Författare Ämne: To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam  (läst 2429 gånger)

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam
« skrivet: juli 10, 2014, 17:12 »
I St. Flannan’s Cathedral, Killaloe, Irland står en runesten med teksten -

IR 2 (SR)

Side A - yngre fuþark:

--]{*}ur{k}ri[.] + risli + | [k]rus{*}ina
 
(þ)(u)rkri[.] risli + (k)rus þina

Þorgrímr reisti/risti kross þenna

Thorgrim rejste/ristede dette kors

Side B - Ogam:
 
bendacht [--] toroqr[--

bendacht (ar) torgr[im]

(en) velsignelse (for) Torgrim

Kommentar:
Det første bogstav / o / i Ogam indskriften afspejler udtalen af det skandinaviske navn »Torgrim«. Runealfabetet har intet særskilt symbol for o-lyden, da u-runen [ᚢ ] anvendes til både / u / og / o /. Ogam bogstavet / q / afspejler her k-runen [ᚴ] anvendt som / g /.

Det faktum, at både fuþark og Ogam indskrifterne indeholder samme personnavn af skandinavisk oprindelse indikerer, at begge skrifter formentlig blev udhugget i stenen på samme tidspunkt.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam
« Svar #1 skrivet: juli 10, 2014, 19:51 »
Marstrander vurderer teksten til at være fra det 11. årh.

Her findes et billede af runestenen. Rul et godt stykke ned på siden, så finder du stenen under billede nr. 11 -

'Bilingual cross inscription (Runic and Ogham) of Killaloe'.

http://titus.uni-frankfurt.de/didact/idg/kelt/ogamabb.htm

Her ses både runerne og Ogam skriften.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam
« Svar #2 skrivet: juli 11, 2014, 10:41 »
Idéen til to-sprogede indskrifter på sten synes at have overtaget traditionen fra de keltiske områder i Britannien, især fra Wales, hvor Ogam indskrifter typisk ledsages af en tekst på latin.

Tilpasningen af Ogam-skriften i forbindelse med fuþark’s vertikale tekst-rækker, minder meget om de britiske indskrifter (McManus 1997).

Nævnte to-sprogede sten med latin og Ogam tekster, kan derfor have givet inspiration til de senere to-sprogede fuþark og Ogam sten, der findes både i Irland og Isle of Man.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam
« Svar #3 skrivet: juli 16, 2014, 19:11 »
På øen Isle of Man findes en anden runesten med to-sprogede indskrifter.

Maughold I (SR)

uan + bris + raisti + þisir + runur

Jóan prestr reisti þessar rúnar

John, præsten rejste/ristede disse runer

Selve inskriften er efterfulgt af runealfabetet -

+ [f]uþor(k)(h)niastbml +

udhugget i kort kvist runer og de ​​to første aicmi af Ogam alfabet.

Kommentar: Ogam alfabetet ligesom fuþark har været komplette, men på grund af beskadigelse af stenen mangler en del. Indskriften kan dateres meget præcist grundet en anden runesten Maughold II, der er ristet af samme person 'John, præsten'.

Runestenen er dateret til ca. år 1148.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam
« Svar #4 skrivet: juli 18, 2014, 15:19 »
Indskriften kan dateres meget præcist grundet en anden runesten Maughold II, der er ristet af samme person 'John, præsten'. Runestenen er dateret til ca. år 1148.

Maughold II (SR)

Maughold II (SR) nævner tre irske helgener Malachy, Patrick og Adamnan.

+ krisþ : malaki : ok baþr(i)k : (a)þ(a)(n)man (×) ¶ ÷ [...nal] * sauþ * a... * iuan * brist * i kurnaþal *

Kristr, Malaki ok Patrik. Adamnán ... ... ... Jóan prestr í Kornadal

Kristus, Malakias, og Patrick. Adamnán ... Joan præsten i Kornadalr.

