Författare Ämne: Geometrisk arkeologi  (läst 155738 gånger)

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #180 skrivet: juni 26, 2013, 21:37 »
4000+ år gammal glob från Skara Brae - med 50 pyramider:



http://www.messagetoeagle.com/artifunexplained.php
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #181 skrivet: juli 17, 2013, 23:46 »
10.000 år gammal kalender - från Skottland?!

Citera

The capacity to conceptualise and measure time is amongst the most important achievements of human societies, and the issue of when time was 'created' by humankind is critical in understanding how society has developed. A pit alignment, recently excavated in Aberdeenshire (Scotland), provides an intriguing contribution to this debate. This structure, dated to the 8th millennium BC, has been re-analysed and appears to possess basic calendrical functions. The site may therefore provide the earliest evidence currently available for 'time reckoning' ...

http://intarch.ac.uk/journal/issue34/gaffney_index.html



http://www.sci-news.com/archaeology/science-worlds-oldest-calendar-scotland-01230.html
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #182 skrivet: oktober 08, 2013, 12:12 »
Citera
Eshøj foden er 31,42 cm, Trelleborg foden er 24,65 cm. Forholdet mellem de to er 1,2746. Kvadratroden af phi er 1,2720 og 4/pi giver 1,2732.

Ja stokken var inddelt i halve og hele fod. [. .] Dette er en af flere indicer på at man sandsynligvis kendte meteren i Bronzealderen og måske også i vikingetiden. [. .]

niban; jeg foreslår vi fortsætter denne dialog omkring målestokken fra Borum Eshøj fra ca. år 1350 f.Kr. og måleenheder - på rette tråd om 'Geometrisk arkeologi'.

Der er i denne afdækning intet nyt fra Jelling  :)

niban; Jeg har analyseret og gransket lidt på de oplysninger der foreligger på alle de daterede gravhøje fra bronzealderen, der indeholdt egekister - inklusiv Borum Eshøj, med den interessante målestok. Oplysningen om at der lå egespåner ved siden af en af kisterne, og at de dermed og muligvis er fremstillet på stedet, har fået mig til at gå i tænkeboksen. Jeg genudsender lige samtlige data på højene fra sitet Guder & Grave.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #183 skrivet: oktober 08, 2013, 12:27 »
Borum Eshøj: grav A 1373 (1.353) f.Kr., grav B 1365 (1.345) f.Kr. Fældningsår i parentes.
Opmålt i 1948: diameter: 19 m; højde: 6 m.
Opmålt i 1875: diameter: 37,66 m; højde: 7,21 m.
1850: Derved fremkom en øst-vest-orienteret stenkiste, 2,5 m lang, 1,9 m bred og 0,94 m høj.
1871: (Sten)kisten var orienteret Ø-V og målte 1,6 x 1,3 m. Den ca. 2,50 m lange og stærkt medtagne egekiste (grav B) …
1875: Denne 2,4 m lange, N-S-orienterede (ege)kiste …
I centrum af højen stod en VNV-ØSØ-orienteret egekiste (grav A 1875). I nærheden af denne lå nogle egespåner og en hasselkæp (målepind?), der antyder, at den er fremstillet på stedet.

Trindhøj: grav A 1376 (1356) f.Kr., grav B 1359 (1333) f.Kr., grav C 1356 (1330) f.Kr. Fældningsår i parentes.
Højens diameter: 31,39 m; højde: 3,77 m (opmålt i 1861)
1861: De to (ege)kister stod ved siden af hinanden i retningen NØ-SV, den største var 4 3/4 alen (ca. 3 m) lang og mellem 28 og 35 tommer (ca.73-91 cm) bred, den mindste, der må have været en barnegrav, målte 2 3/4 alen (ca. 1,70 m) i længden og 19-20 tommer (ca. 50 cm) i bredden.
1861: denne 3 m lange (ege)kiste

Egtved: juli/august, 1370 f. Kr.
Højens diameter: 26 m; højde: 3,5 m (opmålt i 1907)
Diameter: 30 m (opmålt i 1921)
Diameter: 22 m (opmålt i 1980)
Egekistens længde: 2,18 m; bredde: 0,68 m; højde: 0,53 m (opmålt i 1921)

