Kan det inte vara så att vid mötet på Göta älv 1254 sprids förfalskningen Landamäri 1 ut till representanterna från de olika länderna av danska kungamakten.
Så det här med att Landamäri 1 skulle vara mer utspridd än vad Peter skriver förstår jag inte vad du menar.
Du nævner et ’fix’ årstal 1254 og at spredningen herefter er den danske kongemagts allierede?
Kolla venligst med årstallene for de første loves oprindelse, der alle ligger før det nævnte årstal.
Tjek så efterfølgende at både norsk og svensk lovgivning indeholder Landamäri 1. Både Borgarþingsloven, Ældre Västgötalov og Skånske lov er alle
private (oprettede) retsbøger.
Det siges at Borgarþingsloven’s ældste kristenret skønnes at være fra ca. år 1140, hvor selve loven blev påbegyndt nedskrevet af
lovmanden Lag-Berse før år 1200. Yderligere håndskriftkopier er fra omkring år 1300 til ind i 1400-tallet (bl.a. Codex C.14).
Forskare anser att dessa regionala lagar redan tidigare existerade i muntlig form och då reflekterade lokala sedvänjor och uppfattningar från 900-talet och framåt, men även hade inslag av romersk och kanonisk rätt.
Ligesom med Borgarþingsloven har der i Skåne eksisteret regionale love baseret på sædvaner og fælles tingbeslutninger. Nævnte love må være blevet nedskrevet i den første del af 1100-tallet, hvilket bekræftes af den Skånske Kirkeret fra år 1171, der nævner, ”at retten tidligere var alt for hård”. Skånske Kirkeret er en overenskomst mellem
ærkebiskop Eskil og de skånske bønder vedrørende kirkelige forhold og områder, der hørte under den kanoniske ret.
Efterfølgende vedtages Skånske Lov nedskrevet i perioden 1202-1215. Loven er en privat retsbog og samling af den i landskabet gældende generelle sædvaneret baseret på ældgamle sædvaneretlige bestemmelser.
Äldre Västgötalagen (Codex B59(A)) anses at være skrevet af
lovmanden Eskil Magnusson, der var af Bjälboslægten fra Östergötland - og en ældre bror til Birger Jarl. Ældst kendte fragment af loven er fra ca. år 1250 og der findes en håndskriftkopi fra ca. år 1280. Loven er en privat retsbog og samling af den i landskabet gældende generelle sædvaneret baseret på ældgamle sædvaneretlige bestemmelser.
Oplysninger om tidligere sædvaner eller regionale lovtekster fra VG, finder vi i Vidhems-præstens (nuværende Vedum) påtegninger fra år 1325. Af ’Västergötlands lagmanslängd’ - oprindelig fra ca. 1240 - fremgår en
lagman Lumbær (Lumber) fra Vangum (Norra Vånga), Skånings härad. Han sættes i forbindelse med ’Lum's lov’, der menes at være en tidlig formuleret samling af sædvaner for västgöterne (fælles tingret?).
Hvornår og hvordan skulle da en forfalskning være sket? Og hvad med de svenske og norske love?