Författare Ämne: Harald blåtands gård hittat  (läst 70974 gånger)

Utloggad Troels

  • Stammis
  • Antal inlägg: 198
    • Gedevasen.dk
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #400 skrivet: juni 26, 2012, 14:25 »
Min grund til at tro, at palisadebyggerne tillagde 3-4-5 formlen en religiøs betydning, det er naturligvis, at anlægget rummer en kirke, grave og en skibssætning.

Ja - men du skal huske, at højene og skibssætningen tilhørte den gamle religion, kirke og runesten tilhørte den nye, mens palisaden er usikker. Det er lidt vanskeligt at operere med et måske tredje religiøst begreb midt i et religionsskifte. Og det kan vel også diskuteres om Haralds religionsskifte skyldtes religiøsitet eller politisk kynisme.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #401 skrivet: juni 26, 2012, 15:13 »
Jeg synes den nye tråd, som bare hedder Nyt fra Jelling, er bedre betitlet end denneher. Derfor går jeg over på den og svarer dig Troels.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #402 skrivet: juni 29, 2012, 11:12 »
Citera

Sagnomspunden vikingeby fundet

De første danske kongers skjulte magtcentrum er sandsynligvis dukket op af mulden i Nordtyskland. Dansk ledede arkæologer har højst overraskende fundet omkring 200 huse og bunker af våben.


http://videnskab.dk/kultur-samfund/sagnomspunden-vikingeby-fundet
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #403 skrivet: juli 21, 2012, 11:32 »
Vikingetidens arkæologi
Så bør du se lidt på kapitlet af Søren M. Sindbæk samme hæfte med start side 63. Kortet side 70 fig. 5, viser den frisiske påvirkning langs Jyllands vestkyst med forklaring. Det sammenfattede kort side 76 giver stof til eftertanke, hvor en tydelig markering af regioner træder frem med storebælt som skel. Jylland hænger sammen med Fyn og Sjælland og det sydvestlige Skåne markerer sig som selvstændige regioner.

Jeg har fundet en publikation med denne forskers undersøgelse. I linken og side 183 vises de omtalte elementer for frisisk påvirkning af Jyllands vestkyst indbefattet specielle Trelleborghuse. På side 195 ses denne publikations konklusion med opdeling af regioner i det vikingetidige Danmark.

http://www.hgo.se/arkeologi/digital_litteratur/Sindbaek_S_2008%20The_lands_of_Denemarce.pdf

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #404 skrivet: februari 01, 2013, 20:46 »
Tør kanskje minne om Karl-Fredriks notis om de danske handelsbyer fra tidlig romertid - som nå er registrert, samt om Wells bok om kristningen av de danske heder:

Citera

Arkeologerna har lokaliserat en hel rad andra handelsstäder från samma period som Gudme och Lundeborg (100-talet e kr ) , men hittils har bara ett fåtal av dem grävts ut. Här kan nämnas Dankirke på Jyllands västkust, Sorte muld på Bornholm og Stentinget på norra Jylland, I slutet av sexhundratalet  uppstod dessutom ett större handelscentrum i Ribe strax norr om Dankirke.

(Peter S. Wells: Fråm barbarer till änglar - de mörka århundraderna i nytt ljus, Stockholm 2008.


http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4310.msg35481.html#msg35481
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #405 skrivet: februari 01, 2013, 21:01 »

Kammergravenes udvikling i Danmark synes at kunne inddeles i tre perioder. I 800-årene afgrænses gravene til området omkring Hedeby. I perioden 890-950 afgrænses området til Sønderjylland og nærmeste øer (Fyn, Langeland) ...


Godt gået. Da stemmer arkeologien med de litterære kilder som henlegger den danske centralmakts sæte til 'jul-landet' Jylland. Hvordan forholder dette seg i forhold til våre kjære trekantgraver...?!   8)


... og denne gravskiks indførsel kan sammenkædes med det svenske Olaf-dynastis bosættelser i Sønderjylland.


Her glipper det i hukommelsen - hvilket Olof-dynasti?

Tømmergravene er jo kjent fra både keltiske och skytiske (sarmatiske) områder - lenge før dette.

