Jeg har været mange gange netop på dette sted og kan sige at man ikke er tvivl om at stedet er urnordisk og af ekstrem høj betydning i forståelsen af hvem vi er.
I oprindelig tanke er Lolland tvedelt i nord-sydgående retning med skel i Sakskøbing (Sakskøbing Fjord og Hardenberg å efterfulgt af et moseområde der strakte sig til Flintinge å).
Den der har kontrol med Sakskøbing har oprindelig kontrol med Lolland for her var det eneste vadested i øst-vestlig retning. Brogade i Sakskøbing fører stadig over det eneste vadested, så hvis I kommer forbi Lolland så drej ind i den gamle by og oplev dette selv.
Det har derfor været De Gamle Saksere, der i Beowulf-kvadet (sætning 455-467) og Widsith-digtet (sætning 58-59) kaldes for ”Suþdenum” og ”Súð-Dena folc” eller ”Syd-danerne/Syd-dane folket, der har haft kontrol med Lolland, inden de vandrer syd for Østersøen på et tidspunkt i 3-400 tallet e.Kr.
Sædinge-runestenen (DR217), der står på Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo, Lolland er dateret til 900 tallet e.Kr. Heri indgår ordet ”suþrtana” eller ”Syd-Dane” i omtalen af hvorfor Tyre’s mand Krog blev dræbt.
Udover den samlede rigdom fra Hoby-graven, Lolland der er dateret til år 0-100 e.Kr., dvs. den 1. periode af ankomsttiden år 40-77 e.Kr., er det særligt lokalkongens Hellige Kop der har vagt min interesse.
Jeg behandler dette i mit afsluttende afsnit i kapitlet omkring vor viden om Troja. Afsnittet kalder jeg "Nedstamning fra Troja – sandt eller falsk":
http://www.verasir.dk/show.php?file=chap12-2.html#toc37Ved at efterse afbildningerne på den Hellige Kop opdager man at afbildningerne gengiver Homer: Iliaden (Bog XXIV:612-616, 620-624). Siddende på sin foldestol er Achilles med hånden udstrakt. Knælende og kyssende hans hånd, som tegn på underdanighed, er Kong Priam til Troja. Hektor (Ökuþór), tronarving til Troja, dræbes af Achilles i en holmgang. Kong Priam beder i den viste afbildning Achilles om at få liget af Hektor (Ökuþór) udleveret.
Vi har, og jeg viser denne, en en tilsvarende Hellig Kop fra et etruskisk fund dateret til år 490 f.Kr.
mvh
Flemming