmark blev "Thegn" sålunda ett ämbete, medan man i Sverige-Finland använde "Djäkn". Kungens slottsförvalatare kunde alltså bliva Slottsdjäkn. Sen kunde man kalla skattmasarna för djäknar.
Djäkn är knuten till en funktion också. En av Norges sista vikingkungar som hyllade dom gamla traditionerna kallades Sigurd "Slembedjakn" Magnusson (kung år 1100). 

Innan den tid hade man drängar av olikt slag - som djaknar, dägnar, dragoner, junkarar och fanjunkare. Med reservation för ordningsföljden. En tradition som fortfarande markerar den gamla folk-kulturen är firandet av Stav-fan och hans stalledrängar på Staffansdagen. Om jag inte minns fel brukar den firas 1. juldagen (25/12).

I det här fallet var alltså amatör-runologen ganska professionell.  ;D
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #83 skrivet: december 11, 2011, 19:08 »

Hvorfor forstår du, at hans analyse er relevant?

Jeg formoder at du uansett runologi har oppfattet att spørsmålet er berettiget.

Denne ny-tolkning er mæget konkret och mæget præcis og kan derfor besvares mæget enkelt og præcist - av en profesjonell. Av den enkle årsak er denne analysen direkte relevant.

Eller mener du att spørgsmålet helst ikke skal stilles? Kan det kanske tænkes att 10 minutters innsats må anses att belaste musæets kapacitæter på en alldeles urimelig måte?



“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #84 skrivet: december 11, 2011, 20:03 »
I gamla dagar . . . .
I ett feodal-system ville t.ex. lensherrens/lensmannens . . . .
Innan den tid hade man drängar av olikt slag - som djaknar, dägnar, dragoner, junkarar och fanjunkare. . . . .

Du tager vidst lidt fejl af tiden !!!!!! Al din argumentation er relateret til middelalderen - men når jeg taler om thegn & dreng er vi tilbage i 900-1000 tallet. Dine eksempler er irrelevante.


Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #85 skrivet: december 11, 2011, 20:06 »
Jeg formoder at du uansett runologi har oppfattet att spørsmålet er berettiget.

Denne ny-tolkning er meget konkret och meget præcis og kan derfor besvares meget enkelt og præcist - av en profesjonell. Av den enkle årsak er denne analysen direkte relevant.

Eller mener du att spørgsmålet helst ikke skal stilles? Kan det kanske tænkes att 10 minutters innsats må anses att belaste museets kapaciteter på en alldeles urimelig måte?

Du skrev: "Jeg forstår at hans analyse av Vissinge-stenen er relevant." og konkluderede: "Derfor er hans spørsmål åpenbart berettiget, uansett."

Derfor spurgte jeg: "Hvorfor forstår du, at hans analyse (af Vissingestenen) er relevant?" Jeg kan ikke se nogen i dine indlæg eller links, der hævder, at hans Vissinge-analyse er relevant - andet end dig selv.

Lisbeth Imer korrigerer ham og undgår helt en diskussion på Nationalmuseets hjemmeside, og det vil du bl.a. forstå, når du læser hans brevveksling om en tolkning fra professor Henrik Williams fra Uppsala Universitet sidst på denne side om Narsaq fra Schleus webside:
http://www.schleugerhard.com/gr-76-narsaq-1/

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #86 skrivet: december 11, 2011, 20:16 »
Emund,

Den kulturkonservativa Sigurd "Slembe-djâkn" var kung över norra Norge under 1130-talet, intill han dog 1134. På 1300-talet kallades Gripsholms slottsfogde för "djäkne".

Dom ord/titlar vi talar om har alltså en rot i vikingarnas kultur. Julfirandet likaså. Att här finns en språklig kontinuitet mellan 1000-talet och 1500-talet är det väl ingen tvekan om?   
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #87 skrivet: december 11, 2011, 20:37 »
Troels,

Jeg har allerede begrunnet hvorfor spørsmålet er relevant. Vad akademisk kiv eller kævl denne mannen har forøvrigt er jo saken fullstendigt uvedkommende.