Efter 920'erne - hvor Gorm giftede sig med Thyra i Jelling - bredte den hedenske kultur sig til resten af Jylland, hvor både kammergrave, vognfadinger og ryttergrave blev almindelige i stormandskredse.


Det er gravskikken som er ny - ikke hedeboer kallt daner eller kimrer - der ryttere og riddere kan stoltsere med vogner fyllt av silke og krydder, sølv och gull. De kunstverk og danefæ man nå begynner å lagre - for ettertidens minne - fantes jo i prinsippet allerede fra bronsealderen og eldre jernalder Jmfr. de 'keltiske' praktgraver fra områdene sør om Arrensborg-dalen. 


Angående markgrever/grænsejarl i Sønderjylland/Hedeby, nævner annalerne år 817 en 'vogter' (custos) - Glum - af grænsen (Gluomi, custos Nordmannici limitis) samt år 852, hvor Hovi var ’vogter’ (comes) af den normanniske grænse (comes praefati vici, Sliaswich videlicet, no mine Hovi). Årene 890-91 nævnes yderligere en Odinkar, som vogter af grænsen. Bekræftes af runesten Haddeby-sten 4.


Er ditt citat  en og samme setning, delt i to - eller to ulike sentenser? Kunne du citere hele setningen(e)?
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #406 skrivet: februari 01, 2013, 21:12 »
Hertug eller Jarl?

Comes/comte er en romersk adels-stand (klasse), paralell med jarle-klassen her nord, vilket betyr mellom-adel.
Præfekt (pre fati: ["før skjebnen"] = for-stander) er en militær stillingstittel. http://www.roman-colosseum.info/roman-army/roman-army-ranks.htm

"Vici" betyder omland og definerer forstandernes geografiske juris-diktion. Termen stammer faktisk Roms gyllene fortid, da man ennå hadde en legal kongelinje i Jupiters stol(a).

Tittelen beskrives i Augustus' forvaltningsreform, hvor man i hvert 'omland' (vicus) hadde fire magistrater med hver sin "vicusmagistri"- som hade to personlige 'lic-torer' (merkesmenn/thegner/degner). Var man keisernes eller generalens merkesman kaltes man "pre-tor".

Bemerk bruken av "tor" - i betydelsen 'aller nærmeste', 'tro venn' eller 'hjertevenn' (glad-ia-tor). Jmfr. Con-sul, kon-sul-tere.

http://en.wikipedia.org/wiki/Lictor

I de romerske kolonier i N-Europa finner man forleggningsbyer - s.k. "Verco-vici" - gjerne i tilknytning til etablerede veikryss og handelssteder (civitates). I England oppfattes 'Verco-vici' som "Housesteds" - vilket får oversettes med "Huse-byer".

Paralellen til de nordiske garnisonsbyer - kalt husebyer og husheimr (Husum) - er klare som blikk.

I det post-romerske England ble sentra till disse omland (vici), basert på magistratens 'villa', till bygdesentra kallt "villages" - mens man på fastlandet, nord for Limes, beholdt det gamle Dorf. I den grad man klarte å beholde før-romerske stedsnavn beholder man toponymer (naturnavn) som -dun og -tun, -wic og -vik, ved siden av antroponymer (kulturnavn) som -bygg, -bygd, -by og -böle.

http://en.wikipedia.org/wiki/Vicus

En klart feilaktig teori antar att engelske vic/wich-steder - som Norvik, Jorvik og Ibsvig - stammer fra "vicus" i det romerske forvaltningsspråk. Dette er ren spekulasjon og overser at man i den pre-romerske England hadde ett spåkfellesskap over kanalen - till de frisiske, angliske och danske vik-navn, Deres paralleler finnes over hele den 'gotonske' (gml-germanske) språkkrets - fra Dannevig i Pommern till Gandvik i Hvitehavet.  Ett klart eksempelpå et før-romerskvik-navn i England er forøvrig Aldvig (Aldwych), side om side med Lundvig - der stedsnavnet Lund-borg - og Lon-don ["Lund-tun"] - kan ha eksistert allerede før romernes ankomst...   :-[

http://en.wikipedia.org/wiki/Aldwych

Glem nå ikke at vi nylig fikk bekreftet att det bretonske England også snakket "norsk".  ;D

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,5741.msg54774.html#msg54774
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #407 skrivet: februari 01, 2013, 21:13 »
En sådan ’grænsejarl’ kræver en overordnet administrativ funktion.

