Et andet eksempel på arkæologiens medvirken til ideologisk påvirkning finder vi i Jelling, hvor man bygger et stort oplevelsescenter, der skal hedde Kongernes Jelling. Denne titel har man beholdt fra dengang arkæologerne var lige ved at finde Harald Blåtands gård. Men det var for 3 år siden og idag er der omtrent enighed om at anlægget var religiøst. Det er morsomt at gå ind på A.P. Møller Fondens hjemmeside, hvor man ikke nævner et eneste punkt ved anlægget, der berettiger navnet.
Flere avisartikler har fornylig meddelt, at man har fundet træstolper, der stammede fra Harald Blåtands gård, men journalisten havde misforstået sagen og træet var fra palisaden.
I min skoletid var kongerækken ikke blot det bærende skelet i Danmarks historie, nej, den var Danmarks historie. Det forekommer mig, at nogle historikere og arkæologer er med til forlænge denne historieopfattelse.
Den moderne definition på en konge og et monarki er, at regimet er arveligt og posten på livstid. Derfor er det polemisk og fejlagtigt når man bruger betegnelsen for en regent der blev valgt - og kun for en given periode. Meningen er god nok: Det drejer sig om at gøre vores historie enstrenget, sammenhængende og fornuftig for at styrke det nationale sammenhold.
Det er sandheden, det går ud. Kompleksiteten og nuancerne.