Der er vægtige indicier, der alle peger på et folk, der i det 9. årh. benævnes ’danere’ og som geografisk måske ikke er helt sammenfaldende med nutidens landskaber. På et tidspunkt havde jeg kongen Erik 1. (rex Danorum), søn af Gudfred, under behandling. Erik 1. nævnes af Rimbert og Adam som
Ericum, Hericum, Horici og denne fungerede som en slags overkonge i dele af Sydskandinavien fra perioden 848-850 - og indtil sin død. Konkret dokumenteres påstanden ved Rimberts beretning om, at Ansgar medbragte et ’tegn’ (signum) og en ’bemyndigelse’ (mandatum), som skulle overbringes til kong Olef af Birka.
Kilde: tråden Autbert-Gautbert-Gauzbert.Ligeledes førte min analyse af ’Vem var Ragnar Lodbrog?’ frem til, at de to historiske personer Bjørn ’Bier Costae Ferrea’ Jernside og Ivar ’Inguar’ Benløs, begge er nævnt af forfattere med tæt forbindelse til Rollo- og Ivar-dynastiet eller, med forbindelser til det nordiske område. William af Jumiège har i perioden ca. 1050-1070 informationer om Bjørn Jernside (Lotbroci, Bier Costae ferrea) og Adam af Bremen skriver ca. 1070 om Ivar Benløs (Lodparchi, Inguar). Samme oplysninger gentages først i de nørrøne kilder i perioden 1122-33 til 1138-40.
Kilde: tråden Vem var Ragnar Lodbrog?I Danelagen og handelsbyen York regerede Ívar I (Ímair) Ragnarsson fra år 871 samtidig med handelsbyen Dublin i Irland - og Ivar-dynastiet fastholdt magten i Dublin til op i 1000-tallet. Fra år 883 dukkede Guthfrith - søn af Hardacnut - op i York, og dennes slægt regerede her frem til år 910. Hardacnut-slægten og ’danere’ er sammenfaldende og mon ikke slægten kan indplaceres et sted i Midtjylland? Lodbrog-sønnerne Bjørn Jernside og Ivar Benløs relateres af flere sagaer til området Mälaren.
I Mälaren ligger et par interessante øer som
Adelsö,
Björkö og
Helgö.
På Helgö er der fra 800-tallet fundet en del irske liturgiske genstande, der alle antages at stamme fra vikingernes plyndringstogter i Irland. Bebyggelsen på Helgö strakte sig over ganske lang tid - mellem 200-tallet og 800-tallet e.Kr. Almindeligvis skønnes det, at Helgö forlades til fordel for det nærliggende Birka/Björkö.
En hel del fund på Helgö bekræfter den irske forbindelse f.eks. en irsk biskopsstav (kräkla) oprindeligt fra 700-tallet - samt et klokkeskrin af samme type som de irske (fundet dateres til 800-tallet). Fra Birka/Björkö findes kirkeinventar som kander og skåle til nadvervin og døbevand, samt bronzefade - og andre små pyntegenstande af bronze af irsk oprindelse. Sandsynligvis plyndringsgods fra Irland.
Der kendes til i alt ca. 30 små træspande med bronzebeslag, formentlig bestemt for helligt vand til liturgisk brug. De 20 af spandene er fundet i Irland og de resterende er fra vikingegrave dateret til det 9. og 10. årh. i Norge og Sverige.
Flere svenske forskere har den teori, at alle nævnte irske genstande skal ses i sammenhæng med en tidlig kristning i 800-tallet og atter andre mener, at Helgö var et kultsted. Hvis det sidste er sandt, hvorfor har jeg så fundet ca. 65 trekantede (treuddar) grave på Björkö og kun 3 trekanter på Helgö?
Jeg ser en mere sandsynlig sammenhæng mellem 800-tallets vikingetogter og røvergods og en deltagelse minimum fra øerne Björkö/Helgö. http://www.vikingetidenskonger.dk/wp-content/uploads/Mälardalen_trekanter.jpg