Som sagt - hans analyse av runstenen i Vising taler for seg selv. Vad jeg har yttret meg om er analysens/spøsmålets precisjonsnivå. Spørsmålet er tydlig begrunnet og fortjener naturligvis ett svar. Men - det fikk hverken han eler vi andre.

Du må gjerne hjelpe til att få spørsmålene besvart. Men ytterligere anfektelser om mannens moralske ferdigheter, sociale status eller faglige karriære er - som Sven ofte har påpket - irrelevant. Tova er en mystisk skikkelse i dansk historia - og allt jeg har bedt om er en faktabasert avklaring.

Da holder det ikke å avvise spørsmålet med en hoderystende professor i Uppsala.  :lol: 

Forøvrigt har jeg begrunnet temaets relevans allerede. Håper du kan forholde deg till dem:
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg44004.html#msg44004

   
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #88 skrivet: december 11, 2011, 21:24 »
Boreas

Jeg har overhovedet ikke diskuteret spørgsmålet om Harald Blåtands Tove, da Sven allerede har givet det mulige svar. Jeg har blot påpeget, at du i diskussionen fastholdt "Lägg gärna märke till att det nu dykt upp danska forskare som börjat betvivla Vissinge-stenens datering" og "I våra dagar kan alltså expertisen vara betydligt mer precisa i sina analyse" til trods for, at der alene var tale om en tilfældig amatørs udtalelse på internettet, som du øjensynligt slet ikke havde undersøgt baggrunden for.

Jeg er selv amatør, så ikke et ondt ord om dem - hvis de erkender deres rolle i forhold til de professionelle forskere.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #89 skrivet: december 12, 2011, 11:31 »
For at forny denne diskussion, der jo oprindelig drejede sig om kristendommens ankomst til Danmark, vil jeg foreslå, at Jellingpalissadens form antyder, at bygherren, eller arkitekten, kunne være påvirket af Pythagoræisk kult. Så vidt jeg ved, er denne kult dokumenteret hos en engelsk konge i 900-tallet.
Jeg ved at pythagoræisme udløser hidsige diskussioner hos religionshistorikere, men jeg håber at arkæologibloggere vil forholde sig roligt (calm in english) til emnet. Vort samfund har opbygget en myte om en nordisk kristendom, der kun har gennemgået en eneste betydningsfuld ændring, nemlig reformationen. Det billede holder vist ikke. Kristendommen har i perioder været meget tæt knyttet til hellenistiske retninger.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #90 skrivet: december 14, 2011, 12:19 »
Jeg har anskaffet en ny bog udgivet af Museum Sønderjylland & Arkæologi Haderslev, sammenholdt og forfattet af Anne Birgitte Sørensen. Titlen er Østergård, vikingetid & middelalder. Bogen er udgivet i 2011, er på mere end 600 sider og behandler særdeles grundigt tidlige huskonstruktioner og typer i Sønderjylland og i særdeleshed ved Østergård i landsbyen Hyrup.

I kapitel 4.1 side 74 behandles trelleborghuse og deres oprindelse.

Citat från: bogen
Indledningen fortæller, at der er vanskeligt at sige, hvor skikken med at anvende skrå støttestolper er opstået. Muligvis er det sket i det hollandske eller tyske område (Ethelberg 2003). De tidligst kendte huse med skrå støttestolper er uden indre, tagbærende stolper. De kendes fra Westfalen fra begyndelsen af 6. årh. (Reichmann 1982). Fra Holland og det frisiske område er huse med skrå støttestolper almindelige fra midten af 7. årh. (Waterbolk 1982). Fra samme område kendes de lidt yngre huse fra 700-tallet og 800-tallet af H.T. Waterbolks type Odoorn C, som trelleborghusene synes at være nært beslægtede med (Waterbolk 1995). Endelig skal et byhus fra Hedeby med ydre skråstivere nævnes. Det er dendrokronologisk dateret til at være opført i 874 eller kort derefter (Schietzel 1984, Schultze 2008).

