Ostmen

[Historikus]

År 806 kom et ny angreb, hvor 68 munke blev dræbt. Det medførte at hovedparten af munkene allerede år 807 trak sig tilbage til det mere sikre Kells i nærheden af Dublin. Munken Blathmacc blev frivilligt tilbage som ’prior’.
År 814 tog ’abbeden’ den endelige beslutning om, at klostret Iona skulle trække sig permanent tilbage til det mere sikre Kells i Irland. Prior Blathmacc og en symbolsk forsamling af munke, blev frivilligt efterladt og var parate til at lide martyrdøden.

Det var abbed Cellach, der allerede år 807 forlod Iona klostret og drog til Kells, men fratrådte senere som abbed år 814 i en høj alder. Året efter returnerede han til Iona for at dø. Hans efterfølger som abbed var Diarmait.

[Hans Menzing]

Tack. Jag tycker att det du skriver ger en bra bild av händelserna.

[Vetgirig]

En av kyrkorna har i allafall en stor ristad natursten stående inmurad (synlig från kyrkorummet) i en stor nisch till höger om ingången/vapenhuset till kyrkan. Stenen är alltså fotograferad.

Abotten kanske inte kunde tala om var gravsten resp reliker fanns, eftersom de redan var bortrövade.

[Bornholm]

Hvis kirken er på nettet, må det være muligt at komme med et link?

[Vetgirig]

Jag tog mig friheten att skicka ett mail till Åhlborg stift med en beskrivning av problemet, och bad dem se om det kan peka ut kyrkan. Får se om det blir svar.

[Historikus]

Der er vægtige indicier, der alle peger på et folk, der i det 9. årh. benævnes ’danere’ og som geografisk måske ikke er helt sammenfaldende med nutidens landskaber.
 
På et tidspunkt havde jeg kongen Erik 1. (rex Danorum), søn af Gudfred, under behandling. Erik 1. nævnes af Rimbert og Adam som Ericum, Hericum, Horici og denne fungerede som en slags overkonge i dele af Sydskandinavien fra perioden 848-850 - og indtil sin død. Konkret dokumenteres påstanden ved Rimberts beretning om, at Ansgar medbragte et ’tegn’ (signum) og en ’bemyndigelse’ (mandatum), som skulle overbringes til kong Olef af Birka. Kilde: tråden Autbert-Gautbert-Gauzbert.

Ligeledes førte min analyse af ’Vem var Ragnar Lodbrog?’ frem til, at de to historiske personer Bjørn ’Bier Costae Ferrea’ Jernside og Ivar ’Inguar’ Benløs, begge er nævnt af forfattere med tæt forbindelse til Rollo- og Ivar-dynastiet eller, med forbindelser til det nordiske område. William af Jumiège har i perioden ca. 1050-1070 informationer om Bjørn Jernside (Lotbroci, Bier Costae ferrea) og Adam af Bremen skriver ca. 1070 om Ivar Benløs (Lodparchi, Inguar). Samme oplysninger gentages først i de nørrøne kilder i perioden 1122-33 til 1138-40. Kilde: tråden Vem var Ragnar Lodbrog?

I Danelagen og handelsbyen York regerede Ívar I  (Ímair) Ragnarsson fra år 871 samtidig med handelsbyen Dublin i Irland - og Ivar-dynastiet fastholdt magten i Dublin til op i 1000-tallet. Fra år 883 dukkede Guthfrith - søn af Hardacnut - op i York, og dennes slægt regerede her frem til år 910. Hardacnut-slægten og ’danere’ er sammenfaldende og mon ikke slægten kan indplaceres et sted i Midtjylland? Lodbrog-sønnerne Bjørn Jernside og Ivar Benløs relateres af flere sagaer til området Mälaren.
 
I Mälaren ligger et par interessante øer som Adelsö, Björkö og Helgö.
 
