Kongen spurgte nu, om Sigurd kente flere Slaater, men han sagde, at der endnu var tilbage nogle smaa Lege og bad Folk først om at hvile sig lit.
Nu satte man sig ned til Drikkelag. Derefter spillede han ”Jættekindeslaaten” og ”Stoltseringen” og ”Hjarrandiklangen” Dernædt blev det Odins Mindebæger.
Da lukkede Sigurd Harpen opden var saa stor, at et Menneske kunde staa opreist inden i den; den straalede overalt som Guld.Han tog nu paa et Par hvide,guldbroderede Handsker. Han spillede saa den Slaat,som kaldes ”Foldefyger”, da fløj de høje Hovedbedækninger af Kvindene, og hvirvlede rundt ovenfor Tværbjælkene; da sprang op alle Kvinder og Mænd, og der var intet, som kunde holde sig roligt derinde.
Men da dette Mindebæger blev drukket blev det bregt ind det Mindebæger til Freyja, og som skulde drikkes sist af alle. Sigurd greb da i den Stræng, som laa over de andre Strænge(Harpens dybeste Stræng) og bad Kongen være forbredt paa Kraftslaaten. Men kongen ble saaledes paavirket, at han sprang op, og ligeledes Brudgom og Brud og ingen dansede livligere end just de tre, og saaledes gik det længe”
Bosa Saga 1300-tal , citat Nordisk Kultur 24:Idrott och lek,dans, Oslo 1933
På något sätt tycker jag berättelsen verkar trovärdig, även om den är nedskriven århundraden senare
