Mit udgangspunkt er at bronzealderens fartøjer var skindfartøjer
Netop denne sætning tror jeg også er problematisk som forudsætning. Jeg synes dog det er helt ret at fremhæve at fremdriften på bronzealderskibene i Skandinavien ikke ser ud til at ske ved brug af bænke/årer-teknik, men ved padle-teknik.
Samtidig må vi nok vare os for blindt at afskrive bænke/årer-teknikken da vi visuelt kan se at de egyptiske papyrus-lignende både gør brug af bænke/årer-teknikken.
”Søslags”-relieffet fra Pharaoh Ramses III.’s gravkammer ved Medinet Habu på Nilens vestlige bred fra 1183-1152 f.Kr. viser 10 årer stikkende ud på den ene side af skibet, dvs. min. 10 bænke.
Fra hvad jeg kan se om skibene i Bronzealderen bør man opdele dem i handelsskibe og krigsskibe, som vi gør det 1000 år senere, men samtidig også i skibe bygget for indre farvande, og skibe bygget for langfart.
Langfartsskibe mener jeg kan have været de store skibe med styreåre og sejl, bygget med træ-skrog.
Skibe for indre farvande kan nemt have haft et skrog af skind. I skandinavisk skibstradition i Bronzealderen ser det ud til at begge skibstyper gjorde brug af padle-teknik.
I øvrigt held og lykke med det nye skib, og tak for et godt bidrag til dette spændede emne.
mvh
Flemming