//karsten

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #91 skrivet: december 18, 2011, 17:17 »
Nu betvivlas även ett (eventuellt) äktenskap med "en obotrittisk prinsessa" kallad "Tuva". En kritisk genomgång av runstenen från Vissing tyder på att texten inte är präglat under Harald Blåtands tid - men flera decennier senare.

http://runer-moenter.natmus.dk/harald-blatands-kones-runesten-i-sdr-vissing/

Boreas; Jeg har lagt min egen reflektering og svar ind på Lisbeth Imers informationsside (brug linket). Som du vil se deler jeg ikke din tvivl.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #92 skrivet: december 19, 2011, 23:11 »
Boreas

Jeg har overhovedet ikke diskuteret spørgsmålet om Harald Blåtands Tove, da Sven allerede har givet det mulige svar. Jeg har blot påpeget, at du i diskussionen fastholdt "Lägg gärna märke till att det nu dykt upp danska forskare som börjat betvivla Vissinge-stenens datering" og "I våra dagar kan alltså expertisen vara betydligt mer precisa i sina analyse" til trods for, at der alene var tale om en tilfældig amatørs udtalelse på internettet, som du øjensynligt slet ikke havde undersøgt baggrunden for.

Jeg er selv amatør, så ikke et ondt ord om dem - hvis de erkender deres rolle i forhold til de professionelle forskere.

Aha. Jeg uttrykte meg tydligvis unøyaktig, hvorfor man får beklage. Jeg burde skrevet "Vissingestenens relevans"- ikke "datering". Jeg tenkte naturligvis på professor Niels Lund tanker om Harald Blåtands gören og laden (link heroven).

Vad gjelder "runologens økende kompetance og præcision" så står det naturligivis vedlag. Analyserne av og debatten omkring Kensington-steinen kan kanske anskueliggjøre hvad jeg sikter till: Dagens runologer kan i allmenhet si noe om ændringer i skriftstyper OG skrivemåter fra det ene hundreåret till det andre. Att man kan spore endringer i 'grafikk' og/eller 'gramatik' för og etter år 1000 burde iofs. ikke overrraske noen.

Att denne tyske-estniske amatør er insatt i disse detaljer vises tydelig av hans spørsmål. Spørsmålet er alltså kvalifisert - og krever derfor ett svar. Så enkelt er det. Att nasjonalmuseets fullgasjerte doktorand ikke tar seg tid till en faglig anayse/vurdering kan alltså ses på som en forsömmelse. Det besvarer ihvertfall ikke spørsmålet.
 
Engasjerte amatører og dito formidlere er naturligvis de beste venner enhver profesjon kan ha. Hvem andre reflekterer en process av forskning og kommunikasjon - mellom de profesjonelle og deres oppdragsgivere - alltså 'allmenheten'? I beste fall kan sogar den bolde frivillighet bringe historien ett stykke videre, jmfr. tråden om Olav den Helliges fødested...

 
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #93 skrivet: december 19, 2011, 23:42 »
Boreas; Jeg har lagt min egen reflektering og svar ind på Lisbeth Imers informationsside (brug linket). Som du vil se deler jeg ikke din tvivl.

Emund,

Det er ingensomhelst tvivl om att Harald kunde ha gift sej med en dotter av en vendisk hertig, typ Miezko. Det er heller ingen tvivl om att både Miesko og Bleslav fikk kongetitler såsnart de allierede seg med det tyske kejserdømme og den hellige romerske kirke, hvis gud gav dem myndighet att utpeke (nye) adelsmenn og 'krone' sine (lojale) herskere till 'konger'. Det berører imidlertid ikke spørsmålet om runesteinenes runologi og datering.

Forøvrig er det intressant å se hvor nære de gamle limes man finner trelleborg-lignende anlæg, såvel som de stolpehuse vi kenner fra trelleborgene. Når man på 800-tallet anlegger "Husabyer" i Skandinavia finns det allerede liknende kasserner sør om Danevirke. Husum og Husaby i Sleswig-Holstein, f.eks, er muligens spor etter de kræfter som sto imot frankernes 30-årskrig mot saxere og skandinaver, under Karl den Store...