Definitivt. Dessuten krever det en høyere adel.

Jarle-tittelen er ikke en stillignstittel man kan "oppkaste seg" seg selv til. Ej heler kunne man utpekes til hertig, jarl eller karl - like lite som man kunne drive kampanjer for å bli landets neste statschef.  Innen det 'adlige monarki' går de konstutionelle funktioner etter 'byrd' - vilket er noe man fødtes med, precis som arveprinser, hertuger og odelsbønder. I det gamle ættesystem var kongen en forutsetning for å skape nye hertuger - en til hver region av faderens rike. Region og reges har felles basis - i samme historiske realitet, kalt polis eller 'politisk centrum'.

I hver sin gren/region - fra dette polis - kunne så hertugene/duces gå som stam-fader Kongens ut-løpere, hver til sin region og der sette nye jarler til verden. Enbart på denne måte kunne en og samme æt bre seg over et større område og få regionene till å henge sammen - i et og samme regnum.

Fra regionens centrum kunne så hertugens poder - jarlene (comes) - bli herrer i hvert sitt herred (vicus).

Deres sønner ble så klassifisert som 'karle' og bli nye odelsbønder - og på herredets respektive 'gårder' - och der gi liv til en ny generation av gårdsfolk, også kalt 'husfolk' eller treler. På den måte kunne man opprettholde kontinuiteten i samfundet og - som en æt - effektivt og balansert befolke og kultivere ett større område av de gamle, arktiske ødemarker. Gennom dette systemet holdt n hele tiden kontroll på befolkningens størrelse - og jarlens fremste oppgave var å skjøtte balansen mellom ressurser, primærproduksjon og befolkningsmengde. Bondens sønner, trellene, fikk dermed la være å sette barn til verden, såfremt man ville bevare dette system. Neste bonde og far på gården måtte dermed komme fra herredets høvding, alltså jarlen selv. På den måte var alle alltid med i ett fellesskap - "alle på en hånd" - i fem ledd fra Konge til Træl.

Utover dette kunne jarlene få ett større antal sønner og døttre som ble "karer og kjerringer", hvis oppgave gjerne var av ektern karakter. Å bygge opp en hær av frie, storvokste karer tok alltså sin tid - så lenge man ikke var blant de aggressive krigsherrer - som kunne erobre, tvangsutskrive, plyndre og betale de leiemordere som fantes tilgjegnelig. Når den slagfærdige Karl Martell vokste til maktens tinder var det fordi han effektivt kunne finansiere sine stående hær og rekruttere nye leiemordere gjennom å erobre stadig nye kulturfolk, hvor større samlinger av gammel kunst i edle metaller fortsatt lå akkumulert i hus og haller, helligdommer og kulturbygg.

Im-per-a-tor Caesar hadde jo vist vei med galler-krigen. Siden ble kleptokratiet videreført med karolingere og deres etterkommere i Rom, Madrid og Lissabon - hvorfra con-ques-ta-tor-ene  kunne fortsette plyndringsøkonomien - genom å utrydde de gamle civilisasjner i Syd-Amerika. Derimellom ligger erobringen, utplyndringen og decimeringen av Nord-Europas og Skandinavias gamle hov, haller, aler og kammre. I følge moderna forskere var denne erobring like lønnsom, grusom og ødeleggende som erobringen av Syd-Amerika (Sic!). Det har man en slem tendens til helt å glemme når romertid og vikingtid skal beskrives...  :-X

---

Ellers fortalte vel runestenene fra Syd-Jylland også noget om Hoves og Odinkarrs opphav? Husker jeg ikke feil var denne Odinkar søn av en kongsdatter, alltså en hertuginne (ducess).  I såfall burde der være en regent/reges/rex i nærheten.

