Screrefennae, men också scritobini och i skridfinnar (och fler liknande) har omtalats av flera forskare (Björnar Olsen, Hans Mebius, Birgitta Fossum m. fl) och alla menar att det är samer som visas till när det namnet används på en folkgrupp. Jag tror inte att det är de som bodde i Högom som omnämns eftersom det kring högom fanns en levande jordbruksbygd under åtminstone större delen av järnåldern. Och då skulle Jordanes uttalande om att [...] screrefennae, who do not seek grain for food[...]. Inte stämma.
Jeg tror, at du misforstår mig. Skridfinnerne er naturligvis samer, som Jordanes placerer nordligst i Sverige (Halogaland ligger på vestkysten). I grænseområdet til de samiske jægere placerer han Suehans og et folk uden navn.
Suehans må ud fra navnet være svearne, og den thyringske heste-forbindelse harmonerer med fosfatindholdet på visse Vendeltids-bopladser (nævnt bl.a. ved Gl. Sigtuna) og hesteofringerne i gravene, samt den tidligere tyringske forbindelse til t.ex. Badelunda.
Folket uden navn, hvis vigtigste ernæringskilde er afskibning af skind mod syd, synes at have boet på spredte handelspladser i jægernes område, hvor de, hvis de oprindeligt kom sydfra, antageligt har etableret små landbrugs-enklaver omkring handelspladserne. Graven i Högom viser østgermansk forbindelse, men om det navnløse folk (hvis det var et folk og ikke blot udflyttede Suehans) oprindeligt var germaner, samer eller en blanding kan kun DNA afsløre.
Generelt skal man være forsigtig med Jordanes, men her taler han om en romersk forbindelse, som der antageligt har været bedre kilder til.
Til Yngwe! Jordanes beskrivelse fra 551 gælder folkevandringstid og tidligere. Det islandske ting er efter 800 – og i tidlig middelalder ses ingen entydig sammenhæng mellem tingsteder og kongelige magtcentre.