På Helgö er der fra 800-tallet fundet en del irske liturgiske genstande, der alle antages at stamme fra vikingernes plyndringstogter i Irland. Bebyggelsen på Helgö strakte sig over ganske lang tid - mellem 200-tallet og 800-tallet e.Kr. Almindeligvis skønnes det, at Helgö forlades til fordel for det nærliggende Birka/Björkö.
 
En hel del fund på Helgö bekræfter den irske forbindelse f.eks. en irsk biskopsstav (kräkla) oprindeligt fra 700-tallet - samt et klokkeskrin af samme type som de irske (fundet dateres til 800-tallet). Fra Birka/Björkö findes kirkeinventar som kander og skåle til nadvervin og døbevand, samt bronzefade - og andre små pyntegenstande af bronze af irsk oprindelse. Sandsynligvis plyndringsgods fra Irland.
 
Der kendes til i alt ca. 30 små træspande med bronzebeslag, formentlig bestemt for helligt vand til liturgisk brug. De 20 af spandene er fundet i Irland og de resterende er fra vikingegrave dateret til det 9. og 10. årh. i Norge og Sverige.
   
Flere svenske forskere har den teori, at alle nævnte irske genstande skal ses i sammenhæng med en tidlig kristning i 800-tallet og atter andre mener, at Helgö var et kultsted. Hvis det sidste er sandt, hvorfor har jeg så fundet ca. 65 trekantede (treuddar) grave på Björkö og kun 3 trekanter på Helgö?

Jeg ser en mere sandsynlig sammenhæng mellem 800-tallets vikingetogter og røvergods og en deltagelse minimum fra øerne Björkö/Helgö.

http://www.vikingetidenskonger.dk/wp-content/uploads/Mälardalen_trekanter.jpg

[Vetgirig]

Hardacnut-slægten og ’danere’ er sammenfaldende og mon ikke slægten kan indplaceres et sted i Midtjylland? Lodbrog-sønnerne Bjørn Jernside og Ivar Benløs relateres af flere sagaer til området Mälaren.

Kan detta område vara Himmerland, som kanske då omfattade även regionen runt det gamla västra utloppet ur Limfjorden (blev igensandat under sandflykterna under medeltiden). Himmerland brukar ju också knytas till Cimbrer (och ev Teutoner), som sägs ha sitt ursprung här. M a o en karismatisk bakgrund, som låtit tala om sig under långa tider.

[Boreas]

Jeg ser en mere sandsynlig sammenhæng mellem 800-tallets vikingetogter og røvergods og en deltagelse minimum fra øerne Björkö/Helgö.

http://www.vikingetidenskonger.dk/wp-content/uploads/Mälardalen_trekanter.jpg

Betyr det at du mener det er beboerne øst for Kjølen der skal tituleres "Austmenn"/'Ostmen'?

[Historikus]

Kan detta område vara Himmerland, som kanske då omfattade även regionen runt det gamla västra utloppet ur Limfjorden (blev igensandat under sandflykterna under medeltiden). Himmerland brukar ju också knytas till Cimbrer (och ev Teutoner), som sägs ha sitt ursprung här. M a o en karismatisk bakgrund, som låtit tala om sig under långa tider.

Lag os glemme Kimbrerne lidt - ingen ved om de kan knyttes til Nordjylland. Gormslægten (Hardacnut-slægten) har i sen vikingetid boet i området mellem Randers- og Mariager Fjord. Mange runesten fra perioden (ca. 950-1100) bekræfter dette. Se kort over runesten -

http://www.vikingetidenskonger.dk/wp-content/uploads/Runesten_600_10.jpg

Se tidligere kort over bebyggelser, der viser tætte koncentrationer i den vestlige del af Limfjorden -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6319.msg71856.html#msg71856

Se også kortet over fund af anglo-irske genstande, der viser 3 genstande i Nordjylland, hvoraf 1 irsk er fra handelspladsen i Sebbersund -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6319.msg71821.html#msg71821

[Historikus]

Betyr det at du mener det er beboerne øst for Kjølen der skal tituleres "Austmenn"/'Ostmen'?

