Troels
Jeg ser et svagt punkt i din argumentation omkring herulernes gravskik. På din hjemmeside og i artiklen om herulerne finder jeg denne information -
Den udtalelse står i skarp kontrast til ovennævnte beskrivelse af i dag, med brandgrave og højbygning i Uppsala?
Et sådant forløb kræver at en stammefraktion ændrer tro, sædvaner og dermed gravskik, hvilket ville være utænkeligt da asatroen er kulteksklusiv.
Ingen fraktioner i stammen ville driste sig til at bryde med kultritualerne og dermed kulten, hvilket var det samme som at udelukke sig af fællesskabet. Ritualer er regelsatte, sædvanemæssige og nødvendige handlinger og består af mekanismer til at integrere tro og handling. Tro kan eksistere uden ritualer, men ikke modsat. Ritualer er ofte en bekræftelse af et fællesskab.
Kilde: Myhre, B., Gansum, T., Skipshaugen, 2003, s. 78.
Kan du mere detaljeret beskrive herulerne’s kontinentale gravskik? Så vi har et sammenligningsgrundlag?
At asatroen skulle være kulteksklusiv er dit eget postulat. Ingen ved, hvordan asatroen var i 500-tallet, og dit citat om ændring af kulten gælder i alt fald ikke, hvis stammens overhoved besluttede sig for en ændring af ritualer eller religion, som det i givet fald ville være tilfældet i Uppland.
Om herulernes tro var asatro, ved vi ikke. Vi ved blot, at de havde "en hær af guder", hvilket normalt gør en optagelse af flere guder i parnasset lettere. Vi ved også, at da Justinian forlangte, at hans herulske lejesoldater i Illyrien blev kristne, så blev de kristne. Det var i den relation Procopius beskrev en hedensk herulsk begravelse ligesom Uppsala-ligbrændingerne.
I historien optræder herulerne mange steder som lejesoldater. Det har ikke været muligt at identificere herulerne arkæologisk disse steder i Centraleuropa, Nordfrisien og England. Kun et par fyrstegrave i Moravia er betegnet som herulske, men halvnomader gør jo også sjældent noget ud af deres grave. Den ene grav i Blucina er meget lig Childerics grav og graven i Högom - med en lille høj. Den anden er også en højgrav ved Zuran, som er en plyndret ryttergrav. De minder altså mere om bådgravene - bortset fra den nordiske båd. Herulerne valgte øjensynligt i Moravia at give deres fyrster en begravelse, som afveg fra folkets ritual - og det samme ses i Uppland, hvor høj- og bådgravene synes at hænge sammen med en jarlestruktur.
Ud fra erfaringerne med deres arkæologiske spor i Centraleuropa, vil det svenske krav om massive spor for at afvige fra inhemsk udvikling derfor lede til fejlkonklusioner, da herulerne tilpassede sig omgivelserne. Noget kunne tyde på, at svear og herulske lejesoldater har fundet et kompromis omkring tro og ritualer - måske i forbindelse med strategiske giftermål og opbygning af en jarlestruktur. Kongshøjene behøver således ikke alle at være heruler.
Hvor har jeg så fået den egendommelige ide fra? Såmænd fra Snorre, som netop er vor væsentligste kilde til asatroen. I Ynglingesaga beskrev han præcis den proces omkring blanding af religioner og ændring af begravelsesskikke, som jeg forklarer mig med, og som vi finder i jorden. Hvordan han kunne vide det 700 år efter, ved jeg ikke, men religiøse myter har det med at være sejlivede. Vi finder jo nogle af Snorres myter på brakteaterne fra samme tid.
Og til Andreas, som skrev, mens jeg skrev, er der blot at sige, at selvfølgelig er der kontinuitet i Mälardalen, da svearnes flertal blev der - som jeg har beskrevet. Men at der skete væsentlige forandringer i 500-tallet omkring høvdingegravskik, våbenudsmykning og hele den internationaliserede Vendelstil er åbenlyst for enhver. Selv svensk arkeologisk periodeopdeling er indrettet derefter.