Bornholm, jeg nævnte året 965 fordi det er et centralt årstal for denne tråd og for Jelling. Jeg ville ikke påstå at striden mellem Rom og Konstantinopel var særlig hektisk netop det år. Behøver jeg at dokumentere at der var en sådan strid i løbet af vikingetiden ? Det skulle jeg måske, for en masse historikere i Danmark synes ikke at være klar over det. I den wikiartikel du netop har henvist til nævner man at vikingerne havde kontakt med Romerriget, uden at præcisere hvad man mener dermed. Det kan næppe være Byzans, da man taler om et Romerrige, som var på vej til at blive kristnet. Ifølge min opfattelse, så var det Østrom vikingerne kendte bedst. Og de vidste at Konstantinopel var langt større og rigere end Rom.
Tak til Vetgirig fordi du bryder ind. Man må nok mistro alle skriftlige vidnesbyrd fra den tid, for at være løgnagtig propaganda. Men man kan læse de arkæologiske vidnesbyrd med tillid.
Jeg er enig med Boreas i at arianisme bør nævnes i denne sammenhæng. Og jeg vil gentage at når forfatteren af Beowulf taler om disse ting, så gør han det med kendskab til Første Mosebog, men citerer ikke noget som helst specifikt kristent. Så vi ved ikke om han var kristen, men vi ved at han var monoteistisk.
Her er et uddrag fra Folkeskolen.dk om den bog Bornholm omtalte.
I skolernes historiebøger står der, at det var Harald Blåtand, der kristnede danerne. Det er i alt fald det, der står på Jellingestenen. Men nærværende bog er en kildesamling af høj kvalitet, der fortæller om nye fund, der peger på, at danerne med stor sandsynlighed havde været kristne, længe før Harald Blåtand officielt lod sig kristne, også selvom danerne dyrkede hedenskabet parallelt med hvidekrist. I alt fald er der fundet vikingegrave i blandt andet Roskilde, hvor der har ligget kristne kors i, og noget tyder også på, at man har lavet specielle børnebegravelser på kristen vis. Men dna-prøver viser her noget meget interessant, nemlig at de allerførste kristne i Danmark, hvis grave man har fundet, genetisk stammer fra lande i Østeuropa. Og hvorfor nu det? Har det været kristne slaver, man har begravet? Eller har befolkningen i Danmark blot været mere multietnisk, end man hidtil har vidst?