Antik metrologi - cubit (lat. cubitus, cubita, cubitum)
Den egyptiske cubit’s længde er indiskutabel. To typer fandtes, dvs. en kongelig lang ’cubit’ med længder fra 52,375 til 52,5 cm (andre kilder angiver fra 52,3 til 52,9 cm) - og en kort cubit svarende til 44,7 cm. Interessant er det at en så gammel defineret måleenhed har haft succes med at overleve til helt op i middelalderen. Åbenbart tog først grækere og siden romere denne ’målestok’ til sig.
Den romerske cubit er - ligesom den egyptiske - notorisk hvad angår længden, hvor en romersk cubit svarede til 1½ romersk ’pes’ (fod) er 44,45 cm. Det ser således ud til at romerne adopterede den egyptiske korte cubit. I sen-antikken anvendte romerne ligeledes en ’ulna’, der var en fire-fods-cubit (118,52 cm), hvor hver fod svarede til 29,63 cm. En tolvtedel romersk fod udgjorde en romersk ’uncia’ (tomme) svarende til 2,47 cm. (Ud fra den romerske ’ulna’ blev en senere fransk ’aune’ defineret som 118,84 cm og en britisk storalen ’ell’ som 114,3 cm).
Alen beskrives i Det gamle Testamente, hvor Pagtens Ark var to og en halv alen ('emmah’) lang, halvanden alen bred og en halv alen høj. Det ny Testamente anvender den romerske alen.
Det romerske imperiums udstrækning og mangeårige dominans gjorde, at romersk skik og brug satte sit præg på mange folkestammer så det er vel meget naturligt, hvis romerske måleenheder slog igennem helt op til grænseområderne mod de Nordgermanske folk. I Skandinavien findes mange fund af romerske importvarer, herunder våben.
Efter romerrigets fald omgrupperer stammerne sig i Europa og et vist åndeligt og politisk forfald opstår. Det standses først under merovingernes styring og en øget forbindelse til paven, hvis første spæde start senere førte til oprettelse af det Hellige romerske Rige. Men først da Karl den Store trådte til, kom der orden og fasthed i styret.