Det är ju tämligen omöjligt att man grävt inne i kyrkan igen - den är ju för övrigt utgrävd till merparten. Och runt kyrkan direkt upp mot den ligger moderna gravar - här kan man inte ha hittat någon hallbyggnad. Dessutom visar alla bilder och ritningar att det är innanför palissaden norr om nordhögen man gjort långhusfynden. En centralt belägen kungahall där kyrkan i dag står måste således vara teori som han har utan att egentligen ha några belägg.
Du har ret. Jeg så i går en udsendelse på den danske TV-kanal DK4, hvor en af arkæologerne udtalte, at tankerne om hallen er baseret på de gamle udgravninger, som hidtil har været tolket som en trækirke. Det er vist en løs teori, fordi man tror, at man mangler en storhal - hvad man ikke nødvendigvis gør.
Jeg noterede mig især, at anlægget blev omtalt som fundtomt, stort og geometrisk baseret med en brugstid på 20-30 år som Trelleborgene. De fundne huse ved palisaden blev sammenlignet med Trelleborghusene. Han nævnte det som en mellemting mellem Trelleborgene (hvor der heller ikke er storhal) og anlæg af Lejre-/Tissøtypen med en stor kulthal, som Lars Jørgensen tilskriver omrejsende hedenske konger (se svar til Fredrik i anden tråd).
Det skal bemærkes, at aksen i geometrien er stenskibet, som først højene og den store sten og derefter palisaden og husene synes indrettet efter. Det skal også bemærkes, at Thyras høj er tom.
Måske er jeg ikke den mest neutrale referent, da jeg allerede selv i Danernes Sagnhistorie i 2004 (hvor jeg også første gang skrev om den imponerende Röksten) skrev, at det ikke bør undre, hvis det en dag viser sig, at Jelling ikke var Gorms og Harald Blåtands kongesæde, men Haralds magtmanifestation i Jylland for en usikkert baseret kongemagt – inspireret af steder som Uppsala og Rök. Som jeg skrev her tidligere, gør det tilsvarende sig gældende med Trelleborgene - man skal ikke nødvendigvis finde rationel baggrund hos en mand, som øjensynligt befandt sig i en stigende grad af vanvid, hvilket jo ikke er uset hos magthavere.
Døm selv, når der dukker mere op.