danske forklaringner på herred har en anden baggrund, men herreder kan være kommet hertil i Knud den Stores tid ...
A former measure of land used in England, typically equal to between 60 and 120 acres, being the amount that would support a family and its dependants.
Denne måleenhed 60/120 fik mig til at tænke på det nørrøne 'storhundrede', der vistnok var
en indarbejdet enhed i vikingetiden. Udgangspunktet menes at være nævnte to kriterier -
- En havne skulle stille med en mand mens et skiben skulle stille med et helt skib.
- En hund skulle stille med 120 mand og fire krigsskibe.
HundEfterfølgende mener jeg, at den oprindelige term "hund" kaldes for et storhundrede (120). Denne term kan ifølge litteraturen underopdeles i 10 tolfter (120 gårde) med i alt 120 roere - svarende til fire Snekkja krigsskibe. Hver toft bestod af 3 "havne", hvor hver havn stillede med 4 roere.
Du har givetvis ret i, at hvis det angelsaksiske "hundred" var oprindelsen til den Mälar'ske term "hund" må der have eksisteret en kobling mellem vikingetidens England og Uppsala.
Her kender jeg kun til Bo Gräslunds forklaring.
Denne har tidligere behandlet emnet og mener oprindelsen skal søges i det angelsaksiske England, hvor termen hundred tidligt var en territoriel og judiciel enhed. Gräslund mener at oprindelsen kan hidrøre fra de tidlige militæradministrative og judicielle behov, måske i sammenhæng med en kongelig beskatning, som allerede begyndte at tage form i 600-tallets England - dog senest i 700-tallet. De følgende århundreder undergik nævnte periodiske beskatning i England en ændring, hvor en mere permanent jordbaseret skat blev indført og i 900-tallet nævnes begrebet 'hundred court' (distrikts domstol).
Hundare, huntariI perioden sidst i 10. årh. - først i det 11. årh. - skete et skift fra "hund" til "hundare, huntari", hvilket begrundes med en ændring af beregnings-grundlaget. Gräslunds tese er, at grunden til modifikationen skal findes i koblingen til England. Den nye påvirkning og begrebet "hundred court" ændrer termen fra "hund" til "hundare", der er en nordisk omskrivning af det engelske hundred. Herefter ændres kriteriet til -
- En hundare skulle stille med 100 mand og fire krigsskibe.
Den ændrede term "hundare" kaldes derfor et normalhundrede (100). Denne term kan ifølge litteraturen underopdeles i 8 tolfter (96 gårde) med i alt 96 roere, hvor yderligere 4 personer var styrmænd. Hver tolft var opdelt i 3 "havne" hvor hver havn stillede med 4 roere.
Oprindelsen til både termerne og derved systemet er omdiskuteret. Kilder: "Knut den store och sveariket". Bo Gräslund 1986 s. 229, 230; Medeltidens ABC, Sölve Göransson, docent Uppsala universitet. Web-version. "Bol" og "Attung".