Lille Dragshøj: ca. 1370 f. Kr.
Højens diameter: 20,8 m (opmålt i 1896)
Egekisten: Længde: 3,14 m (opmålt i 1860)
Længde: 2,6 m; bredde: 0,62 m (opmålt i 1896)

Storehøj i Barde: 1380 (1373) f.Kr. Fældningsår i parentes.
Højens diameter: 30 m; højde: 3,7 m (opmålt i 1882)
Egekistens længde: 2,7 m (opmålt i 1882)

Guldhøj: 1401 (1381) f.Kr. Fældningsår i parentes.
Højens diameter: 31,4 m; højde: 4,26 m (opmålt i 1891)
1891: Den ene af gravene, grav A, var en dobbeltkiste, bestående af en 3,5 m lang yderkiste og en 2,7 m lang inderkiste. Den anden grav, grav B, var en barnekiste, som var 1,3 m lang og med et firkantet udhugget hul i begge ender, hvorigennem der var nedrammet en hasselstok. Den tredje grav, grav C, var en 2,7 m lang egekiste lukket i enderne af nedrammede egestokke.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #184 skrivet: oktober 08, 2013, 13:41 »
@Emund. (Fortsat fra "Sidste nyt fra Jelling")
Citera
Du har ret i at forholdene mellem alenmålene er det samme som  fod- målene. Cubiten er 20 Eshøj-tommer og da der går 24 Eshøjtommer på en Eshøjalen er forholdet Eshøjalen/Cubit = 6/5
Det havde jeg vist ikke set klart dengang. Cubitten er jo også afbildet på hjørnestenen på Skelskørs kirke.
Grækerne og ægypterne brugte så vidt jeg husker begge det babylonske 60-tals system, men havde ikke decimaltal. De udtrykte f.eks grader i minutter og sekunder som vi stadig gør så en grad = 60 minutter og 1 minut =60 sekunder. Man kunne lave noget tilsvarende i 12-talsystemet, men det har jeg aldrig set. Tommen deles jo i 1/2, 1/4, 1/8, 1/16 osv.
Omkredsen på en cirkel med diameter 0,200 meter bliver ret præcist 1 dansk/norsk alen og endnu mere præcist 1 Eshøjalen. Jo ældre jo bedre.
Det interessante er at forholdet mellem Eshøj-alen/Trelleborg-alen = 1,2746 ~ 4/pi ~ kvr(phi) ikke blot peger på en bestemt geometrisk konstruktion, der viser Cirklens Kvadratur, men også gør begge målestokke plausible. At Eshøj alen også er i et pænt forhold til Cubiten er en yderligere bekræftigelse.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #185 skrivet: oktober 08, 2013, 14:25 »
Målestokken fra Borum Eshøj;

graven dateret til 1345/1356 f.Kr.;

længde: 78,55 cm = 1¼ alen = 2½’ fod = 30” tommer;
 
inddeling: 2½ á 1 fod (31,42 cm) og 5 á ½ fod (15,71 cm);

1 alen = 2’ fod = 24” tommer = 62,84 cm;

Målestokken er skåret ud i et stykke hasseltræ og har givetvis været et arbejdsredskab i forbindelse med gravenes indretning. Ved større anlægsopgaver - som højbygning - er en så lille målestok ikke anvendelig.

Ved mindre opgaver med en udstrækning på et par meter er stokken anvendelig. Primært viser stokkens længde målet 30” tommer, med en inddeling på 6” tommer á 5 inddelinger. Hermed kan målene 6” (½’), 12” (1’), 18” (1½’), 24” (2’) nemt afsættes (fod i parentes).

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #186 skrivet: oktober 08, 2013, 14:39 »
Jeg genudsender lige samtlige data på højene fra sitet Guder & Grave.

Reflektering:

Selvom de ældste målinger er foretaget så tidligt som året 1948 kan jeg ikke forestille mig andet end, at kyndige folk har gjort deres bedste for at kortlægge disse oldtidsminder. Problemet med varierende mål versus samme gravhøj - til forskellige årstal - kan forklares med løbende ændringer gennem menneskelig indgriben gennem tiden - specielt før man fik gennemført fredninger i landskabet. Ligeledes genetableringer efter undersøgelser har måske ikke altid ført højen helt tilbage til udgangspunktet. Fejlopmålinger kan dog ikke afvises.

