Trekantede grave, treodder, treuddar

[Emund Slemme]

Forøvrig synes jeg å huske fra vår tidligere diskusjon at man faktisk har funnet en trekantgrav, eller tre, på Gotland. Stemmer ikke det?

Nordøst for søen ”Fardumeträsk” i den nordligste spids af Gotland, findes resterne af to små gravfelter med spor efter en trekantet grav – ellers ingen andre trekanter på øen. Det er mit skøn at beboerne på Øland og Gotland i ældre jernalder må have haft forskellig indfaldsvinkel til asatroen – måske endda to forskellige germanske stammer?

De østligste treuddar - jeg kender til - findes på Ålandsøerne. På Åland og i Lemböte er der fundet trekantede grave i et gravfelt fra perioden 800-900-tallet dvs. ret sent og i vikingetid.

Den tætteste koncentration af triangulære – og trekantede grave i Mälardalen findes mellem Adelsö og Täby (se kort nr. 3). Jordbro gravfelt (Österhaninge 182:1) har det største antal triangulære grave samlet på et felt. De 8 triangler har rette (raka) sider på mellem 2-5 m. Björkö har ca. 65 trekanter (treuddar) - næsten samme antal som Lindholm Høje.

Bo & Marty: Ja, jeg kunne godt selv bruge lidt hjælp til at afdække, hvor i øst den gravskik stammer fra 

[Marty]

Treuddar verkar vara väldigt skandinaviska. De kanske skall ses som en lokal tradition med utgångspunkt i Yggdrasils tre rötter (tanken om världsträdet är förstås internationell).  Av intresse är att Daner och Gutar inte verkar ha detta mode.

[Boreas]

Emund -

Vi kan holde oss til det vi vet om de kulturforskjeller en kjenner til mellom Øland og Gotland. På den ene ø bedriver man fiske, fangst, pastoralisme og kjøkkenhaver - samt handel mot samtlige østersjøland, speciellt de nordlige og østlige. På den ø bedrives fiske og fangst og intensivt februk opg større jordbruk - samt handel med Sverige, Danmark og Tyskland.

Forskjellen i økonomisk kultur er tydelige allerede i bronsealderen. Samarbeidsformene - så som handel og vandel - likeså. Hva vi vet mindre om er deres sosiale omgangsformer, deres kulturtradisjoner og riter, samt deres politiske og kultuirpolitiske beveggrunner.

Når vi på et gitt tidspunkt får en endring i gravskikk innebærer det foreløpig ikke andet enn at vi har ett skifte av kulturell karakter, nærmest det man i moderne tid kaller "mote" eller "åndsstømning".

I mangfoldet av brandgraver er treudden en blant flere.

Allede i dommer-ringene ser vi at antal stener ligger som odde-tall - 7, 9, 11 og 13 etter størrelse. Disse finns fremst i Skandianvia, NV Tyskland og Pommern. Deres steiner kan muligens tegnes som armene i en stjerne. I såfall mangler bare pentagonet for å gjøre oversikten over cirkelens facetter komplet.

Trigonets oppståen som brandgrav kan nu - takket være din insats - bestemmes både i tid og rom. I likhet med en rekke 'dommerringer' og skibssætninger har også trekantgravene ett midtpunkt der skulle passe for ett 'heligt tre' - eller "vårdträd" som de fortsatt sier i de ældste deler av Sverige. 

Tredets nærvær kan således forklare både myten og asken der alltid finnes i midten av alle disse brandgraver. I følge sagaene øste man 'livets vann' (vitum auri) over Yggdrasils røtter, medens man i andre sammenheng øser den dødes aske over den levende askens rötter.

Brandgraven er neppe åsted for selve kremasjonen. Til det har man hatt såkalte "brennpladser" - som regel på et platå eller ett høydedrag med solid grund. Dermed har man samlet asken fra gravbålet og fraktet det til den "helige lund" hvor gravpladsene lå. Asken kunne med andre ord transporteres i en dertil egnet sekk.   