Jeg synes å huske att allerede Tacitus nevner en del 'duces' (dux) blant stammene nord og øst for Limes. Nevner han ikke en reges (rex) også?!
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #408 skrivet: februari 02, 2013, 10:50 »
Godt gået. Da stemmer arkeologien med de litterære kilder som henlegger den danske centralmakts sæte til 'jul-landet' Jylland. Hvordan forholder dette seg i forhold til våre kjære trekantgraver...?!   8)

Her glipper det i hukommelsen - hvilket Olof-dynasti?

Boreas; Du forudsætter at der allerede i 800-tallets Sønderjylland eksisterede en oprindelse for den senere 'danske' centralmagt. Det gjorde der nok ikke.

Det svenske Olaf-dynasti kan du læse om i denne link, der refererer kilder/runesten korrekt.

http://da.wikipedia.org/wiki/Jellingdynastiet#Olaf-dynastiet

Dog eksisterer der to runesten som verificerer slægten.

Haddeby-sten 2. Ristet med svenske stutruner. Teksten fortæller at "Asfrid gjorde disse kumler efter Sigtryk, hendes og Gnupas søn".

Haddeby-sten 4. Teksten fortæller at "Asfrid, Odinkars datter, gjorde disse kumler efter kong Sigtryk, hendes og Gnupas søn. Gorm ristede runerne".

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #409 skrivet: februari 02, 2013, 15:26 »
Boreas; Du forudsætter at der allerede i 800-tallets Sønderjylland eksisterede en oprindelse for den senere 'danske' centralmagt.


Jeg lar være å utelukke en mulighet - ettersom vi fortsatt ikke VET noe sikkert om det danske monarkis opprinnelse. Det er vesensforskjellig fra 'forutsettning'.

Nå ligger det allerede en del (udefinerte) forutsetninger i den artikkel du viser til - der man starter med Gorm som første 'historiske ' danskekonge. Den teori man går etter er ikke annet enn en forlengelse av det syn som framlegges av Danmarks erobrere anno 985-1050. Det hensyn har man desverre ikke vært i stand til behandle - vilket gjør kildekritikken - og forståelsen - på dette punkt meget svak.

Vil man behandle temaet rasjonelt får man se bort fra de premiss-leverandører som baserer sine konklusjoner på sansynlighet, synsning og gætverk. Derfor holder jeg en del muligheter åpne och referer til en konkret grundtanke - som KAN etterprøves med de eksakt samme metoder som man har anvendt for å komme fram til dagens indeling av "historiske" vs. "legendariske" konger.

Citera
Det gjorde der nok ikke.

Hvordan VET du det?

Er det ikke blott en av flere teorier. Att den for tiden har 'foretrede' ved ett par institusjoner betyder i denne sammenheng ikke meget, ettersom man ikke bygger på fakta men på mer eller mindre kvalificert synsning

Med de erfaringer man har av enkelte danske arkeologers omgang med fakta VET vi at de har en tedens til å følge lettesete vei - og treffe konklusjonersom er både forhastede og feilaktige. Roskildes museums "tolkning" av Lejre-figurinen ("Odin fra Lejre") er jo ett klart ekempel.

Hva tilsier at deres gætverk om forntidens konger - som referret på Wp - skulle være nærmere sannheten i dette tilfelle? Hva mener Saxo om saken -  og hva mener man for tiden (pun intended) om Saxos "vitterlighet" i denne sak?

På den side du viser til har man f. eks. en tolkning av navnet Thyra Danebot, der 'bot' - fra 'bøte' - tolkes som
'bud'. Det innebærer at man ikke har forsått hverken semantikken bak navnet - eller hennes skjebne etter møtet med kejser Henrik i Worms 884. (Det kan kanske være et tips att vi her snakker om en fuglefangst der sto i proportion til en kejser.) 
 