Så hvad skal man gribe til? Min egen analytiske erfaring indtil nu indikerer, at det første udgangspunkt - uanset metode - kan vælges. Her kan Pareto være en god vejleder, da 80 % af tilfældene - muligvis - vil vise sig at være et godt valg. Det vil en test vise.

De viste mål fra gravhøje og inventar viser en lang række tal både med en og to decimaler. En generel tendens når man konstruerer selv nutidige emner er, at man vilkårligt vælger nemme og lige mål. Hvem har lyst til at bygge et fuglebræt med dimensionerne 31,42 x 31,42 cm? Langt hellere ville jeg vælge 12” x 12” (tommer), hvis jeg levede i bronzealderen, og var i besiddelse af målestokken fra Borum Eshøj.

Hvorfor bøvle med længdemålet 3,14 m (Lille Dragshøj) på en egekiste - der blev fremstillet på stedet - hvis jeg i stedet kunne anvende 10’ (fod) eller 120” (tommer).

Hvis man konverterer alle målinger til alen/fod/tommer tenderer en første test, at tommemålene afdækker, at der summeres i 3-delinger, tal der alle kan deles med tallet 3. Måske er bronzealdergravene indeholdende egekister alle konstrueret over mål delbare med tallet 3?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #187 skrivet: oktober 08, 2013, 14:54 »
Et nemt valg til en test er Trindhøj gravhøj.

En del af målene blev år 1861 allerede opmålt i alen. Der sigtes mod at anvende delbare arbejdsmål med 3 - men foreløbig kun på inventaret, hvor målestokken var anvendelig.

1861: De to (ege)kister stod ved siden af hinanden i retningen NØ-SV, den største var 4 3/4 alen (ca. 3 m) (2,985 m = 9’ 6”) lang og mellem 28 og 35 tommer (ca.73-91 cm) (0,7855 m = 2’ 6” = 30”) bred, den mindste, der må have været en barnegrav, målte 2 3/4 alen (ca. 1,70 m) (1,728 m = 5’ 6” = 66”) i længden og 19-20 tommer (ca. 50 cm) (0,4713 m = 1’ 6” = 18”) i bredden. [ . .] denne 3 m (3,142 m = 10’ = 120”) lange (ege)kiste.

Jeg er allerede i gang med en lignende test af mindre mål på Borum Eshøj. Vi får se  . . .

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #188 skrivet: oktober 08, 2013, 16:19 »
Spændende Emund. Dine tests gør måske Eshøj-kæppen mere plausibel.
Men hvad med meteren, der ligger implicit i de gamle mål?

Tommestokken
1) phi = 2,618cm = 1 tomme = 1"
2) pi = 31,42cm = 1 fod = 1'
3) gylden pi formel pi= 1.2xphi^2 inddelingen er 12 (ellers 2, 4, 8 ...)
4) gylden snit deling af 100" giver 1 meter som den mindste del
5) Cirklens "rektangulatur": Areal af cirkel med diameter på 1m, svarer til areal af rektangel på 1m x 30"
6) Cirklens kvadratur: En cirkel med diameter på 1m+ 30". Oprejse højde hvor de mødes bliver kvadratsiden højden hvor cirklen skæres.
7) pythagoras 7-24-25 trekant med 11 fod som den lange kateder har hypotenuse på 3,6 m og kort ca 1m.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #189 skrivet: oktober 08, 2013, 19:14 »
Jeg er allerede i gang med en lignende test af mindre mål på Borum Eshøj. Vi får se  . . .

Her er så testen af målene fra Borum Eshøj. En del mål er temmelig præcise - mens andre divergerer lidt. Som du måske har bemærket har jeg endnu ikke konverteret målene på selve højene. Det skyldes at måltagningen sandsynligvis er foretaget gennem opmåling af omkredsen og efterfølgende omsat til en diameter. Jeg tjekker denne del for alle høje samlet.

Test af inventar fra Borum Eshøj gravhøj.

