Slaviske navne og stednavne

[Bornholm]

På Bornholm har man stort set fundet samme genstande som ved Polens østersøkyst og i andre slaviske områder, herunder beslag til knivskeder og smykker. På et punkt adskiller Bornholm sig dog fra andre danske steder, hvor slaviske folk opholdt sig, Lolland, Falster, Møn og til en vis grad Fyn.
Vi har tilsyneladende ingen slaviske stednavne på Bornholm, og jeg er nysgerrig efter at vide, om der findes sådanne på Øland eller i svenske områder ud til Østersøen.

Det vil ikke være noget særsyn, hvis svenskerne har ændret eventuelle slaviske navne til svenske navne, som de ændrede danske navne til svenske navne efter 1658. Man kan studere fortegnelsen over "Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark fra Reformationen til Nutiden", som et flere binds bogværk hedder.
Deri ser man, hvad byer og steder i svenske områder tidligere har heddet. Nogle steder finder man navne, der er bevaret. Det gælder f.eks. Balsby, Broby, Dalby, Helsingborg, Holmby, Lund, Trelleborg og Vejby. Andre af de 1.600 stednavne er blevet udsat for forholdsvis milde ændringer, mens atter andre har været mere radikale: Aagerup er blevet til Akarp, Bjerretofte er blevet til Bäretofta, Egebjerg er blevet til Ignaberga, Hulebjergsrød er blevet til Hålebäckseröd, Snogerup er blevet til Snarrap, og Tokkehus er blevet til Tåghusa.
Ellerød er blevet til Eljaröd – fra at have heddet noget med en træsort er navnet ændret til en elg. Ramserød er blevet til Ramsjö – det var oprindeligt en skovrydning (lavet af bonden Ramm), som her er ændret til noget med en sø. Området Munkehus er blevet til Munksjö, mens området Bjerrehuse er blevet til Bjäresjö og Kattehuse til Kadesjö (det samme igen).

Her kender jeg umiddelbart kun familienavnet Colberg, der kan komme af Kolberg = Kolobrzeg - byen tæt ved Oders udmunding i Østersøen.
Hvordan ser det ud med slaviske navne på Øland?

[Bornholm]

I Sverige har der åbenbart været tradition for en historie om en konge, der indtog Gråborg og derefter en del af de andre borge på øen. I bogen 'The Discovery of the Baltic' elaborerer historikeren Nils Blomkvist over, at denne person kunne være Boleslaw III Krzywousty (Skævmund), hvilket underbygges ved analyse af forskellige navne og henvisning til korstogsbrev fra Peder af Cluny, historien om at Boleslaw rejste over havet og indtog nogle borge samt dette, at den danske kong Niels med hjælp fra den norske kong Sigurd ville kristne folk i Småland ved den såkaldte Kalmar-leding. Der henvises også til John Linds mindre afhandlinger samt til Kurt Villads Jensens afhandling "Korstog ved verdens yderste rand".
Men muligvis er eventuelt slaviske eller polske navne blevet forsvensket i mellemtiden?

[tty]

I motsats till i sydöstra Danmark finns det inga ortnamn av slavisk typ i Sverige. Det finns några få slaviska personnamn som t ex Valdemar (=Vladimir) och Vissivald (=Vsevolod), men de tycks komma från ryska snarare än polskan.

[Bornholm]

Nej, men eftersom Mölleholmen cirka 10 km nord for Ystad var en slavisk boplads i 1000-tallet, kan man måske tænke sig, at nogle navne er blevet forsvensket i mellemtiden.
 

[AndreasE]

Nej, men eftersom Mölleholmen cirka 10 km nord for Ystad var en slavisk boplads i 1000-tallet, kan man måske tænke sig, at nogle navne er blevet forsvensket i mellemtiden.
 

Är det här verkligen bekräftat? Vi har just diskuterat det här i en annan tråd, och jag har för mig att tolkningen bygger helt på förekomsten av ganska mycket "östersjökeramik", vilket är en ganska svag arkeologisk grund för en sådan tolkning.

En snabb googling ger tex den här recensionen av det arbete som ligger bakom tolkningen:

http://fornvannen.se/pdf/2000talet/2004_231.pdf

Recensenten verkar ställa sig försiktigt öppen för möjligheten att det tolkningen stämmer;

Det finns emellertid en rad viktiga indicier på att Kelms tolkning kan äga sin  riktighet. Öns läge, en del slaviska fynd  samt i viss mån keramiken tyder på ett  främmande inslag.

men han pekar även på hur osäker identifikationen av keramiken är;

Det är förenat med stora osäkerheter att använda tunnslipsanalyser för att identifiera lokal respektive främmande keramik i östersjöområdet. Vidare är det svårt att skilja senslavisk keramik och östersjökeramik åt
morfologiskt. En sådan tolkning måste delvis vara subjektiv och man kan inte förneka att Keim
utifrån sitt nordtyska perspektiv måste ha en annan syn på keramiken från 1000-talet än vad till exempel Mats Roslund ger uttryck för i avhandlingen Gäster i huset från 2001. I detta arbete påpekas att keramiken från Mölleholmen inte avviker från den normala 1000-talskeramiken i Skåne.

Alltså skulle jag säga att det är långt ifrån klart att Mölleholmen var en slavisk bosättning på 1000-talet.

[Bornholm]

Alltså skulle jag säga att det är långt ifrån klart att Mölleholmen var en slavisk bosättning på 1000-talet.

Der er ganske rigtigt tale om lidt uenighed mellem Kelm og Roslund, hvor sidstnævnte mener, at Kelm har ret i, at der er en forbindelse til vestslaviske områder, men et større område end bare Oder deltaet, plus at der var en lokal tradition. De citater du bringer, giver ikke et fuldt billede af, hvad Roslund mener. Den lokale tradition er dog også kommet fra de slaviske områder, da det var dér østersøkeramik blev fremstillet først. Kelm lægger også vægt på andre forhold (du har tydeligvis ikke læst hans publikation), og når Bertil Helgesson i Hikuin 35 fra 2008 kalder Mölleholmen "en slavisk boplats" er det indtil videre også min holdning.
Uanset hvor længe, der var slaver, kan steder dengang være blevet kaldt noget på slavisk.