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Frankish_Empire_481_to_814-en.svg
http://www.emersonkent.com/map_archive/europe_charlemagne_814.htm
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #94 skrivet: december 20, 2011, 21:02 »
Emund,

Som du nu kjenner til er Haralds sølvmynter IKKE lavet av nytt sølv fra tyske gruver, men tvertimot av vendisk/arabisk opprinnelse. Haralds tillgang på sølv hvilte alltså på væringene og de gamle handelsrutene i øst. Når man dessvidere kikker på Haralds valg av motiver er det svært att se tegn till kristendom. Motivet er tydligvis hentet fra de antike idealer kallt 'hedendom'. Den ene sidens figur kan sogar relateres direkte till "Orme-gudinnen" fra Smiss på Gotland. Derimot kan mynten forklare hvorfor Harald også omtales dom "Harald Gode Gormsson". 

http://runer-moenter.natmus.dk/nyt-fund-af-harald-blatandm%C3%B8nt-i-rahede-ved-ribe/

I Fagrskinnas saga om Håkon Jarl beskrives den gamle konflikten mellom skandinavere og "frankere". På Håkons tid blir den 'saxiske hertig' Otto kejser, hvoretter han vill angripe Harald og underlegge seg Danmark. Planen er en gammel drøm helt fra romertiden - eftersom Kongen av Danmark ansås som den mektigste blant fystene som stod mot de romerske kejsere och deres katolske arvtagere. Med makt om Danmarks trone kunne naturligvis ett forenet Europa enkelt isolere og undertvinge seg det övriga Skanadinavia. Propagandan man nu benyttet var att "kristendommen (skulle) spredes like till verdens yttergrenser" (Adam). Situasonen før Otto's kampanje var forøvrig lik grensene etter Karl d. store:

http://en.wikipedia.org/wiki/File:HRR_10Jh.jpg

I tradisjonen etter Lodbrog-alliansen tar Håkon Jarl ut "en halvdel av den norske leidangen" og stevner till Danmark for å bidra till forsvaret av "Danevirket og dets porter" - under det berömte ravnebanner. På den andre siden befinner alltså Otto og Burislav seg, sammen med bl.a. konvertitten Mietzko og renegaten Olav Trygvasson. Sisstnemte påstås ha spillt en central rolle i angrepet. Etter flere mislykkede angrep var Otto i ferd med å resignere kampanjen da Tryggvasson i spidsen for de vendiske jomsvikinger finner ett ett hull i forsvaret...
   
Da virket brister følger en dansk-norsk retrett nordefter Jylland, intill Otto kaster sitt spyd i Limfjorden og deklarerer att allt land nord om Rhinen nå hører kejserdømmet till. Harald har tatt tillflukt på en en øy i Limfjorden, hvorfra han får be om nåde for sitt liv og sitt folk - hvoretter han mottar Herrens nåde og dåp fra biskop Poppos kalkvite hånd. Slik ble Harald kristnet, iflg. Håkon Håkonssons foretrukne historiebok:

http://www.septentrionalia.net/etexts/fagrskinna.pdf

“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #95 skrivet: december 20, 2011, 22:00 »
Etter fredsslutningen ved Limfjorden reiser Håkon Jarl till Sverige, hvor han dadler hallender og skåninger for mangelen på lojalitet og støtte til Danmarks skjæbnekamp. Derefter reiser han østerud for att hedre Aserne, bl.a. ved å bidra till ett større blot i østre Gøtaland. Det er etter dette att skalden Einar Skålaglam dikter strofen om "den gode landstyreren" som gjorde "at hovene ble hedret som før" og "folket igjen kunne oppleve gode år-ringer" - alltså arbeide i fred, høste i frhet og feire efter traditionerne, uten fortrykk.

Etter flukten blir Harald tvunget till en leidang mot Norge. Denne ble imidlertid symbolsk, Fagrskinna fastslår att "hele Norge  (inkl. Viken ned till Gautelven) lydde Håkon Jarl". Man kan alltså se Håkon Jarls alliance med svenskekongen som det første forsøk på att begrense kejservældet till søndre side av Øresund og Skagerak.