1850: Derved fremkom en øst-vest-orienteret stenkiste, 2,5 m (2,435 m = (7’ 6”) = 93”) lang, 1,9 m (1,8852 m = 6’) bred og 0,94 (0,9426 m = 3’ = 36”) m høj.
1871: (Sten)kisten var orienteret Ø-V og målte 1,6 m (1,571 m = (5’) = 60”) x 1,3 m (1,256 m = 4’ = 48”). Den ca. 2,50 m (2,435 m = (7’ 6”) = 93”) lange og stærkt medtagne egekiste (grav B) …
1875: Denne 2,4 m (2,435 m = (7’ 6”) = 93”) lange, N-S-orienterede (ege)kiste …

Det var så test af konverterede mål på to høje. Det ser unægtelig ud til at vi her har en del konsensus. Min hypotese med tal - delbar med 3 - ser ud til at holde vand.

Vidste du at tallet tre (3) havde en vis magi før i tiden? Her er jeg ikke selv opdateret, men hvis flere læsere byder ind - hører jeg gerne mere.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #190 skrivet: oktober 08, 2013, 20:10 »
@Emund. Det ser ud til at passe meget godt med Eshøj længdemålet på de høje med inventar du har undersøgt

Vidste du at professor Klavs Randsborg, der har specialiceret sig i Bronzealderen har beskæftiget sig meget med matematik og mål i Bronzealderen. Se f.eks her http://www.ssfpa.se/pdf/2009/Randsborg.pdf. Det var en artikel i Acta Archaeologica af Klavs Randsborg, der gjorde mig opmærksom på kæppen fra Borum Eshøj Se her http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/aar.2011.82.issue-1/issuetoc hvor det koster penge at logge ind med mindre man er på et universitetsbibliotek.

Klavs Randsborg har påvist hvordan tommestokken fra Borum Eshøj kan være grundlag for både rummål og vægte i Bronzealderen.
Det er en yderligere evidens for anvendelsen af tommestokken.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #191 skrivet: oktober 09, 2013, 17:20 »
niban;
Sjov lille opgave. Jeg har nu været igennem målene på alle seks høje, hvor samtlige viser sig som gode gamle mål efter alen-fod-tommer systemet.

Gravhøjenes mål er - ikke overraskende - de mest usikre. Største højde er 21’ fod og mindste 10½’ fod (126” tommer). Resten svinger lige omkring en højde på 12’ fod. Mindste diameter synes - mærkeligt nok - at være Borum Eshøj, hvis man tager den første af de to målinger med 27 års spring. Tages en middelværdi af begge målinger ligger diameteren i samme gruppe som fire andre høje med 2 x største værdi på 99,9’ fod og 2 x mindste værdi på 96’ fod.

Den konverterede diameter i meter til alen/fod viser klart en tendens til afrundede tal delbar med 3. Værdierne for omkreds/m og omkreds/fod viser ikke samme tendens. Storehøj og Egtved har begge samme diameter på 48 alen/96’ fod, Lille Dragshøj’s diameter er 33 alen/66’ fod. Det gør det nemt at afsætte et cirkelslag med en snor - med sådanne mål. Trindhøj og Guldhøj har begge en metrisk opmåling på henholdsvis 31,39 m og 31,4 m. Det giver en atypisk diameter på 49,95 alen/99,9’ fod - så måske museumsfolkene år 1861 og 1891 har fundet, at målene var genkendelige.  ;)

Egekisterne viser ligeledes en vis spredning. Største længdemål er 2 stk. på 10’ fod = 120” tommer, og mindste på 6’ fod 9” tommer. Fem egekister grupperer sig omkring midten og 9’.

Ingen tvivl om at Eshøj tommestokken på 30 tommer, har været flittigt i brug - ikke alene i Borum Eshøj og de fem andre testede gravhøje - men også over hele landet i bronzealderen, hvor graven har indeholdt en ege-kiste (fældningsperiode 1390 - 1340 f.Kr.).

For sjov skyld fortog jeg et opslag i et gammelt værk fra det første årti - år 1900. Tre forskellige steder i opslagsværket er alen/fod/tommer nævnt. Målet på alen er 0,6277 m og et andet sted er fod opgivet som 313¾ mm - og sidst en tomme som 1/12 fod og 2,165 cm. Det hænger vist ikke rigtig sammen.

