Ingen ved, hvordan asatroen var i 500-tallet ... Om herulernes tro var asatro, ved vi ikke.
Jeg ved vi tidligere har talt om dette, så med risiko for at gentage mig selv mener jeg stadig at der er flere uheldige forudsætninger i ovennævnte ordvalg, som jeg mener fremprovokerer fejlagtige slutninger.
AsatroGrundtvig opfinder ordet ”Asalæren” i artiklen "Om Asalæren" (Ny Minerva, maj 1807). Carl Christian Bagger (1807-1846) gør senere brug af sætningen ”den høie Asalære” (Samlede Værker, bind II., s.266, 1866-67. Hans udgivelser er i tiden 1833-45). Denne betegnelse bredte sig til hele Norden.
Herfra udvikles ordet "Asatro" som betegnelse for troen på Asa-guderne, begyndende med Adam Oehlenschläger (1779-1850) i ”Poetiske Skrifter” (Bind XI, 1897. Fra ”Tragødier”, 1831-48.).
Det er derfor lidt uheldigt i forståelsen for samtiden i 4-600 tallet e.Kr. at gøre brug af "Asatro, Asalære". Begreberne er ukendte og samtidens filosofi bærer ikke præg af monoteismens senere religioner.
Vi kan, så vidt jeg kan se, tale om et Troskifte der finder sted år 600-630 e.Kr. i alle landskaber nord for Ejder-strømmen. I England er dette et hedensk-kristent troskifte; i Skandinavien er det et hedensk-hedensk troskifte.
Troen var en del af vore sæder; senere omtalt som "forn siðr, hinn forni siðr, siðforn, fyrnska". Derfor er det mere rigtigt at tale om hvilken tro vi finder i Skandinavien i tidsrummet fra ankomsttiden ca. år 40-77 e.Kr. frem til Troskiftet år 600-630 e.Kr. Hovedproblemet vi har her at at det ved vi ikke særligt meget om. Så vidt jeg kan se er den oprindelige tro opbygget nogenlunde som følger:
1. Vølven (m/k) har spådomsmonopol hos ætterne.
2. Freyr er Den Hedenske Høje
3. Under barnedåben, hvor barnet gives sit Hamingja ved vi at barnet blev ”[til] guderne signet” (godum signadir).
4. Drotten (kongen) er Odin, og regeringsformen er et 12-mandsråd med kongen (Odin) som den 13. person (tallet for udødelighed).
5. Thor er den forfædrende tordengud.
6. Vor Frue (Freya) er den jordlige moder (Erce, Erce, Erce, eorþan modor!).
Efter Troskiftet år 600-630 e.Kr. sker mange omfortolkninger, og de ser ud til at ske med regionale forskelle.
Overgangen fra brugen af titlen "mondryhten" (Manddroten), modsvaret af "dryhtcwen" (Drotkvinde), til konge (kynugr, kynungr, cyning) sker ca. år 450 e.Kr. Konge-titlen i oprindelig tanke er ensbetydende med statsdannelse og herredømme over odelsjord.
ErilaR – Eruli – Eorl - JarlDet er, så vidt jeg kan se, vrang at omtale de af vore kongesønner der bor syd for Ejder-strømmen som "Heruler". Vi må ikke fremmedgøre dem ved at bruge fremmede folkeslags latiniserede udtale om hvad er Jarl æt. "H" i "Heruler" er stumt, som er alle ord begyndende med "H" i det sydlige Europa. Det er derfor sportsmærket "Hummel" i Portugal/Brasilien sælges som "rHummel" for at fremprovokere udtalen af "H".
Fordi der er tale om Jarl æt er det også samtidigt klart fra Rígsþula (Ældre Edda) at oprindelig filosofi, tanke og tro tager udgangspunkt i en forfædredyrkelse på Jord under Sol og Måne.
Der er, så vidt jeg kan se, en klar sammenhæng mellem konge-ætten ”erilaR” og den dødelige stamme ”Ase-folket”. Ja, faktisk forklarer Rígsþula (Ældre Edda) os at "erilaR" er Ase-folkets øverste æt af drotter og vismænd, konger og shamen.
Den ekstremt vanskelige problemstilling mellem Aser og Vaner, der allerede findes i skjalden Válmíki's heltedigt ”Rámáyan” fra 200 tallet f.Kr. mener jeg er en problemstilling bragt til Skandinavien fra et sted øst for Tanais-floden ca. år 40-77 e.Kr., og derfor sikkert en konflikt der skal forståes i et andet tidsrum og et andet sted end nord for Ejder-strømmen.
mvh
Flemming