Efter underkastelsen får Harald i oppgave att finne en ordning for Jomsborg. Man kommer till å trenge en stor og bevæpnet kristen leidang for å ta makten over de havstykker som skiller Europa fra Skandinavia - og angripe Sverige og/eller Norge. Mobiliceringen blev støttet av de vendiske fyrstene Burislav og Miezko. Som en del av den nye alliance gifter Haralds datter Thyra seg med Miezko mens kongens kronprins, Svein, formæles med Burislevis datter Gunnhild. Dette er allt utførlig beskrevet, men her finnes intet ett ord om noen Tuva.

I flg. Fagrskinna reiser Harald selv till Jomsborg. Her organiseres en leidang som samles med den danske, ledet av Svein T. ved Sjælland. Herfra vil Svein T. dra mot England, men jomsvikingene overprøver kronsprinsen og styrer mot Norge, for å avlive den "hedenske hund" på drottsætet i Tronhjæm. Den norske leidangen er imidlertid fullt mobilisert da jomsvikingene ankommer og etter slaget i Hjørundavåg er den første kristne ledingsflåte satt ut av spill. Når Harald Gormsson så dør kan Svein mobilisere till ny motstand mot kejsermakten, i forening med Håkon av Norge, Olof i Uppsala og vendiske partisaner. Dermed blir nordmennene igjen Danmarks nærmeste allierede igjen, intill Olav Tryggvason lykkedes å bygge opp en ny, kristen leidang i England som i 994 kunde overlumple Håkon Jarl og kuppe makten i Norge. 

Sjekker vi nu årstallene bakefter for blir man i tvivl om tidspunktet for Otto IIs angrep på Danevirket. Inden ett slikt angrep var Otto II nødt til å underlegge seg de omnevnte vendiske fyrster, hvilket krevde ett antal kampanjer i årene 974-78. Under tiden blev det oppstand i selve Tyskland i årene 977-978. Så var det Frankrike, hvor man fikk en fred så sent som 980. Den endelige alliance med Burisleiv og Miezko kom heller ikke i stand FØR 980. Nå først kunne Otto puste ut, samle trådene og blikke mot "den opprørske danske kong Harald".

http://en.wikipedia.org/wiki/War_of_the_Three_Henries_(977-978)

“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #96 skrivet: december 20, 2011, 22:01 »
Når Otto kaster lansen i Limfjorden er vi alltså inne på 980-tallet, hvilket stemmer med de norrørnne kildene. Tre år efter seieren tar alltså Jomsvikingene av sted till Norge. I følge Saxo er Harald Gormsson ennå i live. Slaget ved Hjørundavåg anser man har skedd år 985 eller 986. Haralds død burde være omtrent samtidig, eftersom han sies ha levd ca. tre år efter nederlaget ved Limfjorden. Etter dette sitter Håkon Jarl i mak som herre av Norge, intill Tryggvasson plutselig stormer over havet med den nye, kristne ledingen, senhøstes 994, knappt 32 år gammel...

Når Otto invaderer Danmark er alltså Miezko i fiendskap med kongen av Danmark. Etter freden i Limfjorden blev det lavet en ordning med de vendiske fyrster, der Haralds eldste datter og søn giftet seg till Miezkos sön respektive Burisleivs datter. Dernest redet de ut makten over de gamle syd-danske besittelser, fra Billung til Danevig, der Jomsborg blev fellespunkt for en ny kristen leding. Dette gir ett tidsforløp som betinger at Otto's invasjon foregår - med Burisleivs, Miezkos og Olav Trygvassons hjælp - omkring 982. Det passer med tidforløpet i Fagerskinna, der forfølgelsen av de hedenske norrmænd ender på Møre-kysten i 985 eller 986.
 
Men det er fortsatt en gåte at Miezkos skulle hatt en datter som kildene ellers ikke nevner, som i årene mellom Haralds nederlag og hans død - ca. 982 till ca. 986 - skulle ha blitt dronning av Danmark. I vilken hensikt skulle den gamle Gormssøn holde bryllup, side om side med sin datter, sin søn og sin kronprins?

http://en.wikipedia.org/wiki/Otto_II,_Holy_Roman_Emperor
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #97 skrivet: december 21, 2011, 17:42 »
Boreas;

Det er mange ord, du har fået samlet. Jeg tror du har fået sammenblandet et par personer i galleriet. Abodritterfyrsten Mistivoi er far til Tove (runesten Sdr. Vissing), der gifter sig med Harald Blåtand.