Målestokken fra Borum Eshøj har 1 alen = 2’ fod = 24” tommer = 0,6284 m - og dermed en tomme på 2,6183 cm til sammenligning.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #192 skrivet: oktober 09, 2013, 17:57 »
Ingen tvivl om at Eshøj tommestokken på 30 tommer, har været flittigt i brug - ikke alene i Borum Eshøj og de fem andre testede gravhøje - men også over hele landet i bronzealderen, hvor graven har indeholdt en ege-kiste (fældningsperiode 1390 - 1340 f.Kr.).
Fint arbejde.
- og tankevækkende at det passer så godt med den ægyptiske Royal Cubit = 20", der er et årtusind ældre. 

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #194 skrivet: oktober 10, 2013, 15:44 »
Men hvad med meteren, der ligger implicit i de gamle mål?

Tommestokken
1) phi = 2,618cm = 1 tomme = 1"
2) pi = 31,42cm = 1 fod = 1'
3) gylden pi formel pi= 1.2xphi^2 inddelingen er 12 (ellers 2, 4, 8 ...)
4) gylden snit deling af 100" giver 1 meter som den mindste del
5) Cirklens "rektangulatur": Areal af cirkel med diameter på 1m, svarer til areal af rektangel på 1m x 30"
6) Cirklens kvadratur: En cirkel med diameter på 1m+ 30". Oprejse højde hvor de mødes bliver kvadratsiden højden hvor cirklen skæres.
7) pythagoras 7-24-25 trekant med 11 fod som den lange kateder har hypotenuse på 3,6 m og kort ca 1m.

niban;
Jeg har selvfølgelig gennem udførelsen af mit lille mål-studie, holdt et vågent øje med muligheden for, at se meteren transparent i alen/fod/tommer - ifølge din teori. I et regneark træder den slags tydeligere frem.

Muligheden for at man i bronzealderen kendte til π eller en tilnærmet værdi, er til stede. Hvis vi holder os til bronzealderens forkærlighed til tal delbar med 3, er der et par tilnærmede muligheder.

Eksempelvis anvendte man i oldtidens Babylon en værdi af π = 3.

Muligvis havde man allerede i bronzealderen udviklet en såkaldt ’håndregel’ man anvendte, uden egentlig at være velsignet i geometriens glæder. Men lad os sige du har ret - geometrien var kendt.

Jeg ser i din henvisning til Klavs Randsborg, citat: "Perhaps, the circumference of a circle was also known (= 2πr, where r = radius), and thus an approximation of π (= 22/7)".

Eksempelvis Lille Dragshøj har en diameter på 66’ fod. Anvendes så π x D, hvor π = 3, for at finde omkredsen bliver denne til 198’ fod. Det giver en afvigelse på 9’ fod på omkredsen og kun 3’ fod på diameteren. Sikkert en acceptabel usikkerhed på bronzealderens større anlæg.

Jeg tror nu stadig på man udmålte et cirkelslag med radius = 33’ fod, for opmærkning af en Lille Dragshøj. Var det egentlig ikke grækerne der definerede π som et linjestykke? Hvornår har vi det første kendskab til meteren?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #195 skrivet: oktober 10, 2013, 15:56 »
Hvorfra stammer ordet ’meter’?

Den anatolske gudinde Kybele - »den store Moder«

Kybele var de vilde dyrs herskerinde, og løven var hendes hellige dyr. Hun er ofte afbildet med en polos, og først i hellenistisk tid (323-31 f. Kr.) ses Kybele afbildet med en murkrone. De vilde dyrs beskytter går godt i spænd med Kalydons hovedgudinde, jagtgudinden Artemis.

Det har hidtil fejlagtigt været antaget, at grækerne allerede i klassisk tid (ca. 480-323 f. Kr.) har tilbedt Kybele, men for eksempel i Athen - hvorfra størstedelen af vores skriftlige kilder stammer - var det ikke Kybele, man tilbad, men derimod Meter, »Moderen«, som er den græske pendant til Kybele. Kybele-kulten i Athen er relativt sent dokumenteret (indskrifter fra romersk tid), hvorimod Kybele-ikonografien som sådan er anvendt i klassisk tid til afbildninger af Meter. Da Meter-kulten bliver populær i Athen i klassisk tid, har man ikke haft en etableret ikonografi for denne gudinde, hvorfor billedhuggerne har overtaget ikonografien fra den anatolske gudinde Kybele.