Uklarhetene og forvirringen er tydelig. I Wp klarer man sogar å presentere en ren konstruksjon - uten noen som helst form for nærmere dokumentasjon:

Citera

Mange moderne historikere hælder til den teori, at "Danmark" var en betegnelse for riget øst for storebælt, og at den jyske kong Gorms giftemål med Thyra med tilnavnet "danmarks bod/pryd" skal tyde på, at Gorm kun herskede Jylland, og at han, ved at gifte sig med en dansk prinsesse, ville have hele "Danmark"

http://da.wikipedia.org/wiki/Jellingdynastiet#Olaf-dynastiet

Her blir historien om kvinnen som fikk bøte med livet for sitt fedrelands skyld - og dermed fikk navnent DaneBOT - omtolket til d ugjenkjenneige - og navnet oversatt med "pryd". Ignorant er en ting - skamløshet en annen.

Dernest lurer man på hvor det hittil ukjente kongeriket "Øst for Storebelt" ligger. Er det de tidligere danske besitelser i Brandenburg og Pommern man tenker på - eller tror man kansje at Sjælland og Fyn alene utgjorde et eget kongedøme?! Hvilke ukjente historiske enemærker forteller i klarspråk om dette "Danmark"?

Dernest gjenstår å vise en logisk årsak till at Gorm eller hans bestemor skulle hente navnet fra dette kongerike til NYTT navn på det store Jylland? Var det ikke mer 'trolig' at det fusjonerte riket i så fall skulle hete nettopp Jylland?

Forørig må man gjerne belegge hvilken ukjent kongslekt denne "prinsessen" komer fra. Og igjen - hva sier kildene og hva vet Saxo at berette...?

“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #410 skrivet: februari 02, 2013, 15:26 »
---

De runestener du referer til viser jo med l tydlihet at titlene "konge" og "dronning" eksisterte i Danmark under denne tid. Berettelsene om Karl den Stores hovedfiender i nord begynne med to hertuger (duces) - den ene av Frisland den andre av Saxen. Deretter gjenstår den tredje og den største av dem - vilken omtales som Konge (reges) og bærer navnet Godfred av Danmark.

Som man vet klarte Karl å stable på beina en meget mæktig hær fra det ganske Euopa. En motstander som skulle ha NOEN som helst ulighet for å holde denne trenede krigsmaskin unna ivet MÅ ha rådet over MEGET betydlige og VEL organiserte ressurser av både folk og fe, hus og ved, mat og drikke, gull og sølv, benverk og jernverk - i tillegg til konkrete krigserfaringer, ditto kunskaper og en rekke mentale, sosiale og fysiske ferdigheter.

Når den dankse kongsmakt klarer å holde Karl den Stores enorme styrker fra livet betyr det at Godfred i det minste måtte ha ett stort, veslmurt og meget lojalt kongedømme til rådighet. Det var dette Danmark som så klarte å bevare sin frihet - under stadige trussler sørfra - genom de kommende 200 år. Det viser - godt som noe - att det kongerike Karl ville invadere, erobre, plyndre og besette besette allerede hadde dype og solide røtter i Jyllands jord.   

Ser man ikke det?

---

Forøvrig intressant att man nå finner en av de gamle garnisonsbyer ved Danevirke. I Schliastorp fant man over 200 hus, brukt som forleggning. Det blir litt av en "huse-by". Størrelsen er meget tankevekkende - ikke minst på selve Hedeby.

Citera

»Vi er i før-kristen tid. Så det kan tænkes, at man samlede mennesker i husene, når de skulle afholdes offerfester, politiske stormøder, militære samlinger, eller hvis der skulle laves noget på Dannevirke,« siger Andres Dobat.

Derfor var Sliasthorp, der var på størrelse med 14 fodboldbaner, ikke så stor som den nærliggende Hedeby, der bredte sig over omkring 50 fodboldbaner.

»I vikingetiden var alt ikke samlet i én by. Håndværkere, markedsplads og alt det andet beskidte var i en by for sig. Eliten – de religiøse overhoveder og militæret – befandt sig derimod tilbagetrukket i en anden by. Så den regionale elite boede ikke i Hedeby. Den sad fem kilometer væk. «

»Med vores undersøgelser får vi med andre ord også et helt nyt syn på de allertidligste byers anatomi. Og den adskiller sig meget markant fra, hvad vi ser i middelalderen og i dag,«
fortæller Andres Dobat.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/sagnomspunden-vikingeby-fundet

