Jag kan säga så mycket att Rökstenen börjar se ut som ett ”korsord” för mig.
Din lösning är oerhört intressant. Jag ser inget motförhållande mellan våra lösningar faktiskt, båda kan vara riktiga. Rådulf är den gemensamma nämnaren i våra lösningar, de tre T:na pekar bland annat ut just honom.
Netop "korsord" er måske en nøgle til vor forståelse af tankegangen. Alcuin af York underviste bl.a. Karl den Stores sønner i Aachen med matematikopgaver og gåder. Også talsymbolik arbejdede han med selv. Hans digte kunne være opbygget efter samme teknik som vore korsord – en stil med porfyriansk akrostik som bredte sig blandt samtidens digtere - se bl.a. hans ”Santa Cruxe” i dette link:
http://www.gedevasen.dk/Pict/Alcuin.gifDette eksempel er ca. 30 år før Rökstenen – og vi skal ikke glemme, at Rökstenen ifølge næsten alle forskere henviser til Theodorikstatuen, som blev placeret i Aachen af Karl den Store i 801. Det kan således ikke undre, at man kendte den frankiske stil i Norden, og vi ved fra de frankiske annaler og digte, at en del medlemmer af den danske kongeslægt opholdt sig ved det frankiske hof, mens andre var flygtninge i Sverige. Vemods død knyttes til Danmark af navnet Siulunti, som næppe er Sjælland, men det englændere og frankere kaldte Sillende/Sinlendi (Slesvig/Hedeby-området) i vikingetiden.
Jeg tror, at Varin og hans runemester har fået assistance fra en nordbo, som har været uddannet i Aachen – men der er naturligvis mange kombinationer. Den opbygning af teksten, som er anerkendt af runologerne bærer samme præg, selv om de måske ikke har set, at teksten faktisk indeholder kodenøgler til deres løsning i stil med Cæsars ciffernøgler, som også var kendte. Se vedhæftede link til min opstilling af den traditionelle rune-løsning:
http://www.gedevasen.dk/Pict/Runicsetup.pdfBo Ralph og jeg er derfor ikke så langt fra hinanden, som man skulle tro. Vi peger begge på gåder og på sammenhæng med den kultur, som udsprang fra det frankiske hof. Bo Ralph har bare grebet fat i en 200 år senere engelsk gren heraf (Alcuin var jo englænder), som bringer ham på kollisionskurs med runologerne og en historisk kontekst. Jeg har da heller ikke set nyt fra Bo Ralph siden vi mødtes i Götene i 2006, da hans øvrige artikler stammer fra tidligere seminarer. Pt. har han reelt kun forklaret 1/4 af teksten, hvorimod jeg har forklaret hele Runverkets tekst - og pointen med korsord er netop, at meddelelserne hænger sammen, så man ved, at man har løst korrekt, når de alle er forklaret.
Dit løsningsforslag er altså ikke så ekstremt, som det ser ud til for en nordbo, som ikke sætter Norden i forbindelse med europæisk kultur på den tid. Jeg ser bare ikke i min løsning noget behov for at anvende dine dobbeltruner, da dobbeltruner var sædvane dengang. Du skal først fremlægge en sammenhængende forklaring herpå, for at jeg vil medtage løsningen, men det er du jo også selv inde på. Dine 3 T’ers betydning i forsidens første linie tvinges man derimod til at tage stilling til, hvad jeg også har gjort – ligesom den mærkelige dobbeltrune i bagsidens første linie, som har en parallel på Gummarp-stenen.
Desværre har Dan Brown i mellemtiden skrevet sit "Da Vinci Mysterie", hvilket kan påvirke diskussionernes karakter, men det frankiske tankegods er altså historisk korrekt.