Diskussionen er vist løbet lidt af sporet. Tidligere historikere forsøgte at rekonstruere historien på grundlag af navnestof – men erfaringen blev, at det ikke var troværdigt. Det er vanskeligt nok at foretage identifikation ved hjælp af navne, fordi de forvanskes med tiden. At en romantekst baseret på sene fragmenter af Ibn Fadlans værk og på nye arkæologiske udgravninger skulle ende via en Harvard-geografibog og internettet som en historisk kilde fra 922 til bekræftelse af arkæologiske spor af byggerier, som dateres 60 år senere, fortæller vist lidt om, hvad der kan ske uden kildekritik og kronologi – og Boreas var da heldigvis også selv i tvivl.
Boreas har ret i, at ideerne bag udformningen af Harald Blåtands ringborge går langt tilbage i tiden – det er imidlertid så langt, at vi ikke kan konkludere, at de har samme formål – og Boreas har også ret i, at ”træl” kan have en bred betydning. På dansk har vi bl.a. verbet ”at trælle”. Saxo mente således at Harald Blåtand pålagde flåden og almuen trællearbejde – men Marcus har ret i, at vi slet ikke kan være sikre på, at Trelleborgene blev opført af Harald Blåtand. Der er en teoretisk mulighed for, at det var sønnen Sven.
Miklagard interesserer sig ikke for finansieringen, som jeg opfatter som afgørende for vurderingen af et formål (syfte). Finansieringen er ment som ressourcer i bred forstand - herunder bøndernes hoveriarbejde, som fortsatte frem til 1700-tallet, og værnepligten som soldat, som stadig eksisterer i et vist omfang. Man havde trælle, men selv om trællene havde så langt hjem, at de ikke kunne flygte enkeltvis, kunne man ikke basere sin militærmagt på dem – og også disse soldater skulle brødfødes af andre. Som sagt skal man skelne mellem finansieringen af anlæggene, som vi antageligt kender fra Saxo og Sven Aggesen, og finansieringen af den hær, som efterfølgende skulle bruge dem - og formålet skal søges i denne efterfølgende brug.
Jeg tvivler på, at vi kan nå meget længere end den nuværende udveksling af synspunkter – og meget længere er forskningen da vist heller ikke nået. Måske skal man dog læse den beskrivelse af trelleborgen Fyrkat, som det lokale museum har på sin webside:
http://www.sydhimmerlandsmuseum.dk/fyrkat/vikingeborgen.htmHvad der bl.a. er interessant er, at der var ildsteder i husene – men kun i halvdelen. Heller ikke i Trelleborgs forborg var der ildsteder. Man regner med at disse huse var værksteder, lagre eller stalde. Men stadig skal man huske, at den praktiske efterfølgende begrænsede brug, som arkæologien viser, ikke nødvendigvis var hensigten med opførelsen, da brugen af alle anlæggene ophørte så hurtigt, at de måske aldrig kom rigtigt i brug.