Samme med de runesteiner du referer og andre fakta bør dette gis konsekvens i 'monarki-debatten'. I motsatt fall er det vanskelig å forstå at man tar summen av de arkeologiske fakta alvorlig.
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #411 skrivet: februari 02, 2013, 16:29 »
Det svenske Olaf-dynasti kan du læse om i denne link, der refererer kilder/runesten korrekt.

http://da.wikipedia.org/wiki/Jellingdynastiet#Olaf-dynastiet

Hej Bo; Jeg bad dig om at læse afsnittet om det svenske Olaf-dynasti, som jeg anbefalede - og ikke tage stilling til resten af artiklen i wikipedia. Lad det nu ligge! Ellers er der en del punkter du tager både analytisk og reflekterende op. En andel af det historiske forløb (Sønderjylland) er tidligere behandlet i denne tråd -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg48779.html#msg48779

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg48948.html#msg48948

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg47921.html#msg47921

Jeg forsøger senere at sætte et par emner lidt i perspektiv ud fra det du skriver.

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #412 skrivet: februari 02, 2013, 17:47 »
Her er lidt reflektering på en del af dine kommentarer.

Ingen ved hvem folket ’danerne’ var - kun at de nævnes i visse sen-antikke kilder. Første verificerede spor af en kongeslægt i det danske område er de frankiske annalers og en hollandsk krønikes omtale af ’Alfdeni’ slægten i 700-tallet. Vi ved ikke hvilken stamme-nationalitet denne slægt havde og hvor stort et område den regerede over.

År 807 berettes at »Alfdeni« (Halvdan) med stort følge "underkaster" sig Karl den Store (Inter ea Northmannorum dux Alfdeni dictus). Ingen forlader vel frivilligt sin magtstilling uden at man føler sig truet af en eller anden årsag. Den arkæologiske udgravning af bopladsen i Fysing 2010-12, som går tilbage til ca. år 700, bør snarere sættes i forbindelse med Alfdeni-slægten. Den danske arkæolog Andres Dobat kæder bopladsen sammen med kong Gudfred, måske fordi han ikke er bekendt med Alfdeni's eksistens.

Årsagen til Alfdenis eksil er muligvis kong Gudfred og efterfølgende gudfredssønnerne, hvor kun kong Erik nævnes ved navn, der pludselig synliggøres i annalerne den første halvdel af 800-tallet som modpart til Karl den Store. Hvem var Gudfred og gudfredssønnerne, hvilken stamme-nationalitet havde de og hvor stort et område regerede de over? År 817 nævnes Glum som vogter (custos) af grænsen og denne funktion må sættes i relation til en overordnet administrativ funktion og kong Erik, der tiltrådte år 813.

År 852 nævnes Hovi som vogter (comes) af grænsen, kong Erik falder i kamp år 853-54 og efterfølgeren Erik 2 (Orieus jr. Puer) nævnes nu som ny konge - men kun i Jylland? Vi ved ikke præcis hvornår Erik 2 døde, men det må være et sted i perioden 864-70. År 873 anmoder brødrene Sigfred († 887/891) og Halvdan († 876-77), der begge er sønner af Ragnar Lodbrog, om fredsforhandlinger med frankerne ved Ejderen som grænseflod. På baggrund af disse brødres forhandlinger bekræftes det, at Erik 2 er død.

År 890-91 nævnes så Odinkar, som vogter af grænsen. I perioden 895-902 "erobrer?" Olaf af (Sueonum princeps) kongemagten i Danerland - mens Adalgar var biskop årene 888-909. Kilde er Adam af Bremen refererende til dennes samtale med Svend Estridsen.

Boreas; kan du på denne baggrund konkludere, at der er her er tale om en ’dansk’ kongeslægt, hvis vugge stod i Sønderjylland?


Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #414 skrivet: februari 03, 2013, 12:51 »
Det svenske Olaf-dynasti kan du læse om i denne link, der refererer kilder/runesten korrekt.

http://da.wikipedia.org/wiki/Jellingdynastiet#Olaf-dynastiet

Her er lidt uddybende tekst om det svenske Olaf-dynasti -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3951.msg48375.html#msg48375

Utloggad Emund Slemme

  • Veteran
  • Antal inlägg: 976
    • Fra romertid til vikingetid
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #415 skrivet: februari 04, 2013, 14:48 »
Boreas; kan du på denne baggrund konkludere, at der er her er tale om en ’dansk’ kongeslægt, hvis vugge stod i Sønderjylland?