Boreas; jeg måtte lige slå Kjølen op   

Det tidligere viste kort over anglo-irske fund giver dig svaret -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6319.msg71821.html#msg71821

Der skal nok komme lidt mere fra min side om Viken dvs. Øst- og Vestfold samt den sydlige del af Vestnorge. Jeg har en god fornemmelse til de næste indlæg 

[Boreas]

Jeg har allerede skrevet en del om den gamle "europavej" mellom øst og vest, gjennom "Nordens Grønne Belte" - der man nemmest passerer over Kjølen. Det er i dette lavtliggende fjellpaltå vi finner landemerkene 'Hels horn' och 'Heimdals haug' - hvor man kan regne med at det legendariske 'Himinbjørg' har ligget - fra de tidligste tider.

Kultursporene fra Asia og Ladoga kan gjennjennes såvel i Gotland som Svealand og Danmark - men også gjennom Midt-Norden og derfra till øyene vest i havet. Nå har man sogar funnet en gentisk forbindelse mellom Bottenhavet og øyene, nevnt heroven.

I dag har man sporet de kjente 'celter' (bronse- som kobberøkser) fra Nordisk bronsealder i såvel Irland som Tocharien. Samme sak med de meget karakteristiske triskler man finner i såvel kopper som bronse og stein - som tre identiske spiraler der møtes i et felles centrum. 

Denne uventet tidlige øst-vest-forbindelse mellom Scytien, Norge og Irland er en relativt nylig oppdagelse, men det er ikke lenger megen tvil om at den regulerte Asia-handelen kunne nå øyene nord i Lofoten såvel som til de norske  grener på Hjaltland, Orkenøyene, Suderøyene og Irland allerde under 500-yallet.

Mallory har et ganske talende kart, helt i begynnelsen på sitt siste bidrag i debatten:
https://www.youtube.com/watch?v=Z0HCs6PVnzI

[Vetgirig]

Vad då för spår.?

T ex kommer Nordjyllands bronser (koppar resp tenn) från Mellaneuropa. Föremålen däremot, tillverkas på plats i Nordjylland. Metallerna byttes antagligen mot bärnsten, där denna från Jylland kan hittas i hela Mellaneuropa ända till Grekland. Metallerna och bärnstenen kan mätas ang ursprung, så det råder ingen tvekan.

Menar du att formspråket, t ex skulle komma från Scytien? Eller finns det annat spår.

Vad gäller S Östersjöregionen med centrum i Kivik, så hämtar de sina grundmetaller för bronser från SO, d v s Grekland m fl i den regionen, eller närmast ungefär vid Donaukröken i Rumänien. Men tillverkningen lär ske i Norden lokalt. Också i utbyten mot Baltisk mf l bärnsten.

[Historikus]

Se også kortet over fund af anglo-irske genstande, der viser 3 genstande i Nordjylland, hvoraf 1 irsk er fra handelspladsen i Sebbersund -

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6319.msg71821.html#msg71821

Anglo-irske genstande fra Vestjylland.

Nævnte genstand fra handelspladsen ved Sebbersund ved Limfjorden, er en af de irsk-skandinaviske korsemaljefibler fra det 9. årh.

I Trabjerg - lidt nordvest for Holstebro - er der fundet 8 vægtlodder af bly med vægt på mellem 4 og 42 gram. Flere af lodderne har sporrester af fastsiddende bronze. Det ene lod kan spores til Irland og 700-tallet, er 2 cm stort og har en indstøbt forgyldt bronzeskive prydet med en triskele, i hvis midte der har siddet et stykke glas eller rav. I samme område - i Dalgård og Borbjerg sogn - er der fundet et engelsk bog-spænde af bronze med guldbelægning fra 800-tallet. Et næsten identisk spænde er fundet i klostret Whitby i England (J. Campell 1982). 

