Men säg mig, Karsten, varför diskuterar vi treuddar nu just i samband med järnålderns stensträngar? Treuddar utgör ju bara en av ett flertal olika gravformer på stensträngsbygdernas varierade gravfält från den tiden.
Mats; Jeg hører om stenstränge første gang ved gennemgang af jernaldergrave i Östergötland. Den sidste tid har jeg læst en del litteratur af H. Göthberg, Torun Zachrisson samt Maria Petersson, der omhandler nye jernalder-bosættelser i landskaberne Uppsala og Östergötland. Der er nogenlunde enighed om, at i tiden før og efter Kristi fødsel nærmest eksploderer antallet af nye mindre/små bosættelser i store dele af begge de nævnte landskaber.
Kombineres dette med stensträngenes generelle opførelse i perioden 100-600 e.kr. begynder mine hjerneceller at formulere deres egen tese.
Er det en rimelig slutning at stensträngene opføres i forlængelse af de mange nyetablerede smågårde?
Ser jeg så på gravpladserne i Östergötland er sammensætningen af gravformer nogenlunde den samme som i resten af Sverige og i Nordjylland. Generelt er det de runde stensætninger der dominerer, men i Sydsverige er det visse steder domarringarna (stenkredse).
I Mjölby-tragten har jeg dybdeanalyseret gravfelterne, hvori der indgår 46 trekantede grave. Udover Mjölby-gravfeltet, der har 12 trekanter og mere end hundrede gravpladser, fordeler gravene sig sådan -
2 trekanter ligger på et gravfelt med 30-36 grave, 3 trekanter ligger på et gravfelt med 9-11 grave og 19 af trekanterne ligger i et mindre gravfelt med 2-7 grave. 6 trekanter ligger som solitære. De mindre gravfelter med en kort brugstid ses at være i overtal. Mange mindre gravfelter matcher vel til dels undersøgelserne, der peger på mange ny små bosættelser i ældre romertid?
Undersøgelser i Sydsverige viser, at mere end 30 % af de trekantede grave ligger som solitære uden forbindelse med andre synlige grave. På samme måde med de solitære i Mölby-tragten, der dog ved nærstudie viser sig at være centralt placeret tæt på andre mindre gravfelter uden trekanter.
Mindst 120 trekantede grave er undersøgt i Norden, men kun i ca. 65 % forekommer brændte ben og gravfund. Sammenholdt med den solitære placering ser flere forskere trekanterne ud fra et religiøst synspunkt (Sundqvist), hvor Anders Andréns tolkning går på, at trekanten symboliserer træet Yggdrasil i den nordiske mytologi.
De kronologiske undersøgelser af brugstiden for bosættelser viser samtidig, at de fleste af de nyetablerede gårde fra romertid forlades igen, nogle efter kort tid og andre i 500-600 tallet. Her synes en overensstemmelse med de mange små gravfelter på mellem 2-7 grave. Er det årsagen til at stensträngene går ud af brug på det tidspunkt?
Trekanterne bedømmes i visse tilfælde til at være gravfelternes ældste monument, er placeret på feltets højeste punkt og har i mange tilfælde - gennem datering og placering - udgjort gravfeltets startpunkt.
Mange små bosættelser => trekantede grave => stenstänge
Er der en mulig sammenhæng?
//karsten