En af Danmarks store historikere - Steenstrup - havde selv sine tvivl. I sit værk om ’Normannerne’ stiller Steenstrup sig selv det spørgsmål ”til hvilken gren af kongeslægten hørte nu Lodbrogsønnerne”? Han svarer selv med ”åbenbart ikke til den i Danmark herskende stamme”.

Kun få steder i de ellers mange udenlandske annalers bemærkninger om vikingerne, er berettet om et sted eller med et stednavn, der kan give et fingerpeg om krigernes oprindelsessted. Et eksempel er år 843 hvor Nantes ved Loire plyndres af en vikingehær fra Wes(t)faldingi, muligvis Westfold.

Ragnar Lodbrog nævnes i annalerne årene 840-45, hvor Xanten, Fontenelle og S. Germaindes-Prés beretter om overfald på Paris af en Ragnerus (princeps) påskesøndag d. 28. marts 845. Lodbrog opererede således i samme periode og område som vikingerne fra Vestfold. Et tilfælde?

Carlsbergfondet sponsorerede i år 2000 en undersøgelse udført af Københavns Universitet. Projektet undersøgte arkæologiske vidnesbyrd på kontinentet med relation til vikingetogterne. Her sammenkædes de historiske beretninger med de arkæologiske informationer og resultatet viser en tydelig overensstemmelse.

Der rapporteres følgende -

"det er interessant at flere af de fundne oldsager fra disse togter synes at stamme fra Norge" - - ”selvom ordet ’daner’ er den mest benyttede betegnelse i de skriftlige kilder for de nordfra kommende folk, er det imidlertid vanskeligt ud fra genstands-materialet at finde danskere på Kontinentet.”

Kilden er ’Vikingerne på kontinentet’ af Iben Skibsted Klæsøe, Institut for arkæologi og etnologi, Kbhvns. Universitet 2000. Indsamling, registrering, bearbejdning af de arkæologiske spor, 800-1100 AD.

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #416 skrivet: februari 09, 2013, 21:20 »
Boreas, du henholder dig til moderne forskere i dit svar nr. 407. Men på det sted giver du ikke navne eller kilder. Selv om du skulle være alene om en ide, så bliver den ikke mindre sandsynlig eller interessant i mine øjne. Men jeg vil gerne vide, når det er tilfældet.
Noget andet: Du er vendt tilbage til denne tråd, skønt der er oprettet en anden om det samme emne, men hvis titel ikke påstår, at man har fundet Harald Blåtands gård. De danske arkæologer kører jo videre med Kongernes Jelling, men jeg tror det er på grund af projektets financielle tyngde. Men ingen leder vist længere efter en kongsgård i Jelling - og ingen har fundet en sådan. Det sidste lille faglige pip i den sag, var da man ville bevise at Jelling kirke måtte have en kongelig bygherre...  fordi den var så lille ! Her i Frankrig kalder vi det: faire feu de tout bois !

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #417 skrivet: februari 09, 2013, 21:54 »
Her finnes jo en del:
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,5718.msg55556.html#msg55556

Mine mer personlige reflektioner - om bakgrunnen for elendigheten - ble det rom for her:
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,3993.msg32184.html#msg32184
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”

Utloggad Mio Nielsen

  • Stammis
  • Antal inlägg: 372
  • Opvokset i Vanløse. Bor i Aveyron
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #418 skrivet: maj 06, 2015, 17:17 »
Jeg afslutter min deltagelse på forum ved at erindre om at man i Jelling har fundet det hidtil største arkæologiske vidnesbyrd fra vikingetid, nemlig palisadeanlægget. Samt at dette anlæg ved dets geometriske design beviser, at der i Danmark før katolicismen fandtes magtfulde og velstrukturerede organisationer, der udtrykte deres selvstændige politiske eller religiøse holdning på iøjnefaldende vis.

