I 100 år beskæftigede danske historikere sig ikke med flere forhold, som burde være kendt stof, eller rettere sagt : var kendt stof, nemlig Kalmar-ledingen og forudgående begivenheder i Kong Niels regeringstid.
Det gælder følgende værker:
• Erik Arups Danmarkshistorie.
• Politikens Danmarkshistorie fra 1978 af mag.art. i historie John Danstrup og cand. theol., dr.theol. og professor i kirkehistorie Hal Koch.
• Den Store Danske Encyklopædi af den universitetsuddannede historiker og dr.phil. Aksel E. Christensen,
• Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bind 4, ”Kirker rejses alle vegne”, 1997, af cand.jur. og cand. art. i historie Ole Fenger.
• Politikens bog om Danske Monarker fra 1997 af cand.phil. Benito Scocozza.
• Gyldendals bog, Danmarks Konger og Dronninger, en antologi med flere forfattere, 2004, afsnittet om Kong Niels af Merete Harding, der er ph.d. i historie og religion.
Til gengæld:
Skolelærer og amatørhistoriker (der vel kan kaldes professionel i sine sidste år) Palle Lauring skrev om begivenhederne i bogen Valdemarerne fra 1973. Den bornholmske tandlæge og lokalhistoriker M.K. Zahrtmann var opmærksom på Kalmar-ledingen. Det samme var Grev Paul Riant, som var i Danmark i en tidlig periode, men som først i bogen om Danske Korstog og i Kurt Villads doktorafhandling er kommet til ære og værdighed igen.
Ellers skal du tilbage til den hæderkronede historiker Johannes Steenstrup i 1900. Siden 2002 er alle pludselig vågnet op, og har indset, at der er noget at hente i sagaen -- mange andre sagaer er ellers blevet gennemtygget forlængst, men ikke Kalmar-ledingen og dens deltagere.
„Både i historieskrivningen og da især i arkæologien har amatøren sin betydningsfulde plads. Der bør selvsagt indrømmes ham et længere tøjr end fagmandens, og specielt for denne afhandlings emner gælder, at det ville være urimeligt at kritisere amatørarbejder allerede af den grund, at forskningen i ikke ringe udstrækning er bragt på afveje af fagfolk.“
(Olaf Olsen i indledningen til sin afhandling Hørg, hov og kirke. 1966).
Hvis du vil vide besked med den nyeste forskning i Harald Blåtands dåb i 963, skal du læse følgende:
Michael Gelting: Poppo's Ordeal: Courtier Bishops and the Success of Christianization at the Turn of the First Millennium. Viking and Medieval Scandinavia, vol 6, no. -, ss.101-133. 2010.
God søndag.