Jeg beklager, at jeg kun kan følge sporadisk med på de desværre alt for tidsrøvende lister, så mit svar kommer noget sent.
Jeg tror godt man helt kan udelukke en geometrisk indflydelse fra det Karolinske Renaissance.
....
Niveauet i klosterskolerne i Frankerriget dengang svarede til nutidens koranskoler i islamiske lande, mens niveauet i Visdommens Hus i Baghdad mere var lig nutidens universiteter. Ja sådan er rollerne byttet om.
Jeg synes, at det er en ganske enøjet betragtning, at fordi de forskede mere i matematik i Bagdad, måtte påvirkningen komme derfra – men jeg bemærker ordet ”tror”. Den karolingiske renæssance var en genoplivning af den græsk/romerske kultur tilføjet byzantinske elementer. Hovedfiguren var ganske rigtigt, som Jens Høyrup skriver, den engelske gejstlige, Alcuin, som først og fremmest gik forrest i undervisning og litteratur, hvor han dog tillige gjorde porfyriansk akrostik populær. Det afgørende er imidlertid ikke, hvor meget dette gejstligt prægede samfund selv forskede i matematik, men at den græske viden om matematik og geometri var samlet igen og dermed kendt af dem, der udviklede og arbejdede med den nye karolingiske arkitektur (jeg noterede mig da også kommentaren herom), som gennem lang tid dominerede den kristne europæiske verden – bl.a. med 27 katedraler, 414 klostre og 100 paladser som resultat, hvis vi nu skal skyde genvej over tallene fra Wikipedia. Vi kan starte med Karls eget slotskapel i Aachen - formet som et oktoeder inspireret fra Ravenna. Det var stadig den kultursfære, Harald Blåtand stillede sig op imod og derfor har skullet måle sig imod - ikke hvad der skete 150 år tidligere i Bagdad uanset, hvor avanceret det var (og som du selv skriver, er din Jelling-formel ikke særligt avanceret).
Den dygtige matematiker kan inden for en vis måle-usikkerhedsmargin finde en formel for hvilken som helst figur i virkelighedens verden – men kan ikke bevise, at skaberen af figuren havde den formel i tankerne, selv om den er simpel. En figur som et retvinklet eller skævt ”kvadrat” (rombe eller ligesidet parallelogram) kan let skabes intuitivt uden viden om matematik – og tilbage står blot at finde en formel, der ligger nær vinklen. Måske er det blot det, du har gjort i Jelling.
Jeg har tidligere henvist til Einar Birgissons bog, som indeholder mange spændende observationer, men det er skræmmende så mange sammenhænge i lange afstande mellem oldtidsminder, man kan få øje på, hvis man vil - især når man tænker på det kortmateriale, vore forfædre producerede.