Den første helgen er Malachy (Máel-Máedóc Úa Morgair) som er dokumenteret død år 1148. Det præcise år for hans død giver os en terminus post quem for Maughold II inskriptionen.

Kommentar: Lay-out'et af både fuþark og Ogam inskriptionerne og rækkefølgen af ristningen (først runer og derefter Ogam) bekræfter, at begge indskrifter sandsynligvis blev ristet på samme tid.
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam
« Svar #5 skrivet: juli 19, 2014, 12:17 »
En tredje runesten med to-sproget tekst er et skulpturelt kors med relief udskæringer af flere figurer og to dyre/jagt/scener placeret på hver side af midteraksen dekoreret med sammenflettede bånd. Læg mærke til de 4 x 4 sammen-stillede triskeler i udsmykningen.
 
Kirk Michael III (SR)

Teksten indeholder to linjer i Ogam alfabetet.

Den første linje på forsiden af stenen er et komplet Ogam alfabet –

blvsn hdtcq mgŋzr aouei

b, l, f, s, n; h, d, t, c, q; m, g, ng, st, r; a, o, u, e, i

Den anden linje findes på bagsiden af stenen og er både utydelig og næsten ulæselig og menes at være ridset i stenen på et senere tidspunkt.

 ᚋᚒᚒᚉᚑᚋᚐᚂᚂᚐᚃᚔᚒᚐᚋᚒᚂᚂᚌᚒᚉ 

Måden begge Ogam inskriptioner er formet på er (bogstaverne) er typiske i piktisk Ogam skrifter.
   
Fuþark indskriften på stenen lyder således –

Side A: mal:lymkun : raisti : krus : þena : efter : mal:mury : fustra : si(n)e : tot(o)r : tufkals : kona : is : aþisl :

Side B: ati + ¶ ...etra : es : laifa : fustra : kuþan : þan : son : ilan +

A) <mallymkun> reisti kross þenna eptir <malmury> fóstra sín, dóttir Dufgals, kona er Aðísl átti
B) Betra er leifa fóstra góðan en son illan

A) <Mallymkun> reiste dette kors efter sin fostermor <Malmury>, Dufgals datter, hustru som Aðísl ægtede (giftede sig med).
B) Bedre er (det) at efterlade en god foster(søn) end (en) elendig søn.

Kommentar: Runeteksten på denne sten har - gennem tiden - været udsat for flere sproglige analyser. Det ser ud til at kendskabet til det oldnordiske sprog bliver udvandet over tid. Runeteksten er derfor et godt eksempel på, hvordan et minoritetssprog bliver grammatisk svagere i et flersprogligt miljø. Runestenen er fra det 11. årh. (1099–1200 (Kermode 1907), 1000–1099 (Sims-Williams).

http://www.babelstone.co.uk/Ogham/Kermode/Kermode_1907_LIV.jpg
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam
« Svar #6 skrivet: juli 22, 2014, 15:01 »
Ogam inskriptioner

Ogam indskrifter på sten i det sydvestlige Irland kan dateres til det 5. årh., muligvis allerede i slutningen af det 4. årh. (Griffiths 2006).

Ogam tekster på sten synes generelt at aftage i det 7. årh. og blev gradvist fortrængt af latinske skrifter.
 
De nævnte to-sprogede Fuþark/Ogam sten, tyder på en fornyet interesse og tradition for runesten, der samtidig genopliver Ogam skriften. Noget tyder på en nordisk påvirkning og runologer hævder, ”at anvendelse af det norrøne sprog på disse sten antyder, at de - der ristede teksterne - deres sprog var oldnordisk” (Cox 1999).
 
Wales har det største antal Ogham sten (35) udenfor Irland, hvis fordeling i landskabet tydelig afspejler den geopolitiske situation i det post-romerske Britannien. Placeringen af sten i det vestlige Britain viser irske bosættelser tilbage fra ca. år 400 e.Kr.