Så en ’meter’ er et kultagtigt, guddommeligt udtryk med rødder helt tilbage til Anatolien. Så ved vi det! ;)

Korrekt er det vidst nok, at ordet meter er græsk.

Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #196 skrivet: oktober 11, 2013, 13:10 »
Din henvisning til Kybele er interessant, da den sandsynligvis er et græsk tilsvar til den sumeriske myte om Inanna/Ishtar, der stjal målet fra guderne. Man ser hende ofte afbildet med en målesnor og målestok. Hendes kærligsforhold til Dumuzi er saftige sager og oversat smukt af Susanne Brøgger. Se http://www.kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=21
Boreas har skrevet om Inanna i tråden Innna og Skandinavien

Jeg har henvist til hende tidligere:
For at undgå kævl, vil jeg medgi at betegnelserne for gamle mål benytter krobsdele, der omtrent har håndværkerens exakte mål, men man må ikke tro at det var grundlaget for fastlæggelsen af disse mål.

De exakte mål var hellige og har en esoterisk oprindelse som det fremgår af myterne. Mit link til myten om Inanna, der stjal værktøjer og evner fra guderne, var ikke så heldig. Her er et link til oversættelsen af den sumeriske tekst. se
http://etcsl.orinst.ox.ac.uk/section1/tr141.htm

Findes der et nordisk/germansk tilsvar til myten om Inanna?

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #197 skrivet: oktober 11, 2013, 18:32 »
Kybele versus Meter har jeg herfra -

http://www.ny-carlsbergfondet.dk/pdf/aar2005/Kap_2005_XVIII.pdf

Jeg kan se at de danske sider kalder hende Demeter -

I 400-t. f.Kr. dukkede Kybele op i græske havnebyer, hvor hun i helleniseret form kaldtes Den Store Moder (lat. Magna Mater) og identificeredes med Demeter eller Gudernes Moder,

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Mysteriereligioner_og_mytologi/Kybele

Jeg ser også at der er lavet en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet i 2010 om Kybele -

http://videnskab.dk/kultur-samfund/gudinden-kybele-beskyttede-byerne

og at gudinden oprindeligt stammede fra Frygien i det nuværende Anatolien. Den frygiske gudinde kom først til det thrakiske område med grækerne. Området blev så senere besat af romerne, som tog Kybele til sig.

Utloggad Skoglar

  • Veteran
  • Antal inlägg: 945
  • Amatör utan skolning
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #198 skrivet: oktober 11, 2013, 20:44 »
Det är två saker jag inte kan förstå här.

1) Skulle det finnas en gemensam betydelse i meter (mått/mål) och mater/meter (moder)? Att orden låter ungefär likadant - om man rör sig fritt genom århundradena vill säga - säger ingenting.

Betänk rom (brännvin), Rom (stad) och rom (fiskägg, rogn). Att bygga resonemang på upplevd likhet behöver inte leda rätt.

2) Det skrivs en del om det möjliga sambandet mellan metern och de gamla måtten, men...

Den meter vi känner idag snickrades ihop av franska revolutionärer som var så fascinerade av decimalsystemet att man införde tiodagarsveckor, tiotimmarsdygn, hundraminuterstimmar och hundrasekundsminuter. (Att året fick behålla sina tolv månader kan nog tillskrivas månens ointresse för de revolutionära idéerna). Hur som helst, deras meter bestämdes till 1 /10 000 000 av sträckan mellan nordpol och ekvator. Väldigt decimalt.

Så jag undrar. Hur ser kopplingen ut mellan den meter som är djupt förankrad i den decimala världen med våra gamla mått som tycks vara uppbyggda kring tolvtalet?



Utloggad niban

  • Stammis
  • Antal inlägg: 201
  • Geometri i arkeologi har min interesse
SV: Geometrisk arkeologi
« Svar #199 skrivet: oktober 12, 2013, 03:46 »
Så jag undrar. Hur ser kopplingen ut mellan den meter som är djupt förankrad i den decimala världen med våra gamla mått som tycks vara uppbyggda kring tolvtalet?

Jeg vil forsøge at illustrere sammenhængen. En Alen = 2 fot = 24 tum. Se vedføjede foto
http://niband.tumblr.com
Er det ikke ejendommeligt? Der findes flere tilsvarende sammenhænge