I en historie østfra berettes det sogar om "fylgian" - som bevissthet eller sjælelig avtrykk - og dens fortsættelse gjennom slægtstredets røtter, stamme, grener, kvister, blad og fotosyntese - til 'sentri-fug-al-kraften' og "de evige jaktmarker".

Denne grundtro (livsfilosofi, livslære) ser ut til å følge alle samfunn som holder brandgraver. Dine triskeler innvarsler tydeligvis et kulturskille basert på og sprunget ut fra de gamle grundverdier. Når det adapteres i de store, eksisterende kulturene omkring Østersjøen er det tydeligvis ikke i strid med de respektive lands tidligere sæder og skikker.

Skuer man til facetterne i cirkelen er trekantmotivet allerede representert i den mytologiske kunsten- fra valknuter og trepoder til de tre jublende mænd fra Gundestrup og bronsealderens skipsbesetninger, alle med tre fingre på hver hånd. De tre triskeler fuilgte vel sogar med på de grekiske kors. Her ligger mytenes trekantede kjærne - fra de vise mænd til Oden, Tor og Balder eller Frej - nære til hånds når Yggdrasils tre røtter skal forklares. 

http://sv.wikipedia.org/wiki/V%C3%A5rdtr%C3%A4d

[Boreas]

I følge brandgravskiken var dette ingen ny lære fra tidlig romertid som dukket opp med Thor Heyderdahls søken efter "Asernes Hov" i Asovhavet.  Så langt vi kan se har kremsjon vært den langt vanligste form for begravelse i Eurasia. Skjelettgraver, gravkamre og mausoleer er noe som enbart gjelder små deler av befolkningen. (I forhold til antal døde i Europa de siste 10.000 år er antallet skjelettgraver en brøkdels brøkdel.)

Trekantgravene tyder så langt på at man fra de nordlige grænsetrakter mellom det occidentale og orientale Eurasia - i enighet med den eldre jernalders svensker, nordmenn og dansker - har introdusert en ny, kulturpolitsk aktør.

Aktøren - som trend eller organisasjon - aktiveres i etterkant av de romerske invasjoner i Nord-Europa. Når den eldre jernalder overgår til den yngre er trekant-folket flittig utbredt i Skandinavia - og trefotmønstret tydelig i såvel irsk som gotisk ornamentikk. Trenden kuliminerer gjennom 500-tallet og bidrar deretter til det Fenno-Skandia som utover 700-tallet formet nye ledunger av vikinger - til forsvar av naboers og egne enemerker. Huttetu, her lukter ynglinga-æt...

Fasettene i gravformene trenger altså ikke en 'radikal' årsak for tilblivelse og spredning. Vi kan nemt holde oss indenfor et socialt og politisk rammeverk av brandgraver når vi skal søke å forstå hvorfra, hvordan og hvorfor treuddene spredde seg rundt Østersjøen og Nordsjøen.
 
Kanskje Tapani Tuovinens avhandling fra 2002 kan peke i riktig retning?

3.3 The Landscape As a Cultural Construction
3.3.1 Dimensions of the Human Body And the Human Landscape

A recent study by Veikko Anttonen helps us to understand how the meanings of the
vernacular terms for ’sacred’ in different cultures are associated with the human body,
landscape, community, and their internal and external boundary zones (Anttonen 1996).

The sacred was in many languages originally a border category for symbolic limits
between the oppositions inside/outside the body and inside/outside the territory. In
relation to the human body, human territoriality, and the community ”different times and
places, things, and phenomena, people and animals etc.” were regarded as ’sacred’, and
linked to ”values of central significance to the order and continuity of the life of the
community and their ritual representations”.

