Gravskikkene i Skåne og i Mycenae i begyndelsen af Ældre Bronzealder periode III ca. år 1300 f.Kr. er identiske, og jeg mener identiske. Det mener jeg skyldes at Danaan-folket fra Mycenae og Argos er identisk til Bronzealder "Tani" (Daner)-folket fra Skandinavien. Billedsten nr. 1 fra Kivik-graven (Kongegraven) er indgangen til gravkammeret – ”Dobbeltøksernes hus”, hvilket sikkert er den oprindelige vis Kivik-graven (Kongegraven) blev bygget på. Det gør at vi skal have Troja koblet på Kivik-graven for at kunne forstå hvad der sker. Det gælder også hovedbeklædning.
Elacsantre, Elaxsantre, Elaxsntre, Elxsentre, Elaxsntre, Elaxśntre
Afbildning af hvad menes at være Elacsantre (Paris, Alexandros, Freyr) i etruskisk tanke fra en af de fem terracotta tavler fundet i Boccanera gravstedet, Banditaccia, Caere (Cerveteri), dateret til ca. år 560-550 f.Kr. H: 98 cm; B: 56 cm. Den samlede scene viser hvad i dag fejlagtigt kaldes "Paris' Dom" (The Judgement of Paris). Denne betegnelse, og opfattelse, er i strid med etruskisk erindring, og derfor vrang, da etruskerne kun gør brug af navnet Elacsantre. I etruskisk forståelse gengives "Elacsantre" (Alaxandros) som mørklødet, hvorfor han helt bevidst gøres til ikke-trojaner. Gudinderne på terracotta-tavlerne er hvide (lyshudede), hvorfor brugen af den mørke lød må være bevidst, og vise at denne enhed ikke var af trojansk æt. Det gyldne scepter, i kunst visende hans konge-æt, har en hest forenden af staven, der derfor i virkeligheden er hans heststafr (skeidstang). Udstillet på The British Museum.
Billedkilde: The British Museum
Jeg er derfor helt enig i antagelsen at "hatten" må sidestilles med kongekronens symbolværdi som hersker.
Homer: Iliaden (Bog XX: 215-241) giver os det trojanske slægtsregister. "Tros" (Trôa) er en forkortelse af Alakšandu (hittitisk); Alexandros (oldgræsk); Elacsantre (etruskisk). Hans samtid er ca. ca. 1280-1250 f.Kr. og han er før-trojansk hersker af den bystat der efterfølgende navngives Troja (Truia).
mvh
Flemming
