En anden ting er folket teutonerne. Ifølge Tacitus tabte romerne stort i slaget ved "Saltus Teutoburgiensis" - dvs. slaget i Teutoburgerskoven. Stedet for Varus-slaget i år 9, hvor en romersk hær på 20.000 mand blev hugget ned af germanerne, er nu lokaliseret til Kalkriese lidt nord for Osnabrück, hvor nyere arkæologiske udgravninger sætter spørgsmålstegn ved myterne om Varus-slaget mellem romerne og germanerne.
Kilde: Allan A. Lund (1997), Slaget ved Teutoburger Wald.
Kalkriese / Osnabrück ligger tæt op til de senere frisisk dominerede områder - så mon ikke vi har fået flyttet teutonerne fra Jylland og til nordvest Tyskland?
Begrebet -
teutoburgiensi saltu - har gennem tiden beskæftiget en del forskere. Specielt synes objektet ’teutoburgiensi’ ikke at give nogen mening og en forklaring må nok søges tilbage i Tacitus tid og en keltisk påvirkning. Deles begrebet i tre termer,
teuto - burgiensi - saltu, findes flere fortolkninger.
Den primære term ’teuto’ eller þeuðō, betyder (folke)stamme eller mennesker - og kan relateres til stammen teutonerne. En plausibel afstamning af ordet teuton menes overdraget fra keltisk til et germansk folkenavn.
Termen ’burgiensi’ er en del sværere at tyde, da Tacitus ingen andre steder i sin litteratur anvendte ordet. Latinske ord anvender ofte endelsen
-ēnsis, når adjektiver ændres til stednavne, hvilket kan forklare burgiensi(s). Borg hedder på keltisk ’briga’ og er oprindelsen til det germanske ’burg’ - og identisk med ordet ’dunum’. Det latinske ord ’burgium’ betyder borg i fortolkningen befæstet sted eller by. Termen ’burgus’ - af nyere dato - fortolkes som en mindre befæstet by, fæstning eller fort. Endnu et udtryk er termen ’vicus’ i betydningen midlertidig lejr eller tilflugtssted. Men Tacitus konstruerede sit eget ord ’burgiensi’ til at belyse dette teutoniske sted og selvom det er vanskeligt at afklare, må betydningen være
’en mindre befæstet bosættelse’.
Termen ’saltus’ er ligeledes tvetydig. I teksten anvendte Tacitus et ablativ ’saltu’ for substantivet saltus. Almindeligvis anvendes silva i betydningen skov på latin, så saltus må på Tacitus tid have haft en anden mening. Ordet har mange fortolkninger som skov, et pas, kløft, flaskehals, (skovklædt) græsgang, domæne, område, gård.
En meningsfyldt afklaring på begrebet ’teutoburgiensi saltu’ kan forklares med
»teutoner-stammens område med en mindre befæstet bosættelse«.