Using etymologies of the words for ’sacred’as well as selected ethnographies from  Finland,
Ob-Ugrian peoples, and Morocco, Anttonen shows that the terms for ’sacred’ are ”linguistic indices,
the semantic scope of which has varied in time, by which a given language group draws distinctions
between persons, animals, things, objects, phenomena, topographical landmarks, events,
experiences, etc., and sets them up as symbols of its boundaries, values and ideals”.

In Finnish place names, the word ’pyhä’ (’sacred’), originally denoted the outer border of an
inhabited region, and marked where the wilderness began. Later, with the advent of
Christianity, the meaning of the term changed, and obtained the Christianized
significations of Lat. ’sanctus’. The word ’pyhä’ appears in more than one hundred names
of lakes, rivers, rapids, hills, headlands, bays, and fells in Finland – as well as in Estonia
– in many cases as an appellative of topographically prominent milieu dominants
(Anttonen 1996: 209–218; Anttonen 1993 b; Anttonen 1993 a).

http://herkules.oulu.fi/isbn9514268024/isbn9514268024.pdf

[Emund Slemme]

Gotland

I en tidligere debat om Wielbark-kulturen er denne sat i forbindelse med Gotlands typer af stensætninger.

http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,4558.msg43309.html#msg43309

Jeg har desuden på mit site lagt et par illustrerende billeder ud - i den forbindelse. Wielbark-kulturen trækker et tæt spor mod øst.

http://www.vikingetidenskonger.dk/ad-hoc-billeder/

I et andet forum ligger Sonny Berntsson's debatindlæg omkring ikonografi, symboler og gravformer. Gravformerne, der er vist, er tidsmæssigt fra perioden 1800 f.kr.-1400 e.kr. og fra et område ’södra Sibirien fram till Svarta havet - Ukraina - Polen - Baltikum’. De viste grave fra Gotland er fra perioden 400 f.kr. - 400 e.kr.

http://www.historieforum.se/Artiklar/Tegnstenar%20ikonografi%20mm/Tengstenar%20Och%20kungamakt.htm#ikonografi symboler mm Sonny berntsson

Cirkulære grave som stensætninger med en stenring omkring, kan dermed spores til et stort område i Asien. Men stadig mangler der den trekantede gravs oprindelse. 

[Marty]

Domarringarna går tillbaka till bronsålder i Skandinavien och tolkningen kring deras uppkomst i Wielbark-kulturen är väl att Skandinaver fyllde på den Gotiska/Wielbarkska kulturen vid någon tidpunkt. Den kultur som redan fanns på plats (Wielbark)skall även den ha influenser från Skandinavien redan från sen bronsålder. Treuddar verkar dock inte vara speciellt "Gotisk/Götiska" utan ha nån annan kulturbärare.

Marty

[Emund Slemme]

Treuddar verkar vara väldigt skandinaviska. [ . . . . ] Av intresse är att Daner och Gutar inte verkar ha detta mode.

Ja, det kan man så reflektere lidt over!

Samme sag findes i den vestlige del af Skåne. Se på kortet i artiklen side 7.

Et bredt kystbælte fra Kullen og ned til Ystad i syd mangler gravfelter med trekantede grave. Fredrik Svanberg (1999) peger på, at gravfelterne i den sydvestlige del af Skåne overvejende indeholder skeletgrave med øst-vestlig orientering - og som især mangler gravgaver.

En forklaring er nok en anden aliance mod vest og med de Sjællandske stammegrupperinger på den tid.

[Emund Slemme]

Treuddar eller triskelen ses ofte afbildet på frisiske sceattas - men forekommer mange steder i vikingetidens kunst f.x. runesten og billedsten. Her er vist et spænde, der bl.a. er fundet i Birka - men ellers er meget udbredt i Irland. Det danske Nationalmuseum skønner at oprindelsen skal findes et sted østpå.

Våbenofferfund i Nydam- og Kragehul Mose fra 400-tallet. Triskeler forekommer på lanseskafter for at give ejeren gudernes beskyttelse.