Et godt eksempel på en to-sproget sten i Wales er fra St David's Church, Trallwng (Trallong), Brecknock, Powys (SN 9660 2950). Stenen er med tekster i både Latin og Ogam og dateres til perioden 400–533 (Nash-Williams 1950), eller 500–550 (Jackson 1953).

Latin:
CVNOCENNIFILIVS | CVNOGENIHICIACIT
CVNOCENNI FILIVS CVNOGENI HIC IACIT
Af Cunocennius, søn af Cunogenus, han ligger her

Ogam:
 ᚉᚒᚅᚐᚉᚓᚅᚅᚔᚃᚔᚔᚂᚃᚃᚓᚈᚑ 

CUNACENNIFIILFFETO
CUNACENNIVI ILVVETO
Af Cunacennivus Ilvveto(s)

Der er en fin oversigt - med kort - over Ogam sten på dette site –

http://babelstone.blogspot.dk/2011/06/ogham-stones-of-isle-of-man.html
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Historikus

  • Avslutat konto
  • Veteran
  • Antal inlägg: 508
    • Fra romertid til vikingetid
SV: To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam
« Svar #7 skrivet: juli 23, 2014, 15:09 »
Bosættelser og Fuþark

En interessant tanke er, hvorfor vikingernes bosættelser i fremmede egne ikke alle har efterladt sig hedenske, to-sprogede eller kristne runesten - skrevet i Fuþark?

Den danske runolog Lisbeth Imer skriver på et tidspunkt sådan –

Citat från: 8. marts 2012
Jo, i det engelske område rejste man også runesten i vikingetiden. Allerede før vikingernes indtog i landet rejste man runesten, og da vikingerne kom derover begyndte de OGSÅ at rejse runesten. Så der er både angelsaksiske og nordiske runesten blandt hinanden derovre.

Et andet issue er RUS-området, hvor der er fundet mindst én runesten ved floden Dneprs udløb i Sortehavet. Se link -

http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/rusernes-land-togter-oestover/

På Færøerne findes ligeledes runesten - og endda en to-sproget i Fuþark/Latin. I Sandavágur på Vestmanna står der i den store kirke midt i bygden en runesten (1200-tallet), hvis påskrift fortæller, at nordmanden Torkil Onandarson fra Rogaland var den første der byggede på dette sted. Tre runesten i alt, er fundet på Færøerne i Kirkjubøur, Sandavágur og Fámjin. Den sidste stammer fra 1500-tallet, hvor man anvendte runer ved siden af latinsk skrift til langt ind i kristen tid. Se billede af Sandavágur -



Om runer og runesten på Island, har Arild Hauge en god oversigt –

http://www.arild-hauge.com/islandruner.htm

og han refererer sådan –

Citat från: Arild Hauge
Det kan være en gåte hvorfor det ikke finnes islandske runestener til minne om avdøde fra den eldste landnåmstiden og frem ca 1300-tallet, enda forbindelsen både med Norge og med de norske vesterhavsbygdene var livlig nok på 900-tallet. Magnus Olsen peker på at dette kan synes som man på Island i gravskikken har vendt seg bort fra runene, liksom i de store skipsgravene i Vestfold på 800-tallet. En erstatning for runene kunne kanskje være minnekvadene over den døde ha vært, mener han.

Yderligere spørgsmål melder sig . . .

•   Hvorfor har Rollo-slægten i Normandiet f.eks. ikke efterladt sig denne vikingetradition?
•   Heller ikke i frankerområdet har jeg ikke kendskab til efterladte runesten fra diverse bosættelser?
Man kan ikke se træerne for bar skov!

Utloggad Bornholm

  • Veteran
  • Antal inlägg: 544
SV: To-sproget runesten med tekst i fuþark og Ogam
« Svar #8 skrivet: juli 26, 2014, 14:29 »
Dit spørgsmål kan jeg ikke besvare, men der er mere Ogham her
http://ogham.celt.dias.ie/menu.php?lang=en