Vad jag förstått av texten var det den långa resan i sin helhet och inte de lokala vändorna i Sverige som medförde valet av Suartuas. Datius och den första valet behöver heler inte ha funnits på samma ställe. Allt mellan Danmark och norra Norge är alternativen.
Jag har inte sett några speciellt noggranna dateringar av erilar-inskrifterna.
Förresten, någon som har tolkat Datius nordiska namn?
Ja - alt mellem Blekinge og Lofoten er teoretiske muligheder, og sådan har jeg også behandlet det.
Mit grundlag for den historiske tolkning er den engelske oversættelse - men græskkyndige har ikke protesteret. Rejsen er beskrevet i to dele og begrundelsen for valget anføres som forsinkelsen ved "this journey", som normalt går på det senest nævnte. Det levner måske en mulighed for, at det er hele rejsen, som du skriver, men de illyriske heruler har næppe været ukendte med rejsetiden, da de i mange år havde boet ved ruten, hvorimod de ikke havde ventet, at udsendinge skulle rejse op en gang til. Procopius fortalte jo stort set intet om herulerne i Norden, så den udførlige beskrivelse af netop denne ekstra tur fremstår hos ham som forklaringen på den efterfølgende egentlige historie, at illyrerne derfor accepterede Suartuas i stedet. Hvis afstanden mellem daner og heruler var uvæsentlig var forklaringen overflødig. Så kildens indre sammenhæng og vægtning bekræfter den lidt svage sproglige tolkning.
Nu kan man jo i samme Procopius-afsnit læse, at Datius gik over til gepiderne, og den skjoldbule, som blev fundet der, er magen til Vendel XIV. Midnatssol-kommentaren peger som nævnt samme vej.
Nu gjorde jeg nok den fejl, at komme med et kort argument, mens argumentationen fylder 127 sider.
Moderne historikere peger på, at Jordanes' kommentar om danernes fordrivelse af herulerne gik på en samtidig begivenhed - og det skulle da også være besynderligt, hvis Jordanes og Procopius med to års mellemrum i samme by omtalte et møde mellem daner og heruler - adskilt med 300 år, når ingen før havde omtalt danerne. Efter ankomsten fordrev danerne altså herulerne og de boede stadig nord for danerne, da Procopius skrev efter Jordanes. Danerne må derfor have jaget herulerne længere op i Sverige, hvilket stemmer med Procopius, som i sit ordvalg omtalte deres bosættelse, som om de først bosatte sig ved Gautoi, og derefter slog sig ned det sted, hvor udsendingene mødte dem - og her har jeg fået det græske analyseret af en professor fra Wien. Derfor er det mest sandsynligt, at de først bosatte sig i Blekinge/Småland mellem daner og göter - og derefter blev fordrevet, da de begyndte at plyndre danerne - hvis vi skal tage de to historikere på ordet.
Datius' navn har jeg ikke set nogen forklare endnu, men det kan være en forvanskning. Det behøver ikke at være nordisk på det tidspunkt.
To norske Erilar-indskrifter er dateret til 400-tallet, og jeg har talt med Jørgen Ilkjær, som mente at Kragehul-spydskaftet mest sandsynligt også var fra 400-tallet ud fra ornamentikken.