"Nogle af lanseskafterne fra Nydam havde i øvrigt indskårne runeindskrifter. Det havde også nogle af lanseskafterne fra Kragehul Mose. Der var dog ikke tale om læselige indskrifter, blot om runelignende tegn.  Men selv om inskriptionerne i sig selv er meningsløse, må de have udgjort besværgelser af en eller anden art. Der forekommer også andre tilsyneladende magiske symboler: hagekors, Skt. Hanskors og triskeler f.eks. (P. Vang Petersen 2003). Alle var de formentlig anbragt der for at vise deres ejermands status og give ham beskyttelse".

Kilde: Teksten er fra Danmarks Oldtid af Jørgen Jensen, 2006.

[Emund Slemme]

Jag har haft kontakt til den norske forsker Håkon Reiersen, der er ansat ved Universitetet i Bergen, Institutt for arkeologi, historie, kultur- og religionsvitenskap.

Citat: ”Det er ikke skrevet så mye om slike graver i Norge, så oversikten din er absolutt interessant. Jeg kan se at du allerede har lagt ned mye arbeid i dette og håper du også vil arbeide videre med de trekantede graver i Skandinavia”!

Han informerer videre om, at ”her i Bergen er det en student som akkurat har begynt å skrive en masteravhandling om trekantede graver i Vest-Norge. Det vil trolig komme frem en del ny informasjon når avhandlingen er ferdig i 2013”.

Interessant bliver det, at se hvad det norske bidrag kan tilføre. Den nævnte norske oversigt findes sidst i dokumentet om de trekantede grave i Norge - og læg her mærke til Ranheim, der netop behandles i tråden om Trondhjem og kultanlæg.

http://www.vikingetidenskonger.dk/wp-content/uploads/Norge.pdf

Registreringen af grave i Øst- & Vestfold findes her -

http://www.vikingetidenskonger.dk/wp-content/uploads/Viken.pdf

[Boreas]

Mer om kelter och kunskapskulturer - truddar och matematik:

“And it is well known that Plato is found perpetually celebrating the barbarians, remembering that both himself and Pythagoras learned the most and the noblest of their dogmas among the barbarians”.

(Clement of Alexandria: The Stromata. Book 1:XV)

“And the Celtic Druids investigated to the very highest point the Pythagorean philosophy, after Zamolxis, by birth a Thracian, a servant of Pythagoras, became to them the originator of this discipline. Now after the death of Pythagoras, Zamolxis, repairing thither, became to them the originator of this philosophy. The Celts esteem these as prophets and seers, on account of their foretelling to them certain (events), from calculations and numbers by the Pythagorean art”.

(Hippolytus. “Philosophumena” XXII)

Common to many Indo-European cultures, the triskelion, like the tetraskelion, is one of the most distinctive and common motifs in Iron Age Celtic art, not only as a symbol in itself, but forming the geometric basis for numerous artistic compositions.

http://balkancelts.wordpress.com/2013/02/20/the-triskele-golden-ratio/

[Boreas]

Ja, jeg kunne godt selv bruge lidt hjælp til at afdække, hvor i øst den gravskik stammer fra 

Det värkar som trisklerna har haft en speciell position i NV Europa redan under äldre järnålder. Dessutom hör dom tydligen till i en bukett av geometriskt betingade mönster. Det törs framgå att både symbolism och stilart är sammanfallande. I så hänseende är "den dubbla triskeln" (2x3) intressant - eftersom den kommer i två versioner. Båda är från den västliga ("keltiska") bronsåldern. Här lägger man också märke till dom perfekta båg-formena, samt den ständiga kombinationen med spiralmotivet. 

