Skolor i Aarhus,Ribe och Slesvig redan 948?

[Karlfredrik]

Björn Kornerup menar (i Ribes Katedralskoles Historie,Köbenhavn 1947 sid 19) att det är rimligt att tänka sig att de första nordiska skolorna öppnades i Aarhus,Ribe och Slesvig 948 (och i Lund 1020), samma år som biskopsätet invigdes. Orsaken var ett behov av skolade plester och kyrkomän.
Källorna tiger dock därom.
Det låter väl tidigt, men är det otänkbart?

[AndreasE]

Jag skulle inte säga att det är otänkbart, men jag är skeptiskt till organiserade skolor så tidigt. Jag tror att det är troligare att man importerade de flesta präster och kaniker från Tyskland och England under de första årtiondena, och efter det började man skicka ner sina inhemska talanger till att skolas på kontinenten. Dock försiggick det nog informell skolning vid alla biskopssäten. Om man kan kalla det för "skolor" är svårt att säga.   

[Troels]

Man ved, at Ribebispen i 1145 overdrog en eksisterende skole til Domkapitlet - det er vel anledningen til udgivelsen af den bog, du har læst.

Allerede omkring 710 fik missionæren Willibrord 30 danske drenge med tilbage til Pippins frankiske rige til uddannelse - i erkendelse af at undervisning af lokale missionærer og præster var en nødvendighed for kristendommens udbredelse - så undervisningen ved bispestolen har utvivlsomt også fundet sted fra starten.

Årstallet 948 er derimod usandsynligt. Det var den hedenske Gorm den Gamles tid. Nogle af oplysningerne på den tid skyldes sandsynligvis, at Hamburg-Bremen-kirken som følge af den tyske kejsers politik udpegede bisper til at sidde i de danske hovedbyer, når Danmark til sin tid blev kristent. Disse bisper behøver aldrig nogensinde at have set Danmark, men skulle sikre, at man var klar, når lejlighed bød sig. Først i 965, da Danmark officielt var blevet kristent uden at stå under kejseren, afstod kejseren i et brev fra beskatningsretten over disse bisper, og i 988, da Svend Tveskæg var kommet til magten, måtte kejseren også bekræfte deres skattefrihed, når de var i Tyskland (Peter Sawyer) - måske fordi de i en periode havde behov for at trække sig tilbage, da Svend gjorde op med faderens politik.

[Emund Slemme]

Der findes en tekst fra år 973, der er noget omdiskuteret og svær at fortolke. Hvilken form for skat er der tale om, hvorfor deltog Harald Blåtand på dette påskestævne i Quedlinburg - og hvad menes der med ’underkastede’ andet end en talemåde?

"Mens kejseren og hans søn Otto I, der allerede i faderens levetid havde fået kejsertitel (962), opholdt sig i Quedlinburg i påsken, kom der gesandter fra Grækenland og Benevent med gaver og stormænd fra ungarerne og bulgarerne, ligeledes kom der gesandter fra grev (dux) Harald med den fastsatte skat og underkastede sig kejseren".

Kilde: Annales Althahensis Maiores 973

[Odinkarr]

30 danske drenge

Jeg mener at have set i en originalkilde, måske ”Vita Anskarii auctore Rimberto” eller ”Ansgars liv og levned skrevet af Rimberto” fra ca. år 865 e.Kr., at Ansgar købte trællebørn som han brugte som konverteringsværktøj.

Dvs. trællebørnene blev ikke købt fri, men blev købt til indoktrinering i kristendommens væsen. Ideen var så at de skulle sprede religionen videre. Er dette en sand opfattelse må der have været en eller anden form for skoling. Jeg kan ikke erindre om det stod i den tekst jeg læste.

mvh

Flemming

[Emund Slemme]

Jeg mener at have set i en originalkilde, måske ”Vita Anskarii auctore Rimberto” eller ”Ansgars liv og levned skrevet af Rimberto” fra ca. år 865 e.Kr., at Ansgar købte trællebørn som han brugte som konverteringsværktøj.

Det er Ansgars Levned der fortæller, at denne brugte en væsentlig andel af bispedømmet Hamborgs midler til at frikøbe trælle.

Kilde: Ansgars Levned. Oversat af P. A. Fenger med oplysende noter af H. Olrik. København 1910.

[andersa]

"The first two years (826­8) after his arrival in Denmark were not productive of great visible results, but he laid a foundation for subsequent missionary work by starting a school for the training of Danish youths who might become the evangelists of their own countrymen. The twelve boys with which the school opened were either purchased by Anskar or presented to him by the king. The school was established on the borders of Denmark at Hadeby or Schleswig. [Chap VIII XXIV]"

Källa: Robinson, Charles H., Anskar, The Apostle of the North, 801-865, translated from the Vita Anskarii by Bishop Rimbert his fellow missionary and sucessor

Kan detta vara  ca 820?

[Odinkarr]

Tak for ledetråden.

Vita Anskarii auctore Rimberto” (Ansgars liv og levned skrevet af Rimberto) fra ca. år 865 e.Kr.:

Kapitel 7

Drevne af guddommelig Kærlighed til at udbrede deres hellige Gudsdyrkelse begyndte de ogsaa med Flid at opspørge Drenge, som de kunde faa til Købs, og opdrage dem til Guds Tjeneste. Ovennævnte Harald betroede dem ogsaa nogle af sine, som de skulde drage Omsorg for og oplære. Og saaledes skete det, at de i kort Tid der fik en Skole oprettet paa 12 eller flere Drenge. De skaffede sig ogsaa, her og der fra, andre Tjenere og Medhjælpere, og Rygtet om dem og deres Fromhed begyndte under Guds Velsignelse at vokse og bære Frugt

Kapitel 14

Imidlertid udførte vor Herre og Hyrde med Nid¬kærhed sit Embede i det ham betroede Stift og blandt de danske, og ved Eksempel og god Omgængelse drog han mange til Troens Naade. Han begyndte ogsaa at købe nogle Drenge af dansk og slavisk Herkomst, samt at løskøbe nogle af Fangenskab, som han kunde opdrage til Guds Tjeneste. En Del af dem beholdt han her hos sig, andre lod han opfostre paa ovennævnte Turholt Kloster.

Kapitel 20

Men fordi Kong Karl, titnævnte Kong Ludvigs Broder, efter at hans Fader Kejser Ludvig, gudelig Ihukommelse, er afgaaet ved Døden, har bortaget fra fornævnte Sted, Hammaburg kaldet det Kloster, som benævnes Turholt.

citat slut


Den frankiske Kejser er Ludvig (Ludovic) den Fromme (le Débonnaire) – 778-840.

Harald er Harald-Klak Halfdansson (ca. 785-852). Harald Klak taber borgerkrigen mod Haarik/Horik år 825 e.Kr. og konverterede til den katolske kristendom i år 826 e.Kr.

Tiden for køb af trælledrenge til konverteringsbrug og oprettelsen af den første skole i Turholt (i Flandern ved Brussel) ser derfor ud til at være år 826-840 e.Kr.

Stednavnet, der er urnordisk, forekommer også stavet som ”Turhold, Thoroult”.

mvh

Flemmig