Irsk vægtlod med
triskele fra 700-tallet



http://videnskab.dk/kultur-samfund/irske-lodder-var-vigtigt-handelsvaerktoj-i-vikingetiden

[Historikus]

Jeg ser en mere sandsynlig sammenhæng mellem 800-tallets vikingetogter og røvergods og en deltagelse minimum fra øerne Björkö/Helgö.

Den tidlige urbanisering af de nordlige handelsbyer med inddeling i parceller, kan afgrænses til et skandinavisk område fra det 8. og 9. årh. -

Ribe (ca. 720-50) - Björkö/Birka - Arós/Århus (ca. 800) - Norske Kaupang (ca. 810) - Hedeby (ca. 811). Med grundlæggelsen af Ribe ses en frisisk urban tradition, der videreudvikles til noget man kan kalde for ’nordisk tradition for organisering af byer’.

Den ’anden viking-fase’ i Dublin indtræder omkring år 917, hvor et barnebarn til Ivar I tog magten. Personen Sihtric ua hÍmair - er også kendt som Sihtric Cáech - og denne reetablerede Dublin med inddeling af byen i ensartede parceller. Maeve Sikora mener, at det var vikingerne år 917, der tog kendskabet til urbanisering med parceller med sig ved genetableringen af Dublin. Maeve Sikora, Areas of Expertise: The archaeology of Viking Age Ireland; burial archaeology in Ireland; National Museum of Ireland.
 
Den irske forsker Donnchadh Ó Corráin har en anden holdning og har en alternativ forklaring på, at samme vikinger kom fra Nordengland, hvor de fik kendskab til urbanisering - og at det var dem, der tog ideen med sig til Dublin i begyndelsen af 900-tallet. Desværre mangler der bevis for hvilke handelsbyer der her er tale om, da Nordengland i 800-tallet åbenbart helt mangler en sådan urbanisering. Kilde: Vikings in Ireland and Scotland in the Ninth Century, Department of History, National University of Ireland, Cork.

Min holdning er, at der er tale om en vikingeæt, der kom fra samme afgrænsede område, hvor 800-tallets nordiske urbanisering allerede var implementeret.

[Vetgirig]

Vikingarnas York är byggd med parcellindelning. En långsträckt smal tomt, där ett av husen stod mot en av ett par huvudgator.

[Historikus]

Den irske forsker Donnchadh Ó Corráin har en anden holdning og har en alternativ forklaring på, at samme vikinger kom fra Nordengland, hvor de fik kendskab til urbanisering - og at det var dem, der tog ideen med sig til Dublin i begyndelsen af 900-tallet. Desværre mangler der bevis for hvilke handelsbyer der her er tale om, da Nordengland i 800-tallet åbenbart helt mangler en sådan urbanisering. Kilde: Vikings in Ireland and Scotland in the Ninth Century, Department of History, National University of Ireland, Cork.[/size]

Citat:
"ABSTRACT. This study attempts to provide a new framework for ninth-century Irish and Scottish history. Viking Scotland, known as Lothlend, Laithlinn, Lochlainn and comprising the Northern and Western Isles and parts of the mainland, especially Caithness, Sutherland and Inverness, was settled by Norwegian Vikings in the early ninth century. By the mid-century it was ruled by an effective royal dynasty that was not connected to Norwegian Vestfold. In the second half of the century it made Dublin its headquarters, engaged in warfare with Irish kings, controlled most Viking activity in Ireland, and imposed its overlordship and its tribute on Pictland and Strathclyde. When expelled from Dublin in 902 it returned to Scotland and from there it conquered York and re-founded the kingdom of Dublin in 917".

[Historikus]

Vikingarnas York är byggd med parcellindelning. En långsträckt smal tomt, där ett av husen stod mot en av ett par huvudgator.

York
Udgravninger af Coppergate fra årene 935-75 viser et markant nordisk præg med lange, smalle bymæssige parceller adskilt af fletværkshegn. Parcellerne var langstrakte med en bredde på mellem 5-6 m og så ud til at være orienteret på hver side af en hovedgade. Husene var rektangulære med en bredde på 4,44 m og en længde på 14,85 m.