Irland: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Celtic_Bronze_Disc,_Longban_Island,_Derry.jpg
Spanien: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Torque_de_Santa_Tegra_1.JPG

På Gotland finns också samma 3x2 - även på skölden till en av dom på svenska bildstenar återkommande huvudfigurer - se bild 4. På bilderna 1-3 ser man 4x2-motivet ('livshjulet') framstå tillsammans med en annan huvudfigur - iförd vindhatt och stav. http://www.guteinfo.com/?id=3386

I legenden om dom första götar heter det som man vet att "allt är bundet i bågar".

---

Spridningen mot öster är också tydlig - fast stilarten växlar. Här finns också en riktig gammal, folklig kunskapstradition kvar - buren av mål och minne - som lämnat klara uppfattningar beträffande triskelns betydelse:
 

In the philosophy of the Nakh People, the Solar emblem (in the center of the flag) represents not only the sun and the universe but also awareness of the oneness of the spirit in the past, present and future.

http://en.wikipedia.org/wiki/Flag_of_Ingushetia
http://en.wikipedia.org/wiki/Nakh_peoples

---

En spridning mot söder tycks också relevant. Här finns den representerad redan bland bronsålderns trojaner:
http://en.wikipedia.org/wiki/Pamphylia

Det kan verka som här finns band till en gemensam 'gymnasieskola' också - här kallad "oxkult" - redan under bronsåldern:
http://www.landskapsarv.se/index.php?id=63&type=98

[Emund Slemme]

Jag har haft kontakt til den norske forsker Håkon Reiersen, der er ansat ved Universitetet i Bergen, Institutt for arkeologi, historie, kultur- og religionsvitenskap.
Han informerer videre om, at ”her i Bergen er det en student som akkurat har begynt å skrive en masteravhandling om trekantede graver i Vest-Norge. Det vil trolig komme frem en del ny informasjon når avhandlingen er ferdig i 2013”.

I maj 2013 blev der publiceret en masteopgave i arkæologi af Ina Kuhnle fra Universitetet i Bergen -

"Trekantede og stjerneformede anlegg i Rogaland og Hordaland. En komparativ analyse av funksjon".

https://bora.uib.no/bitstream/handle/1956/6933/106842387.pdf?sequence=1

[Boreas]

Treuddar som dekoration på minnesstenar från Nord-Englands sena vikingatid - i hop med pyramider, pärtor, flätverk och fenrisulvar:



http://www.mygen.com/users/outlaw/Hogback_Tombstones_Research.htm

Treudden på Harald Hardrådes mynt:

http://home.online.no/~theodori/mynt1.jpg
http://www.rygenedetektorklubb.com/metallsokerbilder/bilderfunn18/Hedebymynt_tobias.jpg

Ref.:
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,6179.msg66769.html#msg66769   

[Bornholm]

Triskeler, hvad symboliserer de?

[Boreas]

Triskeler, hvad symboliserer de?

Her finnes tydligvis ikke tradition for å tolke den genuint old-nordiske heraldik og symbolverden med rationelle analyser... 

---

Ved siden av de figurer som her gjengis (oven) kan vi knytte triskelen till billedssteinene på Gotland, der den forekommer som et symbol for asene og/eller Asgård.



http://en.wikipedia.org/wiki/Gotland_Runic_Inscription_181

Triskelens specifike symbolverdi tør ligge på de tre ulike kommunikationsleder (orme) der samles i Asgårds centrum, Midgård - og processeres i de hov som der står. I den anledning kan ormegudinnen fra Smiss utgjøre ett forklarende element:

http://en.wikipedia.org/wiki/Snake-witch_stone

Når de franco-romanske krefter tilslutt går sejrende ut av kampen om Nordsjøen og Norden blir som kjent de siste rester av Nord-Europas og Nordens antikke kultur decimeret. Årsaken tør være at de antikke symboler representerer den gamle civilisationskultur og samfunnsorden - hvilket det "nye" Rom måtte overvinne, erobre og tilintetgjøre - for at få monopol på Nord-Europas politiske såvel som kulturelle og økonomiske posisjoner.