Utloggad Boreas

  • Gode
  • Antal inlägg: 5 477
SV: Harald blåtands gård hittat
« Svar #419 skrivet: maj 06, 2015, 21:15 »
Siste gang Tyskland overfallt Danmark rakk den danske konge ikke at flykte. Hans kollega i nord, derimot, kunde unslippe nordover til Tromsø - og derfra holde stand så lenge det lot seg gjøre. Deretter kunne han og hans drott (kronprins) sogar seile i landflyktighet. Av den grunn døde aldri motstanden mot de tyske okkupanter hen i det norske folk. Dermed fikk heller ikke de norske renegater og krigsprofittører en trygg basis for sine erhvervelser. Da Rosevelt skulle mane USA til mobilisering og deltagelse i Europa kunne han derfor trekke ett kronargument opp av hatten og bekranse sine apeller med uttrykket "Look to Norway".

I vikingtidens ætte-samfunn var et folks kongehus av enda større viktighet. Man får altså spørre seg om de samarbeidene konger og folk nord for Danevirke ikke fungerte som det siste utpost for den kongelinje som hadde skapt de legitime, germanske duces eller 'høvdinger'. Det kan jo bekreftes att man i det høye nord hadde konger som - gjennom hele det første millennium - hadde både makt og myndighet til "å "tale Roma midt imot". Satte man seg opp mot Roms makt og Venedigs grundrike oligarker måtte man regne med å få svi.

Det var jo denne tradisjon som både Godfred, Gorm og Harald stod i - da de bygde de allianser og det bolverk som trengtes for å holde Roms plutokrati utenfor Nordens land og riker. (Uten deres innsatser hadde vel 'EU' eksistert allerede ved første tusenårsskifte - som et latinsk teorkrati og en befolkning som skulle tale fransk...)

Det er på denne bakgrunn vi må se de skandinaviske kongers og kulturfolks fellesskap og allianser - både før og under vikingetiden. Jeg har tidligere vist til forskersamarbeidet som resulterte i kompendiet "Nordsjøens Konger år 200 til år 800" som ble utgitt på slutten av 90-tallet. Det er i fortsettelsen av dette arbeidet jeg har forsøkt å gå nærmere inn på alle de forhold som berører romerrikets oppståen, ekspensjon og forfall - samt det 'andre rikets' - Vatikansstateens - oppståelse, ekspensjon og stagnasjon i Europa.

Ser man på de senere, imperialistiske organisasjoner  ("fasismen",  "kommunismen", "monopol-kapitalismen") så er de alle arvtagere av samme grundleggende ide, der intet er godt nok før de plutokrater der la beslag guldet fra det ganske Middelhavet, samt det romerske plyndringskriger i øst og vest, har etablert et politisk såvel som et økonomisk 'verdensherredømme'.  I denne sammenheng framstår alle andre konstitutioner - som antikkens kongedømmer, nordens 'barbarer' og nåtidens 'primitive natursamfunn' - som 'naturlige' mål. Av den grunn kan man sammenligne de gamle, legitime monarkier i antikkens Europa med tilsvarende riker i  det pre-columbianske Amerika. De institusjoner som sto bak erobringen av Nord-Europa og Skandinavien er i prinsipp de samme som senere kunde erobre og plyndre Amerika.

De gamle, historiske rikedommer var akkumulert gjennom et større antal generasjoner av civilisationer basert på de såkalte ättesamfund - vilke gjennom faste arvelover med civil virksomhet hadde skapt historiske og legitime kongeriker - der folk og høvdinger tilhørte samme historiske etnos og kulturhistoriske identitet. Så også med de før-romerske kongedømmer i Nord-Europa. De folk Caesar og Tacitus kaller 'germanske' hørte - etter det de skriver - alle til en fælles konstitusjon, hvis hovedsæte lå nord om Ejderen, som fælles centrum for de "germanske fyrster" (duces). Dengang talte åpenbart de jydske og tydske bonder samme mål, hvorfor vi mistenker at de beskrevne adelsmænd mellom Vistula og Vallonien - alle utgik fra og tilhørte den danske kongsætt.
“It's easier to fool people than to convince them that they have been fooled.”