[Historikus]

Viken, Østfold & Vestfold i 800-tallet.

Tror vi på skjalden 'þjóðólf ór Hvini’s' genealogiske digt ’Ynglingatal’ (fra ca. år 900), relaterer de sidste 6 generationer sig til Vestfold i Norge.

Det er kun den overleverede tekst fra Ynglingatal - vers 26 - der fortæller om Olaf (Áleifr) fra Norge, og at denne regerede Vestmar, den sydlige del af Vestfold, samt fylken Grenland. Han blev højlagt i Geirstöðum i Vestfold. Om der her er tale om den meget omdiskuterede Olav Hvite, kan man læse mere om her –

https://nbl.snl.no/Olav_Hvite

Hvad er årsagen til at ’þjóðólf ór Hvini’ kun omtaler Vestfold og ikke Viken? Og betyder det, at Viken allerede da var opdelt i både Øst- & Vestfold - muligvis regeret af hver sin småkonge?

Igen henvises til kortet over anglo-irske fund, der viser en markant tæthed i Vestfold.

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6319.msg71821.html#msg71821

At Vestfold’s vikinger tog på togt bekræftes af de frankiske annaler der år 843 meddeler, at Nantes ved Loire plyndredes af en vikingehær fra ’Westfaldingi’. Kilde: Annales Angoumousines, Chronicon Aquitanicon, Chronicon Engolismense, Annales Angoulême.

De fleste norske forskere er enige om, at handelspladsen Kaupang’s beliggenhed i Vestfold ved Viksfjorden, har påvirket hele området. Hvad siger gravfundene?

I 10 af Kaupang-gravene er der fundet irsk-skandinaviske beslagstykker fra kvindegrave som på handelspladsen efterfølgende er omformet til smykker (korsemaljefibler). I 2 andre grave er der fundet drikkehornbeslag og kar af bronze. Man skønner at det oprindeligt var røvet gods.

Et stykke inde i landet - ved Hedrum - er der i 8 grave fundet samme omgjorte irsk-skandinaviske beslagstykker (korsemaljefibler) som i Kaupang, samt i en dobbeltgrav (mand og kvinde) er der fundet en sjælden skål af bronze, antagelig af irsk oprindelse.

Og så lige en sidste ting - handelspladsen norske Kaupang blev inddelt i parceller ca. 810.

[Bornholm]

Indskudt bemærkning, faldt over dette:
"In AD 870, Vikings, who had been based in Dublin, destroyed Dumbarton at the mouth of the Clyde, which had been a major power centre in the centuries after the Romans departed from Britain."
http://www.bbc.com/news/uk-scotland-18172678

Beklager forstyrrelsen.
 

[Historikus]

Året 871-72 var sidste gang Olaf og Ivar var på togt sammen, hvor de sejlede ad ’River Clyde’ i Skotland og sejrede efter fire måneders belejring af den befæstede by Dumbarton, hovedstad i Strathclyde. Flåden returnerede til Irland med 200 skibe og mange fanger, der blev solgt på slavemarkedet i Dublin. På det tidspunkt meddeler Ulster-annalen år 871, at Olaf og Ivar er samkonger i Dublin, men herefter glider Olaf ud af kilderne - og år 872-73 regerer Ivar alene som dobbeltkonge af Dublin og York (rex Nordmannorum totius Hiberniae et Britanniae).

Desværre mangler der bevis for hvilke handelsbyer der her er tale om, da Nordengland i 800-tallet åbenbart helt mangler en sådan urbanisering.

Bornholm; jeg har tidligere på tråden forfulgt dette spor - som du kan se. Hvis du kender til nordengelske eller - i disse tider - rettere skotske større handelspladser med inddeling i parceller er jeg interesseret. Donnchadh Ó Corráin er inde på, at den første bølge af vikinger mod Irland i 800-tallet sandsynligvis kom direkte fra Norge - men - at den senere bølge > år 900, skulle komme fra det Skotske område inklusiv øen Man.