Som jag ser det handlar vikingatiden om den starkes rätt, det är ett segregerat samhälle med tydliga skillnader på folk och folk, och det är också en mycket rikedomsfixerad kultur
Emnet er ekstremt spændende, særligt i en post-kristen tid, hvori vi nu befinder os.
Jeg er helt enig i at Hávamál (Ældre Edda) er et godt sted at begynde. Og netop disse læresætninger understøttes af indskrifter på runesten og andre dele af Ældre Edda. Også de mange Gåder fra Exeter Book fra 900 tallet supplerer grundforståelsen. Beowulf-kvadet er utrolig vigtig i forståelsen.
Jeg har kigget på sagen her:
http://verasir.dk/show.php?file=chap21-1.html#toc94Men ikke mindre vigtig er at forstå samfundets opbygning, og det har jeg kigget på i mit "Bilag A: Rig Veda , Rígsþula og Manu Smriti":
http://verasir.dk/show.php?file=chap35-5.html#toc204Helt grundlæggende mener jeg dog vi må tage udgangspunkt i vor tidligste lovgivning. Hvorfor det? Fordi love afspejler vore sæder, og hvorledes vi udøver sæderne og opretholder samme. Vore love er, kort sagt, hvem vi er.
Hvad vi kan sige er at vi har ekstremt højt udviklede lovkoder allerede i 200 tallet. Indridset på et skjoldhåndtagsbeslag i sølv, dateret til år 210-260 e.Kr., og fundet ved Illerup, Skanderborg, Jylland (DR MS1995;336C) finder vi mandsnavnet "*LaguþewaR" (rejst som "Laguþewa" i Ældre Futhark). Ifald vi kan opfatte mandsnavnet "*LaguþewaR" som "Lovens tjener", i titel eller navn, da må der være en "lov" at tjene; i dette tilfælde samtidens lov i 200 tallet e.Kr.
"Mæt logh scal land byggæs”
(Jyske Lov år 1241 e.Kr.)
Denne retsgrundsætning er kendt i alle hjørner af Skandinavien og England, og er hvorledes vore kongedømmer, herunder de underliggende Jarledømmer, skal findes. Vor styreform er thing-systemet, hvortil der er mødepligt, og hvortil mand og kvinde skal give møde.
I urnordisk tanke er “folcrihta” (folkerettigheder) eller ”rettigheder over folket i ledelsen af samme”, rettigheder tilstået af folket til drotten ved valg på tinge. Det er også klart fra Beowulf-kvadet at dette valg ikke altid medførte brugen af 12-mandsrådet. Beowulf kritiseres i meget stærke vendinger for at have været ”anwaldan” (enevælder). Forståelsen for “folcrihta” (folkerettigheder) skal ses sideløbende med ”Londrihtes” (landrettigheder), som alle ”boldágendra” (bol-ejere) havde over odelsjorden, jvf. Beowulf-kvadet (sætning 2886, 3112). Det er denne sidestilling af landet og folket der ses videreført i Tokammersystemet (the Two-House system, Bicameral system) med Landstinget (Lagtinget) og Folketinget (Odelstinget), der tilsammen udgjorde rigets ledelse i Rigsdagen (Stortinget).
mvh
Flemming