Jag sa inte att bebyggelsen behövde vara planerad, däremot brukar den ha en viss struktur i form av tex tomter inordnat i ett gatunät.
Andreas, jeg tror du er inde på noget rigtigt her. Fælles for markedspladserne var, at de
ikke havde spor efter en organisering i gader og parceller, som påvist i handelsbyerne.
Friserne anlagde sidst i 600-tallet en del handels- og håndværksbyer, såsom Quentowic nær Boulogne og Dorestad ved Rhinen. Man anlagde efter en bestemt struktur, en langsgående gade parallelt med en svag højderyg ca. 10-20 m fra et vandløb. På hver side af gaden blev området opdelt i rimelig ens parceller adskilt af gærder og grøfter. Handels- eller produktionsenheden vendte mod gaden, mens den bagerste del af parcellen blev brugt til affaldsdynger.
I Skandinavien var - omkring år 800 - tre større byer i funktion - Ribe, Birka og Kaupang.
»Det er ovennævnte frisiske urbane tradition som gennem disse tre byers grundlæggelse videreudvikles til noget man kan kalde nordisk tradition for organisering af byer.«Hedeby
Omkring år 750 blev den første handelsplads i Hedeby ved Slien Fjord anlagt. I havnen stak flere anløbsbroer ud i vandet og området var opdelt i aflange parceller udlagt med kortsiden vendt mod havnen hvorpå de rektangulære huse var placeret. Træbelagte gader og gangstier var ligeledes orienteret mod havnen. Hedeby var omgivet af en
halvkredsvold, en næsten halvcirkelformet bue ca. 600 m i diameter og som omsluttede et areal på ca. 25 ha. Volden var ca. 1.300 m lang og havde en højde på over 11 m. Den blev anlagt år 968 og har været forstærket med palisader, dels på voldtoppen og dels halvt nede ad forsiden.
Birka
Birka grundlagdes ca. år 790. Midt for bebyggelsen var en lille bugt, hvor der er fundet anløbsbroer og pælerester i vandet. Birka var inddelt i parceller orienteret mod søbredden med træbelagte gader eller gangstier vendt mod anløbsbroerne. Endnu er det ikke afgjort om de var aflange som i Hedeby og Ribe. Bebyggelsens udstrækning synes at have været 12 ha som var omgivet af en
lav grusvold 1,5-2 m høj og 7-12 m bred og har været inddelt i parceller, der løb ned mod søbredden. Volden, dateret til midten af det 10 årh., er bevaret på en 500 m strækning i nord, men er forsvundet i øst og vest og har oprindeligt haft form som en halvkreds på samme måde som i Hedeby. Der var seks regelmæssige åbninger i volden.
Kaupang
Kaupang blev anlagt ca. år 790. Nyeste resultater viser et bebyggelsesområde fra ca. år 810, hvor der er fundet tydelige spor af parcellering. Parcel-lerne var udlagt med kortsiden vendt mod havnen og grænserne mellem parcellerne fulgte stort set terrænets faldretning - og var afgrænset af fletværkshegn. Gaderne blev anlagt parallelt med eller vinkelret på faldretningen. Samme struktur som i Ribe med fletværkshegn og grøfter som afgrænsning. Inde på de langstrakte parceller viser sig spor af stolpehuller, gulvlag og ildsteder. Bebyggelsen, der har været ca. 750 m lang og mellem 20-90 m bred, menes at have været permanent omkring år 900 og har indeholdt maksimalt 150 parceller og befolket med omkring 600 personer.