Mieszko I (*925/31 †992) er en slavisk hersker og stifter af Polen. Mieszko Is rige grænsede i dennes regeringstid endnu ikke ud mod Østersøkysten. Det slaviske folk - "Wolinianie" - beboede øen Wolin ved Szczecin-fjorden og stammen blev år 967 besejret af Mieszko, men fik lov at opretholde deres selvstændighed i hele hans regeringstid. Sønnen Boleslaw Is (*967 †1025) rige – derimod - grænsede ca. år 1000 mod Østersøen – fra øen Reune (Rügen) til byen Gyddanyzc (Gdansk).

Ifølge kilden Thietmar af Merseburg sejrer Otto II over Harald Blåtand og Håkon Jarl året 974 - og der skal gå næsten 10 år (982-83) før Hedeby igen kommer under dansk herredømme. Det er en rigtig god historie med Otto II, der kaster et spyd i Limfjorden, men den er ikke verificeret af danske forskere. Hans tropper kom næppe så langt op i Jylland.

På Nationalmuseets blog er der kommet endnu et par indlæg med links, som du bør studere nærmere.

http://runer-moenter.natmus.dk/harald-blatands-kones-runesten-i-sdr-vissing/

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #98 skrivet: december 22, 2011, 10:35 »
Det slaviske folk - "Wolinianie" - beboede øen Wolin ved Szczecin-fjorden . . . .

Se link:

http://en.wikipedia.org/wiki/Wolinians

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #99 skrivet: december 26, 2011, 11:45 »
 Jeg har et par bemærkninger om diskussionen : Til de sidste udvekslinger vil jeg sige, at der jo godt kan være en væsentlig fejl i et argument, uden at det derfor er bevist at hypotesen er forkert. Desuden har jeg altid forståelse for folk, der udforsker hidtil uprøvede muligheder. Om en tidligere udveksling mellem Sven og Emund, vil jeg lige sige, at man kan nævne, at man har skrevet en bog og at denne bog findes på biblioteket uden derfor at ville sige andet, end at ens argumenter findes offentligt tilgængelige og med flere detaljer end det er muligt at anføre på et forum.

Men da diskussionerne i flere tilfælde har været dansk-svenske, har det mindet mig om at den allerældste litteratur om skandinaviske forhold indeholder en sådan diskussion. Jeg tænker på Beowulf (en svensker) og specielt på heltens diskussion med Unferth (en dansker) :
 
From where he crouched at the king’s feet,
Unferth, a son of Ecglaf’s spoke
contrary words. Beowulf’s coming,
his sea-braving, made him sick with envy :
he could not brook or abide the fact
that anyone else alive under heaven
might enjoy greater regard than he did :
…..
« This time you will be worsted ; no one has ever
outlasted an entire night against Grendel. «

Beowulf, Ecgtheow’s son, replied :
« Well, friend Unferth, you have had your say
about Breca and me. But it was mostly beer
that was doing the talking. The truth is this :
…..

Tilsidst tilbyder dronning Wealhtheow ham et venskabsbæger :

….He accepted the cup,
a daunting man, dangerous in action
and eager for it always. He addressed Wealtheow ;
Beowulf, son of Ecgteow, said :

« I had a fixed purpose when I put to sea.
As I sat in the boat with my band of men,
I meant to perform to the uttermost
what your people wanted or perish in the attempt,
in the fiends clutches. And I shall fulfil that purpose,
prove myself with a proud deed
or meet my death here in the mead-hall. »

This formal boast by Beowulf the Geat
pleased the lady well and she went to sit
by Hrothgar, regal and arrayed with gold.

Then it was like old times in the echoing hall,
proud talk and people happy,
loud and excited…..

Så dette beviser jo, at diskussioner mellem danskere og svenskere kan ende godt. Godt nytår !