Så snart det hellige kejserdømmet hadde underlagt seg hele den gamle verden kunne man innføre "den rene lære" også i de nordiske land, der den antike kultur - numer kalt 'hedendom' - hadde sine siste utposter.

[Boreas]

Triskeler, hvad symboliserer de?

I keltisk konst och irsk myth representerar den heraldiska treudden tydligtvis dom 'helgade tre' huvudgodarna.

The Triskel, also spelled triskell or triskele or also known as triquetra or Triscele (Greek τρισκελης "Triskéles" which means "three-legged") is a symbol representing three human legs (triskele of the first type), or as three intersecting spirals (triskele of the second type) or any other symbol with three protrusions resembling a cyclic symmetry group.

This is the Celtic symbol par excellence. It is found on the flag and the coat of arms of the Isle of Man, in the form known as the triquetra: three bent legs united in heart by the hip . On the crest of Sicily, the legs are bare. In the purely geometric version, the three spirals is a triskelion diverging from a single central point. Its first performance goes back to the La Tene period (the second Iron Age - second century BC).

In Celtic mythology, it can represent 3 main gods: Lug, the primordial god, the Dagda and Ogma. It also evokes the triune nature of the single goddess (daughter, mother and wife) or the sun gear (attribute of Dagda).

http://heraldie.blogspot.no/2012/05/heraldique-et-symboles-le-triskele.html

I Ynglingasagans referens till templet i Uppsala kallas dom alltså Oden, Tor och Yngve-Frej, i Asgard Oden, Tor och Balder, medan dom i den finska mytologin bär namnen Väinömöinen, Ilmarinen och Leminkainen.

Mer om det forn-nordiska pantheon:
http://www.arkeologiforum.se/forum/index.php/topic,5031.0.html

[Boreas]

Den heraldiska triskelen följer med även in i kelternas katolska tid. Här från rundkyrkan i St. Maria de Cruas i Rhonedalen, byggt i "kelto-romansk stil" - daterad 1095:

http://1.bp.blogspot.com/-atKZaM_lU24/T7q59AGMYSI/AAAAAAAAD5M/Oz7nvqOAJok/s1600/Melrand_Triskel_Chap_tum_.jpg

http://fr.wikipedia.org/wiki/Abbatiale_Sainte-Marie_de_Cruas

Ett sekel tidigare hade treudden levt i ett nära samband med dom tre ormarna, som bl.a. återges på Smiss-stenen. Här i förening:

http://www.urweg.com/list/pendants/Ringerike%20Disk%20t.jpg

Jmfr. den sykliska oktogonen med fen-ris (7x8), från merovingertid. Även den hittad på Gotland:
http://www.urweg.com/list/pendants.html

[Historikus]

På tråden 'Ostmen' har jeg behandlet Ivar-dynastiet frem til Olaf Cuaran, der i 940'erne slog mønt i York. Her ser vi så triskelen igen - og det før nævnte Ravnebanner.

[Boreas]

Den siste der slår mynt med treodden - og bærer skandinavernes ravnebanner - er Harald Hardråde, sønn av Sigurd Syr og Asta Gudbrandsdatter, gift med Jaroslavs og Ingegerds datter Ellisiv:

http://en.wikipedia.org/wiki/Harald_Hardrada#mediaviewer/File:Triquetra-M%C3%BCnze_03.png

[Historikus]

Lidt uden for emnet - men alligevel interessant. Allerede i 940-41 får norske Erik Blodøkse besøg af munken Cathróe fra Skotland (Kilde: Life of St Cathróe), hvorefter han første gang tiltræder som konge af York 947-48. Eriks anden regeringsperiode ligger 952-54 (Kilde: Angelsaksiske Krønike). Eriks mønter viser kun et sværd og intet andet. Hvad skal man lægge idet? Burde det ikke være en økse    - og hvor blev triskelen af?