Her er hvad vi har talt om.
Ohthere sejler sydpå fra Sciringesheale, Norge mod Hedeby (Hæþum), Sønderjylland:
"...ða he þiderweard seglode fram Sciringesheale, þa wæs him on þæt bæcbord Denamearc, & on þæt steorbord widsæ þry dagas; & þā, twegen dagas ǣr hē tō Hǣþum cōme, him wæs on þæt stēorbord Gotland, and Sillende, and īglanda fela. On þǣm landum eardodon Engle, ǣr hī hider on land cōman. And hym wæs ðā twēgen dagas on ðæt bæcbord þā īgland þe in [on] Denemearce hȳrað.
Som jeg oversætter til:
”...da han dertil sejlede frem [for] Sciringesheale, da var ham om bagbord Danmark, og til styrbord den vid[åbne] sø i 3 dage; & da, to dage før han til Hedeby kom, havde han til styrbord Jylland, Slien (&) mange øer. På dette land jordede Anglerne, før de hider til landet kom. (&) havde han da to dage til bagbords de øer der til Danmark hører”.
Forinden vi sejler skal vi vide at Ohthere netop har sagt:
"...Wið sūðan þone Sciringeshēal fylð swȳðe mycel sǣ ūp in on ðæt land; sēo is brādre þonne ǣnig man ofer sēon mæge. And is Gotland on ōðre healfe ongēan, and siððan Sillende..."
som jeg oversætter til:
"...Syd for denne Sciringeshēal falder svært stor sø op til dette land; denne er bredere end nogen man magter at se over. Og er Jylland på den anden halvdel, og siden Slien [Slesvig]..."
Ohthere viser derfor at han fuld kendskab til at på den anden side af Norgeshavet, set fra Norges sydvendte kyster, finder vi Jylland. Udover at vi direkte fra Ohthere's ordvalg kan se at han ikke stikker en kurs ud i den "svært store sø", ved vi at man helt frem til 1700 tallet kun kunne foretage længdegradssejladser med land-i-sigte og brug af landkendinger.
Nu trækker vi ankeret ombord og skibet sætter kurs fra havnen Sciringesheale. Som sagt mener jeg denne havn er identisk til havnen "Lahelle" i Kristiansand, hvor traditionel norsk forskning helst vil at stednavnet er ved Kaupangkilen i Viksfjord, 5 km udenfor Larvik, Vestfold. Forskellen mellem de to landingssteder er 95 sømil.
Fra Kristiansand foretages en breddegradssejlads direkte til kysten omkring Göteborg. I historisk sammenhæng mener jeg det er derfor netop dette område har så stor historisk betydning for søfart, og dermed strategisk i politisk og militær sammenhæng.
Bræn(dings)ø, i dag Brännö, var et naturligt leje for skibe at ligge underdrejet, og stedet blev regnet ”norðr fyrir Halland” (nord for Halland) i sejlplanlægningen.
Fra Brännö sejles med land-i-sigte til Håkull (Högkull), Kullen (Kullaberg), Skåne. Denne landkending mener jeg blev brugt som tegn til at slå en breddegradskurs mod Nordsjælland, Afstanden er da 187-212 sømil. Da vi hører dette besejlet på 3 dage og nætter, har sejlfarten været ca. 62-71 sømil på 24 timer eller 2.5-3.0 knob (4.63-5.5 km/t). Sammenlign med at de ca. 400 sømil mellem Hedeby og Truso i 800 tallet e.Kr. blev besejlet med ca. 57 sømil på 24 timer eller 2.4 knob (4.4 km/t).
Fordi der nu sejles nord om Sjælland, og det har man gjort fordi den naturlige sejlrute gav mulighed for at sejle ind i Isefjord og Roskilde Fjord, og ned til Heorot og de andre Lejregårde, så sejles der forbi "īglanda fela ...on ðæt bæcbord" (mange øer...til bagbords), og stadig med Jylland til styrbord. Har han sejlet gennem Storebælt eller Lillebælt? Har jeg ret i at det oprindelige "Sillende, Sinlendi" betegner den sønderjyske østkyst fra ca. Ribe til Ejder-strømmen, da ser det ud til at han har valgt Lillebælt.
Der fandtes en anden breddegradssejlads fra Sæby (Søby), Jylland over Læsø til et sted syd for Göteborg. Landkendingen har været omkring Malön og indsejlingen til Viken. Det er svært at sige hvor hovedhavnen i Halland oprindeligt lå, men den beskrives i Egils Saga (kap. 48. Egill hefir vetrvist með Arinhirni.) i regeringstiden under Harald Blåtand (Haraldr Gormsson, regent ca. 958-986). Ikke overraskende er denne breddegradssejlads identisk til den nuværende Göteborg-Frederikshavn (Fladstrand).
mvh
Flemming
